Der orienteres om skrivelse fra STAR om tilskud til Hedensted Kommune fra puljen til uddannelsesløft i 2015 (tilsagn)
Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering meddeler tilsagn om tilskud på ialt 452.000 kr i 2015 til Hedensted kommune fra puljen til uddannelsesløft
På finansloven for 2015 er der afsat en bevilling på i alt 52,2 mio kr. til en pulje til uddannelsesløft. Bevillingen udgør statens direkte tilskud til dækning af kommunens udgifter til tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelse.
Puljen giver mulighed for, at ufaglærte ledige eller faglærte ledige med en forældet uddannelse, der er fyldt 30 år, kan påbegynde en erhvervsuddannelse allerede i starten af deres ledighedsperiode. Uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperiode og kan dermed maksimalt vare 2 år.
Under hele uddannelsen vil den ledige kunne få en reduceret dagpengeydelse på højest 80 % af den maksimale dagpengesats, men med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Under uddannelsen fritages for pligten, efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Den ledige skal have en samtale i jobcentret efter 16 måneders ledighed med henblik på at komme i job efter endt uddannelse.
Jobcentret beslutter i dialog med den ledige om uddannelsesløftet skal igangsættes, og hvad indholdet skal være. Erhvervsuddannelsen kan tilbydes ledige allerede fra ledighedsperiodens begyndelse, men på baggrund af visitation fra jobcentret.
Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering har givet tilsagn om tilskud på ialt 452.000 kr i 2015 til Hedensted kommune fra puljen til uddannelsesløft
Ingen bemærkninger
Bekendtgørelse nr 709 af 27/05/2015 om puljen til uddannelsesløft
|
Indstillingen godkendt.