Fastsættelse af minimumspris for parcel til punkthus i Tørring
Det forventes, at parcellen vil kunne indbringe 1,3 mio. kr. inklusiv moms. Der blev i forbindelse med køb af ejendommen samtidig meddelt anlægsbevilling til salget.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet har den 25. april 2018 fastsat udbudsprisen for naboarealet til 1.775 kr./m2 inklusiv moms
Det 6. punkthus i Stationsparken kan indeholde 6 lejligheder på 1. og 2. etager samt butik i stueetagen. Dette hus er påtænkt opført i privat regi.
Der har gennem længere tid været forsøgt at finde investorer til projektet, og det forventes nu, at bygningsparcellen kan sendes i udbud. Der foreligger prospekt.
Et tilsvarende areal er solgt til Domea for 8,0 mio. kr., svarende til 190.000 kr./lejlighed. Alle beløb er inklusiv moms.
Det foreslås at anvende tilsvarende princip, så butikken sættes til 1 lejemål, hvorefter der regnes med 7 enheder á 190.000 kr., eller ca. 1.330.000 kr. Arealet er på ca. 600 m2.
Parcellen udbydes via kommunens hjemmeside.
at | parcellen udbydes til 1,3 mio. kr. inklusiv moms |
at | punkthuset skal opføres med butik i stueetagen og 6 boliger på 1. og 2. sal |
at | der pålægges byggepligt med start senest 1 år efter overtagelse |
Godkendt.
Fraværende: Lars Bro