Det sociale frikort.
Ingen bemærkninger
Folketinget har vedtaget lov om forsøg med socialt frikort, som træder i kraft 1. januar 2019, hvorefter udsatte borgere kan blive visiteret til et socialt frikort.
Formålet med det sociale frikort er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage et socialt frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det sociale frikort skal således give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.
Visitation
Det er kommunerne, der skal visitere borgerne til ordningen med det sociale frikort. Det forventes, at praksis for visitationen følger tilsvarende praksis i Lov om Social Service, idet målgruppen skal opfylde betingelserne for at kunne modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i denne lov.
Visitationen skal altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte borgers situation, herunder ressourcer og behov. Det skal således vurderes, om den pågældende er i målgruppen for Servicelovens ydelser og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale problemer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæftigelse. Det er ikke en betingelse, at vedkommende rent faktisk modtager en ydelse eller et tilbud. Et socialt frikort erstatter desuden ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.
I Hedensted Kommune vil visitationen og den øvrige sagsbehandling ligge i samarbejdsrummet mellem Velfærdsrådgivningen og Jobcentret.
Målgruppe og kriterier for visitering
Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i Lov om Social Service. Det er vigtigt at understrege, at målgruppen for det sociale frikort er mere snæver end målgruppen for lovens afsnit V, da det kun er borgere med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskelligheder, der er i målgruppen for det sociale frikort.
Målgruppen for det sociale frikort kan derfor eksempelvis være borgere, der er ramt af hjemløshed, og borgere med et behandlet eller ubehandlet massivt misbrug eller en behandlet eller ubehandlet psykisk lidelse. Det kan både være borgere, kommunen har kendskab til, men også borgere, som ikke møder til samtaler, ikke følger relevant behandling m.v.
Det skal bemærkes, at personer med fysisk eller kognitivt handicap ikke er i målgruppen for det sociale frikort med mindre de samtidigt har særlige sociale problemer. Dermed kan borgere, der alene modtager hjælp efter Lov om Social Service afsnit V, som følge af et fysisk eller kognitivt handicap fx muskelsvind, synsbesvær eller demens ikke blive visiteret til et socialt frikort, hvilket afgrænser målgruppen væsentligt.
Derudover er det er en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år. Ligeledes skal personerne opfylde opholdskravet i § 11 i Lov om Aktiv Socialpolitik.
Det sociale frikort er en social indsats med kobling til beskæftigelsesområdet, og vi skal derfor bruge de kontakter, som vi har til virksomhederne, når det sociale frikort skal udbredes.
For at komme i mål med at få det sociale frikort ud at virke, kan borgeren med det sociale frikort blive involveret i den allerede eksisterede virksomhedsrettede indsats, som jobcentrene udbyder i dag.
Særligt om ansættelsesforhold og udbetaling af feriepenge
Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at være arbejdstagere, der udfører arbejde under instruktion, og de vil derfor være omfattet af samme rettigheder som øvrige lønmodtagere. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som ansætter en person efter ordningen om socialt frikort, leve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen, herunder også arbejdsmiljølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen. Kommunerne har således i forbindelse med ansættelse af en person efter ordningen om socialt frikort samme myndighedsforpligtelser i forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen
Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Der skal være samtidighedsferie for borgere med socialt frikort, og feriebetalingen skal ved fratræden udbetales direkte til borgeren uden indberetning til indkomstregistret. Feriebetalingen er en del af indtægten på det sociale frikort og skal medregnes i denne.
Mulige udfordringer og barrierer ved ordningen
Ordningen om det sociale frikort har til hensigt at være let at anvende for både borgere og virksomheder. Hermed menes, at når en borger finder et job, som borgeren ønsker at udføre, eller hvis en virksomhed mangler arbejdskraft til en konkret arbejdsopgave, som typisk ellers ikke ville blive udført, så kan borgeren og virksomheden indgå en aftale med det samme.
Motivationen for borgerne for at indgå i et arbejdsforhold er udsigten til hurtig betaling for udført arbejde, som med socialt frikort kan udbetales kontant efter udført arbejde. Motivationen for virksomheden kan i høj grad handle om at få ordnet en arbejdsopgave med det samme og/eller profilere sig som en virksomhed, der tager et socialt ansvar (CSR). For at dette skal kunne lade sig gøre, skal borgeren have et aktivt socialt frikort på hånden, som borgeren på forhånd er visiteret til af kommunen inden mødet med virksomheden.
Der er udfordringer forbundet ved at få ovenstående til at fungere i praksis. Fx vil det fungere mest optimalt, hvis borgeren, for at tage højde for sagsbehandlingstiden, har ansøgt om at blive visiteret til et socialt frikort et stykke tid før det gode ”møde” mellem borger og virksomhed, hvor der bliver aftalt et arbejdsforhold, finder sted. Det er dog svært at forestille sig, at denne målgruppe vil være stærkt motiveret til at ansøge om et socialt frikort, der åbner op for en mulighed for at tjene et skattefrit beløb uden at have konkret job ved hånden.
Vejledende løsning: Forhåndsvisitation
For at imødekomme ovenstående problemstilling kan kommunen vælge at implementere en proaktiv indsats og udnytte den viden, som allerede eksisterer i kommunen. Den proaktive visiteringsindsats handler om at få borgere til at ansøge om at blive visiteret til Det sociale Frikort uden, at borgerne oplever en tung og bureaukratisk proces.
Der skal være OBS på, at mange af de borgere, som vil kunne omfattes af ordningen, slet ikke er kendte i Jobcentret og måske heller ikke i Social Service. Der vil - for at kunne omfatte disse borgere af ordningen - skulle foretages en afklaring af, om de er i målgruppen.
Loven administreres via en fælleskommunal it-løsning, som KL og KOMBIT har ansvaret for. It-løsningen skal bruges af borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder.
Kommunerne skal visitere borgerne til ordningen med det sociale frikort. Virksomhederne indberetter borgenes aktivitet. Borgerne identificerer sig ved hjælp af et identifikationsnummer, der hænger sammen med det pågældende sociale frikort. Det er vigtigt, at både borger og virksomhed skal kunne danne sig et overblik over det optjente beløb.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.