Byrådet skal godkende ny Erhvervspolitik for Hedensted Kommune.
På møde i Udvalget for Politisk koordination & Økonomi(PKØ) den 7. september 2020 blev det besluttet, at igangsætte en proces for ny erhvervspolitik. Formålet med den nye erhvervspolitik skal være at tiltrække nye virksomheder til Hedensted Kommune, samt at fastholde de eksisterende virksomheder i kommunen, så vi dermed kan sikre arbejdspladser og bosætning.
PKØ er løbende blevet orienteret om arbejdet med Erhvervspolitikken, og på dialogmøde den 3. maj blev byrådet ligeledes orienteret om status på arbejdet med ny erhvervspolitik og fik mulighed for at komme med deres inputs og kommentarer til det foreløbige resultat af arbejdet med ny erhvervspolitik.
Undervejs i processen har der været en stor grad af involvering af erhvervslivet i skabelsen af erhvervspolitikken, lige fra spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne i Hedensted Kommune, interviews med 12 virksomhedsledere samt online workshops med deltagere fra de 7 branchespor (Detail, web og turisme, Fødevarer, Produktionsvirksomheder, Landbrug, bygge og anlæg, Transport, lager og logistik samt Virksomhedsledere). Formålet med denne involvering af erhvervslivet har været, at sikre ejerskab samt få viden om erhvervslivets tanker om vækst og udviklings muligheder samt hvilke barrierer/udfordringer de ser. Alt sammen væsentlig viden, når vi skal skabe en ny erhvervspolitik.
De mange inputs fra erhvervslivet og byrådet, koblet sammen med baggrundsdata vedr. erhvervslivet i Hedensted kommune, fra bl.a. Business Region Aarhus 2019 (BRA) samt Erhvervshuset Midtjylland har dannet ansæt for den nye erhvervspolitik for Hedensted Kommune.
Med den nye erhvervspolitik ønsker vi at imødekomme PKØ´s ønske om at skabe en erhvervspolitik, som er kort, præcis og agil, og hvor konteksten for erhvervspolitikken dvs. hvad er Hedensted Kommune for en ”størrelse”, kommunens erhvervs DNA står klart. Derfor indledes erhvervspolitikken med en kernefortælling, som beskriver Hedensted Kommune, de rammer og særlige kendetegn og muligheder, som Hedensted Kommune har. Dette underbygges yderligere af formuleringen af visionen og samarbejdskulturen i Hedensted Kommune, hvor vi med visionen – ”Sammen skaber vi det mest attraktive sted at drive virksomhed” ønsker at signalere, at vi er sammen og har et fælles ansvar for at nå målet om at skabe det mest attraktive sted at drive virksomhed. Og samarbejdskulturen hvor vi ” sammen tager vi ansvar for at skabe handling og forvandling” signalerer fællesskab, handlekraft og udvikling - vi gør det her sammen.
Med afsæt i kernefortællingen, visionen og samarbejdskulturen samt de mange inputs fra erhvervslivet og byrådet er der indkredset 4 centrale fokusområder for erhvervsarbejdet i kommunen, og under hvert fokusområder er der opstillet en ambition/et mål;
Under hvert fokusområde og dets ambitioner vil der i erhvervspolitikken været oplistet konkrete indsatser, som vil skulle sikre, at ambitionen for hvert fokusområdet nås. Formålet er at omsætte politikken til konkrete mål og handlinger for det enkelte fokusområde.
I forhold til den videre proces med at komme fra politikken til handling er det vigtigt, at forholde sig tro mod vores tilgang til, at vi er sammen om den videre proces - erhvervsliv og kommune. Sammen er jo netop nøgleordet i Hedensted Kommunes nye erhvervspolitik.
Sammen vil vi derfor også skubbe til udviklingen fremadrettet, hvor vi vil skabe samarbejdsgrupper på tværs af kommune, virksomheder og andre aktører, hvor vi sammen vil opsætte agile, handlingsorienterede og konkrete mål og planer, vi i fællesskab kan arbejde videre med.
Vi vil derfor etablere en samarbejdsgruppe for hver af de fire fokusområder, bestående af op til 12 deltagere sammensat på tværs af kommunen, virksomheder og andre aktører og som mødes 2 gange årligt. Hver gruppe har til opgave at tage handling på sit fokusområde, så politikkens ambitioner og indsatser får liv gennem konkrete aktiviteter. Grupperne vil dermed både være med til at prioritere og følge op på, hvad der skal arbejdes med inden for området, ligesom de kan bidrage med egne kræfter og netværk. Det vil være Hedensted Erhverv som driver og faciliterer møderne i samarbejdsgrupperne, samt sikrer den tværgående opfølgning på de fire fokusområder. På den årlige Nytårskur vil resultater fra året blive præsenteret og planer for det kommende år, så virksomhederne i Hedensted Kommune kan følge med i konkrete indsatser og tiltag for erhvervslivet. Forud for Nytårskuren vil der desuden være en grundig drøftelse med PKØ.
Erhvervs- og Detailchef Carsten Steffensen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
at Erhvervspolitik for Hedensted Kommune godkendes.
Indstilles godkendt.