Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 1. november 2021
Mødested: Mødelokale 5 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
111. Budget 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Budget 2022
Beslutningstema
Orientering om nye måltal for ydelsesmodtagere på baggrund af budgetaftalen. Ændringen er indarbejdet i budget og budgetbemærkninger.
Økonomi
Ydelseskonti er reduceret med 12 mio. kroner.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetaftale 2022 blev det besluttet at lave en mere positiv vurdering af antallet af ydelsesmodtagere. Vurderingen er, at der vil være en højere beskæftigelse, og at flere borgere bliver selvforsørgende.
I vedhæftede bilag er forvaltningens forslag til nye måltal.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
112. Omlægning af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledigeKlik her for at folde ud og læse mere om Omlægning af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige
Beslutningstema
Drøftelse af omlægning af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige.
Økonomi
Udgifter til koordinator, underviser og husleje finansieres indenfor området af driftudgifterne til aktivering, da der ikke længere er aktørtilbud i Hedensted.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Ledigheden er efter Corona faldet så hurtigt og så meget, at det ikke længere er muligt at drive en indsats i Hedensted for en anden aktør. Den nuværende aktør, Marselisborg, har meddelt, at de ikke længere har mulighed for at lave indsatser for ledige i Hedensted med placering af undervisning i Hedensted.
Det vil fortsat være muligt at købe enkeltpladser i enten Horsens eller Vejle.
Beskæftigelsesplanen beskriver, at Hedensted Kommune vil lave en indsats, der hurtigt sikrer, at ledige kommer i job eller uddannelse, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for.
Den indsats skal fortsat være tilstede i Hedensted. Jobcentret har udarbejdet en plan for, hvordan forløbene fremad kan tilrettelægges, så der leveres den indsats, som borgere og virksomheder efterspørger.
Samarbejdet med Marselisborg er derfor opsagt pr. primo november 2021. Da det ikke skønnes sandsynligt, at andre aktører for nuværende vil finde det attraktivt at oprette et lokalt tilbud, arbejdes der på at oprette et internt tilbud som erstatning.
For at undgå at ledige bliver fanget i et ”tomrum” uden mulighed for at få hjælp til jobsøgning og opkvalificering vil vi, indtil et nyt tilbud er endeligt etableret, iværksætte følgende for at opfylde behovet:
- Udvidelse af de eksisterende informationsmøder, hvor der i samme forbindelse vil blive foretaget screening af borgerne for at afdække, hvem der har ekstra behov.
- Mulighed for at booke ekstra tider til personlig sparring til jobsøgning.
- Udvidelse af den eksisterende JobCafé fra nu 1 til 3 gange om ugen, hvor man eksempelvis kan få hjælp til opkvalificering af ansøgningsmateriale/CV, hjælp til jobsøgning, inspiration til at gå nye veje, hjælp til IT etc.
- Ved individuelle behov ”købe os ind” hos andre kommuner/aktører.
Det nye interne tilbud bliver grundlagt på de tilbud, vi havde hos Marselisborg. Marselisborgs tilbud byggede på vores egne ønsker om tidlig indsats, der gennem årene har vist at give gode resultater.
Der er vedlagt et bilag med en foreløbig skabelon, som vi arbejder videre ud fra. Det er en model opdelt i moduler, hvor ny-tilmeldte ledige som udgangspunkt bliver tilmeldt hele forløbet.
Der vil kunne tages moduler ud, hvis det vurderes, at den ledige ikke har behov for disse.
Der vil også fra andre målgrupper kunne bydes ind på enkelte moduler, eksempelvis af sygemeldte der har behov for at inspiration/hjælp til at finde nye karriereveje.
Der vil være mulighed for at indkøbe individuelle forløb eller holdforløb, hvis der er relevante ønskede forløb, som vi ikke har undervisningskompetencer til internt.
Stedet for udførelsen af indsatsen er den lokalitet, Marselisborg havde på Vejlevej i Hedensted. Behov for plads og mulighed for evt. flytning vil blive vurderet løbende.
Der tænkes ansat en koordinator/underviser med ansvar for den daglige drift, suppleret af undervisere fra Jobcentret.
Indsatsen forudsættes at kunne afvikles inden for den nuværende beløbsramme for anden aktør indsats.
Bilag: Notat om proaktiv jobsøgning.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Administrationen indstiller,
at der ansættes en koordinator, og at indsatsen derudover løses af nuværende medarbejdere i Arbejdskraft & Rekruttering og indenfor eksisterende budgetramme.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Indsatsen evalueres efter 1. kvartal.
Bilag
113. Veteranindsats DanmarkKlik her for at folde ud og læse mere om Veteranindsats Danmark
Beslutningstema
Der er fra Hedensted Kommune givet forhåndstilsagn om at ville medvirke i gennemførslen af Veteranindsats Danmark. Det ønskes godkendt, at Hedensted Kommune medvirker i projektet.
Økonomi
Projektet forventes finansieret af A. P. Møller Fonden.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
I årene 2017 - 2020 har Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet ledet Veteranindsatsen i Region Syddanmark, det som efterfølgende er kaldt Veteranindsats. Resultatet af dette projekt var, at 9 ud af 10 veteraner blev selvforsørgende. Efterfølgende har flere kommuner benyttet tilbuddet som et tilbud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bag veteranindsats Danmark står Erhvervsskolen Tietgen, Foreningen Veteranhjem Odense, Haderslev, Nyborg og Odense Kommune og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.
Mål
Der er tre mål på borgerniveau: Veteranerne 1) opnår beskæftigelse/selvforsørgelse, 2) kommer i gang med en uddannelse/omskoling og 3) mestrer deres liv og oplever større livskvalitet, bl.a. i kraft af fornyet tilknytning til familie eller andre nærtstående.
På samfundsniveau er der også tre mål: Veteranindsats Danmark vil 1) forene og højne indsatsen over for veteraner med særlige udfordringer, 2) skabe værdi for kommunerne, der har myndighedsansvaret på veteranområdet, og 3) få betydelig transferværdi som model for, hvordan mennesker med komplekse, sociale problemer kan øge deres livskvalitet.
Målgrupper
Den primære målgruppe omfatter fem kategorier af veteraner: Lysegrønne veteraner, gule veteraner, lyserøde veteraner, blå veteraner og veteraner på vej ud af Forsvaret. Lysegrønne veteraner er i job eller jobparate, men kan have svært ved at fastholde et job. Gule veteraner er ledige, men ønsker at få et job eller en bedre tilværelse. De lyserøde og de blå veteraner er i forskellige stadier af udredning og kan være i psykiatrisk behandling, men vil efter omstændighederne kunne få gavn af at deltage helt eller delvist i et tilbud i et tilbud i Veteranindsats Danmark. Veteraner på vej ud af Forsvaret kan have vist tegn på psykiske problemer og vil kunne bruge Veteranindsats Danmark som brobygger til det civile liv. Planen er at rekruttere 350 veteraner fra de fem kategorier i årene 2022 - 2025. De tre andre målgrupper består af pårørende i bred forstand, virksomheder og kommuner.
Projektet har tre indsatsområder med tilhørende aktiviteter:
Fællesskaber
Rummer bl.a. livssamtaler, mental og fysisk træning, virtuelle og fysiske fællesskaber samt socialfaglig støtte til veteraner og pårørende.
Anerkendelse
Rummer bl.a. arbejde med identifikation af personlige og faglige kompetencer, træning i kommunikation og formidling, coaching og socialfaglig støtte
Livsmestring
Rummer bl.a. Job- og uddannelsesplan, praktik, job og netværk, efterværn-, bisidder-, mentor- og pårørendestøtte samt socialfaglig støtte.
Hedensted Kommune har sagt ja til at medvirke i Veteranindsatsen som beskrevet i bilagene til nærværende fremstilling.
Varighed og økonomi
Veteranindsats Danmark er planlagt som et projekt over fire år med start i 1. halvår 2022 og har et budget på 19.839.000 kr. i alt. Projektet forventes bevilget af A. P. Møller Fonden. Budgettet skal ses i lyset af, at der arbejdes med 350 veteraner. Investeringen i hver veteran er ca. 57.000 kr. Får Veteranindsats Danmark samme effekt som det tidligere projekt Veteranindsatsen i Region Syddanmark, er den samfundsøkonomiske forrentning særdeles attraktiv.
Kommunikation
Ingen bemærkninger
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Administrationen indstiller,
at det godkendes, at Hedensted Kommune medvirker i Veteranindsats Danmark, såfremt projektet opnår bevilling hos A. P. Møller Fonden.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
- BILAGVeteranindsats Danmark - tilsagnserklæring 12.10.2021
- BILAGRådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet1.pdf
- BILAGVeteranindsats DK. Projektbeskrivelse1.pdf
114. Status på de 8 anbefalinger fra Analyse af BeskæftigelseKlik her for at folde ud og læse mere om Status på de 8 anbefalinger fra Analyse af Beskæftigelse
Beslutningstema
Status på de 8 anbefalinger fra analyse af Beskæftigelse.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Vedhæftede notater udgør status på de 8 anbefalinger til Beskæftigelse i Hedensted, som var resultatet af den analyse af Beskæftigelse, som blev gennemført 2. kvartal 2021. De 8 anbefalinger er i overskrifter følgende:
1. Tidlig indsat - tilbage til niveau før Covid-19.
2. Nytteindsats og justeringer af praktikker for unge.
3. Forecast på sygedagpengeområdet.
4. Screene for funktionsnedsættelser.
5. Harmonisering af sanktionspraksis og udvidet partshøring.
6. Justeret praksis for mødeindkaldelser.
7. Styrket rådgivning og kommunikation.
8. Justering af varighed og indhold af tilbud.
Status gennemgås nærmere på mødet.
Kommunikation
Ingen bemærkninger
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Materialet skrives sammen til decembermødet og derefter på UFB og Byrådet i december.
Bilag
- BILAGBusiness case - Facit - tilkøbsmodul - kommunikation SMS (003).doc
- BILAGOpfølgning på anbefalinger fra Marselisborg til Beskæftigelse UFB
115. Anmodning fra Venstre om drøftelse af Rekrutteringsstrategi.Klik her for at folde ud og læse mere om Anmodning fra Venstre om drøftelse af Rekrutteringsstrategi.
Beslutningstema
Drøftelse og stillingtagen til henvendelse fra Venstre vedrørende rekrutteringsstrategi for Hedensted Kommune.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har søndag den 8. August 2021 modtaget en mail fra byrådsmedlem Merete Skovgaard Jensen som på vegne af Venstres byrådsgruppe ønsker følgende emne punktsat på Byrådets dagsorden;
"Sag fra Venstres byrådsgruppe til byrådets dagsorden den 25/8 2021:
Nedenstående ønskes optaget på byrådets dagsorden i medfør af § 11 stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter ethvert byrådsmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for Byrådet samt fremsætte forslag til beslutninger herom.
Rekrutteringsstrategi for Hedensted kommune
Sommerferien 2021 er blevet et eksempel på de store udfordringer, som manglende rekruttering de kommende år kommer til at give os. I mange kommuner, også Hedensted, har det været svært at få sommerferieplanen til at gå op i ældreplejen på grund af problemer med at rekruttere vikarer og afløsere med deraf følgende konsekvenser for serviceniveauet. De kommende års rekrutteringsproblemer i kommunerne er ligeledes aktualiseret af, at optaget på de store velfærdsuddannelser – folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver – har været faldende i år i forhold til sidste år og i øvrigt stagnerende over en årrække.
I byrådet taler vi ofte om manglen på penge som bekymrende i forhold til at kunne levere den hjælp, omsorg, undervisning og støtte, som borgerne har behov for. Som ansvarlig bestyrelse er det helt relevant og nødvendigt at kære sig om økonomien. Men mindst lige så bekymrende er risikoen for personalemangel de kommende år, hvis vi skal kunne levere kernevelfærd. Derfor er det rettidig omhu, at vi som politisk valgt bestyrelse fokuserer på personalesituationen i den kommunale organisation.
Der skal for det første skabes overblik over problemet omfang; inden for hvilke faggrupper og områder er der nu og/eller på sigt problemer med at skaffe personale. Dernæst skal det på den baggrund drøftes og aftales, hvilke indsatser, der kan gøres for at tiltrække og fastholde medarbejdere på det enkelte områder. Ordentlig personalepolitik er vigtig for at kunne rekruttere de bedste medarbejdere, ligesom god og kompetent ledelse, muligheder for kompetenceudvikling og løbende uddannelse af personalet, samarbejder med uddannelsesinstitutioner, mentorordninger for nyansatte og så videre har betydning. Men vi skal også tage utraditionelle midler i brug og hjælpe hinanden med at få øje på de tiltag, vi endnu ikke har benyttet os af for bedre at kunne lykkes med at rekruttere og fastholde personale i Hedensted kommune fremover. "
Venstre indstiller; 25. august 2021, pkt. 145:
at punktet vedrørende rekrutteringsstrategi oversendes til behandling i relevante fagudvalg og i Økonomiudvalget.
Beslutning fra Byrådet 2018-2021, 25. august 2021, pkt. 145:
Godkendt.
Fraværende: Henrik Alleslev (A), Gitte Andersen (V), Hans Kristian Skibby (O)
Ole Ødmann deltog som suppleant for Gitte Andersen (V)
Jesper Flensted deltog som suppleant for Hans Kristian Skibby (O)
Lovgrundlag
Byrådets forretningsorden § 3;
"Dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter Borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde"
Administrationen indstiller,
at rekrutteringsstrategien drøftes.
Beslutning
Udsættes til december.
Bilag
116. Månedsopfølgning september 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Månedsopfølgning september 2021
Beslutningstema
Orientering om hvordan forbruget forventes at holde i forhold til det korrigerede budget - September 2021
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
117. Rammeaftale for samarbejdet mellem FH Horsens Hedensted og Jobcenter HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Rammeaftale for samarbejdet mellem FH Horsens Hedensted og Jobcenter Hedensted
Beslutningstema
Godkendelse af rammeaftale for samarbejdet mellem FH Horsens Hedensted og Jobcenter Hedensted.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Nærværende aftale afløser den seneste aftale, som blev indgået 2017.
Sagsfremstilling
Nedenstående udgør aftaleteksten fra den rammeaftale, som er indgået mellem FH Horsens Hedensted og Jobcenter Hedensted.
Aftaletekst:
Formålet med aftalen er at skabe et ideudviklende og strategisk samarbejde mellem de lokale, faglige organisationer (FH), A-kasser (FH) og Jobcentret for et sikre et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked i Hedensted kommune til gavn for kommunens borgere, for at sikre forebyggelse af udstødning og for at arbejde for fastholdelse og integration af udsatte grupper til arbejdsmarkedet.
Formålet er også at bidrage til Byrådets og LBR Hedensteds udvikling af ideer og principper om, at lokalområdet løfter i flok.
Grundlaget for samarbejde er:
- Lov om aktivbeskæftigelsesindsats.
- Lov om arbejdsløshedsforsikring.
- Lov om aktiv socialpolitik.
- Lov om Sygedagpengeloven.
- Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
- Integrationsloven.
Aftalen
- Jobcentret inddrager og anbefaler ved indkaldelse, at borgeren inddrager de faglig organisationer/a-kasserne i opfølgningsarbejdet vedrørende sygedagpengesager, ressourceforløb, arbejdsprøvninger, jobplaner og jobafklaringsforløb, revalidering, sager om etablering af fleksjob og særlige aktiviteter for flygtninge.
- Jobcentret deler løbende viden om etablering af fleksjob på virksomhedsniveau.
- Aktivering i form af løntilskud, virksomhedspraktik, jobtræningspladser sker altid med et uddannelsesmæssigt perspektiv. Der er enighed om, der sker en gensidig orientering om området til gavn for de ledige, således at der ikke sker uhensigtsmæssig brug af virksomhedsrettet aktivering.
- Parterne er enige om, at ansættelser på ordinære vilkår til enhver tid har første prioritet.
- Ansættelser på særlige vilkår foregår som udgangspunkt kun undtagelsesvis - og altid med udgangspunkt i faglige aftaler, de sociale kapitler og med inddragelse af virksomhed, tillidsrepræsentant og den faglige organisation.
- Såvel de faglige organisationer, A-kasser, Hedensted Kommune og Jobcentret følger de gældende regler om tavshedspligt.
- Der etableres et formelt samarbejdsorgan mellem Jobcenter Hedensted, Jobcenter Horsens og FH, som mødes halvårligt.
Dette samarbejdsorgan har til formål:
- at drøfte og følge op på samarbejdet
- gensidigt at informere om tiltag, som er relevante for parterne
- at etablere fælles temadage/konferencer for sagsbehandlere i jobcentre og de faglige organisationer samt a-kasser.
- samarbejdsorganet sammensættes med overordnet tværgående ledelsesrepræsentation fra de to organisationer og skal bl.a. løbende arbejde med udvikling af det strategiske samarbejde.
Herudover sammensættes underudvalg på følgende områder:
- Jobparate, ledighedsydelse og virksomhedskontakt.
- Sygedagpenge og revalidering.
På områderne deltager relevante ledelsesrepræsentanter fra Jobcentret sammen med FH- repræsentanter. Desuden etableres relevante ad hoc udvalg i forbindelse med aktuelle og relevante tværgående temamøder.
I den udstrækning Jobcentret har behov for det, og det er muligt, kan der hos FH Horsens Hedensted indhentes vejledning og kontaktoplysninger omkring de forskellige, lokale arbejdspladser og funktioner.
Aftalens rammer
- Aftalen er frivillig og beror på et positivt samarbejde fra parterne.
- Aftalen kan ikke tilsidesætte gældende lovgivning.
- Aftalen kan ikke tilsidesætte fagretlige regler og aftaler.
- Aftalen kan ikke tilsidesætte eller ændre de politiske trufne regler eller beslutninger i Hedensted kommune.
- Aftalen kan ophæves af begge parter. Dog ikke på de lovbestemte samarbejdsområder. Aftalen genforhandles efter anmodning fra en af parterne.
Tillægsaftaler
Denne aftale er udtryk for et generelt ønske om samarbejde mellem aftalens parter.
Derudover kan der indgås individuelle samarbejdsaftaler mellem Jobcentret og de enkelte faglige organisationer/a-kasser indenfor nedennævnte områder.
Individuelle aftaler om samarbejde kan f.eks. være:
- At virksomhederne får den arbejdskraft, som de efterspørger - og at lokalområdets borgere tilbydes nødvendig opkvalificering.
- At undgå og forebygge flaskehalse og forebygge langtidsledighed.
- Brugen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt fleks- og skånejob.
- Arbejdsmarkedsfastholdelse for personer med risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Integration af personer med fysiske, psykiske eller sociale problemer.
- Integration på arbejdsmarkedet af personer med anden etnisk baggrund.
- At sikre en effektiv virksomhedskontakt.
- Inddragelse af andre aktører ud fra beskæftigelsespolitiske relevante overvejelser.
Kommunikation
Ingen bemærkninger
Lovgrundlag
Lov om aktivbeskæftigelsesindsats
Lov om arbejdsløshedsforsikring
Lov om aktiv socialpolitik
Lov om Sygedagpengeloven
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
Integrationsloven.
Administrationen indstiller,
At rammeaftale for samarbejdet mellem FH Horsens Hedensted og Jobcenter Hedensted godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
118. Godkendelse af Sundhedspolitikken 2. behandlingKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af Sundhedspolitikken 2. behandling
Beslutningstema
Godkendelse af Sundhedspolitikken 2. behandling.
Sagsfremstilling
En tværgående administrativ arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til Sundhedspolitik: "Sammen skaber vi det gode og sunde liv". Politikken skal ses i sammenhæng med de øvrige politikker i kommunen.
Forslaget til Sundhedspolitikken har været til politisk behandling d. 9. august, hvor det blev besluttet at sende Sundhedspolitikken i høring frem til den 14. oktober 2021.
Der er indkommet i alt 9 høringssvar, der alle er med som bilag. Overordnet er der opbakning til Sundhedspolitikken.
De enkelte kerneområder skal udarbejde handleplaner på baggrund af Sundhedspolitikken. Der er i hørinssvarene kommet en række anbefalinger og bemærkninger, som retter sig mod udarbejdelsen af de kommende handleplaner.
Seniorrådets høringssvar har opstillet en række relevante betragtninger og anbefalinger, der indarbejdes i den videre proces, der kommer til at tage udgangspunkt i de enkelte kerneområder.
Høringssvarene er gennemgået, og administrativt foreslås følgende ændringer i Sundhedspolitikken fra 1. behandlingen:
· Der er en opfordring til at fokusområdet ”fysisk aktiv” ændres til ”fysisk sundhed”.
· Der henstilles til en tydeliggørelse af, at Sundhedspolitikken følger Sundhedsstyrelsens overordnede anbefalinger og vejledninger. Dette tydeliggøres i indledningen.
· Paraplymodellen redigeres, så der står Vækst, Teknik og Fællesskab.
· Årstallet for opstart af ”Røgfri Kommune” ændres til 2022.
Administrationen indstiller,
at Udvalget for Beskæftigelse anbefaler Byrådet at godkende forslag til Sundhedspolitikken med ændringsforslagene i sagsfremstillingen.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
- BILAGUdkast Sundhedspolitik 2021 - 2030
- BILAGVS Høringssvar Sundhedspolitik Hornsyld Skole
- BILAGHøringssvar fra Tandplejenplejen vedr.docx
- BILAGHøringssvar fra Sundhedsplejen vedr.docx
- BILAGKræftens Bekæmpelse 2021 10 01 Høringssvar til sundhedspolitik.pdf
- BILAGHøringssvar sundhedspolitik Ølholm Skole og USFO.docx
- BILAGHøringssvar fra seniorrådet til udkast til sundhedspolitikken 2021 -2030.docx
- BILAGFritidsudvalgets høringssvar til udkast til Hedensted Kommunes Sundhedspolitik.pdf
- BILAGHøringssvar fra Område MED Læring vedr. Sundhedspolitik
- BILAGVS Høring Sundhedspolitik fra Hovedudvalget
119. Orientering fra UngeenhedenKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering fra Ungeenheden
Beslutningstema
Orientering fra Ungeenheden.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
1. Orientering om Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 18 og 30 år.
Antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere fordeler sig pr. 1. oktober 2021 som følger:
Uddannelsesparate: 61 (24,7 %) – 1. oktober 2020 var tallet 83
Herunder åbenlyst uddannelsesparate: 22 (8,9 %) – 1. oktober 2020 var tallet 14
Aktivitetsparate: 183 (74,1 %) – 1. oktober 2020 var tallet 181
Vi ser i øjeblikket en tendens til, at andelen af aktivitetsparate unge stiger, mens de uddannelsesparate unge hurtigt er i arbejde eller uddannelse igen efter, at de har søgt ydelse.
Samtidig så synes de aktivitetsparate også at have flere og mere indgribende begrænsninger, og de har meget vanskeligt ved at komme ud af hjemmet eller for den sags skyld ved at skulle møde til noget. De unges begrænsninger er i øjeblikket især koncentreret om angst, depression og psykisk skrøbelighed i det hele taget, selvskade, spiseforstyrrelser, kognitive udfordringer og diagnoser inden for autismespektret.
Det skal i henhold til ovenstående tal bemærkes, at der pr. 1. oktober 2021 er 81 (1. oktober 2020 var tallet 79) af de unge, der modtager hjælp, som er borgere, der kommer fra andre kommuner, og hvor andre kommuner er betalingskommune.
30 af disse er sager fra før 2018, 10 sager er fra 2018, 17 sager er fra 2019, 12 sager er fra 2020, og 12 sager er fra 2021.
2. Orientering om fordeling af tilbudt til unge uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
Se bilag.
3. Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år
Underretninger vedrørende unge mellem 15 og 18 år er siden den 1. januar 2012 gået til Ungeenheden.
Der er i 2021 indtil 17. oktober modtaget 126 underretninger fordelt på 76 personnumre for unge mellem 15 og 18 år (i 2020 var der indtil dette tidspunkt 109 underretninger fordelt på 99 personnumre) samt 80 henvendelser.
Underretningerne kommer især fra Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Politiet og de omhandler psykisk skrøbelighed hos den unge eller kriminalitet.
Endelig så er der indtil 30. september 2021 overdraget 18 sager for unge mellem 15 og 18 år fra Børn og Familier til Ungeenheden.
4. Orientering om Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen)
Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) har hidtil indeholdt tre elementer, som alle er centreret omkring det nedlagte plejecenter i Daugård. De tre elementer er:
- Uddannelse for Unge med Særlige Behov, USB (STU)
- Forløbet ”På Vej til Uddannelse og Job”
- Kollegium for unge med intellektuelle og kognitive begrænsninger – herunder unge, der deltager i Uddannelse for Unge med Særlige Behov og ”På Vej til Uddannelse og Job”.
Kollegiet er primo 2016 lavet om til et opgangsfællesskab, og er herefter ophørt med udgangen af 2018. To af værelserne bruges i dag til unge hjemløse, der ellers ville skulle have haft ophold på et forsorgshjem.
Ungeenheden Daugaard fungerer for de to resterende elementers vedkommende godt, og status er stadig, at skolen fungerer som planlagt.
USB i Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) (eller STU – Den Treårige Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov)
Der er i øjeblikket 13 unge indskrevet i USB i Ungeenheden Daugaard.
På Vej til Uddannelse og Job
Fra 1. januar 2015 er der et fast budget for På Vej til Uddannelse og Job, der således ikke længere er takstfinansieret.
Der er i øjeblikket 15 unge indskrevet i På Vej til Uddannelse og Job.
Udviklingsindsats Daugaard
STU retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, og uddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.
På Vej til Uddannelse og Job er målrettet unge, der ikke er i målgruppen for STU, men som må skønnes, at ville kunne komme i arbejde eventuelt på støttede vilkår.
I forhold til de unge, som visiteres til de ovennævnte tilbud, så ønsker vi at den unge skal kunne få det fulde udbytte af forløbet. Samtidig vil vi også gerne sikre, at et andet uddannelsestilbud ikke vil kunne give den unge et bedre fundament.
Vi har derfor for nogle af de unge, som UU har indstillet til STU i 2021 besluttet at etablere et udviklingsforløb for den unge som en afklaring forud for STU. Forløbets indhold læner sig meget op ad det egentlige STU-forløb, og det skal afklare, om STU vil være det bedste forløb for den unge. Samtidig så skal der også ske en udvikling gennem forløbet, så den unge, hvis vedkommende skal videre i STU, kan få sit fulde udbytte ud af dette.
Dette drejer sig især om unge, hvor UU umiddelbart ikke skønner, at den unge vil kunne magte at være på FGU, og hvor Visiationsudvalget skønner, at den unge gennem et udviklingsforløb vil kunne komme videre frem imod arbejde og/eller uddannelse.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
120. PersonsagerKlik her for at folde ud og læse mere om Personsager
Beslutningstema
Orientering og beslutning om indsats for særligt udsatte borgere, som ikke kan rummes på almindelige forsorgshjem eller i andre specialiserede tilbud på baggrund af massivt og destruktivt misbrug. Misbruget hos disse borgere står helt objektivt i vejen for enhver anden indsats fra kommunalt regi.
Økonomi
Der vil være tale om helt ekstraordinære tilfælde, hvor en borger er så massivt misbrugende, at alle andre indsatser er nyttesløse, hvorfor misbruget må ses som borgerens absolut største udfordring.
Der er samtidig tale om borgere, som alternativt ville medføre en betydelig udgift for kommunen – i form af ophold på forsorgshjem, hjemmepleje og hjemmesygepleje, indlæggelser eller ophold i andre boformer efter andre bestemmelser i Serviceloven, bevilget af Rusmiddelcentret eller Socialpsykiatrien.
Der må dog forventes en merudgift på borgere, der skal tilbydes plads på alternative plejehjem. Præcist hvor stor denne udgift er, er vanskeligt at opgøre, da der er mange faktorer, der har indflydelse.
Økonomien kan illustreres således:
Døgntakst på alternativt plejehjem varierer afhængig af borgernes behov for hjælp 1.591-2.175 kroner – dog ses der tilfælde, hvor en borgers misbrug er så massivt, at der kræves en større takst – nogle gange i en opstartsfase, andre gange permanent.
Udgifter til forsorgshjem efter Serviceloven § 110 er 1.177 til 2.614 kroner pr. døgn før statsrefusion på 50 %.
Det er for disse borgere ikke usædvanligt, at forsorgshjemmene er nødsaget til at sætte særlige ydelser på borgerne – f.eks. i form af fast vagt. Hertil kommer ydelser i form af hjemmepleje, sygepleje mm., ligesom der for disse borgere ses gentagne sygehusindlæggelser, som kommunen også dækker. En sygehusindlæggelse koster pr gang kr. 9.200 jf. økonomi.
De aktuelle to borgere har en række indlæggelser bag sig – særligt den ene borger, som en overgang var indlagt til afrusning dagligt.
Udgift til forsørgelse f.eks. kontanthjælp er ikke medtaget i opgørelsen.
Sagsfremstilling
Enkelte borgere er så prægede af års misbrug eller af så massivt et misbrug, at Rusmiddelcentret ikke har mulighed for at visitere til tilbud, som kan rumme borgerens meget komplekse problemstilling.
Borgernes misbrug kan desuden være så omfattende, at andre tilbud i kommunalt regi heller ikke kan arbejde meningsfuldt med borgerens øvrige problematikker. For disse borgere kan eneste tilbageværende tilbud være visitering til ophold på alternativt plejehjem – selv om det også kan være vanskeligt at finde plejehjem, der kan rumme så massivt misbrugende borgere.
Alternative plejehjem er en foranstaltning efter Servicelovens § 108, hvor det er tilladt, at borgeren har aktivt misbrug under opholdet. Indsatsen på alternative plejehjem er at tage hånd om borgerens samlede livssituation – målgruppen er borgere med massive misbrugsproblematikker/udstødte og ofte hjemløse borgere. Det er borgere med særligt sociale problematikker, der ikke kan rummes i almindelig kommunalt plejehjemsregi, på almindelige bosteder med henvisning til misbrugets omfang og en adfærd, der er præget heraf.
Alternative plejehjem bevilges i tilfælde, hvor al anden indsats vurderes nytteløs og/eller har været afprøvet. Borgerne har typisk indsatser fra andre dele af den kommunale sektor, da borgerne typisk har haft indsatser herfra i årene op til en bevilling.
I enkelte tilfælde er situationen dog således, at ingen andre dele af den kommunale forvaltning har en aktuel indsats på disse borgere netop på grund af det massive og destruktive misbrug. Denne borgergruppe har oftest haft adskillige tilbud om hjælp fra øvrige kommunale indsatser, som alle har måttet afsluttes pga. borgerens manglende evne til at medvirke og/eller profitere af indsatsen. Der har typisk også været et langt forløb med forskellige behandlingsindsatser i Rusmiddelcentret. Alle tilbud som har været uden effekt.
En sådan borger ender ofte som hjemløs og tager derfor ophold på skiftende forsorgshjem. Også forsorgshjemmene har vanskeligt ved at rumme disse borgere grundet misbrugets karakter. Derfor surfer borgeren typisk rundt mellem forsorgshjem. Kendetegnende for disse borgere er tillige hyppige lægetilkald, gentagne indlæggelser med henblik på afrusning/afgiftning eller som følge af tiltagende somatiske problemstillinger.
Indsatsen omkring forsorgshjem er forankret i Rusmiddelcentret, og målet er som udgangspunkt at minimere længden af borgerens ophold på forsorgshjem og at hjælpe borgerne videre til en egnet bolig med den nødvendige støtte fra andre kommunale foranstaltninger f.eks. hjemmehjælp, hjemmepleje, bostøtte, misbrugsbehandling mv.
I forhold til borgere med så massive misbrugsproblematikker har Rusmiddelcentret ikke på nuværende tidspunkt bevillingsmæssig dækning til at visitere til længerevarende ophold efter Servicelovens § 108 – som alternative plejehjem er kategoriseret som.
Aktuelt har Rusmiddelcentret to borgere, som tilhører denne kategori af borgere. Den ene borger har tidligere været behandlet som et lukket punkt på et udvalgsmøde. På mødet vil borgernes problematikker kort blive ridset op.
Det forventes, at der er tale om ganske få borgere, som kan bevilges alternativt plejehjem via Rusmiddelcentret. Dette begrundet i, at hjemløseindsatsen er forankret på Rusmiddelcentret.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Servicelovens § 108.
Administrationen indstiller,
at Rusmiddelcentret undtagelsesvist kan visitere borgere til alternative plejehjem (længerevarende tilbud efter Servicelovens § 108) i de enkeltstående tilfælde, hvor det alene er borgers massive misbrug, der forhindrer indsats fra andre kommunale tilbud
at udgifter forbundet med ophold på alternativt plejehjem indledningsvist søges dækket via eksisterende budget.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
121. Orientering fra FormandenKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering fra Formanden
Beslutning
Orientering om de unge fra Sognegården.
Hvad gør vi i SSP-samarbejdet?
Ungeenheden, SSP/Klub, politiet!
Orientering igen på decembermødet.
122. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
123. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
.