Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse fremsættes til orientering.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Hedensted Kommune er gået fra en 3. bedst placering til en 4. bedst placering i årets erhvervsvenlighedsundersøgelse, som er gennemført af Dansk Industri (DI).
Hedensted kommune bliver af virksomhederne blandt andet rost for indsatsen for at sikre, at virksomhederne kan finde medarbejdere i nærområdet, og for dialog med de lokale politikere. Der opkræves ingen dækningsafgift, byggetilladelser sagsbehandles uden beregning, grundskylden er lav, og virksomhederne oplever, at der tages hensyn til erhvervslivet i kommunens planlægning og udlægning af arealer til erhverv.
Nedenstående oversigt viser, hvordan Hedensted Kommune præsterer inden for de forskellige kategorier, der indgår i undersøgelsen. Hver kategori væger 1/10 del i den samlede placering.
Virksomhederne mener, jævnfør nedenstående figur, at kommunen i særlig grad bør prioritere arbejdskraft (ca. 53 pct.), infrastruktur og transport (ca. 33 pct.), uddannelse (ca. 23 pct.) samt skatter, afgifter og gebyrer (ca. 19 pct.).
Arbejdskraft
Punkt 3 vedrørende arbejdskraft er analytisk bygget op omkring dels statistiske indikatorer fra officielle kilder, dels spørgsmål stillet til virksomheder. De to kategorier vægtes hver især med 50 procent.
De statistiske indikatorere vedrører 5 målinger. Nedenfor er målingerne angivet med DI's baggrund for at medtage hver enkelt indikator.
Spørgsmålene til virksomhederne vedrørende arbejdskraft er:
Hvor tilfreds er du med din kommunes indsats på nedenstående områder?
Baggrunden for spørgsmålene er, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at virksomhederne kan producere og levere services på konkurencedygtige vilkår. Mangel på kvalificerede medarbejdere kan reducere værdiskabelsen. Yderligere vurderes et velfungerende jobcenter at kunne understøtte virksomhederne i at finde de nødvendige medarbejdere.
Placering 2021 | Placering 2022 | ||
Arbejdskraft | 3 | 2 | |
Statistiske indikatorer | |||
| 27 | 28 | |
| 10 | 13 | |
| 4 | 5 | |
| 24 | 49 | |
Forskel mellem forventet og faktisk andel på førtidspension på baggrund af kommunens socioøkonomiske sammensætning | 16 | 17 | |
Spørgsmål til virksomheder | |||
| 6 | 6 | |
| 38 | 11 |
Vedhæftede rapport gennemgår hver enkelt af de 10 kategorier i erhvervsvenlighedsanalysen. Det bemærkes blandt andet, at på spørgsmål angående jobcentrets samarbejde med virksomheder er Kommunen gået fra en placering som nr. 38 til en placering som nr. 11 i landet. På spørgsmål angående sagsbehandling af sygedagpengesager er Kommunen faldet fra en 13. plads til en 17. plads i landet.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
I Hedensted har 93 virksomheder med tilsammen 3.237 arbejdspladser besvaret undersøgelsen. Dette svarer til 20 pct. af de private arbejdspladser.
Vedhæftet er pressemeddelelse vedrørende årets erhvervsvenlighedsrapport samt selve rapporten.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at | orienteringen tages til efterretning |
Indstillingen godkendt.