Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 12. august 2019
Mødested: Mødelokale 5 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
76. Anlægsområdet - input til Byrådets drøftelser af budgetforslag 2020-2023Klik her for at folde ud og læse mere om Anlægsområdet - input til Byrådets drøftelser af budgetforslag 2020-2023
Beslutningstema
Udvalget drøfter, om der er justeringer til de anlægsprojekter, der skal indgå i anlægsbudgettet for 2020-2023
Økonomi
Fremgår af dagsorden
Sagsfremstilling
Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-2023 godkende en investeringsoversigt, der indeholder de anlægsprojekter, der ønskes igangsat/færdiggjort i budgetperioden.
Investeringsoversigten er 4-årig, og der er således i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 taget foreløbig stilling til årene 2020-2022, hvorimod der p.t. ikke er anført projekter for år 2023. I tilknytning til vedtagelsen af budget 2020-2023 kan Byrådet tage stilling til, om de nuværende projekter i investeringsoversigten skal fastholdes, eller om der skal ske justeringer i oversigten.
Nærværende drøftelse giver udvalget lejlighed til at drøfte investeringsoversigten på eget udvalgsområde samt vurdere, hvorvidt der skal ske ændringer, der ønskes medtaget i Byrådets drøftelser
Byrådets økonomiske strategi afsætter 70 mio. kr. årligt i en anlægsramme. På grund af overførsler mellem årene eller konkrete beslutninger kan der godt være anlægsaktivitet til en samlet sum udover 70 mio. kr. i et budgetår.
I vedlagte investeringsoversigt, som tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2019, der efterfølgende er blevet suppleret med byrådsbeslutninger om henholdsvis overførsler mellem årene og nye anlægsprojekter, skønnes der p.t. et anlægsniveau på netto 85,7 mio. kr. i 2020. Heraf forudsættes det, at 93,4 mio. kr. er nyfinansieret (=skal finansieres indenfor den økonomiske ramme i 2020), medens -7,7 mio. kr. er overførselsfinansieret (=finansieret i et tidligere budgetår, men projekterne forventes overført til 2020)
De aktuelle budgetudsigter for 2020 er uvisse på grund af den manglende økonomiaftale mellem KL og regeringen. Kommunens egne budgetforudsætninger p.t. tyder på, at der kan blive behov for at gennemføre besparelser i 2020, hvor initiativerne for at skabe balance i budgettet kan udmøntes på såvel drift som anlæg.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter anlægsprojekterne på udvalgets område, og |
at | eventuelle justeringer/tilføjelser indgår i Byrådets prioriteringer vedr. Investeringsoversigt 2020-2023 |
Beslutning
Indstillingen godkendt - ingen kommentarer.
Bilag
77. Bevilling fra den A.P. Møllserske Støttefond - Unge i lønnede jobsKlik her for at folde ud og læse mere om Bevilling fra den A.P. Møllserske Støttefond - Unge i lønnede jobs
Beslutningstema
Bevilling fra den A.P. Møllerske Støttefond - Unge i lønnede jobs.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Udvalget orienteres om, at der er modtaget bevilling fra den A.P. Møllerske Støttefond på 3.087.000 kr. til gennemførelse af projekt LønMotiverende Indsats.
Projektets formål er at få unge i job eller uddannelse, så de finder motivation og bliver selvforsørgende.
Vi skal finde jobs, som de unge gerne vil, så de unge oplever en succes, som hjælper dem til at blive fri af det system, som de ofte har store aversioner imod, men som de samtidig ofte er afhængige af. Som selvforsørgende vil de unge opleve en større frihed til at kunne gøre de ting, som de har lyst til.
Målgruppen er unge i alderen 18 – 30 år med andre udfordringer end ledighed. De unge vil primært modtage uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse og dermed være omfattet af målgrupperne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats § 2, nr. 13 og nr. 11.
Målgruppen har ofte brug for mere end et løfte om løn efter en tilfredsstillende prøveperiode på seks måneder for at kunne oparbejde motivationen til at holde fast i jobbet. Derfor skal virksomhederne, som deltager i projektet, ansætte de unge i løntilskud med reel løn fra første dag, så de straks oplever fordelen ved at være i job. Samtidig skal der laves en introduktion i virksomheden, så de unge hurtigt oplever at kunne mestre enkle arbejdsopgaver og derved oplever succes og anerkendelse.
Virksomhederne forpligter sig via en skriftlig og bindende jobgaranti til at ansætte den unge efter projektperioden, såfremt kemien og kompetencerne er rigtige.
Metoden i projektet bliver en håndholdt og helhedsorienteret indsats, hvor projektkoordinatoren vil fungere som både mægler og motivator i et tæt samarbejde med både virksomheden og den unge.
Virksomhederne rekrutteres primært blandt de virksomheder, som Ungeenheden i forvejen har et godt og solidt samarbejde med, og som er seriøse i deres tilgang til målgruppen.
Det skal ved rekrutteringen af de unge være tydeligt, hvorfor det lige er den pågældende unge, der tilbydes at deltage i projektet, og at vedkommende vil være i stand til at honorere de krav, der bliver stillet, samt at der er et udviklingspotentiale. Der må således ikke være tale om, at den udbetalte løn blot er en ”forhøjet uddannelseshjælp”.
Der vil i projektet blive nedsat en styregruppe, som afholder møder tre gange årligt. Styregruppen sørger for udvikling i projektet samt vidensdeling på tværs i kommunen. Projektkoordinatoren varetager den daglige styring af projektet.
Styregruppen vil under hele projektet skulle foranledige ”stop & goes” hver tredje måned, hvor projektets hidtidige forløb og resultater evalueres, og hvor det i samarbejde med DEN A.P. MØLLERSKE STØTTEFOND vurderes, om projektet skal fortsætte.
Virksomhedskonsulent Lars Midtgaard vil være konsulent for projektet og vil i samarbejde med Udviklingskonsulent Anne Kristiane Frost varetage projektets daglige drift.
Aktiviteter og metode forankres i Ungeenhedens indsatser efter projektperiodens udløb.
Der skal efter den første projektperiode på otte måneder laves en evaluering af resultaterne, og hvis disse er som forventet, så vil den udvidede udfordringsret, som er aftalt i samarbejdet mellem Regeringen, KL og Danske Regioner, skulle anvendes.
Projektet evalueres eksternt ved LG Insight.
Bilag: Ansøgning
Bevillingsbeskrivelse.
Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Udvalget orienteres hvert halve år med udgangspunkt i status til Mærsk.
Bilag
78. Evaluering af CYK19Klik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af CYK19
Beslutningstema
Evaluering af CYK19 efter touren til ALPE D'HUEZ
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Natten til den 11. juli var CYK19 holdet tilbage i Hedensted efter at have cyklet de godt 1.500 km. fra Hedensted til Bourg-d'Oisans i Frankrig og op ad bjerget Alpe d’Huez.
De unge havde inden turen til Frankrig trænet siden januar måned – ikke bare cykeltræning, men også træning i at kunne begå sig socialt. Samtidig var de fleste også lige så småt - allerede inden turen - ved at være klar over, hvad de gerne vil fremadrettet i forhold til uddannelse og arbejde, og nogle var begyndt i virksomhedspraktik.
Kombinationen af cykeltræning, social træning og virksomhedspraktik har haft en fantastisk effekt for de unge. Deres selvværd og vedholdenhed samt evnen til at tage ansvar for deres eget liv er således blevet opbygget gennem det samlede forløb.
De unge er i hele forløbet blevet mødt med forventninger og krav til deres indsats – og de har mødt hjælp og støtte til at gennemføre forløbet.
Alle de unge gennemførte på trods af et meget alvorligt styrt på turen, og alle nåede toppen af Alpe d’Huez. Den hurtigste kørte op på en time og seks minutter.
Efter hjemkomsten er de unge blevet behørigt fejret, og de er nu klar til at bruge det selvværd og den vedholdenhed, som de har opnået gennem projektet, til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Én har fået job, otte påbegynder uddannelse og to skal i virksomhedspraktik som indgang til uddannelse, formodentlig på FGU.
Kort og godt så er der sket en fantastisk forvandling med de unge, der har deltaget i CYK19.
Pia Hermanstad, Leder af Ungeenheden.
Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstillingen godkendt.
79. Behandling af ansøgning om udskydelse af FGU skole med placering i Hedensted KommuneKlik her for at folde ud og læse mere om Behandling af ansøgning om udskydelse af FGU skole med placering i Hedensted Kommune
Beslutningstema
Orientering om behandling af ansøgning til Undervisningsministeriet om udskydelse af åbning af FGU-skole i Hedensted Kommune
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Behandlet i Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse den 01.04.2019.
Behandlet i Byrådet den 24.04.2019.
Sagsfremstilling
Kort orientering om forløb efter, at Byrådet anmodede om, at etablering af skole i Hedensted afventer etablering af Erhvervskampus.
- Bestyrelsen for FGU-Sydøstjylland har anmodet Undervisningsministeriet om udsættelse af etablering af skole i Hedensted.
- Undervisningsministeriets svar har været, at Undervisningsministeren kun kan tage stilling til oprettelse eller lukning af skoler.
- Formanden for FGU-Sydøstjylland Uffe Jensen har herefter sendt brev til Undervisningsministeriet om, at en enig bestyrelse for FGU-Sydøstjylland anmoder om, at skolen i Hedensted ikke etableres.
- Direktøren for FGU-Sydøstjylland har meddelt, at Undervisningsministeriet har godkendt, at der ikke oprettes en skole i Hedensted.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Indstillingen godkendt.
80. Kontanthjælpsloft augustKlik her for at folde ud og læse mere om Kontanthjælpsloft august
Beslutningstema
Orientering om udvikling i antal og andel borgere omfattet af kontanthjælpsloftet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Beskæftigelse får ved hvert møde orientering om udviklingen i antal og andel borgere omfattet af kontanthjælpsloftet.
Sagsfremstilling
Nedenfor er opdateret oversigt over antal borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og borgere med reduktion i kontanthjælpsloftet.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstillingen godkendt.
81. Ledelsesinformation, juli 2019 Klik her for at folde ud og læse mere om Ledelsesinformation, juli 2019
Beslutningstema
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Månedsvise opgørelser.
Sagsfremstilling
Ledelsesinformation. Opgjort pr. 31. juli 2019.
Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.
Oversigten for juli 2019 og 13 måneder bagud udleveres på mødet.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.
På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan vi ligger i forhold til måltallene.
Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
- BILAG1907 Led-info
82. Deltagelse i KL's januarkonferenceKlik her for at folde ud og læse mere om Deltagelse i KL's januarkonference
Beslutningstema
Deltagelse i KL’s januarkonference i Silkeborg den 14.1.2020: ”Sammen udvikler vi den nære psykiatri”.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Alliancen om den nære psykiatri
KKR Midtjylland har gennem en længere årrække holdt en årlig konference i januar, hvor politikere og ledelse på tværs af de midtjyske kommuner og Region Midtjylland samt aktører inden for det sociale område mødes om et fælles tema.
Invitation med program er vedhæftet som bilag.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at | det besluttes hvilke udvalgsmedlemmer, der deltager. |
Beslutning
Sættes på igen i december.
Bilag
83. Jobcamp 2019Klik her for at folde ud og læse mere om Jobcamp 2019
Beslutningstema
Jobcamp 2019
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
KL inviterer til jobCAMP 19 under overskriften "Godt på vej mod nye tider - med borgeren først".
jobCAMP 19 afholdes torsdag den 7. - fredag den 8. november 2019 i Aalborg Kongres- & Kultur Center.
Temaerne bliver:
- Realisering af en forenklet beskæftigelsesindsats med borgeren først.
- Ledelse og implementering af større reformer.
- Helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.
Glæd dig til at høre keynote-speaker, britisk entreprenør og forfatter Hilary Cottam, overvismand for Det Økonomiske Råd Michael Svarer, Professor Vincent Hendricks og mange flere på jobCAMP 19.
Information: https://tilmeld.kl.dk/jobCAMP/informationer-om-jobcamp-19.html
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at | det besluttes, hvilke udvalgsmedlemmer der deltager. |
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Mette Juhl, Gitte Andersen, Henrik Alleslev og Erling Juul deltager - Ove Kjærskov Nielsen spørges.
84. Udpegning af bestyrelsesmedlem til Sprogcenter MidtKlik her for at folde ud og læse mere om Udpegning af bestyrelsesmedlem til Sprogcenter Midt
Beslutningstema
Udpegning af medlem til bestyrelsen for Sprogcenter Midt.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udbudsproces og endelige aftaler er løbende præsenteret for Udvalget for Beskæftigelse, senest på mødet den 8. marts 2019.
Sagsfremstilling
Sprogcenter Midt har ved centerchef Mette Hedegaard Jørgensen sendt nedenstående anmodning til Udvalget for Beskæftigelse i Hedensted Kommune.
Til Beskæftigelsesudvalget i Hedensted kommune
Vi overtager, som I ved, opgaven med at varetage danskuddannelse af voksne udlændinge i Hedensted her pr. 1. august 2019.
Vi er lige nu i fuld gang med overlevering af både kursister og medarbejdere fra Tørring daghøjskole samt etablering af det nye samarbejde med Jobcentret.
Vi ser meget frem til det kommende samarbejde.
Jf. Sprogcenter Midts vedtægter kan der udpeges et medlem til bestyrelsen fra hver aftalekommune (politiker eller embedsmand).
Til jeres orientering kan jeg oplyse, at de øvrige kommuner lige nu er repræsenteret ved:
- Jørgen Erlandsen: Beskæftigelses- og sundhedschef , Skanderborg kommune
- Niels Rosenberg: medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, Odder kommune
- Dorthe Jensen: næstformand Arbejdsmarkedsudvalget, Silkeborg kommune
- Adnan Nikontovic: repræsentant for Horsens kommune
Skolens bestyrelse har bragt Hans Christian Knudsen i forslag som bestyrelsesmedlem fra Hedensted, men det er selvfølgelig helt op til jer at udpege den rette.
Håber at høre tilbage fra jer hurtigst muligt.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styreingen af den aktive beskæftigelsesindsats samt Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Administrationen indstiller,
at | der udpeges medlem til bestyrelsen for Sprogcenter Midt. |
Beslutning
Hans Christian Knudsen deltager i Sprogcentrets bestyrelse.
85. Orientering fra FormandenKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering fra Formanden
Beslutningstema
Opsamling på input fra Social- og Sundhedskonference 9. - 10. maj?
Beslutning
Intet.
86. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Udvalget ønsker en Temadrøftelse af virksomhedspraktikker
- målgruppe
- praktikformer
- service for virksomheder
- forventningsafstemninger
- volumen.