Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi skal tage stilling til hovedprincipper for udarbejdelse af lokalplan 1159 for Bofællesskab ved Mindevej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 38.
Hvis der bliver tale om etableringen af boliger som almene boliger på grunden vil der skulle gives et kommunalt grundkapitaltilskud, differentieret af boligernes størrelse.
Grundkapitalen beregnes således med en procent på baggrund af det samlede boligprojekts boliggennemsnit som følger:
Der er endnu ikke foretaget en konkret beregning af byggeriets omkostninger.
Ved 50 boliger på 90 m2, vil en grov udregning vise et kommunalt grundkapitaltilskud på omkring 7,6 mio. kr., udregnet efter et maksimumbeløbet i 2021 på 16.910 kr. pr. m2 boligareal.
Der vil være en indtægt ved salg af grunden.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, har d. 15. juni 2020 besluttet, at der for matriklen 17a, Hedensted By, Hedensted, arbejdes videre med salg til Region Midtjylland og etablering af seniorbofællesskab på det resterende areal.
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for det på Bilag 1 markerede område. Ansøgningen er indsendt af en rådgiver på vegne af Lejrbo og Styregruppen for bofællesskabet, og drejer sig om opførelse af et byggeri til et almennyttigt seniorbofællesskab på et ubebygget areal mellem Mindevej og Fogedvænget i Hedensted. I forbindelse med afklaring af arealfordeling mellem bofællesskab, regnvandsbassin og institution, vil der kunne følge mindre justeringer af lokalplanafgrænsningen.
Lokalplanen ønskes udarbejdet fordi der nu foreligger et skitseforslag for et bofællesskab på matriklen. Skitseforslaget tager afsæt i visionerne fra den lokale interessegruppe, der fra start har haft fokus på, og brændt for, at skabe et seniorbofællesskab i Hedensted.
En styregruppe, nedsat af interessegruppen, har efterfølgende indgået en aftale med Lejerbo Trekanten, med det formål, at etablere et almennyttigt seniorbofællesskab med ca. 50 boliger. Hvis det etableres som almene boliger, vil det indebære en kommunal udgift til grundkapitalindskud.
Matrikel 17a, Hedensted By, Hedensted ligger lige syd for det der i kommuneplanen er udpeget som centerområde, og er 1,66 ha. Heraf påtænkes 0,55 ha solgt til regionen til institution, samt sikres ca. 0,27 ha til regnvandsbassin for HSPV.
Der skal også udarbejdes et kommuneplantillæg, da området i dag er kommuneplanlagt til offentlige formål, og således ikke muliggør anvendelse som boligområde. Den del af den eksisterende kommuneplanramme hvor der forventes institution, vil forblive kommuneplanlagt til offentlige formål.
Området fremstår i dag som en grøn lomme i byen, omend uanvendt, og som et stort græsareal med enkelte træer primært langs områdets sydligste kanter. Hertil også en gammel og stort-vokset øst-vest-orienteret allé centralt i området. Alleen udspringer fra Vejlevej og slutter ca 100 m inde på grunden, hvor gården Jacobsminde lå indtil 2007.
Disponeringsskitsen af lokalplanområdet fremgår af Bilag 2. Der er lagt vægt på at opretholde karakteren af en offentlig grøn lomme, samt at bevare så meget af alleen som muligt.
Lokalplanen vil blive udarbejdet efter følgende overordnede retningslinjer:
Der skal udarbejdes tillæg til kommuneplanen, så lokalplanen muliggøres. Således ændres anvendelse fra offentlig formål til boligområde, med maksimal bebyggelsesprocent på 75, maksimal bebygget areal på 25%, maksimal bygningshøjde 12 m, maksimalt 3 etager samt mulighed for regnvandsbassin.
Projektforslaget er initieret af borgere, og udarbejdet heraf i tæt samarbejde med rådgivere. Projektet afspejler derfor borgerinteresser, der ligeledes er blevet indarbejdet i disponeringsskitsen (Bilag 2) og vil blive taget højde for i lokalplanen.
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2.
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer
Sagen udsættes til næste møde.
Administrationen undersøger mulig salgspris og samlet udgift til grundkapitaltilskud nærmere.