Udvalget for Fritid & Fællesskab - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 14. august 2018
Mødested: Mødelokale 6, Uldum Rådhus
Dagsordenpunkter
52. Bibliotekets rolle i 2018Klik her for at folde ud og læse mere om Bibliotekets rolle i 2018
Beslutningstema
Bestyrelsen for Danmarks Biblioteksforening Midtjylland har i forbindelse med en forventet revision af biblioteksloven fremsendt nogle spørgsmål, der ønskes drøftet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Kulturministeren har meldt ud, at det skal afklares, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende, idet den er udtænkt i midten af 1990'erne, hvor Internettet lige var kommet til, og ingen kendte digitaliseringens kommende konsekvenser.
For at være på forkant i forhold til en kommende proces har Bestyrelsen for Danmarks Biblioteksforening Midtjylland formuleret nogle spørgsmål om biblioteket, som kan drøftes på udvalgsmøder. Foreningen vil efterfølgende samle resultaterne af drøftelserne sammen og videreformidle dem til Kulturministeren som et bidrag til den proces, hun lægger op til.
Biblioteksleder Ulla Henriksen deltager i behandlingen af dette punkt, som indledes med en kort præsentation af Hedensted Bibliotekerne.
Administrationen indstiller,
at | de fremsendte spørgsmål drøftes. |
Beslutning
Der udarbejdes et svar til Danmarks Biblioteksforening på baggrund af udvalgets drøftelse. Udvalget ser frem til det annoncerede møde om bibliotekernes fremtid.
Bilag
53. Tørring teltplads fra 2018 og fremKlik her for at folde ud og læse mere om Tørring teltplads fra 2018 og frem
Beslutningstema
Genoptagelse af sag fra sidste udvalgsmøde i juni 2018
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
På sidste møde i udvalget blev det besluttet, at der skulle laves et oplæg om drift af pladsen fra 2019, så oplægget kunne tages med ved budget 2019. Dernæst skulle der ses på den mulige udgift til dræning af pladsen, og at sagen skulle genoptages på mødet i august.
Sagsfremstilling
Siden sidste udvalgsmøde har der været set på den mulige drift af pladsen fra 2019 og frem, samt der har været set på muligheden for at dræne pladsen og udgiften herfor.
Administrationen indstiller,
at | udvalget diskuterer oplægget om teltpladsen |
Beslutning
Pladsen drænes, og der pålægges køreplader i efteråret 2018.
Udvalget er positivt indstillet over for oprettelse af en selvejende institution, der driver pladsen, således som det er beskrevet i bilagene.
Forbedringer af bygninger til 1,2 mio. kr. indgår i forhandlingerne om budget 2019.
Udvalget anbefaler forbedringerne under forudsætning af, at der fremadrettet ikke ydes tilskud til driften.
Bilag
- BILAGBeskrivelse Tørring Teltplads Camping
- BILAGForslag til forening og selvejende institution opbygning Tørring teltplads
- BILAGBudget 5 år Tørring Teltplads
54. Anlægsbevilling - cirkulær økonomiKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling - cirkulær økonomi
Beslutningstema
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 160.000 kr. (udgift og indtægt) vedrørende arbejde med Cirkulær Økonomi.
Økonomi
Der er bevilget 160.000 kr. gennem Circularity City til Hedensted kommunes arbejde med Cirkulær Økonomi.
Økonomi har ikke yderligere bemærninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Klima- & Energirådet i Hedensted Kommune har ansøgt og fået bevilget støtte fra Kommunepuljen i Circularity City, som Region Midtjylland står bag.
Formålet med at søge puljen er at komme i gang med emnet Cirkulær Økonomi, og projektets primære leverancer er nogle workshops for virksomheder og borgere, med forskellige tilgange til cirkulær økonomi. Projektet laves i samarbejde med Dansk Produktions Univers, Daka Danmark og iværksættervirksomheden Træls. Projektet skal desuden bruges som eksempelprojekt for andre kommuner i regionen, og gerne i hele Danmark.
Projektet kører indtil februar 2020.
Administrationen indstiller, 14. august 2018, pkt. 102:
at bevillingen godkendes
Udvalget for Teknik, 14. august 2018, pkt. 102:
Anbefales godkendt.
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
55. Ansøgning til §18-puljen - Café LysetKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til §18-puljen - Café Lyset
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Café Lyset, som søger om støtte til afholdelse af et fællesarrangement for alle frivillige i Hedensted Kommune i anledningen af Den Internationale Alzheimerdag den 21. september.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres af §18-Initiativpuljen, hvori der er 13.873 kr. tilbage at forbruge i 2018. Såfremt ansøgningen på 19.500 kr. skal imødekommes, skal restbeløbet på 5.627 kr. findes inden for Kultur & Fritids budget.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Der søges om i alt 19.500 kr. til at dække udgifter til henholdsvis leje af Stouby Multihus, forplejning samt foredrag med Mette Søndergaard.
Der blev afholdt et lignende arrangement i 2017. Arrangementet blev evalueret i foråret 2018, og der var bred enighed om, at Huskeugen skal være en tradition i Hedensted Kommune. Da evalueringen først lå efter ansøgningsfristen til den store §18-pulje i november 2017, hvor ansøgninger af denne type normalt ligger, ansøges Initiativpuljen.
Arrangementet er et samarbejde mellem kommunens to demenscafeer samt frivilligkoordinatoren og demenskoordinatoren i Hedensted Kommune.
Man ønsker at skyde Huskeugen i gang med et fællesforedrag om demens for alle frivillige i Hedensted Kommune om formiddagen, og alle andre interesserede om eftermiddagen. Derudover ønsker man at lave en fællesspisning for de frivillige efter foredraget for at danne grundlag for hyggelige samtaler og nye netværksdannelser.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Café Lyset v/Solveig Petersen.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
Administrationen indstiller,
at | der støttes med 11.000 kr. til dækning af udgifter til foredrag med Mette Søndergaard. |
Beslutning
Godkendt
Bilag
- BILAGNr. 64 - Ansøgning
56. Frivillighuset i Tørring søger om støtte ifm. flytning til nye lokalerKlik her for at folde ud og læse mere om Frivillighuset i Tørring søger om støtte ifm. flytning til nye lokaler
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Frivillighuset i Tørring, som søger om støtte i forbindelse med flytning til nye lokaler efter sommerferien.
Økonomi
Hvis ansøgningen imødekommes, skal beløbet findes inden for Kultur & Fritids budget.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Der søges om i alt 74.235 kr. (inklusiv moms) til henholdsvis flytning af møbler, hjertestarter, højtaleranlæg og projektor, indkøb af nyt lærred, ny hjemmeside samt indkøb af nye skabe, så hver forening kan få et aflåst skab til deres ting.
Flytningen fra de nuværende lokaler på Østergade i Tørring til lokaler i det nye Sundhedshus på Torvegade i Tørring sker, fordi Hedensted Kommune har købt det nuværende frivillighus i forbindelse med med masterplanen for Tørring.
Frivillighuset i Tørring bliver brugt af 13 forskellige sociale foreninger, og blev i 2017 booket 221 gange.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Frivillighuset i Tørring v/Jørgen Ewers.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
Administrationen indstiller,
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Udgifterne i forbindelse med flytningen dækkes, da de er indtænkte som en del af nedrivningsudgiften.
Ønsker om nyindkøb henvises til §18-puljen i 2019 eller egenfinansiering.
Bilag
- BILAGNr. 65 - Ansøgning
57. Kommunal buskørselKlik her for at folde ud og læse mere om Kommunal buskørsel
Beslutningstema
Drøftelse af omfang af kommunal buskørsel via Hedenstedernes Trafikselskab.
Økonomi
Region Midtjylland lægger op til, at Hedensted Kommune i 2019 bidrager til den regionale buskørsel med 1,0 mio. kr. Dette beløb er ikke medtaget i Hedensted Kommunes forslag på nuværende tidspunkt.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Oprettelsen af Hedenstedernes Trafik er godkendt af Byrådet den 24. september 2014. Oprettelsen af sket i henhold til busloven og busbekendtgørelsen.
Den 26. november 2014 godkendte Byrådet at hjemtage 17 rabatruter fra Midttrafik og sende dem i EU-udbud med kontrakstart august 2015. Den 2. marts 2015 godkendte Udvalget for Fritid & Fællesskab, at 4 ruter køres af Hedenstedernes Trafik, og 13 ruter sendes i EU-udbud. Udbud blev vundet af Umove.
Den 7. marts 2016 godkendte Udvalget for Fritid & Fællesskab, at rute 661 fra august 2016 hjemtages fra Umove.
Den 5. december 2016 godkendte Udvalget for Fritid & Fællesskab, at rute 209 fra august 2016 hjemtages fra Midttrafik.
Kommuneledelsen har den 22. september 2016 godkendt et internt sæt retningslinier for Hedenstedernes Trafik.
Sagsfremstilling
Hedenstedernes Trafik har nu 9 busser og varetager skolebustransport på 6 af kommunens 19 skolebusruter. Derudover kører Hedenstedernes Trafik dublering på en eftermiddagstur fra henholdsvis Juelsminde og Tørring Skoler. De øvrige 12 ruter er i EU-udbud vundet af U-move - tidligere Thykjær. U-Move benytter de lokale firmaer JumBus og DK Bus som underleverandør på nogle ruter.
Som chauffør på de kommunale busser anvendes medarbejdere fra genbrugsstationerne, som i deres arbejdsplanlægning har ca 1 times buskørsel morgen og 2 timer eftermiddag. De private busselskaber skal minimum aflønne en chauffør for 4 timer på en vagt - også selv om busturen kun varer en time. Modsat det kommunale busselskab kan de private ikke udnytte de overskydende chaufførtimer i samme omfang. De private selskaber har accepteret væksten af det kommunale selskab med tilsvarende reduktion af deres kørsel og dermed antal chauffører. Fordelingen er nu således, at de nu kan beskæftige deres færre chauffører med renholdelse af busserne og anden turistkørsel, dvs. ikke fast rutekørsel. Det drejer sig bl.a. om kørsel af elever til Naturskoler og andre elevudflugter samt alt andet kørsel med private og offentlige virksomheder/institutioner.
Hedenstedernes Trafik har dog også kapacitet til at varetage denne ad hoc kørsel for skolerne og egne institutioner. Dette kan udføres til samme eller lavere pris end de private vognmænd, hvorfor Hedenstedernes Trafik flere gange har udført denne ad hoc kørsel for kommunens egne skole/institutioner. Hedenstedernes Trafik kører dermed over kommunegrænsen til f.eks. København, Odense, Fredericia m.v.
Et af de private selskaber har reageret herpå, idet dette underminerer muligheden for, at de kan udnytte de overskydende chaufførtimer til denne kørsel. Selskabet henstiller derfor til kommunen, at Hedenstedernes Trafikselskab alene udfører rutelagt skolebuskørsel og ikke påtager sig ad hoc transport af børn til f. eks. naturskoler, lejrskoler eller udflugter.
Den kommunale skolebuskørsel sendes omkring årsskiftet i EU-udbud med kontraktstart august 2019. I den forbindelse skal udvalget senere på året diskutere, hvorvidt de ruter, der køres af Hedenstedernes Trafik i dag, skal medtages i EU-udbuddet.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber, LBK nr. 323 af 20. marts 2015 , § 5, stk. 2
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 1510 af 14. december 2017, § 26
Bekendtgørelse af lov om buskørsel, LBK nr 1050 af 12. november 2012 , § 1
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter, hvorvidt Hedenstedernes Trafikselskab skal påtage ad hoc kørsel ud over de faste skolebusruter, og hvordan den evt. udgift skal finansieres. |
Beslutning
Omfanget af ad hoc-kørsler øges ikke, indtil der senere på året træffes beslutning om hvilke ruter, der skal medtaget i et EU-udbud.
Bilag
58. Kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsenKlik her for at folde ud og læse mere om Kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen
Beslutningstema
Godkendelse af Kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen.
Økonomi
Serviceeftersynet foretages inden for eksisterende ressourcer.
Historik
Den 30. maj 2018 drøftede Byrådet en henvendelse fra Kristendemokraterne om at give integrationsindsatsen et serviceeftersyn. Her besluttede Byrådet at; ”sagen oversendes til Udvalget for Fritid & Fællesskab, som udarbejder et kommissorium for arbejdet”.
Sagsfremstilling
Med baggrund i Byrådets beslutning 30. maj 2018 foreligger der et udkast til Kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen.
Serviceeftersynet foreslås foretaget som en kombination af indhentelse af kvalitative og kvantitative data udfra følgende overskrifter/temaer/kriterier;
- Lovgivning på området contra Hedensted Kommunes indsats
- Tal for andel af borgere som er i beskæftigelse eller selvforsørgende 12 måneder efter ankomsten i perioden 2012 og frem til i dag
- Den eksisterende evaluering opdateres med nye faktuelle tal fra de temaer som mangler opdatering (grøn farve i bilag 1).
- andel af flygtninge i ordinær beskæftigelse sammenlignet med andre kommuner
- trivselsundersøgelsen hos børn og unge - Repatriering.
Hvad er lovgivningen på området. I hvilket omfang er der sket repatriering og hvordan arbejdes der med det. - Kvalitative data - ved hjælp af progressionsmålinger fra integration samt 2 gruppeinterviews. Erfaringerne fra den tidligere evalueringsramme (24. februar 2016) viser, at der kan være emner, der er svært målbare og mere holdningsprægede. De faktuelle tal/data som beskrevet i punkt 1-3 suppleres derfor med mere bløde data fra progressionsmålinger foretaget af integrationsafdelingen. Progressionsmålingerne vil kunne spille ind i servicetjekket af integrationsindsatsen med input ud fra gennemsnitsscoren på 13 parametre over tid. Dermed vil servicetjecket kunne få tilført nogle andre perspektiver end de gængse direkte og mere objektive målbare resultater på integrationsområdet.
Desuden foretages 2 fokus gruppeinterviews med henholdsvis virksomhedsejere, som har flygtninge i beskæftigelse samt repræsentanter fra frivillige og sprogskolen.
Kommunikation
Data indsamles.
Interessenter indbydes til fokusgruppeinterview.
Byrådet præsenteres for en rapport ultimo 2018.
Lovgrundlag
Byrådets beslutning 30. maj 2018
Administrationen indstiller,
at | vedhæftede kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen godkendes. |
Beslutning
Anbefales godkendt
Bilag
- BILAGForslag til Kommsisorium for evaluering af integrationsområdet.pdf
- BILAGBilag 1. Den oprindelige ramme for evaluering af integrationsindsatsen 2
- BILAGBilag 2. Progressionsmåling_1
59. Budget 2018- opsamling fra månedsmøderne maj månedKlik her for at folde ud og læse mere om Budget 2018- opsamling fra månedsmøderne maj måned
Beslutningstema
Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet ( maj måned 2018)
Beslutning
Til efterretning
Bilag
60. Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
- Kulturmøde Mors 2018 - At bygge bro, se vedhæftede program
Administrationen indstiller,
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangement og i givet fald, hvem der deltager |
Beslutning
- Kulturmøde Mors 2018: Liselotte Hillestrøm og eventuelt Carsten Clausen deltager
- Møde om kollektiv trafik, Glud den 21. august: Liselotte Hillestrøm, Carsten Clausen og Claus Thaisen deltager
- Bevæg dig for livet, Vejle den 12. september: Torsten Sonne Petersen deltager
Bilag
61. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
Beslutningstema
- Aftale om brug af kunstgræsbane på Flemming Efterskole
- Afslag fra Pulje til Yderområder om støtte til informationsprojektet Kollektiv trafik - frem i lyset
Beslutning
Til efterretning
62. Eventuelt Klik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Intet