Byrådet skal godkende Samarbejdsaftale om udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau.
Den model for Apopleksiteams, som er beskrevet i denne samarbejdsaftale, lægger sig tæt op ad de modeller for Apopleksiteams, som allerede er etableret i klyngerne. Den nye model adskiller sig ved, at den skaber grundlag for et tættere samarbejde mellem hospitalet og kommunen om kvaliteten af patientforløbene, og at den beskriver, hvordan parterne følger op på samarbejdsaftalen. Som følge heraf er det ikke forventningen, at modellen medfører øgede udgifter for hverken region eller kommuner eller skaber opgaveglidning.
Baggrund
I regi af Sundhedskoordinationsudvalget er der udarbejdet en samarbejdsaftale om udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau. Hovedformålet med samarbejdsaftalen er at sikre en større grad af ensretning af de udgående apopleksiteams, der har eksisteret siden 2012.
Til udarbejdelsen af samarbejdsaftalen har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med en bred ledelsesmæssig, faglig og geografisk repræsentation. Koordinationsudvalget har på mødet 25. september 2020 godkendt samarbejdsaftalen.
Apopleksiteam
Hovedessensen af samarbejdsaftalen kan sammenfattes i nedenstående punkter:
En samarbejdsaftalen vil ikke være nogen hindring for, at man lokalt ude i klyngerne kan arbejde med f.eks. en udvidet målgruppe. Der skal blot laves bilaterale aftaler herom.
Implementering og evaluering
Samarbejdsaftalen forventes godkendt i kommunalbestyrelserne og regionsrådet i sidste kvartal af 2020 således, at implementering af aftalen kan ske primo 2021.
Samarbejdet mellem apopleksiteams og de omgivende klyngekommuner evalueres lokalt på mindst et årligt samarbejdsmøde. På møderne evalueres kommunikationsveje og overgange i patientforløb mellem hospital og kommune.
Samarbejdsaftalen revideres efter behov, dog minimum i forbindelse med revision af Sundhedsaftalen
Vedlagte bilag:
Samarbejdsaftale om udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau (september 2020)
Notat om udgående og rådgivende funktion fra det højtspecialiserede niveau samt udgående og rådgivende apopleksiteams
Administrationen indstiller, 2. november 2020, pkt. 96:
at Samarbejdsaftale om udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau godkendes.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 2. november 2020, pkt. 96:
Indstilling godkendt.
Indstilles godkendt.