Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
De økonomiske aspekter fremgår af bilagene.
September-opfølgningen viser, at der i forhold til de korrigerede budgetter samlet set forventes merudgifter på netto 6 mio. kr. i 2022.
Sammenholdt med seneste opfølgning for august måned er der sket en forbedring af driftsresultatet på 27 mio. kr., som primært skyldes, at den merudgift, der var indregnet i august måned til moms på affaldsområdet på i alt ca. 13 mio. kr., er taget ud igen, da det nu kan konstateres at regnskabet for affaldsområdet ikke er ramt af fejlprogrammeringen i KMD. Der er for Hedensted Kommune alene tale om en likviditetsmæssig forskydning af for meget modtaget moms i 2022.
Samlet for Kommunaldirektøren samt Økonomi, Personale & IT, er der sammenholdt med sidste måned, et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. som hovedsageligt skyldes fald i udgifterne til tjenestemandspension. Derudover har der i år ikke været store udgifter på arbejdsskader.
For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til resultatet for 2022. Samlet set forventes driftsbudgetterne stadig stort set overholdt, med opmærksomhed på merforbruget på voksen handicapområdet.
På anlægsområdet er alle anlægsprojekter endnu en gang gennemgået og der er derfor givet en ny vurdering af, hvad der når at blive afholdt af udgifter og indtægter i 2022-regnskabet, samt hvad der forventes overført til 2023. I forhold til seneste opfølgning forventes afholdt ca. 13 mio. kr. mindre til anlægsudgifter i 2022, mens salgsindtægterne forventes at være på samme niveau som sidste måned. Dette skyldes, at der er givet yderligere bevillinger til projekter, der endnu ikke er igangsat.
Finansiering er på samme niveau som august-opfølgningen.
Likviditeten efter kassekreditreglen udgør ultimo september 2022, ca. 266 mio. kr., hvilket er 3 mio. kr. mindre end august-opgørelsen.
Lov om kommunernes styrelse §40
at | månedsopfølgningen inden for udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning. |
Udvalget for Fællesskab tog orienteringen til efterretning.
Fraværende: Jacob Toftebjerg