Udvalget for Fritid & Fællesskab skal præsenteres for evaluering af strategisk kulturpulje 2021 og drøfte anvendelse af de nye strategiske kulturmidler for 2022.
Der er afsat 300.000 kr af områdets overførte midler til den strategiske kulturpulje.
I forbindelse med budgetforhandlingerne er der i 2022 afsat 500.000 kr som strategiske kulturmidler.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede på udvalgsmødet 3. november 2020 at afsætte 300.000 kr af områdets overførte midler til en strategisk kulturpulje, som et 1 årigt forsøg. På udvalgsmødet 1. december 2020 besluttede udvalget at udmønte midlerne i en indsats omkring kulturopleveler med fokus på natur, fællesskab og samarbejde med lokale aktører.
Den strategiske kulturpulje 2021 er blevet anvendt til indsatsen Oplev Naturen På Ny. Indsatsen har samlet lokale aktører på tværs af biblioteker, museer, kulturskole, foreninger, lokalarkiver, aftenskoler og lignende. Derudover har enkelte professionelle aktører, såsom Teater Jævn, bidraget til programmet. På kultur.hedensted.dk har der året igennem været en kalender med aktiviteter og oplevelser fordelt i hele kommunen. Der har været rig mulighed for både fælles aktviteter og oplevelser på egen hånd.
På udvalgsmødet præsenteres en samlet evaluering af indsatsen Oplev Naturen På Ny for 2021 samt et oplæg til drøftelse på anvendelse af den strategiske kulturpulje for 2022.
Kulturkonsulent Maria Elsmore-Andersen og kultur- og fritidskonsulent Berit Schmidt Hansen deltager i behandlingen af dette punkt.
at evalueringen af Oplev Naturen På Ny tages til efterretning og
at anvendelse af de strategiske kulturmidler drøftes.
Til efterretning.
Genoptages på næste udvalgsmøde.