Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi skal principdrøfte etablering af tæt-lav boliger i et eksisterende boligområde ved Veronavej i Hedensted, og beslutte om der skal påbegyndes planlægning for det pågældende projekt.
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om, at der udarbejdes en ny planlægning for en privat bygherre, som ønsker at opføre bynære og ældrevenlige tæt-lav boliger. Dalby Invest har opkøbt ejendommene Veronavej 1, 3 og 5 i Hedensted med henblik på, at nedrive eksisterende parcelhuse og sammenmatrikulere ejendommene, for at opføre 8 boliger i form af 4 dobbelthuse, se bilag 2. Veronavej er en blind boligvej med 5 eksisterende parcelhuse opført i 60’erne, hvoraf Dalby Invest har opkøbt 3 af ejendommene. Bygherre fortæller at de opkøbte ejendomme er i dårlig stand.
Området er ikke lokalplanlagt, se bilag 3. Lokalplanområdet er omfattet af en kommuneplanramme, som udlægger arealet til åben-lav boligbebyggelse, med en maks. bebyggelsesprocent på 30, maks. etageantal på 2 og maks. bygningshøjde på 8,5 meter. Der skal i forbindelse med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg. Der er i området tilsvarende tæt-lav bebyggelse, hvor området samtidig ligger tæt på bymidten. Det er derfor hensigtsmæssigt, at området vest for Østre Ringgade og nord for Præstegårdsvej udlægges til et blandet boligområde. Kommuneplantillægget vil derfor omfatte et større område end selve lokalplanområdet, se bilag 4.
Lokalplanområde er beliggende i et eksisterende boligområde og er i Kommuneplan 2017 omfattet af kirkens næromgivelser, der er derfor lagt vægt på at boligerne indpasses i de eksisterende omgivelser samt kulturmiljøet omkring kirken.
Boligerne etableres derfor ud fra følgende:
I den konkrete lokalplanlægning kan der fastsættes krav til bebyggelsens omfang, regnvandshåndtering, trafikforhold og eventuelle afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse.
Administrationen indstiller, 8. juni 2021, pkt. 124:
at Udvalget for Teknik drøfter sagen og indstiller til Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, om der skal påbegyndes planlægning for de pågældende projekt.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 8. juni 2021, pkt. 124:
Anbefales godkendt.
Afdelingsleder Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
Godkendt.