Byrådet skal skal godkende Skema A med tilhørende tilsagn om lånegaranti og indskud i Landsbyggefonden
Projektet omfatter 67 boliger med tilhørende servicearealer og forventes vil koste 138,3 mio. kr. inklusiv moms, hvoraf 120,3 mio. kr. inklusiv moms er vedrørende boligdelen og 18,0 mio. kr. inklusiv moms er vedrørende servicerealer. Kommunen skal til Landbyggefonden indskyde 10% af boligdelen, svarende til 12.030.000 kr. Dette beløb finansieres via salg af grundarealet til boligselskabet.
Hele byggeriet finansieres via realkreditlån på 88%, indskud fra beboere (2%) og lån fra Landbyggefonden (10%), svarende til det kommunale indskud til Landsbyggefonden.
Kommunen skal give lånegaranti for den del af realkreditlånet, som er udover 60% af ejendommens værdi. Lånegarantien påvirker ikke kommunens låneramme.
Der skal således gives en bevilling til indskud til Landbyggefonden på 12.030.000 kr, der finansieres via grundsalg, hvortil der ligeledes skal meddeles anlægsbevilling.
Servicearealer vil beløbe sig til 14,4 mio. kr. eksklusiv moms. Staten yder et tilskud på 40.000 kr./bolig, svarende til 2,7 mio. kr. Restfinansiering vil da være 11,7 mio. kr. eksklusiv moms, der skal finansieres enten via overdragelse til boligselskabet eller ved kommunal egenfinansiering. Der er i budgetoverslagsår 2023 i det vedtagne anlægsbudget afsat 10,5 mio. kr. hertil. I forbindelse med nærværende godkendelse af Skema A, skal der ikke tages stilling til de resterende 1,2 mio. kr. Dette kan afvente de kommende budgetforhandlinger. Servicerealer skal først betales ved ibrugtagelsen, som tidligst finder sted i 2023.
Såfremt servicearealerne overtages af boligselskabet, skal kommunen leje disse.
Social Omsorg har i forbindelse med budgetforhandlingerne fremsendt ændringsønske om yderligere 5,0 mio. kr. til restfinansiering af servicearealer, daghjem samt vej- og parkeringsanlæg.
Ovennævnte overslag tager udgangspunkt i det statslige maksimale rammebeløb for almene ældreboliger. Ændringen fra de oprindelige 10,5 mio. kr. til 11,7 mio. kr. skyldes at de 10,5 mio. kr. var et mere foreløbigt skøn før forslaget blev nærmere skitseret. Efter udbudsfasen kendes de præcise anlægsudgifter.(se bilag)
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Byrådet har den 30. oktober 2019 sag 163 tilkendegivet, at boligselskabet kunne forvente en godkendelse af Skema A efter lokalplanens godkendelse ( se bilag)
Byrådet besluttede den 22. maj 2019 at overlade byggeriet af det nye demensplejehjem til Østjysk Boligselskab. Siden har boligselskabet sammen med kommunen og rådgivere arbejdet med projektet.
Lokalplan nr. 1140 for nyt Demensplejehjem er endeligt godkendt af Udvalget for Teknik den 1. september 2020. Skema A kan først godkendes efter endelig lokalplanlægning. Forudsætningen for godkendelse af Skema A er derfor til stede. Efter godkendelse af skema A, kan hele byggeriet sendes i udbud.
Efter udbudsfasen kendes den endelige økonomi, og Skema B kan herefter behandles, hvorefter byggeriet kan sættes i gang. Det forventes herefter, at byggeriet kan påbegyndes primo 2021 med afslutning ultimo 2022.
Byggeriet vil indeholde 60 ældreboliger og 7 aflastningsboliger på i alt 4.955 m2. Hertil kommer daghjem og servicerarealer indeholdende køkken og personalefaciliteter på i alt 743 m2. Plejehjemmet opføres på et kommunalt ejet areal ved Rugmarken i den sydøstlige del af Hedensted.
Seniorkonsulent Johan Stadil Petersen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
at byrådet godkender Skema A til boliger og serviceareal og
at der gives tilsagn om indskud til Landsbyggefonden på 12.030.000 kr. og
at der gives tilsagn om lånegaranti efter gældende regler til realkreditlån og
at indskud finansieres via grundsalg samt,
at der meddeles anlægsbevilling hertil.
Indstilles godkendt.