Kollektiv trafik
Den kollektive trafik spænder bredt og har i sammenhæng en stor kapacitet, der rummer langt de fleste borgeres transportbehov. I et bæredygtigt perspektiv er målet at udnytte den eksisterende kørselskapacitet til udvidet service over for borgerne. Eventuelle nye tiltag skal tage udgangspunkt i det transportarbejde, der allerede leveres, så eksisterende muligheder udnyttes endnu bedre. Den kollektive trafik i Hedensted Kommune inkluderer:
Ovenstående gennemgås i vedlagte bilag.
Kørselskoordinator Lars Oksbjerre deltager i mødet.
Taget til efterretning
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til, hvordan proceduren for fordeling af §18-midler i Hedensted Kommune skal være fremadrettet.
I 2022 er der 2.404.990 kr i §18-puljen. Heraf blev 1.855.309 kr fordelt på det sidste møde i Udvalget for Fritid & Fællesskab den 30. november 2021. Det drejede sig om ansøgninger vedrørende støtte til drift og udvikling i 2022. Derudover besluttede det afgående udvalg, at der skulle afsættes 70.000 kr til §18-Initiativpuljen, som de sociale foreninger kan søge løbende i 2022 samt 50.000 kr til husleje til Juelsminde Frivilligcenter.
Ultimo november 2021 var der et restbudget på 966.000 kr af §18-midler. Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede på deres møde den 30. november 2021, at der af restbudgettet skulle nedsættes en pulje på 800.000 kr til udmøntning af tværfaglige indsatser i den nye Sundhedspolitik.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Ansvaret for fordeling af §18-midlerne flyttede i 2015 fra Social- og Sundhedsudvalget over i det nyetablerede Udvalg for Fritid & Fællesskab. I august 2015 godkendte udvalget for Fritid & Fællesskab de nuværende retningslinjer for uddeling af §18-midler i Hedensted Kommune. Der er løbende sket opdateringer af retningslinjerne. Seneste opdatering var i 2019. Retningslinjerne kan ses i vedhæftede bilag.
Som udgangspunkt kan alle foreninger og organisationer med et CVR-nummer, vedtægter og et formål om at yde en frivillig social indsats i Hedensted Kommune, søge om støtte fra §18-puljen.
Midlerne fra §18-puljen henvender sig primært til den målgruppe af borgere, som befinder sig i en livssituation, som forhindrer dem i at deltage i væsentlige områder af samfundet eller som skaber specielle behov.
Eksempler på målgrupper er:
Som udgangspunkt uddeles midlerne én gang om året og ansøgningsfristen ligger midt i november. Den præcise ansøgningsfrist vil blive annonceret i ugeaviser samt på Hedensted Kommunes hjemmeside.
Udvalget for Fællesskab vil på deres møde i november/december fordele midlerne mellem de ansøgninger, der er kommet ind. Inden mødet vil udvalgsformanden og administrationen have gennemgået alle ansøgningerne og udarbejdet et forslag til, hvordan midlerne kan fordeles. Drøftelsen i udvalget tager udgangspunkt i dette forslag. Der udsendes et skriftligt svar til alle ansøgere umiddelbart efter udvalgsmødet og herefter udbetales pengene til de ansøgere, som har opnået støtte.
Udover den ”store” §18-pulje som uddeles én gang om året, er der oprettet en §18-Initiativpulje, som kan søges året rundt. Til denne pulje afsættes der årligt 70.000 kr. For at komme i betragtning til støtte fra denne pulje skal aktiviteten, der ansøges om, være et nyt tiltag, som har en udviklende karakter.
Ved ansøgninger på 5.000 kr eller derunder varetages sagsbehandlingen af administrationen i Kultur & Fritid. Det betyder, at ansøger kan forvente en kortere sagsbehandlingstid end for ansøgninger over 5.000 kr, som skal behandles i udvalget.
Beslutningen meddeles implicerede parter.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK. nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
at | proceduren drøftes. |
Udvalget besluttede at fastholde den beskrevne procedure.
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til en ansøgning fra Natteravnene i Hedensted/Løsning, som søger om støtte til indkøb af tre fleecetrøjer, tre sæt regntøj samt bolsjer, så de kan opsøge de unge på gaderne i alt slags vejr.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres af §18-Initiativpuljen, hvor der er 67.000 kr tilbage at forbruge i 2022.
Der ansøges om et beløb på 8.600 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Natteravnene i Hedensted/Løsning er en gruppe på ca. 25 frivillige voksne, der som en selvstændig gruppe under den landsdækkende organisation Natteravnene bidrager til trivsel, sikkerhed, livsglæde og gode fællesskaber blandt kommunens unge mennesker.
I grupper af tre voksne er de til stede på gaderne og ved de unges tilholdssteder, hvor de tilbyder deres hjælp og vejledning til de unge. Arbejdet udføres i øjenhøjde og med det sigte at blive de unges betroede. Oplevelsen er, at det er noget, som de unge tager overordentlig positivt imod.
Natteravnene i Hedensted/Løsning arbejder tæt sammen med Hedensted Kommunes SSP-medarbejdere, som er meget glade for bidraget til deres arbejde med de unge.
Natteravnene er typisk ude fredag og lørdag aften/nat fra påske til efterårsferien plus udvalgte dage i vinterhalvåret samt ekstra indsats ved for eksempel byfest, open by night og lignende.
Natteravnene i Hedensted/Løsning søger tilskud til følgende:
Beslutningen meddeles Natteravnene i Hedensted/Løsning ved Tommy Langhoff.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
at | ansøgningen drøftes. |
Ansøgning godkendt.
Udvalget for Fællesskab skal drøfte principper for uddeling af 500.000 kr til en fortsættelse af forsamlingshuspuljen til renovering af og aktiviteter i kommunens forsamlingshuse/sognegårde.
Forsamlingshusene modtager hvert år et tilskud fra Hedensted Kommune. Tilskuddet er samlet på 454.545 kr i 2022. De tre forsamlingshuse i kommunale bygninger modtager hver 12.987 kr, mens de 16 selvejende forsamlingshuse modtager hver 25.974 kr i indeværende år. I 2021 blev der, ud over det årlige tilskud, uddelt 50 % mere; 222.600 kr, som en ekstra forsamlingshuspulje som følge af Corona. Puljen blev delt lige mellem de forsamlingshuse, der ønskede at modtage tilskuddet. I budget 2022 er der afsat 500.000 kr som et ekstra engangsbeløb til renovering af eller aktivitet i forsamlingshusene.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet besluttede på mødet i marts 2021, som følge af Corona, at etablere en ekstra forsamlingshuspulje. Samtidig besluttede Byrådet, at Udvalget for Fritid & Fællesskab hen mod budget 2022 skulle arbejdede videre med mulighederne for at etablere en renoveringspulje til husene. På udvalgsmødet i august 2021 sendte Udvalget for Fritid & Fællesskab et udkast til en renoveringspulje til budgetforhandingerne.
I budget 2022 er der afsat 500.000 kr og i budgetaftalen står der, at det er til en fortsættelse af en forsamlingshuspule til renovering af eller aktivitet i forsamlingsehusene.
Forsamlingshuspuljen, der refereres til, er en pulje, der blev afsat i 2021 som lokal Coronahjælp. Midlerne blev afsat til aktiviteter i forsamlingshusene med ønsket om både at skabe aktiviteter i lokalområdet og understøtte forsamlingshusene med at indtjene ekstra midler, der kunne gå til renovering. Forsamlingshusene skulle i december give forvaltningen en tilbagemelding på aktiviteterne. Tilbagemeldingerne er samlet i bilag 1.
Forud for budgetforhandlingerne drøftede Udvalget for Fritid & Fællesskab et udkast til en ny pulje til renovering af forsamlingshuse på foranledning af Byrådet. Det forslag, som udvalget fremsendte til budgetforhandlingerne, er vedlagt som bilag 2. Det foreslås at etablere en tre årig renoveringspulje med 500.000 kr pr. år, og hvor midlerne kan anvendes til renovering og energioptimerende tiltag. I forslaget er der desuden fokus på, at udviklingen af forsamlingshusene skal ses ud fra en helhed i lokalområdet og i kommunen. Det betyder, at de skal baseres på viden om nuværende kapacitet i kommunen og fremtidige behov i lokalområdet samt være økonomisk bæredygtige. I 2016 blev der udarbejdet en gennemgang af alle forsamlingshuse, som viser, at der for nogle af forsamlingshusene er store renoveringsbehov. Gennemgangen er vedlagt som bilag 3. Nogle af forsamlingshusene har siden lagt et stort arbejde i fortsat renovering af husene, mens andre ikke har haft mulighed for at løfte den opgave.
Der ønskes derfor på udvalgsmødet en overordnet drøftelse af, hvilke principper, der skal ligge til grund for uddeling af de 500.000 k. i 2022. På baggrund af drøftelserne kan forvaltningen udarbejde et forslag til pulje, som behandles på et kommende møde i udvalget. Der lægges derudover op til, at Udvalget for Fællesskab inviterer formændene for forsamlingshusene til møde i forlængelse af udvalgsmødet i marts måned, og udvalget skal derfor på mødet desuden tage stilling til, hvilke punkter udvalget ønsker at drøfte med formændene.
at | sagen drøftes. |
Udvalget drøftede sagen.
Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til årshjul for møder med områdets forskellige aktører.
Ingen bemærkninger
Efter hvert andet udvalgsmøde i Udvalget for Fællesskab, afholdes der møde med Fritidsudvalget. I forlængelse af de øvrige udvalgsmøder er der mulighed for at mødes med nogle af de centrale aktører på området. Derudover er der i løbet af året en række arrangementer, hvor udvalget har mulighed for at mødes med aktørerne og drøfte aktuelle emner, ligesom der i løbet af året er forskellige nationale konferencer og lignende, som kan være relevante for udvalgets medlemmer.
Et udkast til årshjul for møder med aktører er vedlagt som bilag 1.
De forskellige aktører orienteres om møderne.
at | forslag til årshjul godkendes. |
Årshjul godkendt.
Drøftelse i udvalget af opgaven omkring fælles kommunal indsats for rekruttering og fastholdelse jævnfør Økonomiudvalgets beslutning 17. januar 2022.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
25. august 2021 behandlede Byrådet (punkt 145) et forslag om at udarbejde en rekrutteringsstrategi for Hedensted Kommune. Beslutningen fra Byrådets behandling blev, at punktet vedrørende rekruteringsstrategi skulle oversendes til behandling i relevante fagudvalg og i Økonomiudvalget.
Mange, både private og offentlige brancher, er og vil de næste år blive mere presset på at have tilstrækkelig arbejdskraft. I Hedensted Kommune har vi allerede set udfordringer i forhold til spcifikke stillingskatagorier og geografier. Det affødte, at Byrådet den 25. august besluttede, at der skulle laves en analyse af rekrutteringsudfordringerne og udarbejdes en rekrutteringsstrategi.
Der foreligger nu en projektbeskrivelse for en fælles kommunal indsats for rekruttering og fastholdelse. Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Direktionen som opfølgning på Byrådets beslutning og fremsendes nu til politisk godkendelse i Økonomiudvalget.
Projektbeskrivelsen har været behandlet i Kommunens Hovedudvalg den 8. december 2021 og er tilrettet bemærkningerne fra Hovedudvalget.
Der nedsættes en projektgruppe til at arbejde med emnet.
Direktionen fungerer som styregruppe for den fælles indsats for rekruttering og fastholdelse.
Projektgruppen består af;
Derudover udpeger Hovedudvalget to yderligere repræsentanter. En fra hver af områderne Social Omsorg og Læring.
Administrativt betjenes projektgruppen af HR afdelingen.
Tidsplanen for projektet har indtil nu været;
Indledende fase:
Det kommende arbejde følger nedenstående plan:
Udmøntnings- og driftsfase:
Forventningen er, at der inden udmøntnings- og driftsfasen vil være initiativer i gang.
Der laves løbende orientering til Direktionen og relevante politiske udvalg.
Der laves én gang årligt en afrapportering til Direktionen og Økonomiudvalget. Afrapporteringen skal indeholde data om rekruttering og fastholdelse i Hedensted Kommune, og en beskrivelse af de initiativer, der er taget fra projektgruppen og kerneområdernes arbejdsgrupper.
Forvaltningen indstiller, 17. januar 2022, pkt. 8:
at projektbeskrivelse for en fælles kommunal indsats for rekruttering og fastholdelse godkendes
Beslutning fra Økonomiudvalget 2022-2025, 17. januar 2022, pkt. 8:
Godkendt. Det præciseres, at opgaven vedrører kommunen som organisation. Det ønskes, at opgaven drøftes i udvalgene efter Kommunalbestyrelsens behandling. Det præciseres endvidere, at afrapporteringen både skal indeholde beskrivelse af initiativer samt opfølgning på initiativerne.
Intern kommunikation om processen
at | der sker en indledende drøftelse i udvalget af, hvilken indsats for rekruttering og fastholdelse der er relevant på det enkelte område. |
Udvalget drøftede sagen og bakker op om projektbeskrivelsen.
Udvalget for Fællesskab skal udpege en repræsentant til § 17. stk. 4 udvalget vedrørende udarbejdelsen af en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune.
Ingen bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen behandler på sit møde den 26. januar 2022 som punkt 4 et kommissorie for arbejdet i §17. stk. 4 udvalget vedrørende udarbejdelse af en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune. Kommunalbestyrelsens beslutning fra mødet vil foreligge efter den 26. januar 2022.
I kommissoriet (se bilag) for arbejdet i § 17 stk. 4 udvalget vedrørende udarbejdelsen af en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune er det anført at § 17. stk. 4 udvalget bemandes politisk på følgende måde;
Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af Kommissoriet den 26. januar 2022, skal udvalget for Fællesskab udpege en repræsentant fra udvalget til det kommende § 17. stk. 4 udvalg vedrørende udarbejdelsen af en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune.
Kommunestyrelseslovens § 17. stk. 4
at | udvalget for Fællesskab udpeger en repræsentant blandt udvalgets medlemmer til det kommende § 17. stk. 4 udvalg vedrørende udarbejdelsen af en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune. |
Jakob Toftebjerg er valgt som repræsentant fra Udvalget for Fællesskab
Taget til efterretning
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Invitation til Kulturpolitisk Træf i Region Midtjylland, den 15. marts 2022 klokken 17.00 på Herning Bibliotek, Østergade 8, Herning.
Se bilag for program og tilmelding.
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager. |
Godkendt
Intet at bemærke
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt