Seneste statistik vedrørende kontanthjælpsloftet fremlægges til orientering.
Ingen bemærkninger.
Statistik fra Kommunernes Landsforening vedrørende kontanthjælpsloftet præsenteres for Udvalget for Beskæftigelse 4 gange årligt. Seneste orientering var på udvalgsmødet september 2022, punkt 110.
Vedhæftede notat viser seneste udvikling vedrørende kontanthjælpsloftet.
Af notatet fremgår det, at 26 borgere har oplevet reduktion i boligstøtte i september 2022, og at det gennemsnitlige reducerede beløb var 1.705 kr. Endvidere fremgår det, at 13 borgere har oplevet reduktion i særlig støtte med et gennemsnitligt beløb på 720 kr.
Notatet viser også, at antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og med reduktion i kontanthjælpsloftet har været let faldende de seneste måneder. I september 2022 var der 370 borgere med reduktion mod 398 borgere i juni 2022. Det gennemsnitlige reducerede beløb er det samme i september 2022 som i juni 2022, 1.340 kr.
Ingen bemærkninger
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.