Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til en forlængelse af kulturaftalen mellem Kulturring Østjylland og Kulturstyrelsen.
En kulturaftale bygger på en økonomi, hvor Kulturring Østjylland betaler 2,86 kr. pr. indbygger, og hvor Kulturstyrelsen samlet bidrager med 600.000 kr.. Budgettet til kultursamarbejdet i 2018 blev disponeret i 2018, men blev ”lånt” af frie midler i 2019-budgettet ved en overførsel af underskuddet fra 2018 til 2019.
Udgiften til en forlængelse af kulturaftalen i 2019 er for Hedensted Kommune 132.600 kr. (2016-indbyggertal). Budgettet til kultursamarbejdet er disponeret i 2019, men udgiften til Kulturring Østjylland i 2019 vil kunne rummes, såfremt der "lånes" af 2020-budgettet - hvor der pt. er frie budgetmidler - ved en overførsels af underskuddet fra 2019 til 2020.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
De øvrige seks kommuner i Kulturring Østjylland: Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Odder, Favrskov og Skanderborg har gennem en årrække haft en kulturaftale med Kulturstyrelsen.
Tidligere har kulturaftalerne løbet over en flerårig periode, men de seneste år er aftalen løbende blevet forlænget med et år ad gangen.
I 2018 var Hedensted Kommune for første gang med i kulturaftalen.
En forlængelse af kulturaftalen i 2019 tager udgangspunkt i de eksisterende indsatsområder fra de seneste forlængelser af aftalen:
De tre indsatsområder danner baggrund for tre projekter, som kommunerne ønsker at samarbejde om i 2019. De to første projekter er forlængelser af tidligere projekter, det sidste derimod er et etårigt projekt.
Det forventes, at der efter den etårige forlængelse i 2019 kan indgås en treårig aftale for 2020-2022.
Udkast til kulturaftale er vedlagt som bilag 1.
Beslutningen meddeles formandskabet for Kulturring Østjylland.
Udvalget for Fritid & Fællesskab tilslutter sig til en forlængelse af kulturaftalen mellem Kulturring Østjylland og Kulturstyrelsen.
Godkendt