Udvalget for Fritid & Fællesskab præsenteres for det foreløbige arbejde med facilitetsstrategien og skal drøfte, hvordan kommende sager om nye faciliteter skal behandles.
Ingen bemærkninger
Udvalget godkendte kommissoriet og igangsatte arbejdet med facilitetsstrategien på udvalgsmødet d. 6. marts 2018.
Facilitetsstrategien indeholder som udgangspunkt tre elementer:
Siden kommissoriet blev godkendt, har arbejdsgruppen indhentet input fra forskellige aktører, blandt andet foreninger, selvejende anlæg og forskellige målgrupper på steder, hvor de i forvejen har været samlet. Aktørerne har bidraget med deres input til, hvordan fremtidens idrætsfaciliteter skal være. De forskellige input er samlet og bearbejdet til målsætninger til en facilitetsstrategi. Derudover har arbejdsgruppen drøftet målsætninger og prioriteret dem. Målsætningerne præsenteres på udvalgsmødet.
Lokalområder, foreninger og andre aktører arbejder løbende med udviklingen af nye idrætsfaciliteter og større renoveringer af eksisterernde idrætsfaciliteter. I den forbindelse får vi mange henvendelser om kommunens involvering i og støtte til projekterne. I dag er det uklart, hvad aktørerne skal levere, hvordan vi analyserer ansøgningerne og hvordan de drøftets og behandles politisk. Derfor skal facilitetsstrategien indeholde en proces for kommunens involvering i etablering af nye og renovering af eksisterende faciliteter, så det bliver tydeligt for alle parter, hvordan sagerne håndteres. På udvalgsmødet præsenteres forskellige overvejelser til drøftelse, før en procesplan kan udarbejdes.
Derudover ønskes en stillingtagen til, hvornår arbejdet med facilitetsstrategien skal drøftes på et dialogmøde med byrådet.
Udkastet til en samlet facilitetsstrategi forventes færdigt, så det behandles på udvalgsmødet d. 4. december og sendes i høring i januar 2019. Således forventes en endelig facilitetsstrategi behandlet i februar 2019.
at | udvalget gennemgår det foreløbige arbejde med facilitetsstrategien og drøfter hvordan kommende sager om nye faciliteter behandles. |
Sagen genoptages på næste udvalgsmøde.