Orientering fra Ungeenheden
Ingen bemærkninger.
1. Orientering om Ungeenhedens arbejde i 2018
Se bilag: OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I UNGEENHEDENS SAGER
2. Orientering om Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 18 og 30 år.
I 2018 har der indtil udgangen af september måned været 235 nye uddannelseshjælps- og kontanthjælpsansøgninger for borgere mellem 18 og 30 år. I samme periode har der været en afgang af sager på 226.
Se bilag: ”Sagsudvikling kontanthjælp og uddannelseshjælp fra 01.01.2014 og frem – Ungeenheden”.
Antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere fordeler sig pr. 1. oktober 2018 som følger:
Uddannelsesparate: 122 (48,6 %) Herunder åbenlyst uddannelsesparate: 27 (10,6 %)
Aktivitetsparate: 129 (51,4 %)
Det skal i henhold til ovenstående tal bemærkes, at der pr. 1. oktober 2018 er 80 af de unge, der modtager hjælp, som er borgere, der kommer fra andre kommuner, og hvor andre kommuner er betalingskommune. 22 af disse er sager fra før 2016, 14 sager er fra 2016, 27 sager er fra 2017 og 17 sager er fra 2018. |
|
|
|
|
|
|
|
3. Orientering om fordeling af tilbud til unge uddannelse- og kontanthjælpsmodtagere.
Se bilag: Fordeling af tilbud efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (2018).
4. Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år.
Underretninger vedrørende unge mellem 15 og 18 år er siden den 1. januar 2012 gået til Ungeenheden.
Der er i 2018 indtil 20. oktober 2018 modtaget 107 underretninger fordelt på 79 personnumre for unge mellem 15 og 18 år samt 74 henvendelser.
Endelig er der indtil 20. oktober 2018 overdraget 28 sager for unge mellem 15 og 18 år fra Børn og Familie til Ungeenheden.
5. Orientering om Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen).
Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) indeholder tre elementer, som alle er centreret omkring det nedlagte plejecenter i Daugård. De tre elementer er:
Uddannelse for Unge med Særlige Behov, USB (STU).
Forløbet ”På Vej til Uddannelse og Job”.
Kollegium for unge med intellektuelle og kognitive begrænsninger – herunder unge, der deltager i Uddannelse for Unge med Særlige Behov og ” På Vej til Uddannelse og Job”.
Ungeenheden Daugaard fungerer for alle tre elementers vedkommende godt, og status er stadig, at skolen fungerer som planlagt. Kollegiet er dog primo 2016 lavet om til et opgangsfællesskab.
USB i Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) (eller STU – Den Treårige Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov)
Der er i øjeblikket 19 unge indskrevet i USB i Ungeenheden Daugaard.
Besparelsen for den samlede gruppe af elever i ”USB i Ungeenheden Daugaard” i forhold til de tilbud (ASV eller CSV), som Jobcentret ville have visiteret til, hvis der ikke havde været mulighed for at visitere til USB i eget regi, vil i 2018 være 954.065 kr.
På Vej til Uddannelse og Job
Fra 1. januar 2015 er der et fast budget for "På Vej til Uddannelse og Job", der således ikke længere er takstfinansieret.
Der er i øjeblikket 22 unge indskrevet i "På Vej til Uddannelse og Job".
Kollegiet ved Ungeenheden Daugaard
Der bor i øjeblikket én ung mand i kollegiet, og han forventes at flytte inden udgangen af året.
Kollegiet er primo 2016 lavet om til et opgangsfællesskab, hvor de unge, der er i et forløb på skolen, kan få mulighed for at bo. Der er således truffet afgørelse fra Socialtilsyn Midt om, at der ikke er tilsynspligt i forhold til kollegiet.
Dette betyder også, at der ikke længere er en bevilling efter reglerne i Lov om Social Service for de unge, der har ophold i kollegiet, og dermed heller ikke nogen udgift for Social Omsorg i forbindelse med opholdene. Der laves dog stadig opfølgning efter reglerne i Serviceloven fra Social Omsorg for de omtalte unge.
Med oprettelsen af Kildebjerget er det aftalt at nedlægge kollegiet med udgangen af 2018.
6. Orientering om Ungekoordinationsteamet:
Ungekoordinationsteamet har primo 2018 besøgt alle overbygningsskoler i kommunen og de unge i 8. klasse, der ikke er vurderede til at kunne blive uddannelsesparate inden udgangen af 9./10. klasse er gennemgået, og der er etableret samarbejde om disse unge.
Lige nu er teamet igen på besøg på skolerne, hvor de unge i 9. klasse, der ikke er vurderede til at være uddannelsesparate, gennemgås.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indstillingen godkendt.