Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 12. juni 2017
Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
35. MånedsopfølgningKlik her for at folde ud og læse mere om Månedsopfølgning
Beslutningstema
- Månedsopfølgning April måned 2017- Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
36. 3 år med folkeskolereformenKlik her for at folde ud og læse mere om 3 år med folkeskolereformen
Beslutningstema
Til drøftelse.
Sagsfremstilling
Den 1. august 2014 trådte en ny folkeskolereform samt nye arbejdstidsregler for lærere i kraft.
Skoleleder Lone Broch Hansen, Tørring Skole, der er formand for den lokale afdeling af Skolelederforeningen og lærer Ole Martinussen, der er formand for Hedensted Lærerkreds, deltager i en drøftelse af, hvordan det står til på skolerne p.t.
Administrationen indstiller,
Til drøftelse.
Beslutning
Drøftet og taget til efterretning.
37. Forslag til udbygning af modulordning SFO Klik her for at folde ud og læse mere om Forslag til udbygning af modulordning SFO
Beslutningstema
Forslag til udbygning af modulordning SFO.
Økonomi
De samlede økonomiske konsekvenser som følge af forslaget forventes at kunne håndteres inden for eksisterende budgetter.
Historik
Udvalget for Læring behandlede på mødet den 30. januar 2017 en henvendelse fra en familie med et ønske om, at deres børn kan gå i SFO engang imellem – måske bare en dag om ugen. Dette vil give forældrene en udgift til en eftermiddagsplads, der er dyr i forhold til familiens begrænsede pasningsbehov. Moderen skriver: "...derfor undrer jeg mig over, at man i Hedensted Kommune ikke har en fleksibel ordning, så børnefamilier kan tilkøbe en deltids SFO plads – så man kan indrette sit familieliv, så man har mest muligt tid sammen. Det er i øvrigt det budskab, jeg lige nu ser Hedensted Kommune kører en massiv facebook-kampagne for (Familietid=kakaotid) – så derfor må det jo være noget, som man i kommunen ser som vigtigt." På baggrund heraf besluttede Udvalget for Læring at der på mødet i april skulle behandles et forslag til ny modulordning
Udvalget for Læring behandlede på mødet den 3. april 2017 et forslag til ny modulordning. Modulordninger er blevet drøftet på dialogmøder med skolebestyrelsesformænd og dialogmøde med skoleledere. Emnet har endvidere været grundigt debatteret på et SFO-ledermøde. På den baggrund foreslås en enkel og let administrerbar tilføjelse til de eksisterende moduler i form af et 2-dags-modul.
- 2-dags-modulet vil kunne indføres fra 1. august og med en takst på samme niveau som et morgenmodul.
- 2-dags-modulet vil kunne forenes med den eksisterende normeringsaftale, sådan at børn tilmeldt dette modul medgår med 2/5-del normering.
Den nærmere beskrivelse af modulet, konsekvenser ved indførelse samt fordele/ulemper herved er beskrevet i vedlagte notat.
Sagsfremstilling
Efter møde i Udvalget for Læring den den 3. april 2017 har forslag til ny modulordning været i høring.
Høringssvarene vedlægges som bilag sammen med beskrivelsen, der har været sendt i høring.
Kommunikation
Forældre med børn på de pågældende klassetrin skal informeres om beslutningen.
Administrationen indstiller,
at | de indkomne høringssvar drøftes. |
at | modulordning som beskrevet indføres fra 1. september 2017. |
at | ordningen evalueres med udgangen af 2018. |
Beslutning
Indstillingen foreslåes/anbefales godkendt og sendes til Byrådet.
Bilag
38. Ansøgning om udvidelse af antallet af vuggestuepladser i StjerneskuddetKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om udvidelse af antallet af vuggestuepladser i Stjerneskuddet
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en henvendelse fra forældrebestyrelsen i Stjerneskuddet den 19. april 2017 om etablering af ny vuggestuegruppe i Stjerneskuddet.
Økonomi
Alle kommunale daginstitutioner i Hedensted Kommune afregnes for det faktiske gennemsnitlige antal vuggestue- og børnehavebørn pr. år. Dvs. at pengene følger barnet uanset pasningstilbud og –sted.
Det fremgår ikke af henvendelsen fra forældrebestyrelsen i Stjerneskuddet, hvorvidt der skal foretages bygningsmæssige ændringer i forbindelse med en udvidelse af antallet af vuggestuepladser til 2 grupper i Stjerneskuddet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Forældrebestyrelsen for Stjerneskuddet ønsker ekstra vuggestuepladser, således at det er muligt at etablere 2 vuggestuegrupper.
Stjerneskuddet er normeret til 12 vuggestuepladser, men er i 2017 tillagt 4 bufferpladser, således at de har en midlertidig normering på 16 pladser. Pladsanvisningen vurderer, at der ved en permanent opnormering til 16 pladser i Stjerneskuddet vil være mulighed for at imødekomme forældrenes ønsker om en vuggestueplads i Stjerneskuddet. – Dette skal ses i lyset af, at der i 2017 også er etableret 4 vuggestuepladser i den private daginstitution Solsikken samt 10 pladser i Stordagplejen Raketten – begge også beliggende i Stjernevejens Skoledistrikt.
Ved en fast opnormering til 16 vuggestuepladser er det Dagtilbuds vurdering, at dette vil kunne ske inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.
Kommunikation
Pladsanvisningen skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles godkendelse til permanent udvidelse af antallet af vuggestuepladser fra 12 til 16 børn i Stjerneskuddet. |
Beslutning
Godkendt.
Peter Sebastian Petersen tager forbehold, idet han mener der er behov for to vuggestuegrupper.
Bilag
39. Ansøgning om udvidelse af antallet af vuggestuepladser i privatinstitutionen Vejlefjord Vuggestue og BørnehaveKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om udvidelse af antallet af vuggestuepladser i privatinstitutionen Vejlefjord Vuggestue og Børnehave
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en ansøgning fra privatinstitutionen Vejlefjord Vuggestue og Børnehave af 1. maj om godkendelse af udvidelse af antal vuggestuepladser fra 12 til 16. Opnormeringen ønskes set i det forhold, at et vuggestuebørn vægter dobbelt i forhold til et børnehavebarn (hvor der pt foreligger godkendelse til 45 børnehavebørn), således, at der ved en opnormering med 4 fra 12 til 16 vuggestuebørn højst må være 45–(2x4)= 37 børnehavebørn.
Økonomi
Hedensted Kommune er forpligtet til at yde driftstilskud til private daginstitutioner, såfremt disse lever op til kommunens godkendelseskriterier. Tilskuddet til private vuggestuer udgør i 2017: Driftstilskud kr. 7793 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 460 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 236/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder. Tilskuddet til private børnehaver udgør i 2017: Driftstilskud kr. 5313 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 261 pr barn/md., Administrationstilskud kr. 171/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Vejlefjord Vuggestue og Børnehave skal overfor Hedensted Kommune udvide deres nuværende driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til samlet set 3 mdrs. Driftstilskud for 12 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn, dvs. i alt 997.803 kr. idet der inden for denne driftsgaranti også kan rummes en fordeling med op til 16 vuggestuebørn og ned til 37 børnehavebørn. Idet der er tale om en udvidelse af børnetallet i eksisterende daginstitution, skal der ikke fremsendes depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgningen.
Sagsfremstilling
Såfremt en ansøger om godkendelse af privat daginstitution opfylder Dagtilbudslovens bestemmelser samt kommunens godkendelseskriterier, skal Hedensted Kommune godkende ansøgningen. Eventuelle kommunale beslutninger om antallet af daginstitutionspladser henholdsvis lokalisering af dagtilbud har således ikke relevans.
Vejlefjord Vuggestue og Børnehave påtænker at anvende nuværende lokaler i forbindelsen udvidelsen af antallet af børnehavepladser. Dagtilbud - ved pædagogisk administrativ konsulent Nana Nyhuus - har beset de nuværende fysiske rammer, der kan godkendes til det ønskede børnetal.
Endvidere er vedtægten for Vejlefjord Vuggestue og Børnehave gennemlæst med henblik på sikring af forældrenes indflydelse i henhold til Dagtilbudsloven.
Kommunikation
Pladsanvisningen skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles godkendelse til udvidelse af antallet af vuggestuepladser fra 12 til 16 børn i alderen 2 år og 11 måneder til skolestart (eller den til enhver tid gældende alder, hvor barnet er berettiget til en vuggestueplads i Hedensted Kommune), hvor der ved over 12 vuggestuebørn sker en reduktion i antallet af børnehavebørn svarende til 2x antal vuggestuepladser ud over 12, på betingelse af, at der inden opstart deponeres eller stilles en garanti for Vejlefjord Vuggestue og Børnehave på i alt 997.803 kr. på anfordringsvilkår over for Hedensted Kommune. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
40. Ansøgning om udvidelse af antallet af vuggestuepladser i privatinstitutionen BøgehavenKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om udvidelse af antallet af vuggestuepladser i privatinstitutionen Bøgehaven
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en ansøgning fra privatinstitutionen Bøgehaven af 28. april 2017 om godkendelse af udvidelse af antal vuggestuepladser fra 12 til 16.
Økonomi
Hedensted Kommune er forpligtet til at yde driftstilskud til private daginstitutioner, såfremt disse lever op til kommunens godkendelseskriterier. Tilskuddet til private vuggestuer udgør i 2017: Driftstilskud kr. 7793 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 460 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 236/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder. Tilskuddet til private børnehaver udgør i 2017: Driftstilskud kr. 5313 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 261 pr barn/md., Administrationstilskud kr. 171/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Bøgehaven skal overfor Hedensted Kommune udvide deres nuværende driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til samlet set 3 mdrs. Driftstilskud for 16 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, dvs. i alt 1.330.404 kr. Idet der er tale om en udvidelse af børnetallet i eksisterende daginstitution, skal der ikke fremsendes depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgningen.
Sagsfremstilling
Såfremt en ansøger om godkendelse af privat daginstitution opfylder Dagtilbudslovens bestemmelser samt kommunens godkendelseskriterier, skal Hedensted Kommune godkende ansøgningen. Eventuelle kommunale beslutninger om antallet af daginstitutionspladser henholdsvis lokalisering af dagtilbud har således ikke relevans.
Bøgehaven påtænker at anvende nuværende lokaler i forbindelsen udvidelsen af antallet af vuggestuepladser. Dagtilbud - ved pædagogisk administrativ konsulent Nana Nyhuus - har beset de nuværende fysiske rammer, der kan godkendes til det ønskede børnetal.
Endvidere er vedtægten for Bøgehaven gennemlæst med henblik på sikring af forældrenes indflydelse i henhold til Dagtilbudsloven.
Kommunikation
Pladsanvisningen skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles godkendelse til udvidelse af antallet af vuggestuepladser fra 12 til 16 børn i alderen 2 år og 11 måneder til skolestart (eller den til enhver tid gældende alder, hvor barnet er berettiget til en vuggestueplads i Hedensted Kommune på betingelse af, at der inden opstart deponeres eller stilles en garanti for Bøgehaven på i alt 1.330.404 kr. på anfordringsvilkår over for Hedensted Kommune. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
41. Ansøgning om udvidelse af antallet af børnehavepladser i privatinstitutionen Solsikken, HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om udvidelse af antallet af børnehavepladser i privatinstitutionen Solsikken, Hedensted
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en ansøgning fra Børnehaven Solsikken af 31 maj om godkendelse af udvidelse af antal børnehavepladser fra 15 til 23 snarest muligt.
Økonomi
Hedensted Kommune er forpligtet til at yde driftstilskud til private daginstitutioner, såfremt disse lever op til kommunens godkendelseskriterier. Tilskuddet til private vuggestuer udgør i 2017: Driftstilskud kr. 7793 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 460 pr. barn/md., Administrationstilskud kr. 236/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder. Tilskuddet til private børnehaver udgør i 2017: Driftstilskud kr. 5313 pr. barn/md., Bygningstilskud kr. 261 pr barn/md., Administrationstilskud kr. 171/barn/md. Tilskuddet udbetales over 12 måneder.
Solsikken skal overfor Hedensted Kommune udvide deres nuværende driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til samlet set 3 mdrs. Driftstilskud for 4 vuggestuebørn og 23 børnehavebørn, dvs. i alt 460.113 kr. inden opstart af vuggestuegruppen.
Idet der er tale om en udvidelse af børnetallet i eksisterende daginstitution, skal der ikke fremsendes depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgningen.
Sagsfremstilling
Såfremt en ansøger om godkendelse af privat daginstitution opfylder Dagtilbudslovens bestemmelser samt kommunens godkendelseskriterier, skal Hedensted Kommune godkende ansøgningen. Eventuelle kommunale beslutninger om antallet af daginstitutionspladser henholdsvis lokalisering af dagtilbud har således ikke relevans.
Solsikken påtænker at anvende nuværende lokaler i forbindelsen udvidelsen af antallet af børnehavepladser. Dagtilbud - ved pædagogisk administrativ konsulent Nana Nyhuus - har beset de nuværende fysiske rammer, der kan godkendes til det ønskede børnetal.
Endvidere er vedtægten for Børnehaven Solsikken gennemlæst med henblik på sikring af forældrenes indflydelse i henhold til Dagtilbudsloven.
Kommunikation
Pladsanvisningen skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles godkendelse til udvidelse af antallet af børnehavepladser fra 15 til 23 børn i alderen 2 år og 11 måneder til skolestart (eller den til enhver tid gældende alder, hvor barnet er berettiget til en børnehaveplads i Hedensted Kommune) i sammenhæng med Børnehaven Solsikken på betingelse af, at der inden opstart deponeres eller stilles en garanti for Solsikken på i alt 460.113 kr. på anfordringsvilkår over for Hedensted Kommune. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
42. Implementering af "Tidlig kontakt" i sundhedsplejen fra 01.01.2018Klik her for at folde ud og læse mere om Implementering af "Tidlig kontakt" i sundhedsplejen fra 01.01.2018
Beslutningstema
Der skal tages stilling til implementering af ”Tidlig kontakt” – en videreførelse af den decentrale indsats i Hedensted Kommune i det tværkommunale samarbejde ”Barn på Vej” - et pakkeforløb for sårbare gravide.
Økonomi
På baggrund af erfaringerne med en ekstra decentral indsats i ”Tidlig kontakt” i en 3-årig projektperiode 2015-2017 ser Sundhedsplejen en mulighed for en endnu mere effektiv og koordineret indsats i samarbejde med Familieafdelingen, hvorfor ”Tidlig kontakt” forventes at kunne videreføres ved en bevilling på 130.000 kr. årligt (svarende til 20 familier årligt mod 30 familier årligt i projektperioden, hvor der var bevilget 200.000 kr. årligt til projektet).
Sagsfremstilling
I Pakkeforløbet ”Tidlig kontakt” sikres sårbare familier med barn på vej en øget kontakt med Sundhedsplejen før den ordinære behovssundhedspleje - dvs. fra så tidligt som muligt i graviditeten frem til et par måneder efter fødslen. Sundhedsplejen dokumenterer en positiv effekt af den ekstra decentrale indsats via ”Tidlig kontakt” siden 2015 i forhold til de 3 øvrige kommuner i samarbejdet ”Barn på vej”. Bl.a. er andelen med graviditetskomplikationer og antal indlæggelsesdage lavere, fars deltagelse er højere samt der er flere mødre, der ammer deres børn.
Kommunikation
Sundhedsplejen skal orienteres om beslutningen i Udvalget for Læring.
Administrationen indstiller,
at | der meddeles godkendelse til videreførelse af ”Tidlig kontakt” med 130.000 kr. årligt. |
Beslutning
Godkendt og finansieres inden for udvalgets budgetramme.
Bilag
- BILAGOplæg Implementering af Tidig kontakt i Sundhedsplejen i Hedensted Kommu...
- BILAGPakkeforløb såebare gravide
43. Til orientering - åbent mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering - åbent møde
Beslutningstema
- Samarbejde med konsulenter fra Undervisningsministeriet omkring elever med et bekymrende stort fravær.
- Invitation til Uddannelsesdebatten 2017 – et folkemøde om uddannelse i skolebyen Nørre Nissum den 8. og 9. september. Bilag er vedhæftet.
- Artikel fra EVA om Åben Skole-samarbejdet med Glud Museum ”Kom ud og lær”. Bilag er vedhæftet.
- Evaluering af Læsecamp 2016/17 i Hedensted Kommune. Bilag er vedhæftet.
- Forslag til datoer til dialogmøder:
- med skolebestyrelsesformænd | den 02.10.2017 kl. 19.00 - 21.30 den 05.03.2018 kl. 19.00 - 21.30
|
- med skoleledere | den 02.10.2017 kl. 11.00 - 13.00 alternativt/eller den 27.09.2017 kl. 13.00 - 15.00 |
Beslutning
Til efterretning.