Udvalget for Vækst & Klima skal godkende forslag til proces omkring ny grundfortælling for bibliotekerne
Ingen bemærkninger
Med ansættelsen af Heidi Kudahl Sørensen, som ny leder af Bibliotekerne, er der igangsat en proces, som skal føre bibliotekerne godt ind i fremtiden. Det omhandler dels om en strategisk forandringsproces, der skal sikre en tilpasning af bibliotekernes tilbud ind i en fremtid med mere fokus på blandt andet:
samt en intern tilpasning af driften, organisationen og de kompetencer, som der i fremtiden vil være mere behov for.
Der er I 2023 særligt fokus på at udvikle og tydeliggøre de enkelte huses potentiale gennem forsøg med indretning, formidlingsformer, arrangementer og borgernære tiltag, herunder en begyndende kobling til henholdsvis den nye sundhedspolitik, klimapolitik og kommunens generelle fokus på unges liv og trivsel. Samtidig foresætter den interne proces med udvikling og opkvalificering af personalet.
Biblioteker over hele landet er i gang med en rejse, hvor kerneopgaven omdefineres. En rejse der går fra at handle om at sikre alle borgere lige adgang til viden, information og materialer, og til fremtidens kerneopgave, som handler om at bidrage tydeligt til hverdags-velfærd og borgernes vilje og evne til at indgå i samfundet på en måde, der er hensigtsmæssig for den enkelte, for fællesskaberne og for helheden.
I Hedensted kommune er denne bevægelse også i gang, og der er positive resultater på mange områder, men der er også en lang række potentialer, som i dag ikke bliver udnyttet og mange muligheder at vælge imellem.
Med kommunalbestyrelsens tre pejlemærker (smidige processer, forpligtende fællesskaber og vækst i balance) og udvalgets fem fokusområder (varieret udeliv for både borgere og besøgende, flere i aktive fællesskaber, den mangfoldige hverdagskultur, det attraktive foreningsliv og kommunale bygninger, der understøtter kerneopgaven) er der skabt en meningsfuld spillebane. Der er nu ønske om en dialog om retning og prioriteringer i forhold til, hvordan bibliotekets arbejde bedst muligt understøtter de politiske visioner til gavn for borgerne i Hedensted kommune.
Forslag til proces
Efterår 2022
Politisk dialog om muligheder, prioritering og hvad man vil fokusere på
Biblioteket spiller ind med et katalog af muligheder og en beskrivelse af hvad man vil kunne opnå på de enkelte områder, samt en liste over mulige samarbejdspartnere
Forår 2023
Politisk fastlæggelse af prioriterede indsatsområder
Biblioteket foreslår herefter et lille antal nøgletal som kan følges politisk, samt en tidsplan for hvordan man kan tage fat på de udvalgte indsatsområder, herunder forsat politisk dialog med øvrige udvalg
Efterår 2023
Politisk orientering, opfølgning på måltal og tidsplan, samt evt. justering af indsats
Forår 2024
Status og dialog om fremadrettet proces
Relevante afdelinger informeres om processen.
at | udvalget godkender forslaget til udviklingsprocessen og |
at | udvalget, frem til og med foråret 2024 hvert halvår, modtager en kort status med eventuelt tilhørende beslutningspunkter på et udvalgsmøde. |
Udvalget for Fællesskab besluttede at udsætte sagen til det kommende møde.