Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Hedensted Erhverv inviterer til indvielse af Rugekassen på Bredgade 13 i Tørring, den 24. august 2022, klokken 14.00-17.00.
Rugekassen er et kontorfællesskab for nystartede iværksættere.
Hedensted Erhverv inviterer til "Hedenstedernes Nye Helte" på Reprovej 2 i Hedensted, den 20. september 2022, klokken 15.00-17.00.
På dagen hyldes alle iværksættere og borgmester Ole Vind uddeler prisen til årets iværksætter 2022.
IFFD inviterer til online opstartsmøde om netværk for udvalgsformænd på idræts- og fritidsområdet med det formål at vidensdele på tværs af kommunegrænser.
Mødet afholdes tirsdag den 4. oktober kl. 14.00-15.00. Information og tilmelding via link; https://www.iffd.dk/netvaerk-206/netvaerk-for-udvalgsformaend
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager. |
Udvalget for Fællesskab godkendte, at medlemmerne kan deltage til de nævnte arrangementer.