Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til, hvordan proceduren for fordeling af §18-midler i Hedensted Kommune skal være fremadrettet.
I 2022 er der 2.404.990 kr i §18-puljen. Heraf blev 1.855.309 kr fordelt på det sidste møde i Udvalget for Fritid & Fællesskab den 30. november 2021. Det drejede sig om ansøgninger vedrørende støtte til drift og udvikling i 2022. Derudover besluttede det afgående udvalg, at der skulle afsættes 70.000 kr til §18-Initiativpuljen, som de sociale foreninger kan søge løbende i 2022 samt 50.000 kr til husleje til Juelsminde Frivilligcenter.
Ultimo november 2021 var der et restbudget på 966.000 kr af §18-midler. Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede på deres møde den 30. november 2021, at der af restbudgettet skulle nedsættes en pulje på 800.000 kr til udmøntning af tværfaglige indsatser i den nye Sundhedspolitik.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Ansvaret for fordeling af §18-midlerne flyttede i 2015 fra Social- og Sundhedsudvalget over i det nyetablerede Udvalg for Fritid & Fællesskab. I august 2015 godkendte udvalget for Fritid & Fællesskab de nuværende retningslinjer for uddeling af §18-midler i Hedensted Kommune. Der er løbende sket opdateringer af retningslinjerne. Seneste opdatering var i 2019. Retningslinjerne kan ses i vedhæftede bilag.
Som udgangspunkt kan alle foreninger og organisationer med et CVR-nummer, vedtægter og et formål om at yde en frivillig social indsats i Hedensted Kommune, søge om støtte fra §18-puljen.
Midlerne fra §18-puljen henvender sig primært til den målgruppe af borgere, som befinder sig i en livssituation, som forhindrer dem i at deltage i væsentlige områder af samfundet eller som skaber specielle behov.
Eksempler på målgrupper er:
Som udgangspunkt uddeles midlerne én gang om året og ansøgningsfristen ligger midt i november. Den præcise ansøgningsfrist vil blive annonceret i ugeaviser samt på Hedensted Kommunes hjemmeside.
Udvalget for Fællesskab vil på deres møde i november/december fordele midlerne mellem de ansøgninger, der er kommet ind. Inden mødet vil udvalgsformanden og administrationen have gennemgået alle ansøgningerne og udarbejdet et forslag til, hvordan midlerne kan fordeles. Drøftelsen i udvalget tager udgangspunkt i dette forslag. Der udsendes et skriftligt svar til alle ansøgere umiddelbart efter udvalgsmødet og herefter udbetales pengene til de ansøgere, som har opnået støtte.
Udover den ”store” §18-pulje som uddeles én gang om året, er der oprettet en §18-Initiativpulje, som kan søges året rundt. Til denne pulje afsættes der årligt 70.000 kr. For at komme i betragtning til støtte fra denne pulje skal aktiviteten, der ansøges om, være et nyt tiltag, som har en udviklende karakter.
Ved ansøgninger på 5.000 kr eller derunder varetages sagsbehandlingen af administrationen i Kultur & Fritid. Det betyder, at ansøger kan forvente en kortere sagsbehandlingstid end for ansøgninger over 5.000 kr, som skal behandles i udvalget.
Beslutningen meddeles implicerede parter.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK. nr. 102 af 29. januar 2018, §18.
at | proceduren drøftes. |
Udvalget besluttede at fastholde den beskrevne procedure.