1. | Møde den 22. juni 2016 omkring samarbejdet med Cafe Møllen (Formand og næstformand deltog) |
2. | C2C cc - Coast to Coast Climate Change. Hedensted Kommune har sammen med Region Midtjylland og en lang række midtjyske kommuner, forsyningsselskaber og forskningsinstitutioner søgt EU om ca. 90 mio. kr. til klimatilpasning fra kyst til kyst. Projektet søges støttet af LIFE-programmet. Der er tale om en 6-årig projektperiode, med forventet start den 1. januar 2017. Projektet er af Europakommissionen blevet vurderet yderst positivt igen i anden evalueringsrunde og der forestår nu en udredning af enkelte spørgsmål og mulige tilpasninger til en foreslået ramme på 65 mio. Kr. Et endeligt svar forventes i september/oktober. Hedensted Kommune deltager bl.a. med 3 særskilte projekter: "Klimatilpasning i Hedensted og Tørring", "Borgerdreven klimatilpasning i Juelsminde" og "Håb til Håb". Projekterne følger bl.a. op på pejlemærket i Forslag til Agenda 21-strategien: Borgere i centerbyerne må ikke ”drukne i vand”. Region Midtjylland har lanceret en hjemmeside med information om projektet: http://www.c2ccc.eu/. Hjemmesiden er under opbygning. |
3. | Naturstyrelsen blev den 1. juli 2016 delt op i to styrelser: Naturstyrelsen (NST) og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). Efter opdelingen gælder det, at: • Naturstyrelsen Trekantsområdet og Naturstyrelsen Midtjylland fortsætter samarbejdet på naturskoleområdet. • SVANA Østjylland overvåger tilstanden i kommunens vandområder. • SVANA Midtjylland overvåger tilstanden i kommunens naturområder. • SVANA Østjylland administrerer skovloven i kommunen. • SVANA Østjylland foretager tilsyn på spildevandsanlæg. Se evt. nærmere i vedhæftede bilag |
4. | Information om proces mod fusion af de 2 konserveringscentre i Vejle og Ølgod |
5. | Studietur "Håndtering af overfladevand" 29. september. |
6. | Skærven Løsning |
Punkt 5: Torsten Sonne Petersen deltager den 29. september.
Punkt 6: Der tages initiativ til et møde med parterne.