Baggrund
Forvaltningen har siden efteråret 2020 haft særlig fokus på sikkerheden på legepladser i kommunen og orienterer hermed om status på arbejdet. En legeplads betragtes i denne sammenhæng som offentlig, når den ligger på kommunal jord, som ikke ligger i direkte forbindelse med en institution for eksempel en skole eller en børnehave. En legeplads beliggende på privat grund kan også være offentlig tilgængelig, men tilsyn, drift og vedligehold er ejerens eneansvar og Hedensted Kommune er ikke involveret i tilsyn på disse pladser.
Kommunen har registreret 29 offentlige pladser med kommunal involvering. De fordeler sig således:
Status
Kommunen har haft legepladsinspektørvirksomheden Dalpin til at inspicere pladserne, der efterfølgende har sendt rapporter, hvori anmærkninger og mangler er registreret. Efter inspektionerne er forvaltningen i dialog med foreningerne om at nedbringe antallet af anmærkninger. Foreninger rådgives og vejledes i, hvordan opgaven kan tilgås og hjælpes i mindre omfang med praktisk hjælp og støtte. Der er udarbejdet en vejledning til foreningerne, som oplyser om det at drive en legeplads. I vejledningen gøres der opmærksom på, at foreninger ved tvivl er meget velkomne til at kontakte forvaltningen.
Ansvar og brugsretsaftale
Som hidtil er foreninger fortsat ansvarlige for deres legepladser. Foreningen skal som ansvarlig drifte, vedligeholde og føre tilsyn med disse. For at understøtte foreningerne betaler Hedensted Kommune for kvartalsvise driftsinspektioner, som laves af Materialegården og årlig hovedinspektion, som laves af en inspektionsvirksomhed. Varetager foreningerne ikke de forpligtigelser, der er nødvendige for at drive en legeplads, kan foreningen i forbindelse med et uheld blive gjort ansvarlig. Har foreningen ikke tegnet en ansvarsforsikring, der dækker uheld på legepladser, vil foreningen henholdsvis bestyrelsen kunne blive pålagt erstatningsansvar. En forsikring på en gennemsnitlig legeplads koster 1.500-2.000 kr. Lokalrådene er forsikrede igennem Det Fælles Landdistriktsråd.
På Byrådsmødet d. 23. juni 2021 blev Byrådet orienteret om, at der vil blive udarbejdet en brugsretsaftale, hvor roller og ansvar for tilsyn, drift og vedligehold af legepeladserne vil blive tydeliggjort. Brugsretsaftalen lægger op til:
Projektleder Michael Edlefsen fra Ejendomme & Service deltager i behandlingen af dette punkt.
Taget til efterretning.