Byrådet skal fastsætte prisen for salg af erhvervsjord pr. 1. januar 2021 samt tage stilling til fremtidig placering af erhvervsjord.
Der er i 2020 solgt i alt 93.000 m2 erhvervsjord for i alt 13,1 mio. kr. fordelt på 9 handler (opgjort pr. 23. november).
Pt. har Hedensted kommune kommunalt erhvervsjord følgende steder:
By | Område | Beholdning | Pris eksklusiv moms | Type | Bemærkninger (reservation) | ||
Daugård | Erhvervsvej | 8.000 m2 | 195 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 8.000 m2 | ||
Hedensted | Glarmestervej | 116.627 m2 29.465 m2 | 175 kr. 195 kr. | Erhverv Erhverv (m/mulighed for bolig) | Pt. reserveret i alt 65.000 m2 | ||
Karosserivej | 35.307 m2 | 150 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 20.000 m2 | |||
Kildeparken (facadejord) | 102.755 m2 | 225 kr. | Erhverv | ||||
Kildeparken | 265.378 m2 | 150 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 38.000 m2 | |||
Mimersvej | 4.763 m2 | 100 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 4.000 m2 | |||
Skiltemagervej | 51.790 m2 | 175 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 4.000 m2 | |||
Hjortsvang | Borgergade | 3.821 m2 | 75 kr. | Erhverv (m/mulighed for bolig) | |||
Hornsyld | Hornsyld Industrivej | 12.446 m2 | 100 kr. | Erhverv (m/mulighed for bolig) | Pt. reserveret ca. 3.000 m2 | ||
Industrivænget | 56.346 m2 | 100 kr. | Erhverv (m/mulighed for bolig) | Pt. reserveret ca. 30.000 m2 | |||
Lindved | Ny Agersbølvej | 11.801 m2 | 100 kr. | Erhverv | |||
Rask Mølle | Møllersmindevej | 10.158 m2 | 195 kr. | Erhverv (m/mulighed for bolig | Pt. reserveret ca. 3.500 m2 | ||
Uldum | Højskolebakken | 12.692 m2 | 250 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 5.000 m2 | ||
Ølholm | Erhvervsparken | 83.036 m2 | 120 kr. | Erhverv | Pt. reserveret ca. 50.000 m2 |
M2-prisen er inklusiv kloaktilslutningsbidrag men eksklusiv moms.
For at opnå en mere ensrettet prisfastsættelse af erhvervsområderne foreslår administrationen, at priserne i Uldum ændres til 195 kr. pr. m2, da prisen her ligger væsentligt højere end sammenlignelige områder i andre byer. De øvrige områders priser fastholdes.
Se oversigt over hvor vi har erhvervsjord beliggende på grundsalgssitet https://www.erhvervsgrunde.hedensted.dk/.
Administrationen har iværksat arbejdet med lokalisering af fremtidige erhvervsområder i Hedensted Kommune. Det forventes, at en anbefaling bliver, at hovedparten af kommende erhvervsudstykninger placeres i nærheden af motorvejsnettet.
Afdelingsleder Morten Christensen og Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Hvis der sker ændringer i priserne på erhvervsjord, skal disse nye priser fremgå af kommunens hjemmeside og Facebook, ligesom områderne skal sendes i fornyet udbud i en 14-dages periode.
at priserne for Højskolebakken, Uldum fastsættes til 195 kr. pr. m2
at de øvrige priser fastholdes
at Udvalget drøfter placering af fremtidige erhvervsområder
Priserne i 1. og 2. at indstilles godkendt.
Placering af fremtidige erhvervsområder blev drøftet. Der var interesse i udvalget for, at der bl.a. arbejdes videre med mulighederne for fremtidige erhvervsområder i Lindved, Uldum, omkring frakørsel 57 og Ølholm. Administrationen vender tilbage til PKØ med en sag herom.
Branding og udvikling af erhvervsområder inddrages i arbejdet med en ny erhvervspolitik.