Beslutningstema

Der orienteres om status for afsluttede ressourceforløb samt om profilen for igangværende ressourceforløb

Økonomi

Ingen bemærkning.

Historik

Der blev den 7. april 2014 præsenteret en første analyse af ressourceforløb for Udvalget for Beskæftigelse.

Sagsfremstilling

Indledning

Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015. Analysen rummer status for afsluttede ressourceforløb og analyse af igangværende ressourceforløb. Der gøres opmærksom på en vis usikkerhed i forhold til de noterede helbredsforhold, men også de tilbud, der er registreret i Opera. Ikke alle tilbud fra fx sundhedsfremme, socialpsykiatri og handicap er registreret i Opera. Ligeledes er misbrugestilbud ikke registreret.

Kort om lovgivningens intentioner i forhold til Ressourceforløb

Den 1. januar 2013 trådte reform af førtidspension og fleksjob i kraft, hvilket vil sige for knapt 3 år siden. Intentionerne i reformen er:

·         Færre skal tilkendes førtidspension.

·         Indførelse af ressourceforløb i op til 5 år med henblik på udvikling af arbejdsevne til hel eller delvis selvforsørgelse.

·         Borger skal tage mere ejerskab i egen sag – borger er ekspert i eget liv.

·         Der skal være plads til dem der kan yde blot få timer på arbejdsmarkedet – alle drager nytte af at være en del af arbejdsmarkedet.

·         Rehabiliteringsteam, borger deltager i drøftelsen, sundhedsvæsenet deltager med henblik på at borger kommer tilbage i beskæftigelse.

Væsentligste konklusioner

 25 procent af borgerne i de afsluttede ressourceforløb har lønindkomst

·         25 procent af de afsluttede ressourceforløb har lønindkomst i primært fleksjob - en enkelt har almindelig fuldtidslønnet arbejde.

·         10 procent af de afsluttede ressourceforløb er afsluttet til førtidspension.

28 procent af de igangværende ressourceforløb har tilknytning til arbejdsmarkedet

·         6 procent af ressourceforløbsborgere har eller har haft lønindkomst samtidig med ressourceforløbet.

·         22 procent er i virksomhedspraktik.

De bevilgede ressourceforløb er i gennemsnit 3 år

·         32 procent har en varighed på 2 år.

·         33 procent har en varighed på 3 år.

·         19 procent har en varighed på 5 år.

74 procent af ressourceforløbene har været på offentlig forsørgelse i min. 5 år.

Psykiatriske og psykiske problemstillinger spiller en rolle i 70 procent af sagerne.

Analysen gennemgås nærmere på mødet.

Kommunikation

Ingen bemærkning.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAnalyse af ressourceforløb oktober november 2015.pdf

Sagsfremstilling

Strategi – principafgørelse 75-15 – (højesteretsdom)

Ændring:
I forlængelse af højesteretsdom fra 10.9.2015 har Ankestyrelsen udsendt principafgørelse 75-15. Principafgørelsen gør op med hidtidig praksis om, at sygedagpenge kan standses med tilbagevirkende kraft. Tidligere praksis beror derved på en retsvildfarelse. 

En dom fra Højesteret betyder, at Ankestyrelsen ændrer praksis. Styrelsen og kommunerne skal nu på ny afgøre sager, hvor borgere har fået stoppet udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Fra Ankestyrelsens brev til KL (vedlagt som bilag):

”Ankestyrelsen har ikke mulighed for selv at finde alle relevante sager, som vi eller et af de tidligere nævn har afgjort.

Styrelsen opfordrer derfor borgere til at henvende sig, hvis de mener, at deres sag kan være en af dem, der eventuelt kan genoptages.

·         Borgere skal henvende sig til kommunen, hvis den senest har

truffet afgørelse.

·         Hvis borger er flyttet til en anden kommune, er det den aktuelle

bopælskommune, borgeren skal rette henvendelse til.

·         Borgere skal henvende sig til Ankestyrelsen, hvis det er et af de

tidligere beskæftigelsesankenævn eller styrelsen, der senest har

afgjort sagen.”

Arbejdsgang:
I Hedensted kommune har vi den samme udfordring, at oplysningerne ikke er samlet i et IT system, hvorfor vi ikke systematisk kan identificere relevante sager. 

Orientering om fremtidige konsekvenser:
Sygedagpenge er ved denne principafgørelse i praksis ikke længere en tidsbegrænset ydelse. Dette medfører både bagudrettet og fremadrettet øgede forsørgelsesudgifter.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBrev Orientering KL

Beslutningstema

Forslag til strategi 2016 indenfor fleksjobområdet ønskes drøftet.

Økonomi

Det forventes, at justeringerne indenfor fleksjobområdet kan indeholdes i de økonomiske rammer for beskæftigelsesområdet. Økonomi til en eventuelt ansættelse af virksomhedskonsulent skal dog findes i regi af geninvesteringspuljen.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Refusionsreglerne indenfor fleksjobområdet ændres, som for de øvrige områder indenfor beskæftigelsesområdet, pr. 01.01.2016. Dog er der en gruppe af borgere, hvor den nuværende refusionssats bibeholdes. På nedenstående skema kan ses refusionssatser efter 01.01.2016.

Hedensted kommune har pr. 20/11-15:

Det forventes at der i november - december 2015 og 1. kvartal 2016 vil blive ”re-visiteret” ca.40 fleksjob fra ressourceforløb. Det var den gruppe, langvarigt ledige ledighedsydelsesmodtagere, som rehabiliteringsteamet vurderede vil have nytte af et ressourceundersøgelsen for ca to år siden. Derudover vil der løbende blive visiteret nye fleksjob, ligesom at der vil være fleksjobvisiterede, der går på folkepension eller på fleksydelse.

Fra passiv forsørgelse til aktive borgere

Formålet er altid at borgeren får ordinære arbejdstimer enten på ledighedsydelse eller gennem et fleksjob. Fleksjobbet skal timemæssigt(udbetalt) ligger så tæt som muligt på det borgeren er visiteret til (administres efter gældende retningslinjer). Borgeren skal jvf. vores kerneopgave så vidt muligt selv finde sit fleksjob.

 Indsatser:

Jobsøgningsforløb (SIM):

Jobcenteret stiller et jobsøgningsforløb til rådighed.

 Virksomhedspraktik:

Når borgeren er på ledighedsydelse gøres brug af virksomhedspraktik, enten med henblik på:

·         At starte i fleksjob i virksomheden, eller

·         ved længere ledighed for at opkvalificere borgerens faglige, personlige og sproglige kompetencer, eller

·         for at vurderer borgerens rådighed.

Mentor:

Der kan ved borgere med længere ledighed, ud fra en individuel vurdering, stilles en virksomhedsmentor til rådighed i en kortere periode.

Anden aktør

I henhold til lovgivning har ledighedsydelsesmodtagere mulighed for at blive tilknyttet Anden Aktør efter 6 måneder og skal henvises anden aktør efter 12 måneder. Der indgås aftale med en eller flere Aktører afhængig af visitationsbehovet. Anden aktør aflønnes efter hvor mange de får i fleksjob og fastholder i fleksjob (3 mdr. efter start). Der er indgået nye aftaler med Anden Aktør - der matcher de nye refusionsregler og krav til indhold. Aftalerne træder i kraft snarest mulig

Midlertidige ansættelser i Aktivcenteret:

Der etableres 10-12 midlertidige fleksjob på Aktivcenter i Hedensted og Klakring som værkstedsassistenter, rengøringsassistenter m.m.. De midlertidige fleksjob skal målrettes langvarige ledighedsydelsesmodtagere (hovedsageligt bevilliget før 2013). Jobbene er på max. 12 måneder, og laves som en forsøgsordning på 2-3 år. I det midlertidige fleksjob skal de selv med støtte fra virksomhedskonsulenterne forsøge at få fleksjob andre steder.

Lønudgifter på 12*52.780 = 633.360 kr.

Mindre forsørgelse på 12*(191.364-68.170) = 1.478.328 kr.

Besparelse på 844.968 kr.

Fleksjob – øget fokus

Man kan overveje ansættelse af virksomhedskonsulent til supplering af den indsats, der allerede er iværksat (evt. geninvesteringspuljen). Ved ansættelse af virksomhedskonsulent forventes, at ledigheden indenfor fleksjobområdet vil falde yderligere, og at tiden på ledighedsydelse vil blive mindre. Det betyder endvidere at færre når den ledighed, hvor de skal henvises til anden aktør.

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller

Beslutningstema

Udvalget for Beskæftigelse skal behandle afrapporteringen af rådighedstilsyn for 3. kvartal 2014. Efterfølgende skal Kommunalbestyrelsen i henhold til Aktivlovens § 13 d, stk. 5, behandle denne afrapportering med det samlede resultat af tilsynet på et Byrådsmøde.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en stikprøvekontrol af rådighedsadministrationen i Hedensted Kommune.

Styrelsen har udtrukket 25 cpr. numre på jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ifølge kommunens sanktionsindberetninger til det fælles datagrundlag fik en sanktion i 3. kvartal 2014 efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven).

Tilsynet har gennemgået sagsmateriale for hele 3. kvartal 2014 for hver person og undersøgt, om der i perioden har foreligget flere negative hændelser hos personen, som ikke kan antages at falde ind under de rimelige grunde i Aktivlovens § 13, stk. 4, og om der har været foretaget korrekt sanktionering efter Aktivlovens §§ 36-41.

Rådighedstilsynet omfatter ikke en vurdering af, om kommunerne har overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v.

Resultat af tilsynet

7 personers sager udgår af tilsynet, enten fordi de pågældende personer ikke modtog kontanthjælp på tidspunktet for hændelsen i 3. kvartal 2014 eller fordi den negative hændelse lå uden for 3. kvartal 2014.

De resterende 18 personers sager indeholdt 25 negative hændelser. Styrelsen har på den baggrund oprettet i alt 32 sager (25+7).

17 af de 25 behandlede hændelser er håndteret korrekt, hvorfor sagerne er henlagt uden bemærkninger.

De 8 øvrige behandlede hændelser er registreret som fejl.

· I 4 af sagerne skyldes fejlen forkert sanktionering efter § 38 i aktivloven i forbindelse med afmelding som jobsøgende i Jobcentret.

· 2 sager er noteret med fejl, da der er fejl i sanktionering efter § 36 - udeblivelse fra tilbud.

· 2 sager er med enkeltstående fejl.

På baggrund af det gennemgåede sagsmateriale vurderer Styrelsen, at Hedensted Kommune generelt har velfungerende procedurer til at opfange, registrere og sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighedspligten. Der er ikke fundet systematiske fejl, men kommunen bør sætte fokus på at overholde sanktioneringen i alle sager.

Samlet set finder Styrelsen derfor, at resultatet af tilsynet med Hedensted Kommunes rådighedsadministration ikke er tilfredsstillende.

Jobcentret og Borgerservice har i foråret 2015 lavet en omfattende gennemgang af procedurerne for at opfange, registere og sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighed. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner, som blev offentliggjort i september 2015, er indarbejdet i procedurerne. (bilag vedlagt)

Kommunikation

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Aktivlovens § 13 d, stk. 5 behandle denne afrapportering med det samlede resultat af tilsynet på et Byrådsmøde.

Lovgrundlag

Baggrunden for tilsynet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører i henhold til aktivlovens § 13 d tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt eller modtager kontanthjælp som jobparat.

Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner efter aktivlovens §§ 13 – 13 c og §§ 36 – 41.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGSanktioner og sagsbehandling 250915 - procedure
• BILAGRådighedstilsyn 3. kvartal 2014.pdf

Beslutningstema

Redegørelse og orientering om de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser i 2015.

Økonomi

Se sagsfremstilling.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 26. november 2014 ”Retningslinjer for overførsler” efter forslag udarbejdet af den af Byrådet nedsatte Temagruppe om overførsler. Retningslinjerne tager afsæt i, at budgetenhederne er økonomisk ansvarlige og udviser rettidig omhu i forbindelse med økonomiske dispositioner. Budgetenheder omfatter institutioner, områder og kompetencegrupper med selvstændigt budgetansvar. Der er i kommunen stor fokus på overholdelse af de økonomiske rammer, og derfor kan budgetenhedernes økonomiske forsigtighed medføre, at der opbygges en mindre økonomisk buffer til at håndtere uforudsete økonomiske udfordringer – som ved årets afslutning så kan resultere i et økonomisk overskud, der ønskes videreført til efterfølgende regnskabsår. Omvendt kan enkeltstående begivenheder påføre budgetenheden uforudsete eller fremrykkede udgifter, som via overført underskud vil blive finansieret i efterfølgende regnskabsår.
I forbindelse med den månedlige økonomiopfølgning udarbejdes forventede skøn over regnskabsresultatet på budgetenhederne.
Såfremt der forventes større afvigelse mellem korrigeret budget og forventet årsresultat, og der derfor må påregnes en overførsel til efterfølgende år af en vis størrelse, gennemføres en drøftelse mellem de berørte budgetenheder og de respektive chefer for at afdække årsagerne. De respektive chefer redegør efterfølgende for Kommuneledelsen for årsagerne til afvigelserne.
De stående udvalg får i givet fald en rapportering, hvor der redegøres for de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser og orienteres om de drøftelser, der har været om udmøntning af budgettet og disponering af forventet overførselsbeløb.

Til afrapportering af disse drøftelser m.v. indgår vedhæftede skema/bilag.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAfrapportering efter 3. kvartal 2015 - Udvalg for Beskæftigelse.pdf

Beslutningstema

Handicapkonventionen i Beskæftigelse

Sagsfremstilling

Nedenstående notat er udarbejdet ved Byrådets temadag den 28. oktober 2015 med Handicaprådet.

Notatet beskriver forholdet mellem en aktiv beskæftigelsesindsats og hensyntagen til de handicappedes behov.

Gruppedrøftelse Handicap-temamøde: "Beskæftigelse"

Hvornår defineres man som handicappet? Er personer på fleksjob at betragte som handicappede?  ...ja, typisk, men der kan også være andre årsager! Svært med en fast definition på arbejdsmarkedet, hvor et handicap er en hindring i én type job, men ikke i en anden!

Der skal skabes så rummeligt arbejdsmarked som muligt - enten i form af socio-økonomisk virksomhed eller ved at lette virksomhedernes vilkår omkring at støtte op.

Er der loft på modtagernes kapacitet - kan virksomhederne blive ved med at tilbyde sig uden at få noget produktivt til gengæld? Nogle virksomheder er begyndt at arbejde med social bundlinje og økonomisk bundlinje, da de gerne vil tage et medansvar og opgøre værdien på andre parametre.

Vi har eksempler på folk med handicap, der er en kæmpe gevinst for virksomhederne.

Vi skal se på det fra kommunens og virksomhedernes synspunkt ...men det er en handicappolitik, vi skal udarbejde, og derfor skal vi især tage udgangspunkt i ambitionen om at give den handicappede et så normalt liv som muligt.

Vigtigt at rådgive omkring jobmuligheder, så jobmuligheden er afpasset det konkrete handicap og ikke blot en jobsituation for enhver pris.

Fint med mentorordninger ude på virksomhederne, så man kan støtte og vejlede den handicappede, hvilket giver en bedre oplevelse for alle parter.

Man skal være åben - og ærlig - omkring den handicappedes jobmuligheder, så man ikke risikerer dårlig oplevelse med efterfølgende lav selvrespekt.

Administrationen indstiller,

Sagsfremstilling

Orientering om eventuel ny lovgivning pr. 1. januar 2016 ved Bjarke Thomsen og HC Knudsen.

Administrationen indstiller,

Sagsfremstilling

Orientering om hovedresultaterne indenfor Beskæftigelsesområdet.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGTrivselsundersøgelseBeskæftigelse

Beslutningstema

Evaluering af døgnbehandling på Ringgården fremsættes til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkning.

Historik

Ingen bemærkning.

Sagsfremstilling

Hedensted kommune har i perioden fra 2012 til 2015 gennemført et projekt for borgere med samtidige alkoholproblemer og psykiske problemer, det der i det følgende benævnes dobbeltbelastede. Som et led i projektet har borgere i målgruppen været på døgbehandlingstilbuddet Ringgården. Samtidig har Rusmiddelcentrets ansatte gennemgået et kompetenceopbyggende forløb med henblik på at styrke indsatsen overfor dobbeltbelastede borgere.

Henvisningskriterierne for dobbeltbelastede borgere var:

• Alkoholmisbrug uden svært blandingsmisbrug af stoffer.
• At det mål borgeren ønskede at opnå ikke kunne nåes i ambulant regi.
• At motivationen for at opnå målet var stort.
• At der var tilstedeværelse af diagnosticeret psykisk lidelse eller stærk mistanke om en udiagnosticeret lidelse.
• Den psykiske lidelse måtte ikke være så svær (svær psykotisk lidelse), at borgeren ikke kunne passe ind i rammerne på Ringgården.

I alt 17 borgere har deltaget i projektet.

Rapportens konklusioner

Den borgergruppe, som kunne deltage i projektet om døgnbehandling på Ringgården - og som denne evaluering bygger på, er borgere, der er dobbeltbelastede. Det er derfor ikke givet, at de konklusioner, der drages i denne evaluering kan generaliseres til andre borgergrupper.

Men, det vi vil føre med os videre er: 

1. En del af borgerne havde ikke gavn af døgnbehandling. Det må give anledning til, ved visitation, at højne borgerens opmærksomheden på, hvad det kræver at gennemføre og at være i døgnbehandling
2. Omkring halvdelen af de borgere, der var af sted i døgnbehandling, vurderedes at have et godt udbytte af opholdet. Især kan fremhæves denne gruppes udvikling af evne til bedre at kunne håndtere sig selv og psykiske lidelser, hvilket var medvirkende til, at håndteringen af misbrugsproblematikkerne blev bedre.
3. Når der udarbejdes handleplan, giver dette anledning til, at vi skal blive langt mere opmærksomme på vigtigheden af, hvor meget en koordineret indsats på det sociale, misbrugsmæssige, psykiatriske og beskæftigelsesmæssige område gavner borgerne.

Der er i denne evaluering ikke fundet noget grundlag for, at kommunen får sekundære gevinster af at sende dobbeltbelastede borgere i døgnbehandling. Det ser ikke ud til, at borgerne kommer nærmere på arbejdsmarkedet, at de bruger sundhedssektoren mindre eller at de får mindre kontakt med sundhedsplejen i kommunen.

Efterskrift – oktober

I forhold til, hvor stort udbytte borgerne har af at være på Ringgården, ser der ud til at være en mulig positiv udvikling over tid. Der er en tendens til, at de personer, der af behandlerne vurderedes at have et stort eller rigtigt stort udbytte af behandlingsopholdet, var af sted senere i projektforløbet. Den sidste borger, som ikke er med i det statistiske data trukket først på sommeren 2015, som er kommet hjem fra Ringgården, har  haft et rigtigt stort udbytte af opholdet og er kommet hjem til at være dagligt i aktivering, i modsætning til alene at have mentor på, inden vedkommende tog af sted.

Om denne udvikling holder, og om den i så fald skyldes, at udvælgelsen af borgere, forarbejdet og motivationsarbejdet inden borgeren sendes af sted, udviklingen af samarbejdet med Ringgården undervejs eller efterbehandlingen er blevet bedre, er ikke til at sige ud fra de data vi for nuværende har adgang til.

Evalueringen gennemgås nærmere på udvalgets møde.

I forhold til kerneopgaven beskæftigelse har døgnbehandling på Ringgården potentiale for at understøtte den helhedsorienterede indsats og borgeres gradvise bevægelse mod beskæftigelse.

Kommunikation

Ingen bemærkning.

Lovgrundlag

Sundhedslovens § 141.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGRinggarden evaluering Oktober 2015

Beslutningstema

Statistik for Rusmiddelcentret fremlægges til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkning.

Historik

Ingen bemærkning.

Sagsfremstilling

På mødet fremlægges og gennemgås statistik for Rusmiddelcentret.

Kommunikation

Ingen bemærkning.

Lovgrundlag

Sundhedslovens kapitel 40.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGUFB nov. 2015 - statistik
• BILAGudgifter forsorgshjem 2011 - 2016

Beslutningstema

Fastlæggelse af rammer og tidsplan for udvalgenes arbejde med Geninvesteringspuljen.

Økonomi

Fremgår af sagsfremstilling.

Sagsfremstilling

Med aftalen om Budget 2016-2019 er det besluttet, at Geninvesteringspuljen introduceres i budget 2016, og at processen forankres i de enkelte udvalg.

Formålet med Geninvesteringspuljen er at fremme en omstilling af opgaveløsningen, så den i endnu højere grad rettes mod kerneopgaven og dermed de bevægelser, som borgerne skal opleve.

Puljen etableres som 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til 17,8 mio. kr., og udgør følgende beløb pr. udvalg i 2016:

(mio. kr.)

At processen forankres i udvalgene medfører, at udvalget

·         tilrettelægger sin egen proces indenfor de tidsmæssige rammer,

·         udpeger de områder indenfor udvalget, hvor midlerne skal frigøres,

·         definerer egne målsætninger eller pejlemærker for kerneopgavetransformationen, og

·         beslutter hvor og hvordan midlerne skal geninvesteres.

For at sikre den fornødne tid til frigørelse af midler samt forberedelse af selve geninvesteringen vil processen følge en cyklus, der forskydes et halvt år i forhold til kalenderåret. Tidsplanen vil være som følger:

Byrådet vil på temamøde i juni få en redegørelse for udvalgenes erfaringer for procesforløbet. Disse erfaringer vil indgå i afklaring af rammerne for næste cyklus. Byrådet får herudover en præsentation af de besluttede initiativer og udvalgenes forventninger til udbyttet i forhold til kerneopgaven og borgerens bevægelse.

Når første cyklus er gennemløbet vil byrådet ligeledes på temamødet i juni (første gang juni 2017) få forelagt udvalgenes opfølgning på, om målsætningerne er blevet realiseret.

Økonomichef Søren D. Carlsen deltager i sagens behandling.

Administrationen indstiller, 19. oktober 2015, pkt. 171:

At               udvalget godkender tidsplan og rammer for Geninvesteringspuljen i 2016

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 19. oktober 2015, pkt. 171:

Godkendt.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGGeninvesteringspulje 2016 Udvalget for beskæftigelse
• BILAGRessourceforløbsborgere - off. forsørgelse seneste 10 år.

Beslutningstema

Opsamling fra månedsmøderne   - Hvordan forventes regnskabet at holde i forhold til budgettet- Oktober måned 2015.

Bilag

• BILAGMånedsopfølgning byråd oktober 15.pdf

Beslutningstema

Der skal tages stilling til oprettelse af 4 ugers arbejdsmarkedsintroduktion for flygtninge.

Økonomi

Udgifteren for introduktionsforløb vil være 632.950,00 kr. i 2016 - der vil være mulighed for statsrefusion med 50 %.

Sagsfremstilling

Indsatsen for flygtninge har været drøfter tidligere i de 3 involverede udvalg, Fritid og fællesskab, Læring og Beskæftigelse. Der er besluttet en handleplan for integrationsindsatsen i Hedensted kommune i Byrådet den 27.05.2015.

Temagruppen for flygtninge har drøftet hvilke indsatser, man kan foreslå tages i brug og har bedt administrationen komme med et oplæg til politisk behandling.

Det er i Hedensted Kommune et mål i arbejdet med flygtninge i integrationsperioden, at alle indplaceres på beskæftigelsestrappen indenfor 96 timer efter, at de er boligplaceret i kommunen. Endvidere er det et mål, at den enkelte flygtning placeres så højt på trappen som muligt – og helst i virksomhedstilbud som ordinær ansættelse, ansættelse med løntilskud eller i virksomhedspraktik.

Der har vist sig at være en del udfordringer både for virksomhederne og for den enkelte flygtning i forhold til dette. Flygtningene har således generelt et meget ringe kendskab til det danske sprog og især til arbejdskulturen i Danmark. Der vil derfor med fordel, umiddelbart efter at en flygtning er boligplaceret i Hedensted Kommune, kunne etableres et fire ugers introduktionsforløb om arbejdsmarkedet.

Forløbet vil have et omfang af 37 timer om ugen. Der vil være løbende optag, og den enkelte flygtning vil begynde i forløbet umiddelbart og indenfor 96 timer efter boligplacering. Det første forløb kan begynde den 4. januar 2016.

Der skal være intensiv danskundervisning i halvdelen af timerne. Danskundervisningen skal være målrettet arbejdsmarkedet og skal gøre flygtningen i stand til at gøre sig forståelig overfor kollegaer og ledelse på arbejdspladsen samt til at forstå de mest gængse henvisninger mv. Kort og godt så skal undervisningen handle om virksomhedsdansk og ikke om dansk grammatik.

Behovet i virksomhederne for, at medarbejderen kan tale dansk, er generelt forskelligt, alt efter om der er tale om små eller store virksomheder. Det er således opfattelsen, at man i små virksomheder ofte kan klare sig med, at medarbejderen forstår en arbejdsinstruktion, og her kan engelsk eller sidemandsoplæring bruges. I større virksomheder kræves der ofte engelsk eller dansk som talesprog. Mange virksomheder har prøvet udenlandsk arbejdskraft med sprogvanskeligheder, og de er parate til gerne at ville rumme dette.

Ved jobs med kundebetjening eller relationer er dansk dog en forudsætning.

I den anden halvdel af timerne skal flygtningen deltage i undervisning om kulturen på arbejdsmarkedet i Danmark – og om at alle i Danmark skal arbejde for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Introduktionsforløbet vil kunne starte fra januar 2016.

Kommunikation

Behandles i Udvalget for Fritid og Fælleksskab, Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse den 30.11.2015 og Byrådet den 16. december 2015.

Lovgrundlag

Integrationsloven.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGINTRODUKTIONSFORLØB FOR FLYGTNINGE
• BILAGEksempel på ugeskema - job og liv oktober 2015 - brancher