Sagsnr.: 15.00.00-A00-19-23 Sagsbehandler: Kirsten Pedersen
Beslutningstema
Nye reformveje 3 - reformkommissionens anbefalinger fremlægges til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Reformkommissionen blev nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der kan tage hånd om en række komplekse udfordringer, som de seneste års reformer ikke har kunnet løse. Temaerne for kommissionens arbejde har været tredelt:
- Bedre uddannelser for alle.
- Flere i job.
- Flere og bedre job.
I deres arbejde har Reformkommissionen valgt tre pejlemærker for effektvurderingen af deres anbefalinger: Social mobilitet, Beskæftigelse og Produktivitet.
Nye reformveje 1 gav anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelser samt erhvervsliv. Rapporten udkom den 6. april 2022. Nye reformveje 2 præsenterede anbefalinger til dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsområdet - med fokus på en attraktiv vej gennem uddannelsessystemet for alle unge. Denne rapport udkom den 3. maj 2023. I Reformkommissionens seneste og sidste rapport, Nye Reformveje 3, er angivet i alt 48 anbefalinger til, hvordan flere i gruppen af knap 200.000 unge og voksne, der mere eller mindre er permanent på offentlig forsørgelse, kan hjælpes til at komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet. Kommissionen præsenterer sine anbefalinger i tre dele:
Del 1 : Kommuner spiller en hovedrolle.
Del 2 : Staten skal understøtte omstillingen i kommunerne.
Del 3 : En ny rolle for virksomheder, organisationer og civilsamfund.
En del af anbefalingerne er rettet mod jobcentrene. Mange af anbefalingerne handler om at sætte kommuner og jobcentre fri for statslige proceskrav, om at sætte fokus på job som både et middel og et mål i indsatsen, om at samordne indsatser samt om fordele i partnerskaber med virksomheder og civilsamfund. Nedenstående er de samlede anbefalinger fra Nye reformveje 3. Anbefalingerne gennemgås og uddybes på mødet.
Del 1 Kommuner spiller en hovedrolle
- Politisk ejerskab i kommunerne - en langsigtet strategi.
- Fokus på løntimer på arbejdsmarkedet for udsatte målgrupper skal være et fælles pejlemærke i såvel beskæftigelsesindsatsen som i socialindsatsen, der skal være en bedre koordinering af indsatserne.
- Resultatmål for løntimer på arbejdsmarkedet for de udsatte målgrupper. Udvikling af et resultatmål og en vidensdeling, der viser, hvordan kommunerne lykkes med at få voksne på kanten af arbejdsmarkedet i løntimer.
- Borgerinddragelse for borgere med komplekse problemer - sikre tillid til og ejerskab for indsatserne.
- Lokal løsning på en kommunal ungegaranti. Alle kommuner skal garantere, at alle unge med behov hjælpes til at fremme deres potentiale og muligheder for et godt liv.
- Udvidelse af KUI-målgruppen til det 30. år.
- Kommunal strategi for forpligtigende partnerskaber med virksomheder og civilsamfund - forankret i kommunalbestyrelsen for at sikre politisk ejerskab.
- Sociale klausuler ved udbud under tærskelværdierne.
- Udbredelse af virksomme indsatser, herunder parallelle og helhedsorienterede tilgange til at støtte borgeren i at opnå beskæftigelse parallelt med håndteringen af sociale og andre problematikker.
- Kompetenceopbygning blandt sagsbehandlerne, herunder anbefaling om at styrke sagsbehandlernes kompetence til at inddrage borgerens egne perspektiver samt kompetencer til at arbejde tværfagligt og inddrage civilsamfundet i løsningerne.
- IT-understøttelse af helhedsorienterede indsatser - sammentænkning af IT-systemer på tværs af forvaltninger for at smidiggøre processerne.
- Jobpræmie til kommunerne på 60 kr. pr. løntime, når borger med flere års offentlig forsørgelse kommer i ordinær beskæftigelse. Indtægter fra jobpræmieordningen kan benyttes til serviceudgifter.
- Enklere administration af fleksjob - herunder at KL tager initiativ til ens blanketter i alle kommuner.
- Kapitalindskud til Den Sociale Investeringsfond (DSI). Der tilføres 25 mio. kr. i ny kapital til DSI for at modne markedet for sociale effektinvesteringer i Danmark med det mål at få flere langvarigt offentligt forsørgede i ordinær beskæftigelse (hel- eller deltid/løntimer).
- Udvikling af standardmodel og kontrakt for at mindske transaktionsomkostninger ved sociale effektinvesteringer.
Del 2 Staten skal understøtte omstillingen i kommunerne
- Justeringer af serviceloven og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAB. Kommissionen anbefaler, at serviceloven skal have mere fokus på beskæftigelse, samt at LAB skal reformuleres, så indsatser efter LAB
skal iværksættes med det formål, at den enkelte borger opnår øget mestring af eget liv - og kommer i beskæftigelse. Kommissionen anbefaler også, at dette skal ske i samarbejde med den enkelte borger. - Afskaffelse af datatilsyn og mål for aktivering og samtaler - dvs. afskaffelse af det skærpede tilsyn. Der skal i større grad måles på resultater af indsatser.
- Mindre bureaukrati og mere frihed til individuelle indsatser til borgeren. Lempelse eller fjernelse af en række proceskrav skal skabe større rum og frihed til lokale individuelle løsninger for den ledige.
- Bedre vejledning til borgerne. Herunder f.eks. øget brug af digital vejledning om ret og pligt frem for mundtlig ved samtale eller anden form for faglig vejledning.
- Brugerne skal have en stemme - årlig undersøgelse af brugertilfredshed.
- Mere frihed for de unge - afskaffelse af uddannelsespålægget.
- Afskaffelse af aktivitetstillægget til de unge i kontanthjælpssystemet.
- Nye visitationskategorier med jobfokus for alle.
- Afklaringsret for de mest udsatte borgere i kontanthjælpssystemet, når de har modtaget forsørgelse i to sammenhængende år.
- Mere fokus på løntimer og lønsedler til udsatte - via ny måling på jobindsats.dk.
- Løntimeberegner. Der udvikles en løntimeberegner, som skal anskueliggøre borgeres gevinst ved arbejde.
- Forenkling og harmonisering af borgerens planer, så der kun er én plan.
- Færre målgrupper i beskæftigelsessystemet.
- Udfasning af revalideringsordningen da det er en dyr og lang indsats for en lille gruppe borgere.
- Et nyt sygedagpengesystem - ingen skal på jobafklaring. De borgere, som ikke kan få deres sygedagpenge forlænget, bliver i sygedagpengesystemet, men på reduceret sats.
- Afskaffelse af seniorjobordningen.
- Forenkling af databekendtgørelsen. Ambitiøs målsætning om at 40% af bestemmelserne i databekendtgørelsen, som er rettet mod kommunerne, reduceres.
- Analyse af potentiale for større forenklinger - eksempelvis forenklinger i regler for indhold i tilbud og forenklinger i kommunikationen med de ledige.
- Tilbud om Screening til forældre til børn med ordblindhed.
- Fokus på hverdagsdansk i Danskuddannelse 1.
- Sprogpraktik integreres i danskuddannelsen.
- Sprogmakkerordninger for flygtninge og indvandrere.
- Fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisningsprogrammer til nyankomne flygtninge og familiesammenførte.
- Danskuddannelse før voksen- og efteruddannelse.
- Refusion til virksomhedsforlangt undervisning af danskuddannelse.
- Forlængelse af uddannelsesretten.
- Kommunale incitamenter til at flere gennemfører danskuddannelse.
- Ekspertgruppe som skal fokusere på organiseringen og kvalitet af danskundervisningstilbud til voksne udlændinge.
Del 3 En ny rolle for virksomheder, organisationer og civilsamfund
- Flere virksomheder i partnerskaber om at skabe småjob, fritidsjob, praktikker mv. til udsatte unge og voksne.
- Flere fra civilsamfundet i partnerskaber med det formål at de yder bidrag til at hjælpe udsatte unge og voksne.
- En ny integrationsuddannelse (igu), som udvides til en væsentlig større målgruppe. Indholdet i uddannelsen målrettes gennem fem til syv fagspecifikke retninger.
- Anonymiserede ansøgninger. Der indføres et forsøg, hvor udvalgte statslige myndigheder i første fase af rekrutteringsprocessen - frem til første samtale - har en anonymiseret proces, hvor køn, navn, etnicitet mv. ikke fremgår af ansøgninger og CV.
- Minimum en ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale. Der indføres et forsøg for statslige stillingsopslag, hvor der stilles krav til arbejdsgiver om at indkalde minimum én kvalificeret ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale.
Estimater af beskæftigelseseffekten
Reformkommissionen har, med baggrund i egne anbefalinger og estimater, søgt at angive beskæftigelsespotentialet for voksne på kanten af arbejdsmarkedet. De skriver bl.a.:
Med afsæt i hovedparten af kommunerne i top 25 kan man beregne et beskæftigelsespotentiale i størrelsesordenen 3.500 fuldtidspersoner, hvad angår "best practice" i kommunerne. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om regneeksempler, som hviler på en skønsmæssig vurdering...(på den baggrund) har kommissionen valgt at se bort fra de kommuner, som ligger allermest i top 25. Det sikrer, at få kommuner ikke får relativ stor indvirkning på beskæftigelsespotentialet. ... Det er endvidere kommissionens vurdering, at potentialet af den samlede pakke af anbefalinger rettet mod udsatte borgere kan nå højere op end "best practice". Kommissionen vurderer, at den samlede pakke af anbefalinger rettet mod voksne på kanten af arbejdsmarkedet har et beskæftigelsespotentiale i størrelsesordenen 3.500-4.500 fuldtidspersoner.
Kommissionens estimater i forhold til den sociale mobilitet
Det er kommissionens vurdering, at rapportens anbefalinger under ét vil være positiv for den sociale mobilitet, bl.a. som følge af lønindkomster og den positive afsmittende effekt det vil have i forhold til social arv.
Kommissionens estimater i forhold til produktivitet
Med udgangspunkt i beskæftigelsespotentialet vurderes den samlede produktivitet øget med 2-3 mia. kr. (den strukturelle virkning på BNP).
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Forvaltningen indstiller,
orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag