Stillingtagen til Beredskabsplan for Hedensted Kommune.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Den eksisterende beredskabsplan for Hedensted Kommune er sidst revideret i 2013.
Det er aftalt med Beredskabsstyrelsen, at Byrådet behandler et udkast til overordnet beredskabsplan for Hedensted Kommune i januar 2019.
Kommuneledelsen drøftede den overordnede beredskabsplan på sit møde den 3. januar 2019.
Byrådet skal ved begyndelsen af hver byrådsperiode udarbejde en beredskabsplan, som skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Det er aftalt med Beredskabsstyrelsen at Byrådet i Hedensted Kommune vil behandle en overordnet beredskabsplan i januar 2019. Der foreligger nu et udkast til overordnet beredskabsplan som er udarbejdet efter et princip om at gøre planen så enkel som mulig.
Da Hedensted Kommune har fælles beredskab med Horsens Kommune er der også taget hensyn til ensartetheden i planen. Planen er således udarbejdet efter samme principper som Horsens Kommune.
Til den overordnede Beredskabsplan hører der nogle delplaner, actionscards, skabeloner og bilag. Disse forventes færdiggjort snarest muligt og senest medio 2019.
Processen med efterfølgende at forankre planen i organisationen vil foregå efter følgende tidsplan;
1. kvartal 2019:
2. kvartal 2019:
2-3. kvartal 2019:
Den nye plan bliver digital og lægges ind i systemet C3, hvilket giver store fordele ved både brug og efterfølgende vedligeholdelse.
Beredskabschef Dennis Ottesen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Efter byrådets behandling indsendes den overordnede beredskabsplan til Beredskabsstyrelsen, sammen med en udtalelse fra Beredskabschefen (kopi vedhæftet som bilag). Samtidig fremsendes en beskrivelse af processen med at få revideret delplanerne mv. i 2019.
Byrådet er jævnfør Beredskabsloven § 25 stk. 1 forpligtiget til at udarbejde en plan for kommunens beredskab. Ifølge beredskabslovens § 25 stk. 3 skal planen mindst 1 gang i hver valgperiode revideres og godkendes af Byrådet, og efterfølgende indsendes til Beredskabsstyrelsen.
at | den overordnede beredskabsplan for Hedensted Kommune godkendes. |
Indstilles godkendt.
En drøftelse og orientering af status og mål for erhvervsindsatsen.
Den 28. november 2018 besluttede Udvalget for Politisk koordination & Økonomi, at der skulle ske en omdannelse af det hidtidige Dansk ProduktionsUnivers i to dele: En privat del med konsulentydelser og en offentlig del med iværksætterunderstøttelse (Rugekassen). Samtidig skulle der ske en afvikling af det hidtidige Dansk ProduktionsUnivers.
I løbet af december og januar måneder er der arbejde med omdannelsen, og på mødet gives den aktuelle status på processen. I forbindelse med drøftelsen i udvalget i november måned blev det samtidig aftalt, at der efterfølgende skal ske en drøftelse af Hedensted Kommunes erhvervsindsats. Retningen for erhvervsindsatsen er i høj grad fastsat i de vækstmål der defineret, og i de fokusområder, der er beskrevet på Fokuslisten. På mødet ønskes en drøftelse af, om vækst- og fokuslistemålene stadig er gældende og om de eventuelt skal udvides.
Erhvervschef Carsten Steffensen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Vækst og Fokuslistemålene justeres hvis der foretages ændringer i disse.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
at | status for omdannelsen tages til efterretning, og |
at | det drøftes om målene for erhvervsindsatsen stadig er gældende og om de eventuelt skal udvides samt, en drøftelse af de aktiviteter der tænkes iværksat i arbejdet med erhvervsindsatsen. |
Status blev taget til efterretning. Målene forankres, indsatsen fastholdes.
Ansøgning om støtte til forebyggelsesprojekter i Udvalget for Social Omsorg
For de 2 projekter vil bevillingskorrektionerne samlet set i den berørte periode udgøre:
Byrådet godkendte den 27/6 2018 i sag nr. 102 rammerne for Den Ekstra Investeringsindsats (tidligere benævnt Den Sociale Investeringsfond). Formålet med Den Ekstra Investeringsindsats er at fremme initiativer, der via forebyggelse eller andre tiltag kan nedbringe kommunens udgifter.
Rammerne er beskrevet i vedlagte notat, hvor det bl.a. fremgår, at et projekt skal have en tilbagebetalingstid på 3-5 år, hvis projektet skal kunne opnå støtte fra Den Ekstra Investeringsindsats.
Udvalget for Social Omsorg godkendte i møde den 13/8-2018 i sag nr 62 to projekter, henholdsvis vedr. rygestop og indsats for sundhedsfremmende livsstil (benævnt "Vægt din sundhed"), og at udgifterne til projekterne skulle finansieres via en ansøgning til Den Ekstra Investeringsindsats.
På tidspunktet for udvalgets behandling af ansøgningerne var projekterne blevet kvantificeret i Skandia-modellen, der kan ses som en forløber for Socialministeriets SØM-model. Efter udvalgets møde er de to projekter blevet genberegnet i SØM-modellen (de to SØM-opgørelser vedlægges), ligesom projekternes forudsætninger og resultater er blevet drøftet med de berørte dele af organisationen.
I forbindelse med disse drøftelser er der foretaget visse præciseringer og korrektioner af de gjorte forudsætninger. Disse ændringer bevirker, at der ikke længere vil være en positiv nettoeffekt for kommunen af projektet vedr. "Vægt din sundhed" indenfor den tidshorisont, der er fastlagt i rammerne for Den Ekstra Investeringsindsats, hvorfor Kommuneledelsen anbefaler, at dette projekt ikke nyder fremme.
Projektet vedr. rygestop vil for perioden 2019-2024 have en positiv nettogevinst for kommunen på 393.489 kr. opgjort i beregnet nutidsværdi. Der henvises til figur 1 og figur 2 samt de ledsagende tabeller til figurerne i SØM-opgørelsen. Når effekterne i henholdsvis den regionale og statslige sektor også medregnes, kan nutidsværdien for den offentlige sektor samlet skønnes til 3.009.632 kr.
For så vidt angår projektet vedr. "Vægt din sundhed" vil der være et nettotab for kommunen på -245.266 kr. i projektperioden opgjort i nutidsværdi. Til forskel fra kommunen har regionen stor økonomisk fordel af projektet, så der samlet set for kommune, region og stat under ét er en positiv nettonutidsværdi på 3,7 mio. kr. (se figur 1 og 2 samt ledsagende tabeller)
I de to vedlagte ansøgningsskemaer gives der et overblik over projekternes interessenter og projekternes effekter og økonomiske forhold, herunder en angivelse af de kontoområder, hvor udgiften afholdes og hvor gevinsten skal udmøntes. For begge projekters vedkommende vil indkomstoverførsler og sundhedsydelser blive reduceret som følge af den forebyggende indsats.
Beregninger i SØM-modellen baseres i videst mulig omfang på konstateret evidens fra tilsvarende eller sammenlignelige projekter, men må også i et vist omfang baseres på egne skøn. Selvom modelberegningens resultater således hviler på rimeligt valide sammenhænge mellem indsats og konsekvens, kan der godt stilles spørgsmål til resultaterne - både i forhold til succesraten men også i forhold til implementeringshastighed. Det skal derfor for god ordens skyld nævnes, at Beskæftigelse i forhold til begge projekter er enig i, at initiativerne vil have en gunstig effekt på borgernes helbredstilstand, men omvendt udtrykker tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at opnå de beregnede besparelser på indkomstoverførsler og sundhedsydelser på så kort sigt.
at | udvalget drøfter de to projekter, idet Kommuneledelsen anfører, at det kun er projektet vedrørende rygestop, der opfylder kriteriet vedrørende positiv nutidsværdi indenfor tidshorisonten |
at | udvalget tager stilling til ansøgning om finansiering fra Den Ekstra Investeringsindsats, og |
at | udvalget som følge heraf godkender de eventuelle bevillingsmæssige korrektioner, der samlet set er anført under "Økonomi" |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indsatsen (rygestop) med positiv nutidsværdi som angivet i retningslinierne iværksættes.
Indsatsen " Vægt din sundhed" søges gennemført via andre initiativer, herunder arbejdet med "Det gode liv" og i Udvalget for Social Omsorg.
Lars Bro tager forbehold for gennemførslen af indsatsen "Rygestop".
Stillingtagen til omrokering i Børn- og Ungeudvalget.
På det konstituerende møde i december 2017 blev følgende personer udpeget som Byrådets repræsentanter i Børn- og Ungeudvalget. Som medlem af udvalget:
Hanne Grangaard (A) og Jeppe Mouritsen (V)
Som suppleanter i udvalget;
Mette Juhl (A) og Merete Skovgaard Jensen (V)
Børn & Ungeudvalget har bestemt at Hanne Grangaard er formand.
Grundet jobskifte foreligger der et ønske fra Hanne Grangaard om at træde ud af Børn og Ungeudvalget. Liste A indstiller at Mette Juhl indtræder som fast medlem af Børn og Ungeudvalget istedet for Hanne Grangaard fra 1. februar 2019. Liste A indstiller endvidere at Liselotte Hillestrøm bliver ny suppleant i udvalget.
I henhold til Lov om Retssikkerhed og Administration vælger Børn- og Ungeudvalget selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af Byrådet/kommunalbestyrelsen. Udvalget skal derfor vælge ny fungerende formand fra 1. februar 2019.
I henhold til Lov om Retssikkerhed og administration § 20 vælger Børn- og unge udvalget selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen (se bilag)
at | Hanne Grangaard udtræder af Børn- og Ungeudvalget fra 1. februar 2019 |
at | Mette Juhl indtræder som fast medlem af Børn-og Ungeudvalget fra 1. februar 2019 |
at | Liselotte Hillestrøm indtræder som ny suppleant i Børn- og Ungeudvalget fra 1. februar 2019 |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Der skal tages stilling til medlemsskab af Balance Danmark - en sammenslutning af kommuner, virksomheder og organisationer, der blandt andet arbejder for et bedre kommunal udligningssystem.
Et medlemskab af Balance Danmark koster for kommuner med mere end 20.000 indbyggere 50.000 kr. om året i kontingent.
Balance Danmark er en ny organisation, som er lavet af stifterne af "Danmark på vippen".
På Byrådets dialogmøde den 3. december 2018 præsenterede formand Kim Ruberg tanker og formål med sammenslutningen.
Balance Danmark er partipolitisk uafhængig organisation, der vil bidrage til udviklingen af et sammenhængende Danmark ved at lave løsningsorienterede analyser om vækst og udviklingsmuligheder,
som styrker hele landet.
Balance Danmark vil særligt arbejde for
- En ny, fair og gennemsigtig udligningsordning
- Flere uddannelser udenfor de fire store byområder
- Strategisk flytning af statslige arbejdspladser
- Investeringer i fysisk og digital infrastruktur
Det skal ske via analyser, politiske møder, debatter og arrangementer. Balance Danmark kan også lave opgaver for medlemmerne (hvis det er foreneligt med Balance Danmarks formål) eksempelvis analyser, baggrundsinformation og debatindlæg.
Læs mere i bilagene "Mål og Strategibeskrivelse" og det korte opsummerende notat "Info fra Balance Danmark til Hedensted Kommune".
I relation til det første af de fire emner - udligning - har Hedensted Kommune jo siden 2008 samarbejdet med Skanderborg, Silkeborg, Odder, Favrskov og Syddjurs Kommuner i sammenslutningen RimeligUdligning.nu. Det samarbejde fortsætter uanset eventuelt medlemsskab af Balance Danmark. De to sammenslutninger vil således supplere hinanden.
Af øvrige sammenslutninger, der arbejder for en bedre udligning, kan nævnes Stop forskelsbehandling, Bedre Balance, Staten i hele Danmark, Nordjyske kommuner og Landdistrikternes Fællesråd.
Hvis der tages beslutning om medlemsskab, skal der naturligvis gives besked om det til Balance Danmark.
at | medlemsskabet af Balance Danmark drøftes. |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Det foreslås, at Hedensted Kommune søger optagelse i Balance Danmark.
Medlemskabet genvurderes om et år.
Det skal tages stilling til meddelelse af kommunegaranti for lån på 9 mio. kr. optaget af Hedensted Fjernvarme til udbygninger på forsyningsområdet.
Ingen konsekvenser såfremt Hedensted Fjernvarme overholder betalingerne på lånet.
Lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på 0,4 % af den garanterede restgæld svarende til 36.000 kr. ved en restgæld på 9 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Hedensted Fjernvarme har den 21. december 2019 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti til følgende projekter i forbindelse med store anlægsinvesteringer som følge af udbygning af forsyningsområdet:
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning omkonventeres til et serie-, annuitets- eller indekslån med løbetid på højest 30 år.
Det kommunegarantede lån må udgøre 9 mio. kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, hvis disse er mindre end 9 mio. kr.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelse af garantier m.v. blandt andet § 2, stk. 1, nr. 5 og § 10 stk. 1.
at | ansøgningen om kommunegaranti på op til 9 mio. kr. imødekommes |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Drøftelse af tilsagn fra Erhvervsministeriet om nye sommerhusområder
Ingen bemærkninger
Byrådet besluttede den 27. september 2017 at søge om andel af kvote til sommerhuse.
Erhvervsministeriet har den 20. december 2018 givet tilsagn om, at der kan opføres 194 sommerhuse.
Kommunen har oprindelig søgt om at opføre sommerhuse følgende steder: 1 område ved Klakring og 2 forskellige områder ved As, jvf. vedlagte kort. For at områderne kan udnyttes, skal der forinden udarbejdes et landplandirektiv for de berørte områder. Erhvervsministeriet beder derfor om en disponering/prioritering af de 3 områder.
Administrationen foreslår, at alle 3 områder indgår.
Erfaring fra bl.a. parcelhusudstykninger viser, at der skal afsættes betydelige arealer til LAR (Lokal håndtering Af regnvand). Dette fordrer arealer til nedsivning og åbne kanaler. Samtidig kan det være attraktivt med en mere åben udstykning med stor afstand mellem parcellerne. Samme princip, som der mange steder anvendes ved vestkysten. Denne form kan være mere attraktiv end de traditionelle "stempeludstykninger".
Der vil til mødet foreligge et forslag til disponering af alle 3 områder med placering af de 194 sommerhuse.
Chef i Fritid & Fællesskab Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af sagen i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
at | alle de 3 områder inddrages som kommende sommerhusområder og |
at | udvalget drøfter den fremsendte disponering |
De 3 områder forsøges inddraget, og der arbejdes videre med den foreslåede disponering.
Godtgørelse af udgifter ved håndtering af jordforurening.
Merudgiften til bortskaffelse af jord udgør 548.000 kr. eksklusiv moms. Grundkøbesummen udgør 8.167.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi behandlede sagen på sit møde den 22. oktober 2018, hvor det blev besluttet at udsætte sagen med henblik på, at der udarbejdes et forslag til principielle retningslinier for sådanne tilfælde.
Boligselskabet Juelsminde Halvøens Almene Boligselskab har overtaget den tidligere dyrskueplads ved Strandhusevej/Petersmindevej i 2017. På området er der ved at blive opført 33 almene boliger.
Parcellen er solgt som råjord, idet boligselskabet selv skal foretage byggemodning. Boligselskabet har dog konstateret, at grundens bæreevne var meget dårlig, hvorfor det har været nødvendig med omfattende ekstrafundering, der har kostet ca. 1,2 mio. kr. ekstra. Ved udgravning til de nye boliger blev der samtidig fundet en del affald i form af asfaltrester og byggeaffald. Området har tilsyneladende været anvendt som kommunal deponeringsplads, hvilket ikke var kendt ved indgåelse af salgsaftalen. Det vides ikke, hvornår deponiet er sket, men skønnes at være sket før 1990, så forholdet skal reguleres via miljøbeskyttelsesloven, hvoraf det generelt fremgår, at den ansvarlige for en fourening skal fjerne dette. En tidligere ansat ved Juelsminde kommune har bekræftet, at arearet tidligere er blevet "bundsikret" via tilkørsel af mursten/brokker m.v.
Det har været nødvendigt for boligselskabet at fjerne en del af materialet, mens andet er indbygget i et voldanlæg. Den totale merudgift til klargøring af grunden til byggeri udgør derfor ca. 1,75 mio. kr.
Da deponiet er formentlig er sket i 1960'erne er forholdet ikke reguleret efter jordforureningsloven, men skal håndteres efter miljøbeskyttelsesloven.
I den konkrete sag har kommunen tre roller: Sælger af en forurenet grund, Myndighed, som skal give påbud til Forureneren. Hvis forureneren ikke kan findes, er det ejerens ansvar selv at rense op - uden at kunne drage sælger til ansvar. I den konkrete sag er det den tidligere Juelsminde sognekommune, som er forureneren. Arealet har været i kommunalt eje gennem de seneste 50 - 60 år.
Den nye Hedensted kommune er ansvarlig for handlinger foretaget i de gamle kommuner - herunder sognekommuner fra før 1970.
I forlængelse af udvalgets beslutning den 22. oktober 2018 er der rettet forespørgsel til Vejle og Horsens kommune om praksis. Vejle kommune har ikke haft tilfælde med solgte parceller med bygningsaffald. Horsens har haft et enklet tilfælde, hvor kommunen valgte at holde grundkøber skadeløs. I sidstnævnte tilfælde stammede affaldet fra den tidligere ejer (landmand), som havde opfyldt området med almindeligt landbrugsaffald).
Hedensted kommune har tidligere ydet kompensation ved forurening af en boligparcel til 6 enheder, som stammer fra tidligere kommunal virksomhed. Det drejer sig om areal i Lindved, hvor der administrativt er ydet fuld kompensation for et beløb på 317.200 kr.
På Skiltemagervej (erhvervsområde) er der givet fuld kompensation for fjernelse af fundamentrester, der stammer fra hus, der blev nedrevet for 15 år siden. Nedrivningen blev foretaget af kommunen, men blev ikke korrekt udført. Udgiften var 50.000 kr., som blev fradraget købesummen.
På den baggrund foreslås følgende retningslinier:
1. Affald, der kan henføres til kommunal virksomhed: Kommunen afholder omkostninger ved fjernelsen.
2. Affald, hvor skadevolder ikke kan findes: Der optages individuelle forhandlinger.
Ovennævnte retningslinier vil fremover indgå i udbudsmaterialet ved fremtidige udbud af storparceller.
Chef for Fritid & Fællesskab Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
at | kommunen tilbyder at dække en del af udgiften til jordforureningen med 548.000 kr. eksklusiv moms |
at | beløbet foreslås finansieret af kassen |
Indstilles godkendt.
Godkendelse af Skema A til opførelse af 56 nye almene boliger Solsiden i Juelsminde
Projektet vil koste 101 mio. kr., der er sammensat således:
Grundudgifter 21,3 mio. kr.
Entreprenør 69,3 mio. kr.
Omkostninger 10,4 mio. kr
101,0 mio. kr.
Finansiering:
Realkreditlån 90,9 mio. kr.
Kommunalt indskud 8,1 mio. kr.
Beboerindskud 2,0 mio. kr.
101,0 mio. kr.
Kommunen skal indskyde 8.080.000 kr som grundkapital.
Beløbet finansieres via køb og salg af det berørte areal, idet der kan forventes en avance, der svarer til indskudsbeløbet.
Herudover skal der ydes kommunegaranti på 63 mio. kr. Heraf yder staten regaranti for 36 mio. Garantien påvirker ikke den kommunale låneramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Lejerbo ønsker at opføre 56 boliger på Solsiden i Juelsminde. Projektet ligger indenfor lokalplanområdet 01.b23.01, hvor der i forvejen er opført 6 punkthuse i form af etageboliger i form af ejerlejligheder.
Nærværende projektet omfatter 3 punkthuse i 4 etager med i alt 56 boliger og vil de sidste punkthuse i den planlagte bebyggelse på i alt 9 huse. Der er tidligre givet tilladelse til opførelse af disse sidste 3 punkthuse, men som følge af finanskrisen blev projektet ikke realiseret. Adresserne er Kystvej 27,29 og 31. Der er på parcellen allerede bygget et underjordisk garageanlæg, som boligselskabet overtager.
Boligerne bliver fordelt på 2,3 og 4 rums boliger med en gennemsnitstørrelse på 89,3 kvm, jvf nedstående
Ruminddeling | Antal boliger |
2-rums boliger | 12 stk |
3-rums boliger | 32 stk |
4-rums boliger | 12 stk |
I alt | 56 boliger |
Huslejen anslås til ca 1.000 kr/kvm i årlig leje, svarende til 7.500 kr/md for en bolig på 90 kvm.
Lov om almene boliger
at | skema A til opførelse af 56 almene boliger godkendes og |
at | kommunen giver tilsagn om indskud på 8,1 mio. kr. til Landsbyggefonden og |
at | der ydes kommune/statsgaranti på 63,0 mio. kr. |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Udvalget tilkendegiver samtidig, at man ønsker større lejligheder end det foreslåede.
Byrådet skal tage stilling til godkendelse af Skema B til opførelse af 42 familieboliger i Tørring Midtby.
Den samlede udgift i skema B andrager 80.554.000 kr.
Hedensted kommune skal afholde 10 % i kommunal indskudskapital svarende til 8.055.000 kr. Differencen i forhold til skema A beløber sig til 133.000 kr., som vil forfalde kort efter en godkendelse af skema B. Der søges om tillægsbevilling på 133.000 kr. finansieret af restbudget i 2018 til indskud i Landsbyggefonden.
Der søges om kommunal lånegaranti på 41.768.000 kr., som er den del af realkreditlånet på 70.888.000 kr., der er udover 60% af ejendommens værdi. Dette er en forøgelse på 1.174.000 kr. i forhold til skema A. Den kommunale lånegaranti vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet godkendte skema A på byrådsmødet den 25. oktober 2017.
Byrådet godkendte salg af areal til almene boliger i Tørring-Punkt huse den 25. april 2018.
Domea har med baggrund i lokalplanen for området udarbejdet projekt for 4 punkthuse med i alt 42 familieboliger. Der bliver 4 lejlighedstyper på 3 og 4 rumsboliger med en gennmsnitsstørrelse på 96 m2. Alle lejligheder får altan.
Huslejen vil blive på 940 kr./m2, svarende til ca. 7.500 kr. pr. måned eksklusiv forbrug.
Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i byen, og boligerne forventes udlejet meget hurtigt.
Projektet er en del af masterplanen for Tørring.
I skema A godkendte byrådet en samlet udgift på 79.218.000 kr., som nu søges øget til 80.554.000 kr. Differencen på 1.336.000 kr. skyldes ændring i satsen fra 2017 til 2018 i maksimumbeløbet for støttet byggeri pr. m2 boligareal, som fastsættes af Landsbyggefonden. Det er op til byrådet at beslutte, hvilken sats der skal anvendes.
I skema A godkendte byrådet den 25. april 2018 en kommunal indskudskapital på 7.922.000 kr., i skema B beløber den sig til 8.055.000 kr., hvor differencen i forhold til skema A på 133.000 kr., foreslås finansieret af restbudget i 2018 til indskud i Landsbyggefonden.
Nu forventes byggeriet påbegyndt maj 2019 og færdiggjort i juni 2020. Ved skema A blev byggeriet forvendet påbegyndt foråret 2018 og færdiggjort i løbet af 2019.
Boligselskabet ansøger om godkendelse af skema B med tilhørende lånegaranti og indskudskapital.
Domea orienteres om beslutningen.
Lov om almene boliger m.v.
Lov om kommunernes styrelse §§ 40 og 41.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
at | Skema B for opførelse af 42 almene boliger godkendes med maksimumsatser for 2018 |
at | der ydes indskudskapital på i alt 8.055.000 kr., hvor det yderligere beløb på 133.000 kr. finansieres af restbudget i 2018 til indskud i Landsbyggefonden |
at | der gives tilsagn om lånegaranti på 41.768.000 kr. |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Drøftelse af anvendelse af nedrivningspulje.
Der er for 2019 afsat 3,0 mio. kr. til nedrivning af boliger. m.v. Herudover kan der forventes 4 - 500.000 kr. i støtte fra staten. Beløbet er ikke udmeldt endnu.
Der søges anlægsbevilling på 3 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet har den 28. april 2016 drøftet udmøntningen af puljebeløbet.
På baggrund af Byrådets seneste behandling af sagen i 2016 arbejdes der nu efter følgende retningslinier:
Ovenstående er nærmere beskrevet i bilag.
Chef for Fritid & Fællesskab Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
at | udvalget drøfter, hvorvidt der skal justeringer i den nuværende praksis og |
at | der meddeles anlægsbevilling. |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i behandlingen af punktet.
Indstilles godkendt.
Drøftelse af serviceeftersyn af integrationsindsatsen samt stillingtagen til, om denne giver anledning til justeringer af integrationsindsatsen.
Den 30. maj 2018 godkendte Byrådet en henvendelse fra Kristendemokraterne om at give integrationsindsatsen et serviceeftersyn. Den 29. august 2018 godkendte Byrådet et kommissorium for serviceeftersyn af integrationsindsatsen.
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen er bygget op efter overskrifterne i kommissoriet (se bilag);
1. Lovgivningen på området contra Hedensted Kommunes indsats
2. Tal på andel af borgere, som er i beskæftigelse eller selvforsørgende 12 måneder efter ankomsten
3. Opdatering af eksisterende evaluering med;
4. Repatriering (når flygtninge og indvandrere frivilligt vælger at flytte permanent tilbage til deres tidligere hjemland eller opholdsland)
5. Kvalitative data ved hjælp af progressionsmåling og interviews
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen afsluttes i afsnit 6 med data og oplysninger fra 2 nyligt udgivne rapporter fra henholdsvis Cevea og Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Til rapporten er vedhæftet bilagene 1-5.
Serviceeftersynet af integrationsindsatsen viser en række positive tendenser samt forskellige indspark til reflektion:
Tallene i rapportens afsnit 2 og 3.1 viser, at Hedensted Kommune hen over årene er blevet bedre til at få flygtninge i beskæftigelse eller selvforsørgelse. Tallene viser vi er på vej i henhold til det overordnede mål, Byrådet har sat om, at "Borgere i integrationsperioden kommer i ordinær beskæftigelse så hurtigt som muligt og dermed bliver selvforsørgende".
Rapporten viser, at der arbejdes aktivt med forskellige metoder som trivselsundersøgelse og progressionsmålinger.
Trivselsundersøgelsen på skolerne:
Denne viser, at det går godt med den faglige trivsel blandt de tosprogede børn. Denne er højere end hos de dansksprogede elever. Bemærkselsesværdigt er det, at selvom antallet af flygtninge er steget markant i 2015 og 2016 er trivslen blandt børnene også steget.
Trivselsundersøgelsen er en metode, man arbejder med, henimod det overordnede mål, byrådet satte i 2015 om at skabe "ressourcestærke børn og unge, der som følge af god integration i institution og skoler, på lige fod med danske børn, vil kunne bidrage til at bære forsørgerbyrden i samfundet på længere sigt".
Progressionsmålinger:
Arbejdet med progressionsmålinger er udviklet af Hedensted Kommune og er beskrevet i rapporten. Metoden medvirker til at skabe klarhed og tydelighed om integration/forventninger mellem borger og sagsbehandler. Metoden understøtter det overordnede mål, Byrådet har sat om, "at skabe aktive medborgere, som vil forsørge sig selv samt være en aktiv del af de lokalsamfund, de er part i".
Kvalitative indspark fra forskellige interessenter:
Hedensted Kommune samarbejder med flere interessenter om integrationsindsatsen og derfor indeholder serviceeftersynet også nogle få kvalitative indspark fra disse til reflektion (se bilag 3.1,3.2,3.3).
Repatriering:
Serviceeftersynet viser, at ikke særlig mange har benyttet sig af muligheden for repatriering.
Nyligt afsluttede landsdækkende undersøgelser:
Sidst i rapporten er angivet nogle indspark fra 2 nyligt afsluttende landsdækkende undersøgelser om henholdsvis;
Administrationen indstiller, 15. januar 2019, pkt. 1:
at serviceeftersynet drøftes, herunder
at det drøftes om serviceeftersynet giver anledning til justeringer af integrationsindsatsen.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 15. januar 2019, pkt. 1:
Fremsendes til drøftelse i Byrådet
Ingen bemærkninger
Servicetjekket er udarbejdet på baggrund af Byrådets beslutninger 30. maj og 29. august 2018.
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt ( fremsendes til Byrådets drøftelse).
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 9,5 mio. kr. samt udbudsform i forbindelse med opførelsen af Stenderup Multihal.
Der er afsat 9,5 mio. kr. til idrætsfaciliteter ved Stenderup Skole i investeringsoversigten for 2019.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Et flertal i Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 at afsætte 9,5 mio. kr. til etablering af idrætsfaciliteter ved Stenderup Skole i form af en boldhal omfattende 3 badmintonbaner, 2 omklædningsrum, musiklokale til skolen, mødelokale samt depoter.
Boldhallen placeres og bygges, således det i givet fald er muligt senere at udvide den til en "traditionel" hal på 20 m x 40 m.
Umiddelbart efter byrådsbeslutningen i oktober blev der indkaldt til et byggeudvalgsmøde. Til dette møde blev også inviteret repræsentanter fra den arbejdsgruppe, der tidligere på året havde arbejdet med at etablere en selvejende institution, der kunne stå for opførelse og drift af en hal (20 m x 40 m) ved Stenderup Skole.
På mødet var der enighed om at udvide byggeudvalget med 2 repræsentanter fra denne arbejdsgruppe med henblik på at styrke lokalsamfundets indflydelse på udformningen af byggeriet.
Efterfølgende er der blevet afholdt 2 byggeudvalgsmøder, og processen er nu kommet så langt, at et kommende udbud er ved at blive planlagt.
Da der er tale om et "standardbyggeri" af en hal, som flere firmaer har specialiseret sig i, anbefaler byggeudvalget af prismæssige årsager, at byggeriet undtagelsesvist udbydes i totalentreprise, og at 4-5 firmaer inviteres til at byde herpå.
Udbud og projektering af arbejdet vil foregå hen over foråret med forventet byggeopstart inden sommerferien, således lokalerne kan tages i brug efter årsskiftet 2019/20.
Byggeudvalget er enige om, at projektet skal betegnes Stenderup Multihal.
Administrationen indstiller, 14. januar 2019, pkt. 3:
at arbejdet udbydes i totalentreprise
at der meddeles en anlægsbevilling på 9,5 mio. kr.
Udvalget for Læring, 14. januar 2019, pkt. 3:
Godkendt.
Byggeudvalget skal orienteres om Byrådets beslutning.
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 12 mio. kr. til ombygning og renovering af Stenderup Skole.
Der er i investeringsoversigten for 2018 og 2019 afsat 6 mio. kr. hvert år. Beløbet afsat i 2018 søges overført til 2019.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Da der er kommet en afklaring på, hvordan idrætsfaciliteterne ved Stenderup Skole skal udbygges, kan den planlagte ombygning og renovering af skolen igangsættes i henhold til den helhedsplan, der blev udarbejdet i efteråret 2017.
Byggeudvalget har afholdt møde herom, og det blev besluttet at give helhedsplanen et serviceeftersyn, der muligvis vil give nogle mindre ændringer, men hovedprincipperne bag skolens fremtidige disponering ligger fast:
Ombygningen og renoveringen af Stenderup Skole vil blive udbudt i fagentrepriser.
Projekteringstiden varer ca. 6 måneder, således ombygningen og renoveringen kan forventes opstartet efteråret 2019.
Administrationen indstiller, 14. januar 2019, pkt. 4:
at der meddeles en anlægsbevilling på 12 mio. kr.
Udvalget for Læring, 14. januar 2019, pkt. 4:
Godkendt.
Byggeudvalget orienteres om Byrådet beslutning.
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Godkendelse af kvalitetsstandarder 2019.
Byrådet skal godkende serviceniveauet på personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83a og § 83, samt vedligeholdelsestræning efter § 86 en gang årligt. Disse står beskrevet i Kvalitetsstandarderne. Indsatserne i Kvalitetsstandarderne omfatter både senior og voksenhandicapområdet.
Der er lavet redaktionelle rettelser i kataloget, som ikke har betydning for serviceniveauet. Der er lavet følgende faktiske ændringer/ tilføjelser:
§ 82 er en ny lov pr. 1. januar 2018. Den giver kommunen mulighed for at henvise til individuelle forløb og gruppeforløb, forud for en vurdering om borgeren har behov for støtte efter § 85. Mulighederne i den lovgivningsmæssige ændring er indarbejdet i kvalitetsstandarderne og organisatorisk ved etablering af flere tilbud i Mestringsenheden.
Kørsel til daghjem: Alle borgere visiteres til daghjem som et aktivitets- og samværstilbud. Kommunen afholder udgiften til transport til og fra daghjemmet. Tidligere har borgerne haft en egen betaling, i det tilbuddet alene blev visiteret med et aflastende formål.
Kommunen har mulighed for ved visse tilbud at opkræve en egen betaling. På udvalgsmøde i februar drøfter udvalget mulighederne og takster.
Udvalget 1. behandlede forslag til kvalitetsstandarder 2019 på udvalgsmøde den 3. december 2018, hvor kvalitetsstandarderne blev sendt i høring ved Seniorrådet og Handicaprådet.
Handicaprådet behandlede sagen på møde den 10. december 2018, hvor der ikke var bemærkninger til kvalitetsstandarderne.
Seniorrådet behandlede sagen på møde den 12. december 2018. Høringssvar er vedhæftet som bilag.
Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking deltager ved punktet.
Administrationen indstiller, 14. januar 2019, pkt. 5:
at kvalitetsstandarderne sendes til godkendelse i Byrådet.
Udvalget for Social Omsorg, 14. januar 2019, pkt. 5:
Indstilling godkendt.
Fraværende: Bent Poulsen
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til indførelse et fast årligt affaldsgebyr, som forenkler de kommunale institutioners betaling for brug af genbrugsstationerne.
Gebyret forventes at give en årlig indtægt på 262.350 kr. eksklusiv moms til affaldsområdet, og en tilsvarende udgift for de kommunale institutioner, der bliver opkrævet gebyret. De kommunale institutioner har i 2018 betalt 75.000 kr. for brug af genbrugsstationerne.
Gebyret er fastsat efter 'hvile i sig selv'-princippet og er derfor beregnet på baggrund af prisen, på erhvervbrugernes gebyr, for hvert enkelt besøg på genbrugsstationerne. Hyppigheden, af de kommunale institutioners besøg på genbrugstationen, er vurderet ud fra de kommunale institutioners besøg i 2018. Det forventes, at de øgede indtægter dækker omkostningerne på genbrugsstationerne ved øget besøg af de kommunale institutioner.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udrulningen af projektet 'Fej For Egen Dør' gik i gang i 2017 som et forgangsprojekt, da Hedensted Kommune ville sikre, at de interne institutioner kildesorterer i overenstemmelse med lovgivningen - inden indførelse af en henteordning med kildesortering ved borgerne.
Efter indførelsen af betaling pr. besøg på genbrugsstationerne for virksomheder, har de kommunale institutioner haft problemer med betalingsformen, da denne sker via betalingkort.
Det foreslåes derfor, at der indføres et fast årligt gebyr for de kommunale institutioners brug af genbrugsstationerne, udmøntet gennem en bringeordning.
Ved indskrivelse af bringeordningen i Hedensted Kommunes erhvervsregulativ, ensrettes institutionernes kildesortering af affald, i overenstemmelse med det eksisterende projekt 'Fej For Egen Dør'.
De interne institutioner er gennemgået på baggrund af p-nummer. Institutioner, som ikke forventes at generere affald, som er muligt at kildesortere, vil blive frasorteret og bliver ikke opkrævet gebyr.
Administrationen indstiller, 15. januar 2019, pkt. 8:
at der indføres et fast årligt gebyr på 3.094 kr. (inklusiv moms) for de kommunale institutioners brug af genbrugsstationerne, og
at der igangsættes udarbejdelse af et nyt regulativ for erhvervsaffald.
Udvalget for Teknik, 15. januar 2019, pkt. 8:
Godkendes
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK 1121 af 3. september 2018, § 48 stk. 1
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.. LBK 1753 af 27. december 2018, § 8 stk. 2
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1117, for boligområde ved Thyras Vænge i Lindved, skal sendes i fornyet høring. Samtidigt skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget. Dertil skal Byrådet tage stilling til om beslutningskompetencen, til den endelige vedtagelse af planen, skal uddelegeres til Udvalget for Teknik.
Ingen bemærkninger.
Byrådet besluttede den 30. maj 2018 at sende lokalplanforslaget i 4 ugers høring.
PKØ besluttede den 20. august 2018, i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen, at der skal indarbejdes en ny vejadgang fra Sindballevej. Dagsordenspunktet udgik fra Byrådsmødet den 29. august 2018.
Lokalplan nr. 1117 har til formål at muliggøre opførelsen af tæt-lav bebyggelse inden for lokalplanområdet.
Med lokalplanen sikres en byudvikling med boliger, opført ud fra en samlet bebyggelsesplan med adgang til et fælles stisystem, som forbinder lokalplanområdet, og de tilstødende boligområder, med resten af byen.
Der lægges vægt på håndtering af regnvand inden for lokalplanområdet, hvor overfladevandet skal håndteres lokalt og indgå som et rekreativt element.
Der er i lokalplanforslaget indarbejdet en vejadgang til lokalplanområdet fra Sindballevej. Vejadgangen skal ligeledes vejforsyne fremtidige udstykninger nord for lokalplanområdet. Lokalplanens indhold er blevet tilpasset den nye vejadgang. Der er blandt andet tilføjet et nyt delområde, som omfatter stamvejen. Derudover er lavet redaktionelle rettelser.
Lokalplanen kan ses her:
http://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=458
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder, i perioden fra den 19. marts til den 9. april 2018, haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering. VejleMuseerne har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i lokalplanens redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 15. januar 2019, pkt. 1:
at forslag til lokalplan 1117 fremlægges i 4 ugers offentlig høring.
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig.
at beslutningskompetencen, til den endelige vedtagelse af planen, uddelegeres til Udvalget for Teknik.
Udvalget for Teknik, 15. januar 2019, pkt. 1:
Indstilling godkendt
Lokalplanen har været i høring fra den 7. juni til den 5. juli 2018. I forbindelse med høringen indkom der bemærkninger, som har medført at vejadgangen ændres. Der er derfor udarbejdet et nyt lokalplanforslag.
Lokalplanen tager udgangspunkt i principperne fastsat i den eksisterende lokalplan for området, lokalplan 98.
Planforslaget offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Godkendelse af takster for Hedensted Spildevand i 2019.
Vandafledningsafgiftens udvikling de seneste 8 år:
År | Takst pr. m3 inklusiv moms |
2019 | 46,25 Kr. |
2018 | 42,50 kr. |
2017 | 41,25 kr. |
2016 | 40,62 kr. |
2015 | 40,00 kr. |
2014 | 37,50 kr. |
2013 | 31,25 kr. |
2012 | 48,00 kr. |
Byrådet har senest godkendt takster for 2018 for Hedensted Spildevand A/S den 20. december 2017.
Hedensted Spildevand A/S fremsender takster for 2019 for spildevandsområdet til Byrådets godkendelse. Byrådets rolle er begrænset til en legalitetskontrol. Med en legalitetskontrol kan Byrådet alene påse, om taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Taksterne er godkendt af bestyrelsen for Hedensted Spildevand. Vandafledningsbidraget vurderes at være fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Administrationen har derfor ingen bemærkninger og anbefaler, at taksterne godkendes.
Takstbladet indeholder udover vandafledningstaksten også andre takster i relation til spildevandsområdet og kan i sin helhed ses i bilag til dagsordenen.
Administrationen indstiller, 15. januar 2019, pkt. 5:
At udvalget anbefaler byrådet at godkende taksterne.
Udvalget for Teknik, 15. januar 2019, pkt. 5:
Anbefales godkendt
Beslutningen meddeles Hedensted Spildevand.
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., LBK nr. 633 af 7. juni 2010, § 3
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Beslutning om ekspropriering af et areal til beskyttelse af vandboring tilhørende Glud Vandværk
Ingen. Alle udgifter ved overtagelse betales af Glud Vandværk
Glud Vandværk ønsker at sikre eksisterende boring mod nedsivning af pesticider m.v. Dette kan ske via overtagelse af et areal på ca. 2 ha., hvor kildepladsen til grundvandet findes. Dette areal ligger umiddelbart øst for Vandværket, og kan gennem ejerskabet skabe sikkerhed for, at der på arealet ikke benyttes spøjtemidler m.v.
Vandværket beder om, at Hedensted Byråd vil ekspropriere arealet til fordel for vandværket.
Dette er muligt i henhold til Vandforsyningslovens § 37 , hvorefter der til fordel for en almen vandforsyning, når almenvellet kræver det, ved ekspropriation kan erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil.
Administrationen indstiller, 15. januar 2019, pkt. 2:
at anmodning fra Glud Vandværk om ekspropriation af 2 ha af matr nr. 13 e, Østrup by, Glud efterkommes, således
at der træffes beslutning om, at ekspropriere arealet og
at en frivillig aftale kan træde istedet
Udvalget for Teknik, 15. januar 2019, pkt. 2:
Anbefales godkendt
Vandforsyningsloven §37
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer (se vedhæftede bilag);
Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser.
at | der gives kørsel til de i sagfremstillingen nævnte arrangementer |
Kirsten Terkilsen deltog ikke i sagens behandling.
Indstilles godkendt.
Til efterretning.