Udvalget bedes drøfte konkret brug af pladsen i 2018.
En gennemgang har vist, at der inden for meget kort tid (senest i 2019) skal anvendes ca. 1,4 mio. kr. til renovering af servicebygninger og udearealer.
Tørring Teltplads ejes af Hedensted Kommune.
Pladsen har gennem en årrække på 8 år været drevet af en frivillig organisation til fordel for Gudenåcentret.
I den periode og tidligere har der ikke været afholdt udgifter til vedligeholdelse eller fornyelse, hvorfor teltpladsen i dag fremtræder som lettere nedslidt, og en renovering trænger sig på.
De frivillige har sammen med teltpladsen stået for salg af gæstemærker til kanosejlads på Gudenåen inden for Hedensted og Horsens kommune. Salg af gæstemærker overgår fra 2019 helt til Gudenåkomiteen, hvorfor de frivillige ikke længere ønsker at drive pladsen. Det er også vanskeligt at rekruttere frivillige.
Gudenåens betydning for Tørring by er stor og herunder hører også sejlads og det at kunne campere i byen, inden man starter sin sejltur.
Området ved teltpladsen er meget centralt for Tørrings udvikling og bør indgå i en større sammenhængende plan for byen.
Fortsat drift som campingplads/teltplads vil fordre investering.
at | udvalget drøfter driftsplan for 2018. |
Der arbejdes videre med en løsning for 2018.
Samtidig arbejdes der med fremtidige visioner for Tørring Teltplads.
Hans Vacker og Claus Thaisen deltager i en arbejdsgruppe.