Udvalget skal træffe beslutning om tildeling af bevillinger til taxikørsel.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Kommune har 2 ledige bevillinger til taxikørsel. Der er indkommet 4 ansøgninger.
Listen over ansøgere er vedhæftet som bilag.
Ansøgerne skønnes at opfylde lovgivningens betingelser for tildeling af bevilling til taxikørsel.
Administrationen indstiller, 10. august 2015, pkt. 60:
at udvalget vurderer de indkomne ansøgninger og på grundlag af lovgivningens bestemmelser træffer beslutning om tildeling af bevillingerne.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 10. august 2015, pkt. 60:
Udsættes
Ansøgerne får besked om udvalget beslutning.
Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v. (bekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013)
at | udvalget vurderer de indkomne ansøgninger og på grundlag af lovgivningens bestemmelser træffer beslutning om tildeling af bevillingerne. |
Der gives 1 bevilling til Løsning-Hedensted Taxi og 1 bevilling til Juelsminde Bilen.
Der ønskes en nærmere analyse af hele området - herunder mulighed for eventuel oprettelse af fælles bestillingskontor.
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal beslutte, om der skal indsættes en ekstra bus til Vrigsted Efterskole om fredagen.
Ønsket er en udvidelse af serviceniveauet og vil give en meromkostning på ca. 15.000 kr. Såfremt ønsket imødekommes, vil det kræve finansiering inden for kørselsområdets eget budget.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Vrigsted Efterskole har fremsat ønske om, at rute 701 i lighed med sidste år kører forbi Vrigsted Efterskole fredag eftermiddag, og medtager elever til BGI, hvorfra de kan fortsætte med rute 105.
En sådan ruten var ikke optaget i køreplanen hos Midttrafik, der kørte ruten i sidste køreplanår, og hverken Midttrafik eller Hedensted Kommune kendte til, at Vrigsted Efterskole blev betjent fredag eftermiddag. Der var tale om en bus, der endte sin tur på rute 701 i Stouby kl. 14.55. Fra Stouby kørte bussen tom til BGI, hvorfra den skulle fortsætte som dublering på rute 105 til Horsens. Da bussen alligevel kørte tom, var der lavet en aftale om at køre forbi Vrigsted Efterskole og medtage eleverne til BGI.
Rute 701 er fra dette skoleår blevet en kommunal rute, og det er således ikke længere den bus, der fortsætter som rute 105. Det er derfor ikke muligt at lade bussen køre forbi Vrigsted Efterskole. En mulighed for at betjene Vrigsted Efterskole vil være at lade Midttrafiks ekstraafgang fra BGI fredag eftermiddag starte ved Vrigsted Efterskole. En udgift der er estimeret til 12 - 15.000 kr.
Ovenstående blev meddelt Vrigsted Efterskole.
Efterfølgende har administrationen modtaget en klage fra formanden for bestyrelsen for Vrigsted Efterskole, der bl.a. mener, at Vrigsted Efterskole er blevet lovet, at der ikke ville ske ændringer.
Kriterier for tildeling af befordring til skoleelever er kravene i folkeskolelovens § 26. Folkeskoleelever, der går på distriktsskolen, må i 7.-9. klassetrin gå/cykel 7 km og 9 km i 10. klasse, inden kommunen skal sørge for befordring. Elever må gå/cykle den ½ afstand for at nå en bus.
Der er 1.000 m. fra Vrigsted Efterskole til Hornsyldvej, hvor eleverne kan tage rute 105 til Horsens.
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr 665 af 20. juni 2014, § 26
at | der følges samme retningslinier som for folkeskoler, og at der derfor ikke indsættes bus til betjening af Vrigsted Efterskole fredag eftermiddag. |
Godkendes.
Til efterretning.
Der arrangeres et møde med bestyrelsen for Hjarnø Færgefart.
Der skal tages stilling til nedenstående fremtidige procedure for §18-midlerne i Hedensted Kommune.
Ingen bemærkninger.
Da ansvaret for §18-midlernes budget er flyttet fra Social- og Sundhedsudvalget til Udvalget for Fritid & Fællesskab, er det tiden at gentænke proceduren for §18-midlerne i Hedensted Kommune.
En temagruppe bestående af et repræsentativt udsnit af de sociale foreninger, som har mulighed for at søge midler fra §18-puljen samt politikerne fra Udvalget for Fritid & Fællesskab, har mødtes 2 gange. På det første møde var overskriften "Fordele og ulemper ved den proces vi har i dag". Mødet tog udgangspunkt i det eksisterende ansøgningsskema, de eksisterende retningslinjer samt en benchmarking med vores nabokommuner, og mødedeltagerne kom med anbefalinger til den fremtidige proces, kriterier og prioriteringer. På det andet møde kom gruppen med kommentarer til det præsenterede udkast til nyt ansøgningsskema og nye retningslinjer, som administrationen havde udarbejdet på baggrund af input fra det første møde.
Som et pilotprojekt afsættes der 70.000 kr. i 2016 til ansøgninger, som modtages løbende henover året. Projektet evalueres ved årets afslutning.
Ved ansøgninger på 5.000 kr. eller derunder, varetager administrationen sagsbehandlingen. Det betyder, at sagsbehandlingstiden reduceres væsentligt på disse ansøgningerne (5 ud af 47 ansøgninger i 2015).
Vedhæftet er forslag til nyt ansøgningsskema samt nye retningslinjer, som er udarbejdet på baggrund af input fra ovennævnte temagruppe samt eksisterende ansøgningsskema og retningslinjer.
Beslutningen meddeles til processens implicerede parter.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 150 af 16. februar 2015, § 18.
at | forslaget godkendes. |
Godkendes.
Udvalget inviteres til 2 årlige møder med berørte foreninger til dialog om området og mulighed for tværgående networking.
Der skal tages stilling til Løsning GFs ønske om tilladelse til at bygge til Løsnings Skoles gymnastiksal
Løsning GF er bekendt med, at det ikke forventes, at Hedensted Kommune kan bidrage økonomisk til projektet. Løsning GF ønsker dog at gå videre med projektet gennem en finansieringsplan, hvor foreningen gennem frivillig indsats og fundraising skønner at kunne skaffe 5,0 mio. kr. (bilag vedhæftet).
Der har været afholdt møde mellem foreningsrepræsentanter, Løsning Skole, fmd. Fritid & Fællesskab samt Kultur og Fritid. (Mødereferat vedhæftet som bilag)
Løsning GF har præsenteret et forslag til en tilbygning til gymnastiksalen ved Løsning Skole. Projektet indeholder og beskriver foreningens ønske om et tidssvarende springanlæg med indbygget mobilitet. Anlægget vil kunne fremtidssikre foreningsmedlemmers ønsker samt medvirke til fastholdelse af såvel instruktører og medlemmer.
Løsning Skole har ikke mulighed for at involvere sig økonomisk i projektet, men der er grundlæggende ikke noget, der forhindrer, at skolen ville kunne stille areal til rådighed til bygningen. Løsning GF har kommunikation i gang med områdets øvrige gymnastikforeninger om projektet. Det oplyses, at øvrige gymnastikforeninger også er interesseret i disse faciliteter, og at de vil gøre brug af dem.
Beslutningen meddeles til Løsning GF og Løsning Skole.
at | projektet drøftes. |
Projektet kan ikke godkendes.
Efter en drøftelse af lokaletilskudsmodellen til hallernes øvrige lokaler beslutter udvalget sig for det videre forløb.
Der sker ikke nogen ændringer/eller besparelser på området. Det nuværende beløb inklusive årlige fremskrivninger vil stadig være til disposition.
Foreningernes brug af lokaler er i forandring fra år til år, hvorfor lokaltilskudsmodellen også bør følge udviklingen.
Genoptagelse af punktet fra mødet den 10. august.
Tilskudsmodellen til halsektoren er opdelt i 3 afsnit:
Punkt 2 er gentænkt og udviklingstilpasset i 2014. I den forbindelse blev der givet et løfte om, at punkt 3 i løbet af 2015 også skulle gentænkes.
De enkelte hallers bestyrelser modtager en orientering om udvalgets beslutning.
at | udvalget beslutter sig for en model for lokaletilskud til møde/omklædningsrum. |
Anbefales godkendt.
Hans Henrik Rolskov tager forbehold på grund af foreninger, som bruger kommunale klubhuse får bedre vilkår end foreninger i haller.
Allan Petersen deltog ikke i behandlingen af punktet.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi godkendte i møde den 19. januar 2015 tidsplanen for udarbejdelsen af budgetforslag 2016-2019.
I medfør af denne tidsplan skal udvalget i mødet den 31. august 2015 færdiggøre eget budgetoplæg, herunder budgetbemærkninger, med henblik på at Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi kan udarbejde budgetforslag til byrådets førstebehandling den 16. september 2015
Budgetbemærkninger
Der vedlægges et endeligt udkast til udvalgets budgetbemærkninger til budgetforslag 2016-2019, udarbejdet i 2016-pris- og lønniveau.
Øvrige forhold
I udvalgets møde den 10. august 2015 havde udvalget en drøftelse af de budgetmæssige forhold, som den tekniske gennemgang af budgetforudsætninger havde afdækket og som er opdelt i tre forskellige kategorier:
1. Foreslås indarbejdet i budgetoplægget
2. Håndteres af udvalget
3. Skøn over udgifter til flygtninge
Endvidere blev udvalgets bidrag til reduktion og tilpasning, jfr nedenstående oversigt over udvalgsfordelingen, taget til efterretning
· Udvalget for Læring 2.732.000 kr.
· Udvalget for Beskæftigelse 1.866.600 kr.
· Udvalget for Social Omsorg 2.243.800 kr.
· Udvalget for Fritid & Fællesskab 261.000 kr.
· Udvalget for Teknik 182.400 kr.
· Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 959.800 kr.
I alt 8.245.600 kr.
Byrådet havde den 26. august 2015 et temamøde om budgetforslag 2016-2019, hvor der blev givet en aktuel status på budgetsituationen med efterfølgende drøftelser.
at | udvalget drøfter, om der på byrådets temamøde om budgettet er fremkommet tilkendegivelser, der skal tages højde for i udvalgets budgetoplæg, |
at | udvalget godkender endeligt udkast til udvalgets budgetbemærkninger, og |
at | udvalgets budgetoplæg og budgetbemærkninger fremsendes til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi med henblik på udarbejdelse af budgetforslag 2016-2019 til byrådets førstebehandling den 16. september 2015. |
Godkendes, idet bemærkning om Glud Museum justeres.
Udvalget deltager i evaluering af halmodellen den 23. september 2015.
Der skal tages beslutning om eventuel deltagelse i nedenstående arrangement
Deltagelsen skal - for så vidt der er udgifter forbundet hermed - afholdes inden for budgettet
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der skal gives kørselsgodtgørelse til temamøder, konferencer, kurser mv. inden for et udvalgets arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden.
at | der tages stiling til eventuel deltagelse i ovenstående arrangement, herunder hvem fra udvalget, der deltager |
Formanden og Torsten Sonne Petersen deltager.