Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Månedsvise opgørelser.

Sagsfremstilling

Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.

På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.

Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

Oversigten for marts 2022 uddeles på mødet den 5. april 2022.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAG2203 ledinfo

Beslutningstema

Seneste nyhedsbrev Nyt om ledighed og beskæftigelse fra RAR Østjylland fremlægges til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Fremover vil nyhedsbrevet Nyt om ledighed og beskæftigelse fra RAR Østjylland blive forelagt Udvalget for Beskæftigelse på månedsbasis.

Sagsfremstilling

Af vedhæftede notat fremgår, at antal ledige i Hedensted Kommune er faldet med 355 personer fra januar 2021 til januar 2022, et fald svarende til 45,9 pct. Tilsvarende, for Østjylland under ét, er antal ledige faldet med 40,1 pct.

Kortet nedenfor illustrerer ledighedsprocenter for januar 2022 for kommunerne i RAR Østjylland. Hedensted har en ledighedsprocent på 1,8 pct., RAR Østjylland har en gennemsnitlig ledighedsprocent på 2,7 procent og den gennemsnitlige ledighedsprocent for landet er 2,9 pct.

Figur 1 Kort, som illustrerer ledighedsprocenten for kommunerne i RAR Østjylland.

Af vedhæftede notat fremgår det endvidere, at der i november 2021 er 20.273 fuldtidsbeskæftigede borgere i Hedensted Kommune. Det er en stigning på 3,5 pct. fra november 2020 til november 2021.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftielsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGnyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-rar-oestjylland-4marts-2022
• BILAGnyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-rar-oestjylland-1april-2022

Beslutningstema

Regnskabstakster 2021 og effekter af kommunale tilbud forelægges udvalget til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Priser og effekter af kommunale tilbud præsenteres en gang årligt for Udvalget for Beskæftigelse. Grundet covid-19 nedlukninger og tidligere gennemførte Analyse af besskæftigelse er den seneste effektanalyse bragt på Udvalget for Beskæftigelse den 4. marts 2019, punkt 39.

Sagsfremstilling

Vedlagt fremlægges regnskabstakster for 2021. Effekter af kommunale tilbud fremlægges på mødet.

Begge dokumenter gennemgås på mødet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGRegnskabstakster 2021
• BILAGEffekt af kommunale tilbud 2021

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte og eventuelt kommentere på udkast til kommissorium for Ungestrategi under §17.4. udvalg.

Historik

Byrådet har i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur den 23.06.2021 (punkt 114) besluttet at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted kommune.

Det fremgår af beskrivelsen af den fremtidige politiske organisering, at der skal udarbejdes en ”Strategi for samlet ungeindsats (2022-23). Der ønskes en styrkelse af indsatsen over for de unge i Hedensted Kommune. Opgaven handler i udgangspunkt om at få lagt en strategi for den samlede ungeindsats – herunder afklaring af målgruppe, opgaver, fremtidige tilbud og indsatser til de unge – og i forlængelse heraf organisering af indsatsen. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2023.”

Sagsfremstilling

§17.4. udvalget har udarbejdet et udkast til kommissorium for en kommende, samlet ungestrategi for Hedensted Kommune (se bilag). Kommissoriet sættes på samtlige udvalg til drøftelse og eventuel kommentering.

Ud over kommissoriet er bilaget 'bilag til kommissorium for ungestrategi' vedlagt. Bilaget har status af internt arbejdsdokument ( lukket bilag), og vedlægges blot til orientering ift. uddybning af de fire fokusområder, som nævnes i kommissoriet.

§17.4. udvalget gennemgår eventuelt input fra udvalgene inden kommissoriet sendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGKommisorium for ungestrategi §17.4 udvalg. Udkast pr.21.3.2022

Beslutningstema

Status for projekt LønMotiverende Indsats.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommunes Ungeenhed igangsatte i 2019 projektet LønMotiverende Indsats (herefter omtalt LMI). Med LMI er der gennem en to-årig periode afprøvet nye metoder til at få unge i alderen 18-30 år i job eller uddannelse. Projektet er gennemført med økonomisk støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

LMI-projektet rummer flere nyskabende elementer i den beskæftigelsesfaglige indsats. Dels er de unge fra start blevet ansat med en almindelig ansættelseskontrakt, hvor virksomheden har fået lønkompensation, ligesom den unge har indgået på arbejdspladsen på lige fod med øvrige ansatte. Dels er der i projektet udviklet nye samarbejdsformer mellem Hedensted Kommune og de deltagende virksomheder, herunder er der bl.a. etableret en coachordning med rådgivnings- og støttefunktion i relation til den unge – både på arbejdspladsen og i den unges øvrige livssituation.

Målgruppen for LMI har været unge – både mænd og kvinder – med forskellige udfordringer i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Alle unge var ved opstart aktivitetsparate, havde ingen erhvervserfaring og havde tidligere været i en række aktiveringstilbud uden ønskede resultater.

LMI-projektet er afviklet i perioden oktober 2019 til ultimo 2021 og har omfattet tre visitationsfaser, hvor i alt 33 unge og 23 virksomheder har været aktive i projektet, heraf har 29 unge gennemført LMI-indsatsen.

Fra start er alle unge ansat i en virksomhed med løn fra første dag.

Vi er især stolte af følgende resultater, som fremgår af rapporten:

·”Det fremgår, at 76 pct. af deltagerne er i (flex)job eller uddannelse, 17 pct. er ledige eller i ressourceforløb, mens 7 pct. er i virksomhedspraktik (ved afslutningen af projektet).” s 31 i rapporten og

·”Det fremgår af figur 5., at 7 pct. af unge i kontrolgruppen ved afslutning på indsatsen er i enten (flex)job eller uddannelse. LMI-projektet har altså en mereffekt på 61 procentpoint i forhold til andet aktiveringstilbud for en sammenlignelig gruppe af unge i Hedensted Kommune.” s 32 i evalueringsrapporten.

Det er et særdeles overraskende resultater med den betragtelige mereffekt. Det bør vække central bevågenhed, at denne metode giver så store resultater.

LMI viser, at målgruppen kan hjælpes i job – en målgruppe som ellers ofte risikerer at være uden for aktivering.

Hedensted Kommune har i forvejen et højt aktiveringsniveau, hvilket er interessant, når man også inddrager kontrolgruppen.

Udvalget for Beskæftigelse har på sit møde den 1. marts 2022 besluttet delvist at videreføre projektet indenfor rammerne af beskæftigelseslovgivningen for en mindre målgruppe på 10 unge.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGSlutevaluering_LMI_LG Insight feb2022 til UFB april 2022
• BILAGStatus - LønMotiverende Indsats - januar 2022 - til UFB april 2022
• BILAGOversigt over projektperioden - diagrammer - LønMotiverende Indsats - til UFB april 2022

Beslutningstema

Udvalget for Beskæftigelse giver input til Klimaplan Hedensted Kommune.

Historik

Byrådet besluttede den 26. august 2020, at Hedensted Kommune skulle melde sig til projektet om DK2020 Klimahandlingsplaner, som handler om at danske kommuner arbejder for et klimaneutralt og robust Danmark i 2050. Projektet er et partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Realdania, og understøttes fagligt af den grønne tænketank, Concito, og af et regionalt sekretariat faciliteret af Region Midtjylland.

I Hedensted Kommune bliver DK2020 oversat til en Klimaplan Hedensted Kommune, som en aftale om klimaindsatser i samarbejde mellem kommunens ansatte, borgere og virksomheder.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune er midt i projektperioden for DK2020, og den færdige plan skal afleveres den 15. oktober 2022. De overordnede mål for arbejdet er, at Hedensted Kommune skal have en netto-nul CO2 udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger, og at CO2 udledningen skal være reduceret med 70% i perioden 1990 til 2030. Arbejdet med klimaplanen indebærer en formulering af en samlet klimapolitik og handlingsplan for kommunens udvikling og grønne omstilling. Denne klimaplan skal sætte retning, mål og indeholde forslag til kommende projekter, som kan finansieres løbende gennem politiske budgetaftaler.

Indenfor Hedensted Kommunes grænser udleder vi ca. 600.000 tons CO2. Dette tal skal inden 2030 ned på ca. 250.000 tons. CO2 reduktionerne skal findes i alle sektorer og hos alle målgrupper: Energi, transport, landbrug, borgere, virksomheder, og kommunen selv. Derfor står vi overfor en transformation eller et paradigmeskifte. Det er ikke en opgave vi kan løse alene ved hjælp af tekniske løsninger, men det handler om at alle skal bidrage, og alle skal hjælpe med at finde løsninger. Det er nemlig ikke alle løsninger vi kender endnu, hvorfor alt er på spil, alt skal med, alle skal involveres.

Proces frem mod aflevering:

30. marts 2022: Kommunalbestyrelsens temamøde. Her vil være en introduktion til arbejdet med en klimapolitik og handlingsplan, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at give input til visionen/politikken og det konkrete handlekatalog.

4. - 7. april 2022: Fagudvalgene kommer med deres input.

Maj 2022: Udvalget for Vækst & Klima præsenteres for de konkrete indsatser i handleplanen og får status på fagudvalgenes input til handleplanen. Herefter sendes Klimaplan Hedensted Kommune i offentlig høring og i høring hos fagudvalgene.

August-oktober 2022: Færdiggørelse af planen samt godkendelse hos Concito.

Der vil løbende være dialog med borgere og erhvervsliv, bl.a. igennem nedsættelsen af det nye Klimaråd. Implementering af indsatser kører ligeledes løbende, da flere indsatser bygger videre på allerede igangsatte handlinger.

Særligt for beskæftigelsesområdet:

Udvalget for Beskæftigelse bedes give deres input til særlige indsatser, som kan varetages indenfor udvalgets ansvarsområder. Eksempler kan være:

Indenfor arbejdsfastholdelse og udvikling - f.eks. uddannelse og omskoling til klimarelaterede jobs. Arbejdskraft og rekruttering - f.eks. sikre match mellem udbud og efterspørgsel på nye kompetencekrav og -ønsker (f.eks. inden for cirkulær økonomi og klimaregnskaber og -rapportering). Ungeindsats - kende de udfordringer og temaer, som optager unge på klimafronten.

Synergi og merværdi: Omskoling til klimajobs kan bl.a. gøres gennem det allerede etablerede samarbejde med Strategihuset Compas, hvor borgere med vanskeligheder på det traditionelle jobmarked, får hjælp til at finde en ny plads på et arbejdsmarked under store forandringer. Samarbejdet kan ligeledes udvides til også at omhandle samarbejde med ungdomsuddannelser og universiteter, for at gøre flere unge opmærksomme på jobmuligheder hos Hedensted Kommunes virksomheder.

Øvrige indsatser kortlægges på mødet baseret på udvalgets erfaring med fagområdet.

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

Ekstern gennemført Analyse af beskæftigelse fra 2021 fremlægges til drøftelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Analyserapporten Afdækning af beskæftigelsesindsatsen blev præsenteret på styregruppemøde den 17. juni 2021 samt for Byrådet den 23. juni 2021. Handleplan og opfølgning på analysen blev præsenteret og godkendt på møde i Byrådet den 15. december 2021, punkt 234.

Sagsfremstilling

Udvalget for Beskæftigelse i Hedensted Kommune besluttede på mødet den 30. november 2020 at få gennemført en ekstern analyse af beskæftigelsesindsatsen. Der blev ønsket en bredspektret afdækning af forskellige dimensioner i beskæftigelsesindsatsen, som tilsammen skulle give et billede af, hvorvidt og i hvilket omfang det politiske niveau kan skabe endnu bedre rammer for den aktive beskæftigelsesindsats i Hedensted Kommune. Grundet covid-19 er analysen foretaget med udgangspunkt i året 2019, undtagen for del 3 i analysen. Analysen blev gennemført af konsulentfirmaet Marselisborg Consulting.

Undersøgelsens tre fokusområder

1.Afdækning af driftsøkonomi og resultater

• Hvorvidt pengene bruges effektivt?
• Hvorvidt indsatsen sikrer, at Hedensted opnår beskæftigelsesplanens mål?

2. Servicetjek af sanktionspraksis

• Hvordan der sanktioneres?
• Om loven overholdes - retssikkerhed?
• Om mulighederne udnyttes optimalt?

3.Afdækning af borgernes møde med jobcentret og samarbejdet fra mødeindkaldelse
over mødet til tiden efter mødet

• Om de ansatte taler samme sprog som borgerne?
• I hvilken grad borgerne oplever at blive mødt med værdighed, respekt og faglighed?

Resumé

Driftsøkonomi og resultater

Lykkes gennemgående bedre eller er på niveau med sammenligningskommunerne (kommuner med samme rammevilkår)

Analysen viser, at Hedensted leverer en resultatskabende beskæftigelsesindsats i 2019. Dette ses ud fra følgende:

• Det samlede forsørgelsestryk i procent af befolkning var lavere end nabo-og sammenlignelige kommuner (2019). Det skyldes primært færre forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borger i jobafklaring og borgere på ledighedsydelse.
• Hedensted Kommune har i perioden 2009-2019 færre tilkendelser af førtidspension men flere fleksjob -og på flere timer.
• Hedensted Kommune har flere langvarige ungeforløb (+ 1 år) i forhold til sammenlignelige kommuner. Hedensted Kommune har dog en høj andel på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Særlig Tilrettelagt Uddannelse, STU) samt i botilbud fra anden kommune.
• Mange langvarige sygedagpengesager, men man lykkes relativt bedre med at fastholde eller udplacere målgruppen i beskæftigelse – dog kun i 2020.
• De handicapkompenserende ordninger bruges primært på dagpenge-og sygedagpengeområdet, mens man i begrænset omfang bruger ordningerne til at løfte kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

Aktiv og rentabel indsats men med potentialer på særligt unge-og sygedagpengeområdet i forhold til forkortelse af varighed

Analysen viser, at den aktive linje på beskæftigelsesområdet i Hedensted er rentabel. Dette ses ud fra følgende:

• Hedensted Kommune har en højere aktiveringsgrad end sammenlignelige kommuner på tværs af alle ydelser, og man aktiverer typisk også tidligere i forløbet. Dog anvender man ikke nytteindsats overfor unge på uddannelseshjælp, og omfanget af løntilskud på dagpengeområdet er begrænset.
• Indsatsen er karakteriseret ved en tidlig indsats –både i forhold til samtaler og aktivering, men kadencen er faldet under Covid-19. Lavere andel med tidlige samtale på ledighedsydelse og uddannelseshjælp samt faldende tendens på dagpengeområdet.
• Høj effekt af den virksomhedsvendte aktivering –men den er faldende for unge på uddannelseshjælp, hvor den også er lavere end for sammenligningskommunerne.
• Hedensted Kommune har i perioden 2017-2019 en mere rentabel beskæftigelsesindsats i forhold til sammenligningskommunerne. Primært investeringspotentiale på uddannelseshjælp og sygedagpenge.
• Enhedsprisen på brugen af personlig assistance ligger 40% over landsgennemsnit, mens den ligger 44% lavere i forhold til hjælpemidler.

Retssikkerhed og sagsbehandlingens kvalitet

Sanktionerer mere og anderledes end andre kommuner, og samtidig varierer sanktionspraksis på tværs af målgrupper i Hedensted Kommune.

Analysen viser, at Hedensted på beskæftigelsesområdet adskiller sig overordnet og grundlæggende fra både klynge-, nabo-og landsgennemsnit på tværs af målgrupper i deres sanktionspraksis. Dette ses ud fra følgende:

• Hedensted Kommune sanktionerer i højere grad målgruppen kontanthjælp, både i forhold til andel sanktionerede ledige og antal sanktioner pr. sanktioneret ledig, mens man i lavere grad sanktionerer uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
• Antallet af sanktioner er steget i perioden 2017-2019. Det er primært periodesanktioner, der anvendes (udeblivelse fra tilbud), hvilket skal ses i lyset af Hedensted Kommunes højere aktiveringsgrad.
• Sanktionspraksis varierer på tværs af målgrupper, hvilket udfordrer borgers retssikkerhed.
• Man har en højere andel af sanktionstypen periodesanktion, dvs. udeblivelse fra tilbud på målgruppen kontanthjælp, mens ophør af ydelse er udbredt blandt uddannelseshjælpsmodtagere for selvsamme forseelse. En praksis, der eskalerer i 2019.

Få klagesager og en konsekvent sanktionspraksis

Analysen viser, at Hedensted overordnet har givet en tilstrækkelig vejledning i henhold til intentionerne i lovgivningen, men det er ikke altid ensbetydende med, at borger forstår baggrunden for sanktionen:

• Størstedelen af sanktionerne indtræder inden for fem dage efter den negative hændelse, og der sanktioneres konsekvent i forbindelse med udeblivelse fra tilbud (85% af sanktionerne). Denne sanktionstype er en naturlig konsekvens af Hedensted Kommunes aktive beskæftigelsesindsats.
• Ved uddannelsesparate går der i gennemsnit flere dage, før borger bliver partshørt, mens aktivitetsparate bliver partshørt med det samme. Variationen kan udfordre borgers retssikkerhed.
• Reglen om udvidet partshøring og personlig kontakt til aktivitetsparate borgere i forbindelse med sanktionering iagttages ikke konsekvent.
• Gennemgående er borgerne tilfredse med den vejledning der sker i forbindelse med oplysning om deres rettigheder og pligter (jf. borgersurvey), men klagesagerne er dog typisk udtryk for, at borger ikke har forstået rammerne for deres forpligtelser.
• Hedensted Kommune sender relativt få klagesager til realitetsbehandling i Ankestyrelsen (4 i 2019)

Borgernes oplevelse af mødet med jobcentret

Borgerne er overordnet tilfredse med deres kontakt til Jobcenter Hedensted.

Analysen viser, at ledige og sygemeldte i Hedensted Kommune gennemgående er tilfredse med kontakten til jobcentret, og at de oplever at blive behandlet værdigt og respektfuldt, men at dialogen med jobcenteret i mindre grad opfattes som en hjælp:

• 72% er enten tilfredse eller overvejende tilfredse med deres samarbejde med Jobcenter Hedensted. Tilfredsheden er størst blandt de forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere, mens kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere er de mest utilfredse.
• 76% er enten meget enige eller overvejende enige i, at de bliver behandlet værdigt og respektfuldt. 87% oplever, at deres sagsbehandler er venlig og imødekommende.
• 65% er enten meget enige eller overvejende enige i, at dialogen med jobcenteret er en hjælp, 62% er enige i, at samtalerne med jobcenteret gør dem klogere på deres muligheder for at komme (tilbage) i job eller uddannelse, mens 64% oplever fremdrift i deres sag.
• Udbredt tilfredshed med mødeindkaldelsen. 85% oplever, at deres plan er beskrevet i et sprog, som de forstår, og man ved, hvad næste skridt i forløbet er.

De utilfredse borgere efterspørger en mere individuel kommunikation og indsats, der peger i retning af konkrete job-og uddannelsesmuligheder.

Analysen viser, at utilfredsheden koncentrerer sig om borgere på kontant-og uddannelseshjælp. Utilfredsheden går igen langs hele rejsekæden:

• Det er særligt blandt kontant-og uddannelseshjælpsmodtagerne, at 1) den overordnede tilfredshed, 2) oplevelsen af hjælp og 3) oplevelsen af en værdig og respektfuld sagsbehandling er begrænset.
• For unge på uddannelseshjælp starter kritikken allerede ved mødeindkaldelsen, hvor halvdelen føler sig informeret om formålet med samtalen mod 86% på tværs af alle målgrupper. Ungegruppen er tilsvarende kritiske, når man spørger til jobcentrets kontaktbarhed og svar på henvendelser.
• Kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere er i mindre grad enige i, at sagsbehandler kan besvare deres spørgsmål på mødet. Målgruppen savner samtidig anerkendelse for deres motivation for at komme i job eller uddannelse og derudover efterspørger de øget fremdrift i forløbet.
• Selv blandt de generelt utilfredse målgrupper mener størstedelen, at deres sagsbehandler er venlig og imødekommende.
• Tilbudsviften og mødeindkaldelser opleves som standardiserede.

Den samlede analyse mundede ud i nedenstående 8 anbefalinger:

1. Tidlig indsats tilbage til niveau før Covid19

Tilbage til jobcentrets tidligere styrkeposition omkring en tidlig og aktiv indsats, der har været udfordret under Covid-19. Der er evidens for, at særligt samtaler virker, hvorfor det er kritisk, at man både nationalt og lokalt er faldet i forhold til afholdelse af samtaler før uge 10.

2. Nytteindsats og justeringer af praktikker for unge

Øget brug af motiverende nytteindsats for åbenlyst uddannelsesparate – gerne inden for områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er stigende. Derudover bør fokus i brugen af virksomhedspraktik justeres. Kan med fordel lade sig inspirere af praksis for de forsikrede ledige.

3. Forecast på sygedagpengeområdet

Arbejde systematisk med mål, varighed, risikovurdering og handling for den enkelte sygemeldte i forhold til at reducere varigheden på sygedagpenge samtidig med, at man fastholder den aktuelle beskæftigelseseffekt på området. Systematikken gør det muligt at sætte ind før resultatskabelsen svigter.

4. Screene for funktionsnedsættelser og brug af Handicapkompenserende ordninger

Screene for borgere med handicap med henblik på at udnytte beskæftigelsespotentialerne i de handicapkompenserende ordninger (HKO). Her er potentialet størst på kontant-og uddannelseshjælpsområdet. En mulig afledt effekt heraf vil ydermere være, at færre går mod fleksjob og løftes ind i ordinær beskæftigelse.

5. Harmonisering af sanktionspraksis og udvidet partshøring

Justere sanktionspraksis (særligt i forbindelse med udeblivelse fra tilbud), så den harmonerer på tværs af målgrupper. Opmærksomhed på skærpede krav til udvidet partshøring for aktivitetsparate borgere. Opmærksomhed på praksis ved gentagende udeblivelser og talrige sanktioneringer (mere end 20 gange pr. år) – potentiale for øget anvendelse af skærpet rådighed.

6. Justeret praksis for mødeindkaldelser

Individuelt tilpasset dagsorden og konkrete punkter til borgers forberedelse. SMS-påmindelser forud for møde. Tidspunkt for mødeindkaldelse og generel kommunikation til borger bør ikke ske om natten eller op til weekend eller helligdag. Fælles serviceniveau for svar på henvendelser.

7. Styrket rådgivning og kommunikation

Øget fokus på job-og uddannelsesvejledning (kerneopgaven) med afsæt i borgers situation og de konkrete muligheder for job og uddannelse. Styrke kompetencerne i forhold til at styre samtalen på et indholds-og procesniveau samt at arbejde med konfliktnedtrappende tiltag.

8. Justering af varighed og indhold af tilbud

Tilbudsviften bør i højere grad tage afsæt i borgers situation og de muligheder, der aktuelt er for beskæftigelse, så man sikrer hurtigere fremdrift i sagen. Tilbudsviften omfatter i denne analyse syv intern og eksterne tilbud, der rummer på job-, uddannelses-og aktivitetsparate borgere.

På mødet i Udvalget i Beskæftigelse gennemgås analyserapporten med de tilhørende 8 anbefalinger til kommunen. Der bliver fulgt op på analyse af beskæftigelse i efteråret 2022.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGPowerPoints - Anbefalinger fra Marselisborg til Beskæftigelse UFB
• BILAGAfdækning af beskæftigelsesindsatsen_Marselisborg for Hedensted Kommune_juni 2021

Beslutningstema

Forslag om at flytte Borgerservice i Tørring.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Udvalget for Beskæftigelse har fået en henvendelse fra den socialdemokratiske gruppe om at flytte Borgerservice fra Gudenåcentret til administrationsbygningen i Tørring.

Begrundelsen er, at det vil give god mening, hvis Borgerservice er samme sted som administrationsbygningen, fordi dette er meget centralt.

Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at flytte til administrationsbygningen i Tørring. Det vil ikke være muligt at finde plads til Borgerservice i administrationsbygningen, da der i forvejen er pladsmæssige udfordringer.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

• Brev fra Ankestyrelsen - se bilag.
• Situationen med flygtninge fra Ukraine.
• Situationen i Borgerservice.

Bilag

• BILAGBrev fra Ankestyrelsen til UFB april 2022

Beslutningstema

Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.