Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 5. oktober 2015
Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
68. Mødeplan 2016Klik her for at folde ud og læse mere om Mødeplan 2016
Beslutningstema
Stillingtagen til mødeplan for 2016
Økonomi
Udgifter til vederlag indgår i det eksisterende budget.
Historik
Til orientering er nytårskuren i år planlagt til tirsdag den 12. januar. Da Udvalget for Teknik normalt afholder deres møder tidligt forventes mødeplanen ikke at få indflydelse på denne.
Sagsfremstilling
Mødeplanen for 2016 foreslås afholdt efter samme principper som i 2014 og 2015, således at møderne foreslås afholdt på følgende datoer;
Byrådet.
Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i december afholdes den 3. onsdag i måneden og Juli måned er mødefri.
Dette betyder at Byrådets møder i 2016 afholdes på følgende datoer:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 27 | 24 | 30 | 27 | 25 | 29 | 31 | 28 | 26 | 30 | 21 |
1. og 2. behandling af budgettet foreslås afholdt henholdsvis 21. september og 12. oktober.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Møderne i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi afvikles således 6 af møderne afholdes den 3. mandag i måneden og 5 af møderne den 2. mandag i måneden. Juli måned er mødefri.
Dette betyder at møderne i 2016 foreslås afholdt på følgende datoer:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 18 | 8 | 14 | 18 | 9 | 13 | 22 | 19 | 10 | 21 | 12 |
Udvalget for Teknik.
Møderne i Udvalget for Teknik afholdes som udgangspunkt den 1. tirsdag i måneden (7 af møderne). Møderne i januar,marts og november afholdes 2. tirsdag i måneden.
Mødet i august afholdes den 3. tirsdag i måneden. Juli er mødefri. Dette betyder at møderne i 2016 foreslås afholdt på følgende datoer:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 12 | 2 | 8 | 5 | 3 | 7 | 16 | 6 | 4 | 8 | 6 |
Byrådets dialogmøder samt møderne i Udvalget for Beskæftigelse,
Udvalget for Fritid & Fællesskab, Udvalget for Social Omsorg samt Udvalget for Læring.
Møderne afholdes som udgangspunkt den 1. mandag i måneden, dog således at mødet i Januar måned afholdes 2. mandag i måneden og mødet i August den 3. mandag i måneden. Juli måned er mødefri.
Dette betyder at møderne i 2016 afholdes på følgende tidspunkter:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 11 | 1 | 7 | 4 | 2 | 6 | 15 | 5 | 3 | 7 | 5 |
Administrationen indstiller, 5. oktober 2015, pkt. 93:
at mødeplanen for 2016 godkendes.
Kommunikation
Mødeplanen for 2016 behandles i alle fagudvalg i oktober måned og efterfølgende i henholdsvis Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi samt Byrådet. Når mødeplanen for 2016 er godkendt vil mødeplanen blive lagt ind i Byrådet- og kommuneledelsens mødekalender fra centralt hold og efterfølgende blive lagt ud på hjemmesiden.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 8 og 20
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Bilag
69. Rammeforsøg med konfirmationsforberedelseKlik her for at folde ud og læse mere om Rammeforsøg med konfirmationsforberedelse
Beslutningstema
Der ønskes en tilkendegivelse af, om de interesserede skoler kan søge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om deltagelse i rammeforsøg om konfirmationsundervisning.
Økonomi
Ingen merudgift. Der frigives muligvis undervisningstid – dog skal de elever, som ikke deltager i konfirmationsforberedelse, stadig have deres understøttende undervisning.
Historik
Udvalget har tidligere besluttet, at skolerne via deres sædvanligt gode samarbejde med præsterne, skal finde gode løsninger på udfordringen i, at 7. årgang har 35 ugentlige lektioner og 2 timers konfirmationsforberedelse oveni – og alligevel have en rimelig ”arbejdstid” med mulighed for fritidsjob og –interesser.
Sagsfremstilling
I Skolereformen er der tildelt 35 lektioner til skoleelever i overbygningen – hertil hører 7. klasse. På 7. klassetrin ligger også konfirmationen – og den forberedelse, der er til denne. Antallet af disse lektioner kan variere en smule, men ligger typisk på 2 lektioner om ugen fra september og indtil konfirmationen. Der har før reformen været tradition for langt de fleste steder, at eleverne havde konfirmationsforberedelse fra 8 til 10 en gang om ugen. Med reformens start og de 35 ugentlige lektioner kom placeringen af konfirmationsforberedelsen til drøftelse en del steder i landet – og også i Hedensted kommune.
Selvom samarbejdet med de lokale præster har været godt, så har mange elever i 7. klasse haft timer til klokken 16 flere gange om ugen. Det opleves ikke som nogen fordel at have undervisning i 8 lektioner om dagen – hverken for elevernes læring eller for deres mulighed for et fritidsliv, når de kommer hjem. En del af vores elever har oveni nogen transporttid mellem skole og hjem.
Nu har ministeriet besluttet at åbne for gennemførelse af rammeforsøg med muligheden for at afkorte undervisningstiden for så vidt angår understøttende undervisning med henblik på, at eleverne kan deltage i konfirmationsforberedelse i op til to timer ugentligt i løbet af 7. klassetrin.
Alle overbygningsskoler har tilkendegivet, at de vil deltage i rammeforsøget.
Kommunikation
De interesserede skoler skal have besked.
Lovgrundlag
Brev af 11.september 2015 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Administrationen indstiller,
at | interesserede skoler kan søge om deltagelse i rammeforsøg med konfirmationsforberedelse. |
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Bilag
70. Ændring af navn fra Langskov Skole til Ølholm Skole og BørnehaveKlik her for at folde ud og læse mere om Ændring af navn fra Langskov Skole til Ølholm Skole og Børnehave
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, om Langskov Skole og USFO må ændre navn til Ølholm Skole og Børnehave.
Sagsfremstilling
Fællesbestyrelsen ved Langskov Skole og USFO søger om godkendelse af et navneskift til Ølholm Skole og Børnehave.
Baggrunden for navneskiftet er bestyrelsens ønske om at tydeliggøre for udefrakommende og potentielle tilflyttere, at Ølholm har både skole og børnehave.
Administrationen indstiller,
sagen til godkendelse.
Beslutning
Udvalget godkender navneændring til Ølholm Skole og Børnehave.
Bilag
71. Flis nøgletal på udvalgets områdeKlik her for at folde ud og læse mere om Flis nøgletal på udvalgets område
Beslutningstema
Drøftelse af FLIS-nøgletal på udvalgets område
Sagsfremstilling
I forbindelse med kommunens indkøb af FLIS blev det aftalt at gennemføre en til to årlige præsentationer i udvalgene for at give et indblik i mulighederne i FLIS.
FLIS giver på nuværende tidspunkt primært mulighed for at vurdere udvalgets opgaveløsning i et økonomisk perspektiv. FLIS-portalen er under fortsat udvikling og vil på sigt også indeholde kvalitative data, hvilket vil udbygge mulighederne for at følge op på, hvorledes udvalgets beslutninger vedrørende ressourceforbrug og aktiviteter understøtter kerneopgaven.
På dagens møde vil økonomikonsulent Jeanette B. Petersen præsentere udvalgte nøgletal på udvalgets område.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter FLIS- nøgletalene. |
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
72. Til orientering - åbent mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering - åbent møde
Beslutningstema
- Statusbeskrivelse for Program for Læringsledelse oktober 2015. Bilag er vedhæftet.
- Ansættelse af ny leder i Dagplejen.
- Dialogmøde med institutionsledere den 2. november 2015 samt eventuelle punkter hertil.
- Dialogmøde med skolebestyrelsesformænd den 2. november 2015.
- Oversigt over skoledagens længde. Bilag er vedhæftet.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Dialogmøde med skolebestyrelsesformænd flyttes til den 30.11.2015 efter udvalgsmødet.
Bilag
- BILAGStatusbeskrivelse for Program for Læringsledelse oktober 2015
- BILAGOversigt over skoledagens længde