Udvalget for Fritid & Fællesskab - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 5. maj 2020
Mødested: Byrådssalen, Juelsminde
Dagsordenpunkter
24. Åbning af aktiviteter og faciliteter på kultur- og fritidsområdetKlik her for at folde ud og læse mere om Åbning af aktiviteter og faciliteter på kultur- og fritidsområdet
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal drøfte åbning af aktiviteter og aktører inden for kultur- og fritidsområdet, der er lukket ned under den aktuelle situation med udbrud af Covid-19.
Økonomi
Ingen økonomi.
Sagsfremstilling
I fase 1 af åbningen af Danmark er nogle aktiviteter og aktører på kultur- og fritidsområdet startet med forskellige tilpassede aktiviteter. En del aktiviteter og aktører afventer fortsat udviklingen og arbejder pt. med, hvordan aktiviteterne gradvist kan tilbydes igen.
Der ønskes derfor med udgangspunkt i den aktuelle status en drøftelse af, hvordan den fortsatte åbning af aktiviteter og aktører inden for kultur- og fritidsområdet i Hedensted Kommune kan forløbe.
Der vil på mødet blive præsenteret en status for aktiviteter og aktører på kultur- og frittidsområdet samt et oplæg til drøftelse.
Administrationen indstiller,
at | sagen drøftes. |
Beslutning
Til efterretning
25. Støttemuligheder til aktører på kultur- og fritidsområdetKlik her for at folde ud og læse mere om Støttemuligheder til aktører på kultur- og fritidsområdet
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal drøfte håndtering af hjælp til aktører indenfor kultur- og fritidsområdet, der er påvirket af den aktuelle situation med udbrud af Covid-19 virus.
Økonomi
Ingen økonomi.
Historik
Udvalget for Fritid & Fællesskab godkendte på udvalgsmødet d. 31. marts 2020 principper for håndtering af tilskud på kultur- og fritidsområdet som følge af den aktuelle situation med udbrud af Covid-19 virus. Det betyder, at allerede afsatte tilskud udbetales på trods af manglende aktivitet, samt at aktører kan få tilskud for resten af 2020 udbetalt tidligere ved behov.
Sagsfremstilling
På trods af at fase 1 i åbningen af Danmark er iværksat, er der fortsat mange aktiviteter og aktører på kultur- og fritidsområdet, der er lukket ned og der er uvished om, hvornår de kan åbne igen. Aktørerne er sikret deres kommunale tilskud som følge af beslutningen på seneste udvalgsmøde, men en del af aktørerne er samtidig afhængige af indtægter fra deltagere og besøgende.
Der ønskes derfor en drøftelse af, hvordan Hedensted Kommune fortsat kan understøtte aktører på kultur- og fritidsområdet både med udgangspunkt i de statslige støttemuligheder og lokale forhold.
Der vil på mødet blive præsenteret et oplæg til drøftelse.
Administrationen indstiller,
at | sagen drøftes. |
Beslutning
Udviklingen følges nøje blandt andet i forhold til svømmehallen, museer og forsamlingshuse.
Genoptages på næste møde.
26. Ansøgninger til pulje for Fælles Natur 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Ansøgninger til pulje for Fælles Natur 2020
Beslutningstema
Udvalget for Fritid og Fællesskab skal tage stilling til de indkomne ansøgninger til ansøgningspuljen Fælles Natur 2020.
Økonomi
Der er i budget 2020 afsat 500.000 kr. til ansøgningspuljen Fælles Natur.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
På mødet den 4. februar 2020 vedtog udvalget forslag til udmøntning af puljen.
Sagsfremstilling
Med baggrund i de retningslinjer som blev vedtaget af udvalget på mødet den 4. februar 2020 udarbejdede administrationen ansøgningsmateriale for ansøgning til puljen. Herefter blev der på kommunens hjemmeside og via lokalrådene gjort opmærksom på mulighederne.
Lokalråd, borgergrupper, foreninger med videre kan søge støtte til gennemførelse af projekter, der
· Giver adgang til at færdes eller opholde sig i naturen
· Er til glæde for friluftslivet
· Løfter kvaliteten af eksisterende naturtiltag
I vurderingen af projekterne lægges vægt på, at projektet er til glæde for en større gruppe af borgere, samt at man i fællesskab selv bidrager til realiseringen af projektet ved eksempelvis frivillig arbejdskraft.
Fristen for modtagelse af ansøgning blev sat til den 14. april 2020.
Ved fristens udløb er der modtaget 13 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på 1.193.598 kr.
Interessen for at kunne søge penge har i ansøgningsperioden været stor. De mange ansøgninger viser stor idérigdom og lokalt initiativ.
Kommunikation
Når udvalget har prioriteret ansøgningerne, skal der gives besked til alle ansøgere.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Fritid og Fællesskab tager stilling til en prioritering af de modtagne ansøgninger. |
Beslutning
Følgende ansøgninger imødekommes helt:
Nr. 3,5,6,7,13
Følgende ansøgninger imødekommes delvist med følgende beløb:
Nr. 9: 150.000 kr
Nr. 10: 43.000 kr
Nr. 11: 150.000 kr
Følgende ansøgninger imødekommes ikke:
Nr. 1, 2,4,8,12,14
Bilag
27. Høring af Børne- og Ungepolitik og SkolepolitikKlik her for at folde ud og læse mere om Høring af Børne- og Ungepolitik og Skolepolitik
Beslutningstema
Drøftelse af høring vedr. ny Børne- og Ungepolitik og Skolepolitik.
Økonomi
Intet.
Historik
Hedensted Kommune skal have en ny Børne- og Ungepolitik og en ny Skolepolitik. Politikkerne skal give os en stærk fælles retning, som vi kan bruge til at fokusere og til at sigte efter, og dermed skabe de bedst mulige vilkår for børn, unge og deres familier i kommunen. Politikkerne er således retningsgivende for, hvilken tilgang vi har til arbejdet med børn og unge, og for hvordan vi tilrettelægger samarbejdet mellem børn og unge, forældre, samarbejdspartnere og professionelle.
Proces mod tilblivelse af politikkerne
I perioden september-december 2019 er der indhentet input til den ny Børne- og Ungepolitik og den ny Skolepolitik. Der har været en høj grad af involvering, og politikkerne er således blevet til på baggrund af:
· Input fra dialogmøder.
· Lokale processer på skolerne for elever, medarbejdere og forældre (bestyrelser) med et fremtidslaboratorium for fremtiden folkeskoler.
· Interview med elever, forældre, medarbejdere, virksomheder, foreninger og forskellige borgergrupper.
· En temadag for Læring den 19. november 2019 med overskriften ”Hvordan går vi fra at forebygge mistrivsel til at fremme trivsel og læring – på vej mod ny Børne- og Ungepolitik.”
Begge politikker er desuden behandlet på Område MED og på et dialogmøde med Udvalget for Læring og formandsskabet for forældrebestyrelserne (dagtilbud og skole) den 5. marts 2020.
Politikker i høring
Udkastene til en ny Børne- og Ungepolitik og ny Skolepolitik blev sendt i offentlig høring den 30. marts 2020 med høringsfrist 29. maj 2020. Høringsmaterialet er tilgængeligt på Hedensted Kommunes hjemmeside, og er desuden formidlet direkte til bestyrelser, faglige organisationer, Område MED Læring, Fritid og Fællesskab, Beskæftigelse, Social Omsorg samt alle bidragsydere til det empiriske materiale som politikkerne står på.
Sagsfremstilling
Som en del af høringsprocessen sættes politikkerne på dagsordenen til udvalgsmøder ved Fritid og Fællesskab, Beskæftigelse og Social Omsorg, så der også her er mulighed for at komme med input.
Politikkens implementering planlægges efter vedtagelsen. Det betyder, at de konkrete indsatser og handlinger bliver til i det videre arbejde.
Administrationen indstiller,
at | udkastene til Børne- og Ungepolitik og Skolepolitik drøftes og kommenteres eventuelt. |
Beslutning
Udvalget kan tilslutte sig de to oplæg og ser frem til at blive en aktiv medspiller, når de to politikker skal implementeres.
Bilag
28. Mødeplan/kalender 2019 samt deltagelse i kurser, møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Mødeplan/kalender 2019 samt deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
Administrationen indstiller,
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangementer og i givet fald, hvem der deltager. |
Beslutning
Udsættes
Bilag
29. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
Beslutningstema
Orientering om "Det gode liv på Kildevældet – foredrag og kaffebord"
Orientering om projekt "Kollektiv trafik - længere frem i lyset"
Orientering om lokaletilskud til lokalarkiver
Beslutning
Til efterretning
30. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Intet at bemærke