Byrådet skal tage stilling til Tillæg til Planstrategi 2019. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af tillægget.
Ingen bemærkninger.
Byrådet godkendt den 28. august 2019 planstrategien med tilhørende offentliggørelsesfase.
Byrådet skal inden udløb af første halvdel af valgperioden vedtage en strategi for kommunens samlede udvikling - en planstrategi. Planstrategi 2019 blev godkendt den 28. august 2019 og har været offentliggjort i 8 uger.
Byrådet kan i øvrigt offentliggøre en planstrategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssig, jf. Lov om Planlægning § 23a, stk. 1. Derfor kan der løbende laves nye planstrategier og tillæg til planstrategien.
Tillæg til Planstrategi 2019 er udarbejdet for at kunne revidere kommuneplanen på emnerne kulturmiljø og støj. Det betyder at nogle af retningslinjer og kort udpegning skal justeres. Tillægget er udarbejdet med henblik på at revidere antallet, afgrænsningen og præcisionen af kulturmiljøets sårbarhed samt udarbejde en ny og opdateret støjkortlægning i hele kommunen.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 20. december 2019 til den 10. januar 2020 haft mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Afdelingsleder Karina Kisum Jensen deltager sammen med planlægger Anne Marie Menå Heltborg i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Tillæg til Planstrategi 2019 offentliggøres i henhold til planlovens § 23a, og offentliggøres i 8 uger. Afgørelse om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Indstilles godkendt.