Orientering om gennemført undersøgelse af virksomhedernes beskæftigelsesrettede behov i forbindelse med COVID-19
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Nedensteånde notat er udarbejdet i forbindelse med Hedensted Jobcenters telefoniske kontakt til virksomhederne i maj 2020. I ugerne 19, 20 og 21 rettede virksomhedskonsulenterne i Jobcenter Hedensted henvendelse til alle virksomheder i Hedensted kommune med mere end 2 ansatte. Formålet var at yde service til virksomhederne i forbindelse med rekruttering. Samtidig var formålet med kontakten at gøre virksomhederne opmærksomme på mulighederne for opkvalificering af deres medarbejdere, og de muligheder der er i bl.a. VEU systemet, særligt i forbindelse med COVID-19. Især de muligheder der er for de medarbejdere, som er sendt hjem på støtteordninger. Endelig var der også et ønske om at få et overblik over, hvordan situationen er på virksomhederne.
Som opfølgning på den telefoniske kontakt er der sendt en mail til virksomhederne med nyttige links og informationer. Af mailen fremgår kontaktoplysninger på den konsulent, de har været i kontakt med samt en opfordring til at kontakte pågældende, hvis virksomheden har yderligere spørgsmål eller behov, både nu og senere.
Formålet med kontakten til virksomhederne var også et ønske fra Jobcentret om at få et overblik over hvordan situationen er på virksomhederne. Nedenstående giver overblik over hvor mange virksomheder, der ønsker hjælp til rekruttering, har uddannelsesbehov mv.
Det generelle billede ud fra kontakten med virksomhederne er følgende:
Lidt over halvdelen af virksomhederne oplyser, at de ikke har været ramt af nedgang i produktion/afsætning, og en del angiver faktisk at have travlt.
Håndværksvirksomhederne oplyser, at de har travlt, de har behov for at ansætte flere medarbejdere.
Flere af de virksomheder, der har haft medarbejdere hjemsendt på støtteordninger, oplyser, at de er i gang med at tage folk tilbage i virksomhederne og en del forventer snart at gøre det.
Knapt så positivt er det, at flere produktionsvirksomheder mærker afmatning/færre ordrer. De fortæller, at begynder ordrerne ikke snart at komme, så risikerer de at måtte afskedige medarbejdere.
Reaktionen fra virksomhederne på kontakten fra Jobcentret
Helt generelt er konsulenternes kontakt blevet meget positivt modtaget. Mange virksomheder har sat kryds i ”ønsker ikke kontakt nu”, hvilket dækker over, at de enkelte virksomheder ikke lige nu har et rekrutteringsbehov eller behov for opkvalificering af medarbejdere. De vil dog gerne have en dialog med jobcentret/konsulenten, når/hvis behovet opstår.
Flere af virksomhederne har filialer/afdelinger i andre kommuner, nogle har modtaget en fælles mail fra de pågældende kommuner, men roser Hedensted for at tage direkte kontakt - og derved gøre det mere vedkommende og individuelt for den enkelte virksomhed. Der er kun ca 1-3 virksomheder, som har reageret negativt på kontakten fra Jobcentrets medarbejdere.
Rundspørgen til virksomhederne gennemgås på mødet.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.