Udvalget for Fritid & Fællesskab - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 2. marts 2015
Mødested: Mødelokale 4 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
12. Overtagelse af naturarealKlik her for at folde ud og læse mere om Overtagelse af naturareal
Beslutningstema
Forslag om overtagelse af areal.
Økonomi
Overtagelsesprisen er ukendt, men der må forventes en udgift på 250.000 kr. inklusiv handelsomkostninger. Heraf kan 85% eller 212.500 kr. lånefinansieres.
Såfremt arealet erhverves, skal der tages stilling til, hvorledes restbeløbet finansieres.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Fra Ole Ødman, Østerkærvej 13, Aale, 7160 Tørring er der fremsendt forslag om, at Hedensted Kommune erhverver et areal på ca. 2 ha beliggende ved Raskvej. Arealet grænser ud til Gudenåen over en strækning på ca. 80 m og ligger opstrøms ca. 500 m fra Aale teltplads, der ejes af kommunen.
Sælger foreslår, at kommunen erhverver arealet med henblik på at stille det til rådighed for borgerne. Det nævnes, at placeringen er naturskøn og gør, at det naturligt er en del af Uldum Kærområet, som er omfattet af den store offentligt betalte Uldum Kær naturrenovering. Tæt på det etablerede stisystem, som stimæssigt nemt kan forbindes til dette net. Mange lystfiskere benytter området, og parkerede biler i vejkanten kan skabe trafikprobleme. Hvis parkering skete på arealet, kunne dette undgås. Der findes ingen offentlige parkeringspladser i området, og adgangen til de store naturarealer omkring Aale er derfor vanskelige. I området er der fundet flere fortidsminder i form af redskaber og keramik fra fortiden. Arealet vil være velegnet til en kulturhistorisk formidling af historien om den ældre benyttelse af Uldum Kær området.
Der er ikke på budgettet afsat midler til køb af arealet. Kommunen ejer i forvejen Aale Teltplads 500 m fra stedet. Teltpladsen drives af frivillige med tilskud fra kommunen, hvilket fungerer godt. Aktiviteter i form af kultuhistorisk formidling, vil også kunne foregå på teltpladsen. Såfremt det pågældende areal skal anvendes som ophold/parkering, bør driften overdrages til de lokale foreninger uden kommunalt tilskud.
Administrationen indstiller,
at | det meddeles initiativtageren, at der ikke er midler på budgettet til køb af arealet. |
Beslutning
Sagen udsat.
Bilag
13. Kollektiv trafik, køreplan 2015-16Klik her for at folde ud og læse mere om Kollektiv trafik, køreplan 2015-16
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal godkende de indstillede forslag til køreplan 2015-16 for buskørslen i Hedensted Kommune.
Økonomi
Besparelser/merudgift er pr. år:
- Indskrænkelse på rute 209, besparelse på 13.000 kr.
- Betjening af Bråskov Efterskole Palmesøndag, udgift 1.800 kr.
- Indskrænkelse på rute 696, besparelse på 16.000 kr.
- Ruteomlægning på rute 704, udgift på 7.000 kr.
- Ekstra afgang på rute 704, udgift 20.000 kr.
- Nedlæggelse af områdebetjent teletaxi, besparelse på 20.000 kr.
Ovenstående ændringer kan holdes inden for rammen.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Midttrafik har haft de regionale og lokale køreplaner for 2015-16 i høring, ligesom Hedensted Kommune har de kommunale køreplanerne i høring. I notatet gennemgås de indkomne bemærkninger og forslag.
- Rute 209 Lindved - Rask Mølle. Der er ikke passagerer til Jysk, hvorfor det foreslås, at Jysk ikke betjenes
- Rute 504 Efterskolekørsel søn- og hellidage. Forslag om betjening af Bråskov Efterskole Palmesøndag
- Rute 696 Hedensted - Løsning - Uldum - Tørring. Der er ikke passagerer til Hesselballe, hvorfor det foreslås, at Hesselballe ikke betjenes
- Rute 704 Rårup - Hornum - Stouby/Daugård - Vejlefjordskolen. Forslag om omlægning i Hornsyld fra og ekstratur til Vejlefjordskolen
- Forslag fra Midttrafik om, at den områdedækkende teletaxi i Stouby, Hornsyld og Bjerre området nedlægges.
Kommunikation
Midttrafik og de øvrige, der er kommet med høringssvar, gives besked. De kommunale køreplaner offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside.
Lovgrundlag
Lov om trafikselskaber, LBK nr. 412 af 11. april 2010, § 3 og § 5
Lov om folkeskolen, LBK nr. 665 af 20. juni 2014, § 26
Administrationen indstiller,
at | de beskrevne ændringer godkendes |
at | den områdedækkende teletaxi i Stouby, Hornsyld og Bjerreområdet nedlægges |
Beslutning
Indstillingen tiltrådt. Det skal undersøges hvorvidt det er muligt at foretage en justering af rute 104 i forhold til afgangen fra Juelsminde kl. 6.38 på skoledage.
Bilag
- BILAGForslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxatilbud Hedensted Kommune.docx
- BILAGKollektiv trafik, køreplan 2015-16 - indstillingsnotat
14. Hedensted Borgerbil - ansøgning til Pulje for YderområderKlik her for at folde ud og læse mere om Hedensted Borgerbil - ansøgning til Pulje for Yderområder
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til, om der skal søges tilskud fra Pulje til Yderområder til et revideret projekt Hedensted Borgerbil.
Økonomi
Budget for et eventuelt revideret projekt Hedensted Borgerbil vil blive forelagt til godkendelse, når et eventuelt tilskud kendes.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
I januar 2013 blev Pulje til mobilitet og kollektiv trafik i tyndt befolkede områder søgt om tilskud til Hedensted Borgerbil, hvilket ikke blev imødekommet.
Den 25. september 2013 godkendte Byrådet et 2-årigt forsøg med Hedensted Borgerbil fra 12. oktober 2013 til 11. oktober 2015. Projektet er ikke medfinansieret af puljemidler.
Sagsfremstilling
Der indgår 14 biler i projekt Hedensted Borgerbil, og de er placeret 9 forskellige steder i kommunen. Der er tale om forskellige biltyper; Skoda Citigo, Hyundai i30, en lille varevogn, en 7 personers Opel Safira og en 9-personers Opel Vivaro. 7 af bilerne er reserveret fast til Hedensted Kommune i dagtimerne på hverdage, medens de øvrige 6 kan reserveres af medlemmer af LetsGo døgnet rundt.
De små biler placeret på Plejecentrene i Hornsyld, Uldum og Rask Mølle har faktisk ikke været booket af private medlemmer. Det samme gælder for Hyundaien i Daugård, og den 7-personers Opel Safira i Hornsyld. De biler, der har været mest booket af privat medlemmer, er bilerne i Juelsminde og Hedensted.
Det foreslås, at Pulje for Yderområdet ansøges om støtte til videreførelse af et revideret projekt Hedensted Borgerbil. En videreførelse med henblik på en forlænget indkøringsperiode og gennemførelse en ekstern evaluering af projektet. Formålet med evalueringen vil være at afdække, hvorfor der er så få private medlemmer af LetsGo, der benytter Hedensted Borgerbil, samt komme med ideer til, hvordan den privat brug af bilerne kan øges.
Kommunikation
Ansøgning sendes til Pulje for Yderområder.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, bekendtgørelse nr. 117 af 2. februar 2015
Administrationen indstiller,
at | Pulje til yderområder søges om støtte i 2 år til et revideret projekt Hedensted Borgerbil. |
Beslutning
Indtstillingen tiltrådt.
Bilag
- BILAGHedensted Borgerbil - ansøgning til Pulje for Yderområder
- BILAGHedensted Borgerbil - Jysk Analyse
15. Udbud af specialkørsel 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Udbud af specialkørsel 2015
Beslutningstema
Udvalget for Fritid og Fællesskab skal godkende kravene i udbud af specialkørsel.
Økonomi
Ingen bemærkninger, idet Udvalget først skal tage stilling til økonomien, når resultatet af udbuddet kendes.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
I dag udføres al specialkørsel af Hedensted Taxi med Juelsmindebilen som underleverandør. Ruterne for specialskolekørslen fastlægges i samarbejde mellem Hedensted Taxi og Hedensted Kommune i begyndelsen af hvert skoleår. Borgere til ad hoc kørslen visiteres af Hedensted Kommune, og borgerne bestiller kørslen direkte hos den enkelte leverandør.
Kørselsomfanget er i 2013 opgjort til ca. 45.000 timer fordelt på ca. 30 vogne, heraf er ca. 50% liftbusser. Der køres primært på de 200 skoledage, men der er også ad hoc betjening på de øvrige hverdage.
Fordeling på turtyper efter regnskab 2013 | ||
Specialskolekørsel | rute lignende | 33 % |
Handicappede børn | rute lignende | 17 % |
Ældre og handicappede | rute lignende | 14 % |
Elever i grundskolen | rute lignende | 3 % |
Læge og speciallæge | ad hoc | 12 % |
Genoptræning | ad hoc | 7 % |
Forebyggende, børn og unge | ad hoc | 4 % |
Øvrige | ad hoc | 11 % |
Udbud.
Al kørslen udbydes i en kontrakt, der indgås med en hovedentreprenør. Det accepteres, at hovedentreprenøren benytter underentreprenører.
Der henlægges ikke noget kørsel til Flextrafik.
Kontraktlængden er 4 år med mulighed for 2 x 2 års forlængelse.
Der afregnes pr. bil pr. minut, hvor der er passagerer i bilen - afregningsprincip: belagte minutter.
Der afregnes ikke for frem- og returkørsel.
Hovedentreprenøren skal kunne modtage ad hoc bestillinger på hverdage mellem kl. 07.30 og 15.30.
De enkelte afdelinger i Hedensted Kommune skal som udgangspunkt bestille kørsel hos Kørselskontoret, der har al kontakt med hovedentreprenøren. Kontakten vil som udgangspunkt være elektronisk.
Hovedentreprenøren skal tilstræbe den bedst mulige koordinering af turene med følgende serviceparametre:
- Det tilstræbes, at køretiden for den enkelte ikke overstiger 60 minutter hver vej
- I forbindelse med ad hoc kørsel accepteres 60 minutters ventetid før og efter behandling
- Regler om fastspænding af børn skal overholdes
- Chaufføren skal hjælpe borgeren ved ind- og udstigning, hjælp til og fra bopælen og behandlingssted, også helt ind hvis nødvendigt samt være behjælpelig med overtøj og aflåsning af boligen
- Kørestole skal kunne hentes og bringes på trapper
- Det tilstræbes, at det er samme chauffør, der kører samme tur hver dag
I henhold til kommunalfuldmagtsreglerne er det tvivlsomt, om det vil være muligt at indarbejde natbetjening af kommunen med taxi som en del af udbuddet af specialkørsel, hvorfor dette forslag ikke vil indgå i udbuddet.
Kommunikation
Udbuddet offentligøres på Indkøbsfællesskabet for Horsens, Hedensted og Odder Kommuners hjemmeside, Hedensted Kommunes hjemmeside og EU-tidende efter gældende regler.
Lovgrundlag
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 - forsyningsvirksomhedsdirektivet
- Lov om buskørsel, lov nr. 115 af 29. marts 1978, § 1
- Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v., LBK nr. 107 af 30. januar 2013, § 2
Administrationen indstiller,
at | de beskrevne krav til Udbud af Specialkørsel - Hedensted Kommune 2015 godkendes. |
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
16. Udbud af lukket skolebuskørsel 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Udbud af lukket skolebuskørsel 2015
Beslutningstema
Udvalget for Fritid og Fællesskab skal godkende kravene i udbud af lukket skolebuskørsel.
Økonomi
Intet at bemærke, da Udvalget først skal tage stilling til økonomien når resultatet af udbuddet kendes.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
De lukkede skolebusruter 1 - 5 - Gl. Juelsminde Kommune - var i udbud i 2014, hvor Thykjær A/S vandt kørslen på en 1-årig kontrakt. Thykjær A/S har ikke ønsket at forlænge kontrakten, hvorfor ruterne skal i udbud.
Byrådet besluttede den 26. november 2014 at hjemtage rabatruter fra Midttrafik med henblik på lokalt udbud af ruterne.
Sagsfremstilling
Det er i alt 17 skolebusruter, der skal tages stilling til:
- 10 ruter er hjemtaget fra Midttrafik (Gl. Tørring-Uldum og Hedensted)
- 5 ruter køres Thykjær A/S i kontrakt med Hedensted Kommune (Gl. Juelsminde)
- 2 ruter køres af Hedensted Kommune. (Hedensted og Stouby skoler)
Det foreslås, at:
- 13 ruter sendes i EU-udbud,
- 4 ruter køres af Hedensted Kommune (3 køres af Hedenstedernes Trafik og 1 af Stouby Skole som nu).
Kommunikation
Udbuddet offentligøres på Indkøbsfællesskabet for Horsens, Hedensted og Odder Kommuners hjemmeside, Hedensted Kommunes hjemmeside og EU-tidende efter gældende regler.
Lovgrundlag
· Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 - forsyningsvirksomhedsdirektivet
· LBK nr 412 af 11. april 2010, Lov om trafikselskaber, § 3 og § 5
· LBK nr 665 af 20. juni 2014, Lov om folkeskolen, § 26
· Lov nr 115 af 29. marts 1978, Lov om buskørsel, § 1
Administrationen indstiller at:
- at 13 ruter sendes i EU-udbud
- at 4 ruter udføres af Hedensted Kommune/Hedenstedernes Trafik
Beslutning
Der sendes 13 ruter i EU-udbud, med en option på 2 to ekstra ruter.
Bilag
17. Mere effektiv udnyttelse af nedrivningspuljen, samt mere attraktive lokalsamfundKlik her for at folde ud og læse mere om Mere effektiv udnyttelse af nedrivningspuljen, samt mere attraktive lokalsamfund
Beslutningstema
Der skal tages stilling til hvorvidt der skal sættes gang i en særlig indsats for forbedring af boligstandard inden for lejeboliger og forskønnelse af lokalsamfundene.
Økonomi
Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter har givet ekstra 1 mio. kr. til kommunens pulje for 2014.
I forvejen var der afsat 6 mio. kr. og det samlede beløb for 2014 var således på 7 mio. kr.
· - 3,5 mio. kr. disponeret til et landsbyprojekt (landsby ikke udpeget endnu)
· - 2,1 mio. kr. til Uldum midtby
· - 0,3 mio. til andre opkøb
i alt er 5,9 mio. kr.disponeret/brugt. Der er således 1,1 mio. kr. tilbage fra 2014.
I forbindelse med budgetforliget har byrådet afsat 2 mio. kr. til nedrivningspuljen i 2015. I 2015 forventes ligeledes en statslig pulje på 2,9 mio. kr. – altså i alt 4,9 mio. kr.
Sammenlagt for både 2014 og 2015 vil der således være 6 mio. kr. til nedrivningspuljen forudsat tildelingen fra den statslige pulje.
Der foreslås projektansættelse af to medarbejdere med fokus på bedre udnyttelse af nedrivningspuljen og mere fokuseret indsats omkring ubeboelige bo-enheder i kommunen. Det foreslås, at der afsættes 2,9 mio. kr. til lønninger fordelt over 3 år. Beløbet kan finansieres fra vækst/initiativ-puljen i årene 2015 til 2017.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Det vedlagte notat viser, at der flytter nogenlunde lige mange borgere ud af kommunen, der er på offentlige ydelser, som der flytter borgere ind i kommunen, der er på offentlige ydelser. Der foregår, særligt med afsæt i nedrivningspuljen, løbende arbejde med at nedbringe ubeboelige bo-enheder i Hedensted Kommune. Arbejdet skal både nedbringe ubeboelige bo-enheder, samt mindske risikoen for, at borgere flytter ind i dårlige huse/lejemål og efterfølgende bliver syge og uarbejdsdygtige eller på anden vis påvirker familDer foregår, særligt med afsæt i nedrivningspuljen, løbende arbejde med at nedbringe ubeboelige bo-enheder i Hedensted Kommune. Arbejdet skal både nedbringe ubeboelige bo-enheder, samt mindske risikoen for, at borgere flytter ind i dårlige huse/lejemål og efterfølgende bliver syge og uarbejdsdygtige eller på anden vis påvirker familierne negativt. Formålet er ligeledes, at mindske omfanget af disse boliger, og dermed gøre det langt mindre attraktivt for udlejere af sådanne boliger, at drive forretning i Hedensted Kommune. Endelig er et afledt formål, at man gennem nedrivning af dårlige og forfaldne bo-enheder indirekte gør lokal-områderne mere attraktive for potentielle tilflyttere.
Imidlertid er markedet for bolig-udlejning gunstigt, bl.a. grundet lave renter, og nedrivningspuljen er bl.a. derfor langt fra tilstrækkelig til at gennemføre en virksom indsats, der kan løfte ovenstående formål. Kommuneledelsen satte i slutningen af efteråret en analyse igang af status for til- og fraflytning i Hedensted Kommune for 2014, samt en overordnet vurdering af omfanget af dårlige bo-enheder. Notatet fra denne analyse er vedlagt punktet. ntlige ydelser. Som det fremgår af notatet, er der dog en ubalance i nogle af lokalområderne. Tilsvarende er der også flere af lokalområderne (skoledistrikter i notatet), som er mere præget af tomme boliger end andre. Boliger, særligt ældre boliger, der står tomme i 6-12 måneder har stor risiko for forskellige svampe, og kan dermed være meget skadelige for mennesker.
De udfordringer, som eksisterer som følge af disse boliger kan ikke løses gennem den eksisterende indsats, hvor nedrivningspuljen udgør en stor del. Det foreslås derfor som forsøgs-projekt, at ansætte to medarbejdere, som skal have fokus på området. Indsatsen til kondemering usunde af boliger skal styrkes og der skal sikres et overblik over særligt problematiske bo-enheder i kommunen, som bør undersøges nærmere/rives ned.
De ene medarbejder forventes at have en byggeteknisk baggrund, mens den anden en 'bolig-social'-baggrund. De vil skulle arbejde tæt sammen, og sammen med mange andre dele af den kommunale organisation. Den første person vil have fokus på de byggetekniske undersøgelser og de juridiske muligheder vi som kommune har. Den anden vil have mere fokus på nogle af de sociale konsekvenser indsatsen vil have, og sikre en fornuftig genhusning af eventuelle beboere, samt løbende kontakt med de udførende led i kommunen med henblik på, at spotte mulige problematiske bo-enheder.
Indholdet af arbejdet for de to medarbejdere og dermed formålet med deres arbejde vil være;
- at få mere ud af de midler som allerede er afsat til nedrivning af dårlige bo-enheder
- at gøre det uinteressant at udleje dårlige boliger. Med de to medarbejdere, vil man i langt højere grad kunne afdække hvor der er problemer, og på forhånd ved eksempelvis tvangsauktioner, systematisk undersøge hvorvidt boligerne er egnet som beboelse.
- at (indirekte) bidrage til forskønnelsen af lokalområderne med henblik på potentielle tilflyttere gennem intensiveret indsats med afsæt i nedrivninger af boliger
En afledt konsekvens af dette initiativ må forventes, at være, at der i udvalgte lokalområder vil ske en stigning i antallet af boliger, der rives ned. Formålet er, at man derved opnår en sundere boligmasse i kommunen, således der på den lange bane, forhåbentlig, vil være en stigning i tilflytning.
Administrationen indstiller,
- at udvalget godkender, at der ansættes to medarbejdere i foreløbigt tre år
- at finansieringen sker via vækst/initiativ-puljen
- at der efterfølgende opsættes helt konkrete mål for de to medarbejderes arbejde i de tre år
- at der efter to år gennemføres en evaluering af det foreløbige arbejde med henblik på en stillingtagen til, om indsatsen skal fortsætte
Beslutning
Udvalget anbefaler at PKØ følger indstillingen og, at der etableres et samarbejde mellem udvalgene omkring formuleringen af de konkrete mål for arbejdet.
Bilag
- BILAGFokus og strategi for anvendelsen af nedrivningspuljen og forskønnelse af lokalområderne 1 1 1.pdf
18. Svarfrister - Lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeKlik her for at folde ud og læse mere om Svarfrister - Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Beslutningstema
Stillingtagen til revision af Hedensted Kommunes svarfrister jævnfør Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Historik
Sidste revision af svarfristerne blev foretaget i januar 2012.
Sagsfremstilling
I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal endvidere fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
I det vedhæftede udkast til reviderede svarfrister er der foretaget en markering af de områder og paragraffer, hvor der er foretaget ændringer, justeringer og/eller tilføjelser. Samtidig er en del lovgivning overdraget til Udbetaling Danmark.
Administrationen indstiller, 2. marts 2015, pkt. 37:
at udkast til reviderede svarfrister godkendes.
Kommunikation
Svarfristerne behandles i henholdsvis Udvalget for Social Omsorg, Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Læring samt Udvalget for Fritid & Fællesskab samt efterfølgende i Udvalget for PKØ og Byråd. Dernæst lægges svarfristerne på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014, § 3
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
19. Udvalgets deltagelse i kurser, konferencer mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i kurser, konferencer mv.
Beslutningstema
Der skal besluttes eventuel deltagelse i nedenstående konferencer.
Økonomi
Deltagelsen i konferencerne er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at hvis der skal gives kørselsgodtgørelse til temamøder/konferencer inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden.
Sagsfremstilling
- Red Barnets konference "Plads til alle - Udsatte børns fritidsliv"
Red Barnet i det sydjyske har i samarbejde med erhvervslivet indsamlet et stort beløb og har valgt at sætte spot på udsatte børns fritidsliv. Derfor inviterer Red Barnet til konferencen "Plads til alle - om udsatte børns fritidsliv", hvor der er mulighed for at høre om forskning på området, kommunale erfaringer med fritidspas samt input fra én, der har prøvet det på egen krop: Stig Tøfting. Konferencen afholdes i Esbjerg den 21. marts, se program i bilag. Konferencen er målrettet politikere, ledere, praktikere og ikke mindst frivillige. - Landdistriktskonference 2015 "Fra politik til praksis"
Den årlige Landdistriktskonference, som afholdes over to dage den 23.-24. april på Sørup Herregård ved Ringsted, giver mulighed for at samle de mange engagerede aktører og interessenter inden for dette felt, bl.a. ildsjæle, politikere, forskere og virksomheder for at drøfte udviklingen i landdistrikterne. Konferencens overordnede tema er ”Fra politik til praksis”. Med dette tema sættes blandt andet fokus på, hvordan en række kommuner har skabt udvikling og strategiske løsninger ved at anvende regeringens initiativer samt skabelse af vækst og arbejdspladser. Konferencen byder samtidig på flere gode eksempler på de mange potentialer og muligheder, som landdistrikterne besidder. Se programmet i bilaget. - KL's Kultur- og Fritidskonference 2015
KL inviterer til kommunalpolitisk Kultur- og Fritidskonference den 21. og 22. maj 2015. Helsingør danner ramme for konferencen, hvor konferencens førstedag foregår på Hotel Marienlyst, mens andendagen foregår på Kulturværftet. Overskriften for konferencen lyder: Kunsten at blande (sig). Konferencen følger traditionen med, at aftenen byder på faglige arrangementer kombineret med spisning rundt om i byen, og den ene mulighed er endda henlagt til Helsingborg. Konferencen henvender sig bredt til politikere og fagfolk på kultur- og fritidsområdet.
Administrationen indstiller,
at | der tages stilling til eventuel deltagelse i ovenstående arrangementer |
Beslutning
Liselotte Hillestrøm deltager i Red Barnets konference.
Liselotte Hillestrøm deltager i landdistriktskonferencen.
Hans Henrik Rolskov, Hans Vacker og Allan Petersen deltager i KLs kultur og Fritidskonference.
Bilag
- BILAGProgram Red Barnet konference Plads til alle - udsatte børns fritidsliv
- BILAGProgram Landdistriktskonference 2015
- BILAGProgram for KL's Kultur- og Fritidskonference den 21. - 22. maj
20. Ansøgning om lån med kommunal garanti - Hornsyld IdrætscenterKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om lån med kommunal garanti - Hornsyld Idrætscenter
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, om Hornsyld Idrætscenter kan optage lån med kommunal lånegaranti i Kommunekredit. Lånet skal finansiere en tilbygning til eksisterende bygningsmasse.
Økonomi
Efter centrets indhentede tilbud (bilag vedhæftet) er der tale om en anlægsudgift på 4.312.500 kr. Bestyrelsen for Hornsyld Idrætscenter har indhentet lånetilbud ved KommuneKredit på 4,0 mio. kr., som naturligvis er betinget af Byrådets garantistillelse (Kommunekredits forslag til finansiering vedhæftet som bilag).
Hvis tilbygningen skal anvendes af Læring (skoler og institutioner) i dagtimerne, vil bygningen kunne sammenlignes med eksisterende selvejende gymnastiksale, som årligt modtager et driftstilskud på 84.000 kr. Hvis folkeoplysende foreninger (tilskudsberettigede) vil benytte lokaliteten i fritiden, vil indtægten for Hornsyld Idrætscenter være 211 kr. pr. time - heraf betales 70 pct. (147 kr.) af Hedensted Kommune og 30 pct. (64 kr.) af foreningerne. Den gennemsnitlige brug af de selvejende gymnastiksale i Barrit og Rask Mølle var i 2013/2014 - 368 timer pr. sal. pr. år. En lignende aktivitet i Hornsyld Idrætscenter vil betyde en kommunal udgift på 54.000 kr. De samlede merudgifter til driftstilskud og lokaletilskud beløber sig således til 138.000 kr. Beløbet kan finansieres inden for Kultur & Fritids nuværende budgetramme.
Optager Hornsyld Idrætscenter lån på 4 mio. kr., skal Hedensted Kommune deponere et beløb svarende til den del af anvendelsen af hallen, som henføres til kommunen (også selv om kommunen ikke meddeler lånegaranti). Kommunens anvendelse af hallen vurderes til 70 pct. af den samlede udnyttelse af hallens timeforbrug. Hedensted Kommune skal dermed deponere 2,8 mio kr. på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en tilsvarende kursværdi - eller fratrække 2,8 mio. kr. fra kommunens låneramme (som er forudsat anvendt 100 pct.). Det deponerede beløb tæller ikke med i kommunens likviditet, og vil kunne rummes inden for kassebeholdningens nuværende niveau. Det deponerede beløb frigives med 1/25 pr. år efter det første år af lånets løbetid.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Hornsyld Idrætscenter består i dag af svømmehal, idrætshal, motionscenter, indoor cyklinglokale og cafe omgivet af velholdte attraktive udearealer, stier og boldbaner.
Sagsfremstilling
Hornsyld Idrætscenter ønsker at forøge deres bygningsmasse med en sal på ca. 220 m2 og et mere råt lokale til cross-fitness og depot. Centrets bestyrelse forudser en større efterspørgsel og vil derfor udbygge for at kunne rumme flere forskellige aktiviteter end tilfældet er i dag. Udvidelsen vil også kunne stimulere udefra kommende interessenter til at vælge centret som kursussted. Ligeledes vil det velfungerende køkken/cafe få yderligere en mulighed i forhold til attraktive arrangementer.
Skolen i Midten bakker op om initiativet og nævner, at muligheder vil forbedres for
- Holddelt undervisning
- Plads til større idrætshold
- Udvidet mulighed for undervisning med bevægelse
- Generel optimering af idrætsundervisningen ved ganske enkelt at få mere plads til udfoldelse
- Nye muligheder for at tilbyde alternative idrætsgrene i valgfag.
Centrets bestyrelse påpeger, at de som selvejende moderne idrætscenter bidrager til de kommunale kerneopgaver gennem kulturelle, læringsmæssige, sundhedsfremmende og fællesskabsstyrkende perspektiver. Hornsyld Idrætscenter vil arbejde for at øge omsætningen fra private brugere og derved gøre sig mindre afhængig af, at de kommunale tilskud reduceres. Centret er bevidst om balancen mellem det forretningsmæssige og servicen og vilkårne over for foreningerne.
Det skønnes ikke, at lokaleudvidelsen påvirker andre selvejende institutioners kundegrundlag, men at det vil stimulere til mere fysissk aktivitet i lokalområdet.
Kommunikation
Den endelige beslutning i Byrådet meddeles til bestyrelsen for Hornsyld Idrætscenter
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagtagning og meddelelse af garantier m.v., bekendtgørelse nr. 1580 af af 17. december 2013, § 3, stk. 1, nr. 3 og § 6, stk. 1 og 3.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter og tager stilling til, hvorvidt man vil anbefale et lån til Hornsyld Idrætscenter. |
Beslutning
Sagen udsat.
22. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
Beslutningstema
- Ansøgning til LUP-puljen: Stouby har fået bevilget 55.000 kr. til etablering af en bålhytte
- Orientering om gratis skolebusruter og vurdering af trafikfarlig skolevej
Beslutning
Oreinteringen taget til efterretning.
Bilag
23. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Hans Henrik Rolskov og Allan Petersen deltager i Udvalget for Tekniks møde med sommerhusforeningerne.