Orientering fra Ungeenheden maj 2023.
Ingen bemærkninger.
1. Orientering om Ungeenhedens arbejde i 2022
Se bilag: OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I UNGEENHEDENS SAGER
2. Orientering om Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 18 og 30 år.
I 2023 har der indtil udgangen af marts måned været 78 nye uddannelseshjælps- og kontanthjælpsansøgninger for borgere mellem 18 og 30 år. I samme periode har der været en afgang af sager på 46. I 2022 var tallene i den samme periode 48 og 56.
Antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere fordeler sig pr. 1. april 2022 som følger:
Uddannelsesparate: 55 (20,0 %)
Åbenlyst uddannelsesparate: 28 (10,2 %)
Aktivitetsparate: 192 (69,8 %)
Det skal i henhold til ovenstående tal bemærkes, at der pr. 1. april 2023 er 71 af de unge, der modtager hjælp, som er borgere, der kommer fra andre kommuner, og hvor andre kommuner er betalingskommune.
3. Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år.
Underretninger vedrørende unge mellem 15 og 18 år er siden den 1. januar 2012 gået til Ungeenheden.
Der er i 2023 indtil 31. marts 2023 modtaget 36 underretninger fordelt på 32 personnumre for unge mellem 15 og 18 år samt 35 henvendelser.
Endelig er der indtil 31. marts 2023 overdraget 8 sager for unge mellem 15 og 18 år fra Børn og Familier til Ungeenheden.
4. Orientering om Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen).
Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) har tidligere indeholdt tre elementer, som alle er centreret omkring det nedlagte plejecenter i Daugård. De tre elementer er:
• Uddannelse for Unge med Særlige Behov, STU.
• Forløbet ”På Vej til Uddannelse og Job”.
• Kollegium for unge med intellektuelle og kognitive begrænsninger – herunder unge, der deltager i Uddannelse for Unge med Særlige Behov og ”På Vej til Uddannelse og Job”.
• Kollegiet er primo 2016 lavet om til et opgangsfællesskab og er herefter ophørt med udgangen af 2018.
Ungeenheden Daugaard fungerer for de to resterende elementers vedkommende godt, og status er stadig, at skolen fungerer som planlagt.
Herudover er der i 2021 etableret et forløb ”Udviklingsindsats Daugaard” for at tilbyde unge, der er i en gråzone mellem STU og FGU, et udviklingsår med henblik på at afklare, om de efter dette år kan komme videre i arbejde eller i ordinær uddannelse.
STU i Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) – Den Treårige Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov)
Der er i øjeblikket 7 unge indskrevet i STU i Ungeenheden Daugaard.
Besparelsen for den samlede gruppe af elever i STU i Ungeenheden Daugaard i forhold til de tilbud (ASV eller CSV), som Jobcentret ville have visiteret til, hvis der ikke havde været mulighed for at visitere til USB i eget regi, vil i 2023 være 914.128 kr.
På Vej til Uddannelse og Job
Fra 1. januar 2015 er der et fast budget for På Vej til Uddannelse og Job, der således ikke længere er takstfinansieret.
Der er i øjeblikket 9 unge indskrevet i På Vej til Uddannelse og Job.
Udviklingsindsats Daugaard
Tilbuddet ”Udviklingsindsats Daugaard” er etableret i august 2021. Der er fast budget for tilbuddet.
Der er i 27 unge indskrevet i Udviklingsindsats Daugaard. Af disse er to unge indstillede til STU efter sommerferien.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Indstillingen godkendt.