Udvalget for Fritid & Fællesskab skal godkende igangsættelsen af nye BorgerBudget-processer.
Der er i budget 2019 afsat 427.630 kr. til igangsættelse af projektet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
I de seneste 5 år har alle lokalråd fået tilbud om at gennemføre en BorgerBudget-proces. På baggrund af det forløb blev der udarbejdet en evaluering, som anbefaler, at ordningen forsætter. Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede at afvente tema og igangsætning før en landdistriktsstrategi var godkendt af byrådet.
I "Strategi for landdistriktsudvikling" er det besluttet, at der tilbydes BorgerBudget-processer til de lokalområder som ønsker at deltage. Bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd har derfor udarbejdet forslag til igangsættelse af en ny periode med BorgerBudgettering. Strategi for landdistriktsudvikling er vedlagt som bilag 1.
BorgerBudgetteringen skal tage udgangspunkt i de centrale emner for landdistriktsudviklingen:
Attraktiv bosætning
Stedbundne kvaliteter
Tværgående samarbejder
Hvert deltagende lokalråd får 75.000 kr. til BorgerBudgettering, mens centerbyerne får 100.000 kr. Proccesen igangsættes i november. Det Fælles Landdistriktsråds tanker og oplæg til BorgerBudgettering er vedlagt som bilag 2.
Samtidig er folderen/veledningen om gennemførelse af BorgerBudgettering i Hedensted Kommune blevet tilrettet. Vejledningen er vedlagt som bilag 3.
Beslutningen formidles til lokalrådene på et fælles møde den 19. november for alle lokalråd.
at | udvalget godkender oplæg og igangsætning af projekt BorgerBudgettering |
Indstiling godkendt
Der foretages en foreløbig evaluering i oktober 2020.