Der skal tages stilling til, om nybyggede springcentre kan opnå lokaletilskud efter de samme principper som halmodellens regler for gratis haltimer.
Kultur & Fritid mener, at et lokaletilskud, der tilsvarer halmodellens takst for en scene på 107 kr. pr. time, vil kunne anbefales. Kultur & Fritid mener samtidig, at udgiften til gratis springcenter kan findes inden for budgettet i 2017, hvor udgiften anslås til ca. 40.000 kr. men i takt med, at der kommer flere springcentre ved de selvejende haller, skal der foretages en mindre budgettilpasning fra 2018.
Udgiften kan holdes inden for budgettet i 2017 under forudsætning af, at der vil ske overførsel af overskydende midler fra 2016 til 2017. Budgettilpasning til budget 2018 skal ske ved den ordinære budgetlægning.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
De springfaciliteter, der er bygget ved Hornsyld Idrætscenter, er en sammensætning af 2 lokaler opdelt/adskilt med en foldedør/port (ses på bilaget med billederne).
Når udøvernes spring kræver det lange tilløb, skal begge lokaler i brug. De springfaciliteter, der bygges ved Lindved Hallen i foråret 2017, er efter samme model. Faciliteterne er således en sammensætning af en sal og et springtårn. De 2 lokaler kan bruges hver for sig eller sammen. Ved tidligere politiske behandlinger er det besluttet at yde driftstilskud (for skolernes brug) og lokaletilskud for foreningernes brug af faciliteternes sale. Hornsyld Idrætscenter foreslår, at der også ydes lokaletilskud til foreningernes brug af springtårne. Der er således tale om en principiel vurdering/beslutning.
Beslutningen skal meddeles til de selvejende institutioner, der har springfaciliteter. Beslutningen skal ligeledes meddeles til Hedensted Kommunes gymnastikforeninger.
Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), LBK nr. 854 af 11. juli 2011, kap. 7, §25.
at | udvalget drøfter Hornsyld Idrætscenters forslag og forholder sig til, om gymnastikforeningerne kan benytte Hedensted Kommunes selvejende hallers springtårne uden foreningsbetaling. |
Fraværende: Hans Henrik Rolskov
Der vil fremover kunne gives tilskud til springtårne efter halmodellen, og med samme takst som til scener.