Orientering og beslutning om indsats for særligt udsatte borgere, som ikke kan rummes på almindelige forsorgshjem eller i andre specialiserede tilbud på baggrund af massivt og destruktivt misbrug. Misbruget hos disse borgere står helt objektivt i vejen for enhver anden indsats fra kommunalt regi.
Der vil være tale om helt ekstraordinære tilfælde, hvor en borger er så massivt misbrugende, at alle andre indsatser er nyttesløse, hvorfor misbruget må ses som borgerens absolut største udfordring.
Der er samtidig tale om borgere, som alternativt ville medføre en betydelig udgift for kommunen – i form af ophold på forsorgshjem, hjemmepleje og hjemmesygepleje, indlæggelser eller ophold i andre boformer efter andre bestemmelser i Serviceloven, bevilget af Rusmiddelcentret eller Socialpsykiatrien.
Der må dog forventes en merudgift på borgere, der skal tilbydes plads på alternative plejehjem. Præcist hvor stor denne udgift er, er vanskeligt at opgøre, da der er mange faktorer, der har indflydelse.
Økonomien kan illustreres således:
Døgntakst på alternativt plejehjem varierer afhængig af borgernes behov for hjælp 1.591-2.175 kroner – dog ses der tilfælde, hvor en borgers misbrug er så massivt, at der kræves en større takst – nogle gange i en opstartsfase, andre gange permanent.
Udgifter til forsorgshjem efter Serviceloven § 110 er 1.177 til 2.614 kroner pr. døgn før statsrefusion på 50 %.
Det er for disse borgere ikke usædvanligt, at forsorgshjemmene er nødsaget til at sætte særlige ydelser på borgerne – f.eks. i form af fast vagt. Hertil kommer ydelser i form af hjemmepleje, sygepleje mm., ligesom der for disse borgere ses gentagne sygehusindlæggelser, som kommunen også dækker. En sygehusindlæggelse koster pr gang kr. 9.200 jf. økonomi.
De aktuelle to borgere har en række indlæggelser bag sig – særligt den ene borger, som en overgang var indlagt til afrusning dagligt.
Udgift til forsørgelse f.eks. kontanthjælp er ikke medtaget i opgørelsen.
Enkelte borgere er så prægede af års misbrug eller af så massivt et misbrug, at Rusmiddelcentret ikke har mulighed for at visitere til tilbud, som kan rumme borgerens meget komplekse problemstilling.
Borgernes misbrug kan desuden være så omfattende, at andre tilbud i kommunalt regi heller ikke kan arbejde meningsfuldt med borgerens øvrige problematikker. For disse borgere kan eneste tilbageværende tilbud være visitering til ophold på alternativt plejehjem – selv om det også kan være vanskeligt at finde plejehjem, der kan rumme så massivt misbrugende borgere.
Alternative plejehjem er en foranstaltning efter Servicelovens § 108, hvor det er tilladt, at borgeren har aktivt misbrug under opholdet. Indsatsen på alternative plejehjem er at tage hånd om borgerens samlede livssituation – målgruppen er borgere med massive misbrugsproblematikker/udstødte og ofte hjemløse borgere. Det er borgere med særligt sociale problematikker, der ikke kan rummes i almindelig kommunalt plejehjemsregi, på almindelige bosteder med henvisning til misbrugets omfang og en adfærd, der er præget heraf.
Alternative plejehjem bevilges i tilfælde, hvor al anden indsats vurderes nytteløs og/eller har været afprøvet. Borgerne har typisk indsatser fra andre dele af den kommunale sektor, da borgerne typisk har haft indsatser herfra i årene op til en bevilling.
I enkelte tilfælde er situationen dog således, at ingen andre dele af den kommunale forvaltning har en aktuel indsats på disse borgere netop på grund af det massive og destruktive misbrug. Denne borgergruppe har oftest haft adskillige tilbud om hjælp fra øvrige kommunale indsatser, som alle har måttet afsluttes pga. borgerens manglende evne til at medvirke og/eller profitere af indsatsen. Der har typisk også været et langt forløb med forskellige behandlingsindsatser i Rusmiddelcentret. Alle tilbud som har været uden effekt.
En sådan borger ender ofte som hjemløs og tager derfor ophold på skiftende forsorgshjem. Også forsorgshjemmene har vanskeligt ved at rumme disse borgere grundet misbrugets karakter. Derfor surfer borgeren typisk rundt mellem forsorgshjem. Kendetegnende for disse borgere er tillige hyppige lægetilkald, gentagne indlæggelser med henblik på afrusning/afgiftning eller som følge af tiltagende somatiske problemstillinger.
Indsatsen omkring forsorgshjem er forankret i Rusmiddelcentret, og målet er som udgangspunkt at minimere længden af borgerens ophold på forsorgshjem og at hjælpe borgerne videre til en egnet bolig med den nødvendige støtte fra andre kommunale foranstaltninger f.eks. hjemmehjælp, hjemmepleje, bostøtte, misbrugsbehandling mv.
I forhold til borgere med så massive misbrugsproblematikker har Rusmiddelcentret ikke på nuværende tidspunkt bevillingsmæssig dækning til at visitere til længerevarende ophold efter Servicelovens § 108 – som alternative plejehjem er kategoriseret som.
Aktuelt har Rusmiddelcentret to borgere, som tilhører denne kategori af borgere. Den ene borger har tidligere været behandlet som et lukket punkt på et udvalgsmøde. På mødet vil borgernes problematikker kort blive ridset op.
Det forventes, at der er tale om ganske få borgere, som kan bevilges alternativt plejehjem via Rusmiddelcentret. Dette begrundet i, at hjemløseindsatsen er forankret på Rusmiddelcentret.
Ingen bemærkninger.
Servicelovens § 108.
at Rusmiddelcentret undtagelsesvist kan visitere borgere til alternative plejehjem (længerevarende tilbud efter Servicelovens § 108) i de enkeltstående tilfælde, hvor det alene er borgers massive misbrug, der forhindrer indsats fra andre kommunale tilbud
at udgifter forbundet med ophold på alternativt plejehjem indledningsvist søges dækket via eksisterende budget.
Indstillingen godkendt.