Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 15. marts 2021
Mødested: Hedensted Rådhus Mødelokale 3 og 4
Dagsordenpunkter
67. Tidsplan for udarbejdelsen af Budgetforslag 2022-2025Klik her for at folde ud og læse mere om Tidsplan for udarbejdelsen af Budgetforslag 2022-2025
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til tidsplan for budgetarbejdet i 2021
Sagsfremstilling
Forslag til budgettidsplanen er udarbejdet med afsæt i erfaringerne fra de foregående års budgetprocesser.
Således er hovedparten af den politiske proces tilrettelagt efter sommerferien, hvor de økonomiske rammebetingelser for kommunen er kendt.
Endvidere er processen tilrettelagt, så 2. behandlingen og vedtagelsen af budgettet er afsluttet inden udgangen af september 2021. Dette indebærer en række nye mødedatoer set i forhold til den tidligere udmeldte mødekalender for Byråd/udvalg.
Tidsplanen indeholder - som i de 2 foregående år - en Aktørdag den 18. august 2021 med deltagelse af Byrådet, HovedMED og Kommuneledelsen, hvor budgettets forudsætninger præsenteres.
Sidste halvdel af august 2021 reserveres til en møderække mellem borgmesteren og de politiske partier.
Efter Byrådets 1. behandling af budgetforslaget den 8. september 2021 afholdes den 15. september et budgetseminar, hvor de politiske drøftelser om budgetforslaget kan tilrettelægges og hvor resultatet af drøftelserne kan føre frem til det budgetforslag, der lægges frem til Byrådets godkendelse ved 2. behandlingen den 29. september 2021.
Økonomichef Søren D. Carlsen deltager i behandlingen af punktet.
Kommunikation
Hvis tidsplanen godkendes tilrettes mødeplanen med de relevante datoer.
Administrationen indstiller,
at tidsplan for budgetlægningen af Budgetforslag 2022-2025 godkendes
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
68. Ansøgning om kommunal lånegaranti til Hornsyld KlimavarmeKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning om kommunal lånegaranti til Hornsyld Klimavarme
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om kommunegaranti for lån på 73.125.000 kr. til Hornsyld Klimavarme til opførelse af forsyningsanlæg ved virksomheden Triple A, distributionsnet og fjernvarmeunits i private husstande.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune, såfremt Hornsyld Klimavarme overholder betalingsforpligtelserne på lånet.
Selve lånegarantien vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld svarende til 292.500 kr. ved en restgæld på 73.125.000 kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Hele projektet opføres under varmeforsyningens love og regler om kollektiv varmeforsygning, herunder hvile i sig selv-princippet.
Projektet er behandlet af Hedensted Kommunes udvalg for Teknik den 12. januar 2021, med betinget godkendelse under hensyntagen til indkomne høringssvar (se bilag).
Den 9. februar 2021 godkendte udvalget for Teknik projektforslaget (se bilag).
Sagsfremstilling
Hornsyld Klimavarme har den 10. februar 2021 fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti på 73.125.000 kr. til projektering, hovedledningsnet, anlæg til udnyttelse af overskudsvarme, teknikbygning, akkumuleringstank, grundkøb, stikledninger og fjernvarmeunits.
Lånet optages som en byggekredit, der ved anlægsregnskabets afslutning konterteres til et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 30 år jfr. lånebekenstgørelsen §10.
Det kommunegaranterede lån må udgøre 73.125.000 kr. dog maksimalt de faktiske anlægsudgifter, da kommunen kun må meddelse garanti til de faktisk afholdte anlægsudgifter.
Dette er sædvanlig praksis i Hedensted Kommune.
Økonomichef Søren Dreiø Carlsen deltager sammen med repræsentanter fra Hornsyld klimavarme i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Kommunikation
Byrådets beslutning meddeles til Hornsyld Klimavarme
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. §2 stk. 1.
Administrationen indstiller,
at ansøgningen om kommunegaranti på op til 73.125.000 kr. imødekommes
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGAnsøgning om kommunegaranti - Hornsyld klimavarme.pdf
- BILAG20210103 Projektforslag Hornsyldpdf.pdf
- BILAGVedtægter Hornsyld klimavarme.pdf
- BILAGFølgebrev til berørte parter.pdf
- BILAGGodkendelse af projektforslag Fjernvarme af hornsyld.
- BILAGOversigt over garantiprovision pr. 22.02.2021
70. Coronahjælpepakke til forsamlingshuse og andre selvejende institutionerKlik her for at folde ud og læse mere om Coronahjælpepakke til forsamlingshuse og andre selvejende institutioner
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal, på baggrund af Byrådets beslutning den 24. februar, tage stilling til, hvordan der etableres en coronahjælpepakke til forsamlingshuse og andre selvejende institutioner.
Økonomi
Et forhøjet tilskud til forsamlingshusene i 2021 på 50% vil samlet set give en merudgift på 200.000 kr, der ikke er budgetmæssig dækning for inden for området. Forslag til finansiering vil foreligge til byrådsmødet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Byrådet drøftede den 24. februar et forslag fra Dansk Folkeparti om ekstraordinært tilskud til forsamlingshuse, borgerhuse og sognegårde som følge af corona-nedlukning i 2020 og 2021.
Byrådet besluttede følgende: Byrådet er opmærksom på den vanskelige situation forsamlingshusene står i lige nu – og vil gerne understøtte deres økonomi med minimum 50% oven i det nuværende tilskud. Sagen sendes derfor videre til Udvalget for Fritid og Fællesskab med henblik på at få belyst behovet for øgede tilskud for forsamlingshusene og andre selvejende institutioner (corona-hjælpepakke). Sagen sendes efter udvalgsbehandling tilbage til byrådet på marts-mødet.
Sagen drøftes på dette møde.
Administrationen indstiller, 2. marts 2021, pkt. 16:
at sagen drøftes.
Beslutning fra Udvalget for Fritid & Fællesskab, 2. marts 2021, pkt. 16:
Fremsendes til Byrådet med følgende anbefaling:
- Efter forvaltningens dialog med forsamlingshusene, hvoraf det fremgår, at ingen forsamlingshuse er direkte nødlidende grundet covid-19, foreslår Udvalget for Fritid & Fællesskab at det samlede beløb på 222.600 kr. uddeles via en aktivitetspulje, således forsamlingshusene kan generere merindtægter og skabe aktiviteter for borgerne i lokalsamfundene.
- På baggrund af den hidtidige håndtering af tilskud og tilskudsmuligheder etableres der ikke en generel coronahjælpepakke målrettet øvrige selvejende institutioner. Så frem der er enkelte aktører, der oplever at have brug for hjælp, indledes der dialog om lokale forhold.
Bemærkning til behandlingen af sagen i PKØ og Byrådet:
På baggrund af mødet i Udvalget for Fritid & Fællesskab er der koblet fire bilag på punktet, som blev præsenteret på udvalgsmødet. Bilag 1 er en samlet oversigt over de tiltag der, som følge af Corona-nedlukningen, er iværksat på kultur- og fritidsområdet for at sikre de forskellige aktører. Bilag 2 er en oversigt over behovet for øget tilskud til forsamlingshuse og sognegårde. Oversigten er lavet på baggrund af en rundringning til alle husene og de enkelte huses tilbagemelding er samlet i bilag 3 samt bilag 4, der er en rapport med gennemgang af den bygningsmæssige stand i alle forsamlingshuse og sognegårde fra 2015. Siden 2015 har nogle af husene har fokus på løbende renovering af bygningerne, mens en del fortsat har et bygningsmæssigt efterslæb.
Administrationen indstiller endvidere til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi og Byrådet
at finansiering sker via overførte midler inden for Fritid og Fællesskabs område.
Chef for Fritid & Fællesskab Peter Hüttel deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Beslutning
Udvalget for Fritid & Fællesskabs beslutning indstllles godkendt.
Hans Kr. Skibby stemte imod. Han ønsker at holde fast i Byrådets oprindelige beslutning fra mødet 24. februar 2021.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigt over tiltag målrettet kultur- og fritidsområdet.pdf
- BILAGBilag 2 - Oversigt over behov for øget tilskud til forsamlingshuse og sognegårde.pdf
- BILAGBilag 3 - Spørgeskemaer for alle forsamlingshuse.pdf
- BILAGBilag 4 - Bæredygtige forsamlingshuse
71. Fastsættelse af grundpriser - Vestegårdsmarken, HornsyldKlik her for at folde ud og læse mere om Fastsættelse af grundpriser - Vestegårdsmarken, Hornsyld
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til fastsættelse af minimumspriser for Vestergårdsmarken, Hornsyld.
Økonomi
Byrådet har den 30. oktober 2019 meddelt anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. i udgift og indtægt (eksklusiv moms) til byggemodning på Vestergårdsmarken, Hornsyld.
De faktiske udgifter beløber sig nu til ca. 2,24 mio. kr. eksklusive moms, svarende til 2,8 mio. kr. inklusive moms.
Administrationen har haft Nybolig til at bidrage til prisfastsættelse af grundene. Såfremt parcellerne sælges til de af Nybolig foreslåede priser, kan der forventes en samlet salgsindtægt på 2.319.200 kr. eksklusiv moms, svarende til 2.889.000 kr. inklusiv moms. Dvs. at anlægget forventes at give et mindre overskud på 79.200 kr. eksklusiv moms.
Der skal således meddeles tillægsbevilling til anlægsbevilling på -0,360 mio. kr. for så vidt angår udgiftsbevillingen og 0,281 for så vidt angår indtægtsbevillingen (eksklusiv moms).
Rådighedsbeløbene skal ligeledes tilpasses.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet vedtog den 30. oktober 2019 at byggemodne 6 parceller på Vestergårdsmarken, Hornsyld.
Sagsfremstilling
Hensigten med lokalplan 1039 er, at Hornsyld skal vokse sammen med Bråskov i vest og udgøre ét bysamfund. Med planen sættes fokus på bæredygtig byudvikling, hvor tilpasning til fremtidens klimaforandringer vægtes højt.
Lokalplan 1039 giver på sigt mulighed for i alt 110 boliger beliggende mellem Hornsyld og Bråskov. Lokalplanen deler området op i følgende delområder:
- Område I, III og VI er beregnet til tæt/lav boligbebyggelse
- Område II og V er beregnet til åben/lav boligbebyggelse
- Område VII er beregnet til en daginstitution
- Øvrige områder er udlagt til grønne områder, regnvandsbassin mv.
Område I (tæt/lav) og del af område II (åben/lav) er solgt til privat byggemodning. Pt. har den private udstykker 6 parceller til salg til åben/lav bebyggelse.
Der har gennem flere år ikke været kommunale byggegrunde til salg i Hornsyld. Hedensted Kommune har nu 6 kommunale boligparceller (del af område II) klar til salg medio april. De 6 parceller sælges efter en indledende budrunde, hvor alle interesserede kan byde på parcellerne, idet bud ikke må ligge under de fastsatte minimumspriser. Er der flere bud på den samme parcel, skal der afholdes en ny budrunde, hvorefter parcellen sælges til den højestbydende. Efter budrunden sælges parcellerne til minimumspriserne efter "først til mølle"-princippet. Parcellerne vil kunne overtages til juni 2021.
Plan & Udvikling har fået Nybolig, Juelsminde til at vurdere grundene. Priserne er vedlagt (se bilag 1). Hvis Nyboligs forslag til minimumspriser følges, vil det give en samlet indtægt 2.889.000 kr. inklusiv moms.
Udbud indledes med markedsføring og PR for at skabe interesse og opmærksomhed om udstykningen, som er anderledes fra andre udstykninger, idet grundene ligger på en termovej. Termovejen, som er et nyt projekt i Hedensted Kommune, vil levere billig og klimavenlig varme og køling til de nye boliger, som ligger uden for fjernvarmezonen. Udover at levere varme og køling, kan termovejen også opmagasinere overfladevand i perioder med meget nedbør.
Afdelingsleder i Plan & Udvikling Karina Kisum Jensen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Kommunikation
Udbud sker gennem grundsalgssitet byggegrunde.hedensted.dk.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om offentlig udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011.
Administrationen indstiller,
at de af Nybolig forslåede minimumspriser godkendes
at salget indledes med en budrunde
at der meddeles tillægsbevilling til anlægsbevilling, som anført under Økonomi.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGVurdering Vestergårdsmarken
- BILAGKalkulation af minimumspriser - Vestergårdsmarken, Hornsyld
- BILAGKortbilag 2, lokalplan 1039
- BILAGMåleblad
72. Godkendelse af hovedprincipper for udarbejdelse af lokalplan 1159 for Bofællesskab ved Mindevej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 38Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af hovedprincipper for udarbejdelse af lokalplan 1159 for Bofællesskab ved Mindevej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 38
Beslutningstema
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi skal tage stilling til hovedprincipper for udarbejdelse af lokalplan 1159 for Bofællesskab ved Mindevej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 38.
Økonomi
Hvis der bliver tale om etableringen af boliger som almene boliger på grunden vil der skulle gives et kommunalt grundkapitaltilskud, differentieret af boligernes størrelse.
Grundkapitalen beregnes således med en procent på baggrund af det samlede boligprojekts boliggennemsnit som følger:
- For almene familieboliger med et boliggennemsnit under 90 m2 udgør grundkapitalen 8 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
- For almene familieboliger med et boliggennemsnit fra 90 m2 - 105 m2 udgør grundkapitalen 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
- For almene familieboliger med et boliggennemsnit fra 105 m2 og derover udgør grundkapitalen 12 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
Der er endnu ikke foretaget en konkret beregning af byggeriets omkostninger.
Ved 50 boliger på 90 m2, vil en grov udregning vise et kommunalt grundkapitaltilskud på omkring 7,6 mio. kr., udregnet efter et maksimumbeløbet i 2021 på 16.910 kr. pr. m2 boligareal.
Der vil være en indtægt ved salg af grunden.
Historik
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, har d. 15. juni 2020 besluttet, at der for matriklen 17a, Hedensted By, Hedensted, arbejdes videre med salg til Region Midtjylland og etablering af seniorbofællesskab på det resterende areal.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for det på Bilag 1 markerede område. Ansøgningen er indsendt af en rådgiver på vegne af Lejrbo og Styregruppen for bofællesskabet, og drejer sig om opførelse af et byggeri til et almennyttigt seniorbofællesskab på et ubebygget areal mellem Mindevej og Fogedvænget i Hedensted. I forbindelse med afklaring af arealfordeling mellem bofællesskab, regnvandsbassin og institution, vil der kunne følge mindre justeringer af lokalplanafgrænsningen.
Lokalplanen ønskes udarbejdet fordi der nu foreligger et skitseforslag for et bofællesskab på matriklen. Skitseforslaget tager afsæt i visionerne fra den lokale interessegruppe, der fra start har haft fokus på, og brændt for, at skabe et seniorbofællesskab i Hedensted.
En styregruppe, nedsat af interessegruppen, har efterfølgende indgået en aftale med Lejerbo Trekanten, med det formål, at etablere et almennyttigt seniorbofællesskab med ca. 50 boliger. Hvis det etableres som almene boliger, vil det indebære en kommunal udgift til grundkapitalindskud.
Matrikel 17a, Hedensted By, Hedensted ligger lige syd for det der i kommuneplanen er udpeget som centerområde, og er 1,66 ha. Heraf påtænkes 0,55 ha solgt til regionen til institution, samt sikres ca. 0,27 ha til regnvandsbassin for HSPV.
Der skal også udarbejdes et kommuneplantillæg, da området i dag er kommuneplanlagt til offentlige formål, og således ikke muliggør anvendelse som boligområde. Den del af den eksisterende kommuneplanramme hvor der forventes institution, vil forblive kommuneplanlagt til offentlige formål.
Området fremstår i dag som en grøn lomme i byen, omend uanvendt, og som et stort græsareal med enkelte træer primært langs områdets sydligste kanter. Hertil også en gammel og stort-vokset øst-vest-orienteret allé centralt i området. Alleen udspringer fra Vejlevej og slutter ca 100 m inde på grunden, hvor gården Jacobsminde lå indtil 2007.
Disponeringsskitsen af lokalplanområdet fremgår af Bilag 2. Der er lagt vægt på at opretholde karakteren af en offentlig grøn lomme, samt at bevare så meget af alleen som muligt.
Lokalplanen vil blive udarbejdet efter følgende overordnede retningslinjer:
- lokalplanområdet disponeres efter principper vist på Bilag 3,
- anvendelse til etage boligbebyggelse,
- en bebyggelsesprocent på 75 for det enkelte jordstykke,
- maksimal andel af grundareal som må bebygges er 25 %,
- samlet befæstet areal maksimalt 40%
- maksimalt 3 etager
- en maksimal bygningshøjde på 12 meter,
- mindst 1 parkeringsplads pr. bolig på 90 m² eller mindre, og mindst 1,5 parkeringsplads pr. bolig større end 90 m²,
- der udlægges areal til regnvandsbassin,
- der sikres stiforbindelse i og gennem området,
- rekreative udearealer sikres en åben og offentlig karakter,
- bevaring af minimum 50 m af eksisterende øst-vest-orienterede allé, målt fra det vestlige skel, svarende til 8 af de store træer.
Der skal udarbejdes tillæg til kommuneplanen, så lokalplanen muliggøres. Således ændres anvendelse fra offentlig formål til boligområde, med maksimal bebyggelsesprocent på 75, maksimal bebygget areal på 25%, maksimal bygningshøjde 12 m, maksimalt 3 etager samt mulighed for regnvandsbassin.
Kommunikation
Projektforslaget er initieret af borgere, og udarbejdet heraf i tæt samarbejde med rådgivere. Projektet afspejler derfor borgerinteresser, der ligeledes er blevet indarbejdet i disponeringsskitsen (Bilag 2) og vil blive taget højde for i lokalplanen.
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lovgrundlag
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2.
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23 c.
Administrationen indstiller,
at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer
Beslutning
Sagen udsættes til næste møde.
Administrationen undersøger mulig salgspris og samlet udgift til grundkapitaltilskud nærmere.
Bilag
76. Endelig vedtagelse af lokalplan 1144 for boliger på Gesagervej, Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 19.Klik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1144 for boliger på Gesagervej, Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 19.
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om lokalplan 1144 for boliger på Gesagervej, Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 19 skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 19. august 2019 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 26. august 2020.
Sagsfremstilling
Lokalplanområdet er beliggende på hjørnet af Gesagervej og Hovedvejen i Hedensted og er ca. 2,2 ha.
Formålet med lokalplanen er at sikre, at området anvendes til boligformål med mulighed for at opføre både tæt-lav og etageboliger i op til to etager. Samtidig skal der indarbejdes løsninger til håndtering af overfladevand i form af regnvandsbassiner samt eventuelt trug, grøfter og render langs veje. Lokalplanen skal også sikre grønne arealer, beplantning mod naboen i syd og støjskærm ud mod de omkringliggende veje.
Lokalplanområdet opdeles i tre delområder A, B og C. Delområde A udlægges til tæt-lav boliger. Delområde B udlægges til tæt-lav og etageboliger. Delområde C udlægges til rekreativt område med regnvandsbassiner. Bebyggelsesprocenten vil for området som helhed være 40% med en bebyggelseshøjde på makimalt 8,5 m. Delområde A må maksimalt bebygges i 1 etage, hvor delområde B må bebygges i 2 etager.
Området bliver i kommuneplantillægget udlagt til boligområde med en bebyggelsesprocent på 40 og med en maksimal etagehøjde på 2, samt en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Området er i dag udlagt i Kommuneplan 2017 i detailhandelsstrukturen til et område med særlig pladskrævende varegrupper. Med kommuneplantillæg nr. 19 vil området blive taget ud af detailhandelsstrukturen for at muliggøre boliger i området.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 13. november 2020 til den 8. januar 2021.
Der er i høringsperioden indkommet 1 indsigelse til planforslagene.
Indsigelsen omhandler primært indbliks- og støjgener fra de sydligst planlagte boliger til naboen i syd, at lokalplanen ligger inden for potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser samt at cykelstien på kortbilaget, går ind over naboens areal, og medfører ny blød trafik ad den tungt trafikerede Mørtelvej, se bilag 3 for hele bemærkningen.
Administrationens bemærkninger: Boligerne i den sydlige del af lokalplanen kan opføres i 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter. Lokalplanen fastsætter en bestemmelse om opførelse af dækkende hæk i skellet mod naboen i syd. Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvor høj den dækkende hæk skal være, hvorfor hegnsloven gælder og maksimalt tillader 1,8 meter.
Lokalplanen ligger op ad et natur område mod vest, men selve området er i dag en del af et erhvervsområde. At ændre området til boliger vil ikke forværre naturen i lokalplanområdet, da lokalplanen udlægger grønne områder og forholder sig til udpegningen for potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Hertil er der langs den vestlige del af lokalplanen friholdt et areal til en grøn kile, for netop at sikre naturområdet mod vest.
Der er i lokalplanen ikke fastsat bestemmelser om cykelstien mod syd, henover naboarealet. En lokalplan kan ikke fastsætte bestemmelser om forhold, der ligger uden for lokalplanen. Beboere i lokalplanområdet vil stadig kunne komme ind til Hedensted midtby via cykelstien langs Hovedvejen som går ned til Mørtelvej, og derfra under Hovedvejen ind til Horsensvej. Det trafikale aspekt om bløde trafikanter på Mørtelvej håndteres af Trafik og Anlæg.
Administrationen vurderer, at bemærkningen bør give anledning til følgende ændringer:
Bestemmelsen om opførelse af dækkende hæk i skellet mod syd præciseres, så der står dobbelt bøgehæk eller lukket hegn med en højde på min. 2 meter:
§ 9.1 Mod skellet i syd skal der plantes en dobbelt bøgehæk eller opføres et lukket hegn med en højde på min. 2 meter og med solitære træer.
Samtidig foreslås, at der tilføjes en bestemmelse til § 10 Forudsætninger for ibrugtagning, om at hækken skal plantes, før bygningerne må tages i brug:
§ 10.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bestemmelsen i § 9.1 er opfyldt.
Cykelstien bliver fjernet fra kortmaterialet.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Administrationen indstiller, 2. marts 2021, pkt. 55:
at lokalplan 1144 vedtages endeligt med følgende ændringer
- § 9.1 Mod skellet i syd skal der plantes en dobbelt bøgehæk i en højde på 2,5 m og med solitære træer.
- § 10.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bestemmelsen i § 9.1 er opfyldt.
- At cykelstien bliver fjernet fra kortmaterialet.
at kommuneplantillæg nr. 19 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 2. marts 2021, pkt. 55:
Indstilling anbefales godkendt med følgende ændring i § 9.1:
Mod skellet i syd skal der etableres et levende og lukket hegn i en højde på minimum 2,5 m og med solitære træer.
Kommunikation
Planene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
Lovgrundlag
- Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
- Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Forslag til lokalplan 1144
- BILAGBilag 2 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 19
- BILAGBilag 3 - Bemærkning til lokalplan 1144
77. Endelig vedtagelse af lokalplan 1145 for boligområde Ved Skoven i Rask Mølle med tilhørende kommuneplantillæg nr. 26Klik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1145 for boligområde Ved Skoven i Rask Mølle med tilhørende kommuneplantillæg nr. 26
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om lokalplan 1145 for boligområde Ved Skoven i Rask Mølle, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 26, skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 9. september 2019 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 25. november 2020. Det blev samtidig vedtaget, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene.
Sagsfremstilling
Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske fra en bygherre om at anvende en del af matrikel nr. 2bq Rask Hgd., Hvirring og matrikel nr. 2f Honum By, Hvirring til udstykning af 8 parcelhusgrunde. Området er i dag beliggende i landzone og anvendes til landbrug.
Lokalplan 1145 udlægger området til boligformål og giver mulighed for at opføre åben-lav boligbebyggelse i maksimalt 2 etager, med en maksimal højde på 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på op til 30.
Lokalplanen skal sikre, at der i boligområdet udlægges grønne fællesarealer, hvori håndtering af overfladevand indarbejdes som et rekreativt element. Samtidig skal det sikres, at der etableres et stiforløb ud mod skoven. Lokalplanen skal desuden sikre, at arealet overføres fra landzone til byzone.
Der har i forbindelse med planlægningen været dialog med Miljøstyrelsen, da hele lokalplanområdet ligger inden for skovbyggelinje omkring fredskov øst/sydøst for planområdet. Hedensted Kommune har i december 2020 anmodet Miljøstyrelsen om at tilkendegive, hvorvidt styrelsen vil være sindet at reducere skovbyggelinjen inden for dele af lokalplanområdet, jævnfør naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Miljøstyrelsen er på det foreliggende grundlag indstillet på at reducere skovbyggelinjen til 30 meter, som anmodet af Hedensted Kommune. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen, når styrelsen efter den endelige vedtagelse af lokalplanen har modtaget en konkret ansøgning om reduktion fra Hedensted Kommune.
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, der gør det muligt at oprette et fælles regnvandslaug. Spildevandstillægget udarbejdes og miljøscreenes særskilt og forskudt af planforslagene.
Grundejer sørger for at tinglyse en fraskrivelse af retten til at kræve ejendommene overtaget efter planlovens § 47a i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse.
Planområdet er ikke rammebelagt jævnfør Kommuneplan 2017-2029, og der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr. 26 udlægger området til boligformål.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 2. december 2020 til den 27. januar 2021.
Der er i høringsperioden indkommet 2 bemærkninger og indsigelser til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 4. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
- at det ikke er tydeligt, hvor stor den nævnte respektafstand til Lykkevænget er,
- at planlægningen muligvis vil påvirke dyrevandringen i området,
- spørgsmål vedrørende stiforløb til skolen.
Administrationen indstiller, at bemærkningerne tages til efterretning, og at der foretages mindre ændringer i lokalplanforslaget som følge heraf.
Administrationen foreslår, at § 9, stk. 1 ændres, således at der stilles krav om en minimumsbredde for det grønne fællesareal langs henholdsvis Lykkevænget og skoven.
Det foreslås endvidere, at minimumsbredderne kommer til at fremgå af lokalplanens kortbilag 2.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Administrationen indstiller, 2. marts 2021, pkt. 56:
at lokalplan 1145 vedtages endeligt med følgende ændringer:
§ 9.1 tilføjes følgende tekst: ”Det grønne fællesareal skal have en minimumsbredde langs Lykkevænget på 8 meter og en minimumsbredde langs skoven på 18 meter.”
Minimumsbredde af det grønne fællesareal langs Lykkevænget og langs skoven markeres på kortbilag 2.
at kommuneplantillæg nr. 26 vedtages endeligt uden ændringer
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 2. marts 2021, pkt. 56:
Anbefales godkendt.
Kommunikation
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lovgrundlag
- Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
- Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1145 som offentliggjort i høringsperioden
- BILAGBilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 som offentliggjort i høringsperioden
- BILAGBilag 4 - Notat over bemærkninger
78. Endelig vedtagelse af lokalplan 1143 og kommuneplantillæg nr. 23 for Enorm Biofactory A/S mellem Kodallundvej og HedelundvejKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af lokalplan 1143 og kommuneplantillæg nr. 23 for Enorm Biofactory A/S mellem Kodallundvej og Hedelundvej
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om lokalplan 1143 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23 skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Byrådet godkendte den 26. juni 2019 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 25. november 2020.
Sagsfremstilling
Baggrunden for denne planlægning er et ønske fra virksomheden Enorm Biofactory A/S (Enorm) om at etablere faciliteter til insektproduktion med industriel karakter på adresserne Hedelundvej 15 og 17 nordvest fra Hvirring By. Enorm forventer, at blive den første industrielle insektproduktion i Skandinavien, og virksomheden har ambitioner om at sætte høje standarder for kvalitet, biosikkerhed, fødevaresikkerhed, samt mindsket påvirkning af miljø- og klima. Målet er, at komme så tæt som muligt på en 0-spildsproduktion. Aktuelt foregår en mindre forsøgsproduktion i eksisterende bygninger på ejendommen til test af konceptet. Planerne giver mulighed for etablering af et fuldskalaanlæg, der kan producere 100 ton larver i døgnet, hvor virksomheden vil have opdræt af larver, som den primære produktion, og forarbejdning af larver til proteinprodukter som sekundær produktion.
Fremtidige forhold
Planerne udlægger området til landområde med en specifik anvendelse til industrielt landbrug. Bebyggelsesomfanget fastsættes til 20 % for området som helhed.
Lokalplanen udlægger 3 delområder – delområde A, B og C.
Delområde A må anvendes til administrations- og personalebygninger. Delområdet indeholder foruden vej- og parkeringsarealer også den eksisterende bebyggelse på adresserne Hedelundvej 15 og 17. Eksisterende boligbebyggelse på Hedelundvej 17 nedrives og genopføres ikke.
Delområde B må anvendes til produktionsbebyggelse, som inkluderer flue-og larvestalde, forarbejdnings- og lagerrum, testfaciliteter, samt personalerum. Ny bebyggelse skal placeres inden for dette delområde og må maksimalt opføres i 2 etager og med en højde på 9 meter målt fra terræn, og opføres i afdæmpede farver inden for jordfarvespektret.
Inden for dette delområde kan der opføres fodersiloer og lignende tekniske anlæg. Planen udlægger derfor et byggefelt, som muliggør opførelse af tekniske anlæg i op til 20 meters højde.
Delområde C udlægges til grønt areal med mulighed for beplantning, samt interne veje og stisystemer og anlæg til håndtering af produktionsspildevand.
Vejadgang til lokalplanområdet skal ske via overkørsel fra Hedelundvej og videre via interne veje. Planen giver mulighed for tre overkørsler, hvoraf den sydligste skal fungere som adgangsvej for tung trafik.
Risiko for lugtgener og udslip af insekter
Insektproduktion er en ny type af foder og fødevarevirksomhed. Der findes derfor ikke præcise data for den planlagte larveproduktions afkast af lugt. Men på baggrund af en komparativ metode er der udarbejdet en lugtredegørelse med afsæt i den største kendte landbrugsrelaterede lugtgene – ungpattegrise. Med afsæt i lugtredegørelsen vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning for omkringboende ud fra en worst case vurdering.
Virksomheden har den 19. september 2019 modtaget tilladelse fra Miljøstyrelsen til indføring af fluearten sort soldaterflue (Hermetia Illucens). Indføringen var tilladelsespligtig, eftersom fluearten ikke er hjemmehørende i Danmark, og det ikke vil kunne udelukkes, at der kan forekomme udslip. Som baggrund for tilladelsen blev der foretaget flere forsøg, som påviste at fluearten ikke kan overleve i et dansk klima.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 4. december 2020 til den 29. januar 2021.
Der er i høringsperioden indkommet 2 bemærkninger og indsigelser til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 5. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om:
- bekymring for lugtgener og ønske om en redegørelse for dette.
- bekymring for støjgener og ønske om etablering af støjvold.
Administrationen vurderer ikke at bemærkningerne giver anledning til ændringer af planforslagene.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Administrationen indstiller, 2. marts 2021, pkt. 57:
at lokalplan 1143 vedtages endeligt uden ændringer.
at kommuneplantillæg nr. 23 vedtages endeligt uden ændringer.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 2. marts 2021, pkt. 57:
Anbefales godkendt.
Kommunikation
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lovgrundlag
· Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
· Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 23
- BILAGBilag 3 - Forslag til lokalplan 1143
- BILAGBilag 4 - Samlede høringssvar
- BILAGBilag 5 - Notat over bemærkninger
79. F: Aftale om midler til at løfte faglighed og trivselKlik her for at folde ud og læse mere om F: Aftale om midler til at løfte faglighed og trivsel
Beslutningstema
Aftale om midler til at løfte faglighed og trivsel.
Økonomi
Den del af de samlede midler til at løfte faglighed og trivsel, der udmøntes til kommunerne, vil indgå som led i de samlede forhandlinger om Aftale om kommunernes økonomi 2022, hvor de vil indgå som en del af den samlede betragtning vedrørende nettomerudgifter til håndtering af Covid-19 i 2021. Det forventes, at udmøntningen sker via midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2021. Hedensted Kommunes andel til folkeskoler m.v. udgør 1.973.760 kr., som foreslås bevilget til de enkelte skoler m.v. som fordelt i vedhæftede bilag.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Corona-krisen påvirker nogle elevers faglige niveau og trivsel. Derfor er et flertal af Folketingets partier enige om en række indsatser frem mod sommeren 2021.
Med aftalen får skolerne mulighed for at arrangere, at lærere kan mødes fysisk med mindre grupper af elever under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Der udarbejdes klare retningslinjer herfor i samarbejde med sundhedsmyndighederne.
Regeringen har til den såkaldte nødlov fremsat et ændringsforslag, der fra marts og frem til sommerferien 2021 giver skoler mulighed for at omlægge undervisningen og lave lokale løsninger, der tager udgangspunkt i de lokale behov hos den enkelte klasse. Som en del af den øgede fleksibilitet, skal der tilvejebringes en mulighed for, at man lokalt kan beslutte at undlade at udarbejde elevplaner gældende frem til sommerferien. Lærerne har pligt til at afklare, i hvilket omfang eleverne ikke har fået det forventede udbytte af undervisningen i nedlukningsperioden.
Håndtering af fagligt efterslæb
I aftalen er der nationalt afsat 174 mio. kr. til at skoler understøttes i deres arbejde med et fagligt løft af elever frem mod sommerferien. Aftalepartierne er enige om, at skolerne frem mod sommerferien skal have et særligt fokus på de elever og kursister, der skal til afsluttende prøver og eksamener i 1. halvår 2021. Samtidig kan der også være andre elevgrupper, som lokalt vurderes at have et presserende behov for en særlig indsats. Der er bred enighed om, at ressourcerne skal ud på skolerne så hurtigt som muligt til gavn for eleverne. Midlerne bindes ikke til konkrete initiativer.
Midler til trivselsindsatser
Endvidere er der nationalt afsat 88 mio. kr. til at igangsætte en række indsatser for at understøtte trivsel og deltagelse i fællesskaber. Det drejer sig om indsatser i regi af PPR, klubber og elevråd. Midlerne skal anvendes til indsatser målrettet elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel.
I bilag følger:
- Aftaletekst indgået af et flertal af Folketingets partier
- Administrationens forslag til fordeling af midler til kommunens skoler.
Administrationen indstiller, 1. marts 2021, pkt. 22:
At tillægsbevilling med fordeling som foreslået anbefales godkendt.
Beslutning fra Udvalget for Læring, 1. marts 2021, pkt. 22:
Indstilling godkendt.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGEndelig aftaletekst om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel
- BILAGAdministrationens forslag til fordeling
80. F: Organisering af tilsyn og vedligeholdelse af legepladserKlik her for at folde ud og læse mere om F: Organisering af tilsyn og vedligeholdelse af legepladser
Beslutningstema
Der skal tages stilling til forslaget om udbedring, vedligehold og ny organisering af det fremadrettede tilsyn samt meddelelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3 mio. kr. vedr. legepladspulje.
Økonomi
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til legepladspulje. Udgiften finansieres som en del af de prioriterede projekter i Budgetaftalen 2021-2024.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Med budgetforlig for 2021 blev det besluttet, at der reserveres midler til en legepladspulje på 3 mio kr., som vil blive disponeret i overensstemmelse med den igangværende legepladsundersøgelse.
Efter en tragisk legepladsulykke blev det tydeligt, at der er brug for at forstærke det løbende og årlige tilsyn med legepladserne i kommunen. Tidligere kontraktholder havde lavet årligt tilsyn kort før ulykken, men efter ulykken og gennemgang af legepladsen konstaterede forvaltningen, at der var behov for en ny ekstern gennemgang af alle legepladser, og en anden ekstern legepladsinspektør blev indkøbt til opgaven. Efter fornyet gennemgang viste der sig en lang række behov for udbedringer, som ikke tidligere var blevet identificeret. Udbedringerne har betydet og vil betyde en stor merudgift på skoler og institutioner.
Kontrakten med tidligere kontraktholder er opsagt, og der skal derfor indgås en ny aftale.
Vedligeholdelse af indvendige og udvendige arealer har hidtil været en del af driftsbudgettet. Med det store efterslæb, som nu er konstateret, vil en stor del af anlægsbevillingen gå til udbedringer. Der er dog også brug for at afsætte en del af midlerne til at få etableret et forstærket tilsyn.
Sagsfremstilling
Vedr. udbedringer og vedligehold
Resultatet af legepladsundersøgelsen viser, at der er behov for en lang række udbedringer med store merudgifter til følge for skoler og institutioner. Med det store efterslæb, som legepladsundersøgelsen konstaterer, anbefaler administrationen, at der reserveres 2,1 mio. kr. til udbedringer. Dermed imødekommes det efterslæb, som legepladsundersøgelsen viser. Puljen placeres hos Læring. Tilsynets anmærkninger (lilla, gul og rød) skal udbedres eller legeredskaber skal fjernes.
Administrationen vil i juni måned opgøre de faktiske udgifter til udbedring, hvorefter de 2,1 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt, så alle skoler og institutioner får dækket en andel af udgifterne.
Desuden udarbejdes nye principper til godkendelse af nyetablering. Ved nyetablering skal det fx. dokumenteres, at der er afsat økonomi til vedligeholdelse. Når der laves noget nyt på en legeplads, skal det være en del af en helhedsplan.
Vedr. tilsyn
Af bygningsreglementets vejledning om legepladser fremgår det, at ”Ejeren bør foranledige, at der bliver udført en rutinemæssig visuel inspektion på dagligt eller ugentligt basis eller efter behov, samt en driftsinspektion med et mellemrum på 1-3 måneder. Ejeren bør dernæst foranledige, at der bliver udført årlig hovedinspektion af en certificeret legepladsinspektør eller anden kompetent person.”
Med den seneste legepladsundersøgelse er det blevet tydeligt, at vi har brug for at forstærke det årlige og løbende tilsyn med legepladserne i kommunen.
Som det fremgår af ovenstående bør tilsynet med kommunes legepladser bestå af et årligt, et kvartalsvis og et rutinemæssigt tilsyn.
Administrationen foreslår:
- at vi i 2021 igen anvender anden ekstern legepladsinspektør til det årlige tilsyn, for herved at kunne vurdere, om manglerne er udbedret samtidig med, at erfaring indsamles til udformningen af et fremtidigt udbud. Det årlige tilsyn vurderes at blive 120.000 kr. dyrere end hidtil.
- at det kvartalsvise tilsyn centraliseres, således opgaven placeres hos Team Ejendom og tilsynet udføres af Materialegaarden. Hertil etableres en koordinatorfunktion. Første kvartalseftersyn foretages af ekstern legepladsinspektør, så Team Ejendom kan organisere opgaven og den rette oplæring og uddannelse af tilsynsførende kan finde sted.
- at det rutinemæssige tilsyn fortsat er institutionens ansvar, hvortil der udarbejdes et dokumentationsredskab.
Udgift til forstærket tilsyn vil udgøre 900.000 kr. i 2021 og 2022. Administrationen foreslår, at Team Ejendom tilføres disse midler for at gennemføre tilsynsplan for 2021 og 2022 med efterfølgende evaluering. Efter den toårige prøveperiode tages stilling til en fremadrettet finansiering af området.
Andre forhold
Udestående opgave ifm. de offentlige legepladser koordineres mellem Team Ejendom og Fritid og Fællesskab.
Administrationen indstiller, 1. marts 2021, pkt. 17:
At forslag vedr. udbedring, vedligehold og ny organisering af det fremadrettede tilsyn godkendes.
At der indstilles til byrådet, at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3 mio. kr.
Beslutning fra Udvalget for Læring, 1. marts 2021, pkt. 17:
Indstilling godkendt.
Beslutning
Indstilles godkendt.
81. F: Behandling af høringssvar vedr. organisering af dansk som andetsprog. Klik her for at folde ud og læse mere om F: Behandling af høringssvar vedr. organisering af dansk som andetsprog.
Beslutningstema
Behandling af indkomne høringssvar vedr. organisering af dansk som andetsprog.
Historik
På udvalgsmøde den 11. januar 2021 blev følgende besluttet vedr. organisering af dansk som andetsprog:
Udvalget ønsker model 1 sendt i høring, med en beskrivelse af muligheden for fleksibelt og tidsbegrænset, at kunne anvende satellitter/lokale forløb efter behov. Forvaltningen udarbejder på den baggrund en opdateret beskrivelse, som sendes i høring frem til 12.2.2021 med forventet videre behandling den 1.3.2021. Her skal ligeledes tages stilling til den fremadrettede finansiering.
Sagsfremstilling
Høringsperioden vedr. organisering af dansk som andetsprog er overstået pr. 12.02.2021. Der er modtaget 19 høringssvar, som kan læses i bilaget. Heraf 17 fra skolebestyrelser, 1 fra Dansk Lærerforening og 1 fra Område MED Læring.
De indkomne høringssvar skal behandles, og der skal tages stilling til den fremadrettede organisering. Endvidere skal udvalget tage stilling til hvordan finansieringen skal ske fra budget 2022 og fremadrettet.
På mødet vil centrale opmærksomhedspunkter fra høringssvarene blive præsenteret mhp. at afdække områder, udvalget skal forholde sig til.
Administrationen indstiller, 1. marts 2021, pkt. 21:
At de indkomne høringssvar behandles.
At der tages stilling til den fremadrettede finansiering.
At den udsendte model vedtages.
Beslutning fra Udvalget for Læring, 1. marts 2021, pkt. 21:
De indkomne høringssvar er behandlet. På baggrund af de indkomne opmærksomhedspunkter, indstiller udvalget en model til byrådet, hvor der etableres modtagerhold i henholdsvis Tørring og Juelsminde. Dette for at imødekomme de udtalte opmærksomhedspunkter omkring transporttiden for børnene. Finansieringen i 2021 sker af centrale midler til løft af folkeskolen. Fra kalenderåret 2022 indgår det i budgetforhandlingerne.
Bemærkning til behandlingen af sagen i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi samt Byrådet.
Den aktuelle sag er opsamling på en høring. For at kunne danne sig et overblik over det samlede sagsforløb vedlægges et baggrundsnotat ( bilag 3) om baggrunden for sagen og de fremlagte modeller og sagsforløbet. Til behandlingen i PKØ og Byrådet
er desuden vedhæftet bilag og beslutning fra Udvalgets behandling af sagen 11. januar 2021 (bilag 4 og 5).
Beslutning
Blev løftet fra forenklet til almindelig sagsbehandling.
Indstilles godkendt.
Imod stemte 2; Hans Kr. Skibby (O), og Lars Bro (I)
Bilag
- BILAGHøringsbrev udkast til ny organisering af dansk som andetsprog
- BILAGSamlet fil med høringssvar vedr. organisering af dansk som andetsprog
- BILAGBilag 3. Baggrundsnotat vedr. organisering af dansk som andetsprog (002).pdf
- BILAGBilag 4. Beslutning Udvalget for Læring januar 2021
- BILAGBilag 5 Organisering af dansk som andetsprog.pdf
82. F: Forslag til lokalplan 1149 for Boliger ved Egholmvej i Tørring med tilhørende kommuneplantillæg nr. 27.Klik her for at folde ud og læse mere om F: Forslag til lokalplan 1149 for Boliger ved Egholmvej i Tørring med tilhørende kommuneplantillæg nr. 27.
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1149 for boliger ved Egholmvej i Tørring med tilhørende kommuneplantillæg nr. 27 skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
18. januar 2021 har udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendt den seneste bebyggelsesplan for lokalplanen.
Sagsfremstilling
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om, at omdanne CoastZone til et boligområde med rekreative arealer. Lokalplanområdet ligger på den vestlige side af Viborg Hovedvej i Tørring og udgør et areal på ca. 8,5 ha.
Formålet med lokalplanen er at sikre, at området anvendes til boliger med mulighed for åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i form af parcelhuse og rækkehuse.
Idéen bag projektet for området er at etablere et boligområde, hvor der er fokus på adgang til natur og rekreative områder i de helt nære omgivelser. Både i arkitektur, form og materialer skal området signalere bebyggelse i god kvalitet med rige muligheder for det gode ude liv. Der etableres ét fælleshus, der indrettes med mødelokaler, aktivitetsrum, gæstelejligheder, gildesal og fælles køkken eller som aktivitetshal målrettet leg og sportsaktiviteter. Med lokalplanen skabes ny natur internt i lokalplanområdet.
Da området støder op til Viborg Hovedvej, er det nødvendigt at foretage en støjafskærmning i forhold til områdets anvendelse til boligformål, så området som helhed ikke støjbelastes over de tilladte grænseværdier. Sammen med en plan for håndtering af overfladevand og etablering af fri- og opholdsarealer til beboerne i området kan der opnås en funktionsmæssig helhed i forhold til disponeringen af det nye boligområde.
Lokalplanen udlægger 10 delområder, hvor delområde 1,2,3,4 og 8 udlægges til tæt-lav boligbebyggelse, delområde 5,6 og 7 udlægges til åben-lav boligbebyggelse og delområde 9 og 10 udlægges til rekreative og fælles områder. Boligbebyggelsen må opføres i op til to etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter med en bebyggelsesprocent på 40% for tæt-lav boliger og 30% for åben-lav boliger.
Lokalplanen kan læses her:
https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=507
I kommuneplantillægget bliver området udlagt til boligområde med en bebyggelsesprocent på 40 og med en maksimal etage antal på 2 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Området er i dag i Kommuneplan 2017 udlagt til særligt støjende fritidsanlæg, da det i dag bruges til CoastZone. Med kommuneplantillæg nr. 27 vil området blive taget ud af særligt støjende fritidsanlæg for at muliggøre boliger i området.
Kommuneplantillægget kan læses her:
https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=638
Forslaget til kommuneplantillæg nr. 27 er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om Planlægning § 23c. Der er ikke gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag, idet forslaget alene omfatter mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, som ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper samt uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Kommuneplantillægget er en del af bydelsplanen for Tørring Vest, som har været i foroffentlighed fra 18. november til 2. december 2019.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 19. januar til den 2. februar 2021 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Administrationen indstiller, 2. marts 2021, pkt. 54:
at forslag til lokalplan 1149 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at forslag til kommuneplantillæg nr. 27 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 2. marts 2021, pkt. 54:
Anbefales godkendt.
Kommunikation
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
Lovgrundlag
- Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2 og § 24
- Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23c, 24
- Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25. juni 2020, § 8, stk. 2
Beslutning
Sagen blev løftet fra forenklet sagsbehandling til almindelig sagsbehandling.
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Forslag til lokalplan 1149
- BILAGBilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 27
- BILAGBilag 4 - Miljøscreening for lokalplan 1149 og Kommuneplantillæg nr. 27
83. F: Revidering af Risikostyringsplan Juelsminde, 2. planperiodeKlik her for at folde ud og læse mere om F: Revidering af Risikostyringsplan Juelsminde, 2. planperiode
Beslutningstema
Byrådet skal godkende, at forslag til Risikostyringsplan for Juelsminde, 2. planperiode (2021-27) sendes i høring.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Risikostyringsplan for Juelsminde, 1. planperiode (2016-21) blev vedtaget i byrådet 30. september 2015.
Sagsfremstilling
Juelsminde er en af 14 byer/steder, der er udpeget jfr. Oversvømmelsesdirektivetet. Som en konsekvens heraf, blev der i 2015 udarbejdet en risikostyringsplan mod højvande fra havet.
Planen blev vedtaget i 2015 og skulle gælde til og med 2021. I planen er der peget på en række tiltag, der skal laves således, at den nedre del af Juelsminde ikke er et risikoområde ved højvande, sikret op til 2,5 meter.
Første del af planen fra 2015 siger, at de centrale dele af Juelsminde skal sikres indtil 1,8 meter. Der skal samtidig arbejdes på en mere permanent løsning mod højvande ved dannelse af et digelag, der så skal stå for den endelige højvandsbeskyttelse (op til 2,5 meter). Dernæst skal der udarbejdes et beredskabsplan for byen ved højvande.
De centrale dele af byen, byens funktioner, er beskyttet ved indkøb af mobile diger og forlængelse af diget ved Bjørnsknude. Beredskabsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Sydøstjyllands Brandvæsen.
Dannelse af digelaget er pågyndt, ikke mindst som en del af C2C CC projektet C 18. Det har i skrivende stund ikke kunnet lade sig gøre at danne digelagets bestyrelse grundet Covid19 og forsamlingsforbuddet, men der arbejdes på en løsning.
Centralt for den nye risikostyringsplan er, at digelaget dannes, således at der kan arbejdes på en permanent løsning i forhold til højvandsbeskyttelse. Vigtigt her er også at nævne deltagelsen i projektet "Grundejerne bestemmer" via tilskud fra Realdania og Kystdirektoratet, og hvor der arbejdes på muligheder, som det kommende digelag kan arbejde med.
Styregruppen for dannelsen af digelaget har lagt op til, at der skal arbejdes på en fælles solidarisk løsning for alle indenfor kote 2,5 meter. Det anbefales i den nye Risikostyringsplan, at løsningen sikres anlagt således, at den kan tilpasses til minimum 2,5 meter og måske efter 2065 op til 2,88 (måske 3,05 meter), hvis der viser sig et behov herfor, men dette overvejes i 2027.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 1. februar til den 15. februar 2021 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering. Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Udvalget for Fritid og Fællesskab orienteres om revidering af Risikostyringsplan for Juelsminde.
Administrationen indstiller, 2. marts 2021, pkt. 65:
at Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet, at forslaget til risikostyringplan sendes i offentlig høring i 6 måneder ultimo marts 2021. |
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget offentliggøres samtidig.
Beslutning fra Udvalget for Teknik, 2. marts 2021, pkt. 65:
Anbefales godkendt.
Kommunikation
Forslaget skal efter godkendelse i Byrådet sendes i offentlig høring i minimum 6 måneder. Sideløbende med annonceringen af planforslaget bekendtgøres Hedensted Kommunes afgørelse vedrørende miljøvurdering.
Lovgrundlag
Oversvømmelsesdirektivet. Direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser.
Bekendtgørelse nr. 973 af 26 juni 2020 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGRevurdering og ajourføring af risikostyringsplan for oversvømmelse, Juelsminde
- BILAGMiljøscreening Risikostyringsplan Juelsminde 2021
84. F: Projektbeskrivelse for Serviceeftersyn af politisk og administrativ strukturKlik her for at folde ud og læse mere om F: Projektbeskrivelse for Serviceeftersyn af politisk og administrativ struktur
Beslutningstema
Projektbeskrivelse for arbejdet med serviceeftersyn af politisk og administrativ struktur indstilles til godkendelse.
Gruppeformandskredsen har godkendt projektbeskrivelsen, og arbejdet er iværksat i overensstemmelse med planen.
Historik
Som en del af budgetforliget for 2021-24 blev følgende aftalt;
"Forligspartierne ønsker i 1 halvår 2021 at foretage et serviceeftersyn af den politiske og administrative struktur i kommunen med henblik på at vurdere om der skal ske ændringer med virkning fra 1. januar 2022. Opgaven forankres i gruppeformandskredsen."
Den nuværende struktur har i sin grundform været gældende siden 2014, og er senest beskrevet i notatet ”Arbejdsgrundlag 2018”, dateret juni 2018.
Notatet kan med fordel bruges baggrundviden for at vurdere, om strukturen har levet op til de beskrevne formål og intentioner.
Sagsfremstilling
Der skal laves et kvalificeret oplæg til politiske beslutninger om, hvorvidt den politiske og administrative struktur skal tilpasses, og hvis ja, hvilke tilpasninger der i så fald skal ske. Samtidig er det vigtigt at få genbesøgt den politiske arbejdsform med hen-blik på at vurdere om den fungerer, som det oprindeligt var forudsat eller om der er behov for at foretage ændringer i arbejdsformen.
Afsættet for serviceeftersynet er, at kerneopgave-tænkningen fastholdes, men at der er behov for at se nærmere på den politiske og administrative struktur, hvilket kan føre til justeringer af opgavefordelingen kerneområderne imellem og internt i de enkelte kerneområder.
De overordnede spørgsmål i serviceeftersynet er derfor:
- Har vi organiseret os på en måde, der varetager løsningen af kerneopgaverne optimalt? Og matcher den de udfordringer, vi som kommune står overfor i dag og ser i de kommende år?
- Hvis ikke, hvad er det så, der ikke fungerer optimalt og hvordan ændrer vi det?
Sigtet er, at eventuelle tilpasninger af strukturen skal træde i kraft med etableringen af det nye byråd, januar 2022.
Nærmere formål, indhold, tids- og procesplaner er beskrevet i projektbeskrivelsen, der ses i dagens bilag.
Til projektbeskrivelsen hører desuden følgende 3 bilag:
- Arbejdsgrundlag 2018
- Organisationsdiagram, politisk niveau
- Organistionsdiagram, administrativ
Administrationen indstiller,
at projektbeskrivelsen godkendes.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Bilag
- BILAGProjektbeskrivelse - Serviceeftersyn af politisk og administrativ struktur120221.docx
- BILAGArbejdsgrundlag 2018 - Hedensted Kommune.final
- BILAGOrganisationsdiagram - politisk niveau
- BILAGOrganisationsdiagram - administrativ
85. F: Status på udvikling af Hedensted MidtbyKlik her for at folde ud og læse mere om F: Status på udvikling af Hedensted Midtby
Beslutningstema
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi orienteres om status for udvikling af Hedensted Midtby.
En bred politisk styregruppe bestående af seks byrådsmedlemmer og 4 borgerrepræsentanter fra Udviklingsrådet, en repræsentant fra kommuneledelsen samt administrative medarbejdere har siden efteråret 2020 arbejdet frem mod en ny handlingsorienteret plan for Hedensted Midtby.
Der afholdes månedligt møder i styregruppen, for at sikre fremdrift i projektet. Møderne følges op af arbejdsmøder i projektgruppen.
Arkitema er rådgivende arkitekter på opgaven og udførende på selve planen, mens BIDdanmark er engageret for at sikre igangsættelse af initiativer og afprøvninger under forløbet. BIDdanmark (Business Improvement Districts) har stor succes med at hjælpe danske byer med at få skabt nye samarbejder, som øger livskvaliteten, dynamikken og aktiviteterne i byerne til gavn for det lokale erhvervsliv, kommunen og borgerne.
Arbejdet med udviklingen af midtbyen har taget afsæt i eksisterende planer og analyser. Disse er blevet suppleret med en detailhandelsanalyse og en parkeringsanalyse.
Detailhandelsanalysen viser, at byen har fuld dækning inden for dagligvarer, at der er et stort underskud inden for beklædning og et betydeligt underskud inden for øvrige udvalgsvarer - og derfor potentiale for mere.
Analysen konkluderer, at den blandende bymidte med fordel kan understøttes med alt inden for mad, sundhed, skønhed og velvære. Der udover kan fortætning med boliger i og ved bymidten være med til at løfte byggeprojekter med forretningslokaler i stueetagen. Desuden er der behov for bedre steder til ophold og bedre forhold for fodgængere og cyklister.
Parkeringsanalysen viser, at der er god kapacitet i de fleste parkeringsområder, mens nogle få pladser på særlige tidspunkter er belastet tæt på kapacitetsgrænsen.
Undervejs i forløbet har der været afholdt virtuelle møder og workshops med inviterede og frivillige borgere, der har været udstilling af fremtidsscenarier i byen og uddeling af postkort med opfordring til at komme med input til planen.
I BID-regi har frivillige borgergrupper arbejdet med forskønnelse af tunnelen under banen, plakater til salg - hvor overskuddet skal gå til et unge-projekt, afsøgning af muligheder for etablering af en skaterbane, at skabe tryghed med lys i Trykkeriparken med mere. En frivillig i gruppen har oprettet en FB-side; BIDHedensted.
Grundet COVID-19 har det endnu ikke været muligt at afholde fysiske møder, men der arbejdes forsat på, at der kan afholdes åbne dialog-værksteder for interesserede borgere i foråret. Afprøvninger af forskellige initiativer forventes ligeledes igangsat i løbet af foråret.
Status er nu, at der er udarbejdet et visionskatalog (se bilag), som beskriver overordnede værdier og kernefunktioner for fremtidens midtby. Næste fase i projektplanen er netop igangsat og indeholder hovedgreb; kortlægning af strategiske temaer og fysiske strukturer, hvorefter konkrete indsatser skal videreudvikles.
Arbejdet med Hedensted Midtbyplan forløber planmæssigt og forventes færdig til godkendelse sommeren 2021. Tidsplan for forløbet fremgår af vedhæftede bilag.
Administrationen indstiller: at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
86. F: Orientering om tilsynsrapport 2020 for hjemmepleje og plejehjemKlik her for at folde ud og læse mere om F: Orientering om tilsynsrapport 2020 for hjemmepleje og plejehjem
Beslutningstema
Orientering om årsberetning 2020 for hjemmepleje og plejehjem.
Historik
Jf. Hedensted Kommunes tilsynspolitik, så bliver der ført forskellige typer af tilsyn af kommunens leverandører.
Formålet med at føre tilsyn med de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 i Lov om Social service er at sikre, at opgaverne løses i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.
Udover at føre tilsyn er hensigten, at tilsyn og opfølgning gennem dialog har fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling.
Sagsfremstilling
De kommunale tilsyn er gennemført ved eksternt firma Hjortshøj Care. Tilsynet er baseret på kvalitative interviews efter en fast spørgeguide med leder af plejecentret/ hjemmeplejeteam, 2-3 medarbejdere samt 3 borgere på hver lokation.
Faglige fokusområder for tilsynet på plejehjem 2020 i Hedensted Kommune
- Et værdigt liv – respektfuld kommunikation
- Pårørende inddragelse og samarbejde
- Aktivitet
- Personlig- og praktisk hjælp, omsorgsfuld pleje og rehabilitering
- Hygiejne
- Sundhedsfaglig dokumentation
Faglige fokusområder for tilsynet i hjemmeplejen 2020 i Hedensted Kommune
- Selvbestemmelse og kommunikation
- Personlig- og praktisk hjælp og rehabilitering
- Hygiejniske principper
- Den sociale dimension
- Pårørende samarbejde
- Borgere med demens
- Sundhedsfaglig dokumentation
Tilsynets vurderingsskala er delt ind i ”Ingen bemærkninger”, ”Bemærkninger”, ”Betydende mangler”, ”Kritisable forhold”.
Tilsynsrapporterne sendes til orientering ved Seniorrådet og Handicaprådet.
Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Groth Bjerking vil på mødet i Udvalget for Social Omsorg give en orientering.
Administrationen indstiller, 1. marts 2021, pkt. 19:
at årsberetningen 2020 for ekstern tilsyn med plejehjemmene og hjemmeplejen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 1. marts 2021, pkt. 19:
Indstilling godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker en temadrøftelse af borgernes oplevelse af mange medarbejdere i hjemmet.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGÅrsberetning 2020 Kommunalt tilsyn - Hjemme- og sygepleje - Hedensted kommune
- BILAGÅrsberetning 2020 Tilsynsbesøg Plejehjem Hedensted Kommune
87. F: Orientering om tilsynsrapport 2020 fra Socialtilsynet Klik her for at folde ud og læse mere om F: Orientering om tilsynsrapport 2020 fra Socialtilsynet
Beslutningstema
Orientering om tilsynsrapport i Voksenhandicap 2020 fra Socialtilsynet.
Sagsfremstilling
Socialtilsynet vurderer tilbuddene ud fra en kvalitetsmodel der inddeler vurderingen i 7 temaer. Under hvert tema vurderes ud fra en række kriterier og indikatorer. Det er ikke alle temaer, der belyses ved alle tilsynsbesøg. Ved de uberørte temaer overfører Socialtilsynet vurderinger fra tidligere rapporter.
De 7 temaer, som Socialtilsynet vurderer tilbuddene ud fra er
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgruppe, metoder og resultater
- Sundhed og Trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Fysiske rammer
Temaerne indeholder en række kriterier, hvortil der knyttes en skriftlig kommentar og en vurdering fra 1-5:
- I meget lav grad opfyldt.
- I lav grad opfyldt.
- I middel grad opfyldt.
- I høj grad opfyldt
- I meget høj grad opfyldt
Samlet vurdering 2020
Tilbuddene i Voksenhandicap har fortsat en meget høj gennemsnitsvurdering. Alle vurderinger ligger i spændet fra 4,0: ”I høj grad opfyldt” og 5,0, ”I meget høj grad opfyldt” - der er det maksimale.
Bo- og Beskæftigelsescenter Kildebjerget er med i rapporten for første gang.
Temaer | Vurdering 2020 | Vurdering 2019 | Udvikling |
Uddannelse og beskæftigelse | 4,4 | 4,4 | ± |
Selvstændighed og relationer | 4,5 | 4,3 | +0,2 |
Målgruppe, metoder og resultater | 4,3 | 4,4 | -0,1 |
Sundhed og Trivsel | 4,4 | 4,5 | -0,1 |
Organisation og ledelse | 4,2 | 4,1 | +0,1 |
Kompetencer | 4,5 | 4,3 | +0,2 |
Fysiske rammer | 4,6 | 4,5 | +0,1 |
Figur 1 Gennemsnitlig vurdering af temaerne på tværs af enheder i 2019 og 2020
Fremhævede udviklingspunkter
Der ses generelt en stigning i de gennemsnitlige vurderinger fra 2019 til 2020. Der ses et lille fald i den gennemsnitlige vurdering i forhold til temaerne Målgruppe, metoder og resultater samt Sundhed og Trivsel på -0,1.
Fælles udviklingspunkter på tværs af enhederne er:
- SMARTE mål: Fortsat fokus på etablering af specifikke og målbare mål for borgerne samt systematik i opfølgning af disse mål.
- Viden om magtanvendelse: Fortsat fokus på viden om ny lovgivning ift. magtanvendelse, der trådte i kraft 1. januar 2020.
Leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen vil på mødet i Udvalget for Social Omsorg give en orientering omkring tilsyn i 2020, og de valgte udviklingspunkter der er peget på for de enkelte tilbud og de iværksatte initiativer på den baggrund.
Administrationen indstiller 1. marts 2021, pkt. 21:
at tilsynsrapporten for voksenhandicap år 2020 tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 1. marts 2021, pkt. 21:
Indstilling godkendt.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
88. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
Visionsrådet i Juelsminde har mandag den 8. marts fremsendt en henvendelse til PKØ. Af deres henvendelse fremgår det at det er et ønske fra Visionsrådet, at de fremadrettet kan forvente 1/3 del af de ca 76 mill der er sat af til udvikling af vore 3 centerbyer. Som de kan læse tallene, har de modtaget ca 8 mill, og deres ønske er derfor en tilkendegivelse om reservering af yderligere 15-20 mill. kr. reserveret til forskellige udviklingsprojekter.
Beslutning
Udvalget drøftede henvendelsen og tilkendegav at der løbende budgetmæssigt arbejdes med midler til at understøtte projekter i centerbyerne, herunder projekter i Juelsminde.
Bilag
- BILAG14-sider idekatalog (1)
- BILAGVisionsrådets skrivelse til PKØ 08032020.docx
- BILAGBBP PKØ marts 2021.pdf
- BILAGNy revideret oversigt BBP marts 2021 ny til PKØ.pdf
90. Uddybning af Dansk Industris måling af erhvervsklimaKlik her for at folde ud og læse mere om Uddybning af Dansk Industris måling af erhvervsklima
Beslutningstema
Dansk Industri har offentliggjort resultatet af deres årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Hedensted Kommune ligger i denne på en 3. plads (fra sidste års nr. 5). Det placerer os for 10. år i træk blandt top 5 i hele landet.
Undersøgelsen viser blandt andet:
- Hedensted Kommune fastholder placeringen som landets bedste, når det handler om at skaffe virksomhederne kvalificeret arbejdskraft og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne.
- På spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed” – som vægter 1/3 i den samlede placering i undersøgelsen - går Hedensted Kommune frem fra en 10. til en 5. plads
- På en række områder er Hedensted Kommune landets 2. bedste: Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne, hurtig sagsbehandling af virksomhedernes miljø- og byggesager og de kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne. Helt overordnet takserer virksomhederne kommunens indsats omkring information og dialog til en 3. plads og den kommunale sagsbehandling en 5. plads. Evnen til at tiltrække virksomheder og borgere er steget til henholdsvis en 5. og en 4. plads.
- Fire ud af fem virksomheder erklærer sig så tilfredse med kommunen, at de vil anbefale den til andre virksomheder.
På mødet i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi deltager Erhvervs- og Detailchef Carsten Steffensen. Han vil på mødet give en uddybning af Dansk Industris måling 2020.
Beslutning
Ikke behandlet.
Bilag
91. Orientering om undersøgelse vedr. Ny ErhvervspolitikKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om undersøgelse vedr. Ny Erhvervspolitik
Beslutningstema
Orientering om spørgeskemaundersøgelse og interviews vedr. Ny Erhvervspolitik samt orientering om videre proces herunder stillingtagen til eventuel studietur i Maj.
Historik
På møde i udvalget for Politisk koordination & Økonomi(PKØ)den 7. september 2020 blev det besluttet, at igangsætte en proces for ny erhvervspolitik. Efterfølgende blev PKØ præsenteret for en procesplan, hvor processen med ny erhvervspolitik skulle igangsættes med en inspirationstur, for at høre andre kommuners erfaringer i deres arbejde med erhvervspolitik. Desværre satte Covid-19 en stopper for denne tur, og istedet besluttede PKØ på møde den 18. januar 2021 at igangsætte processen med ny erhvervspolitik med en spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt virksomhederne i Hedensted Kommune.
Formålet med undersøgelsen er en temperaturmåling af erhvervslivet, sikre involvering og ejerskab samt få viden om erhvervslivets tanker om vækst og udviklings muligheder samt hvilke barrierer/udfordringer de ser. Alt sammen væsentlig viden, når vi skal skabe en ny erhvervspolitik.
Sagsfremstilling
Ultimo januar 2021 blev spørgeskemaer udsendt til ca. 4000 virksomheder i Hedensted Kommune. 655 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Der er en overrepræsentation af landbrug samt enkeltmandsvirksomheder, hvilket man skal have in mente, når man ser på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.
Spørgeskemaundersøgelsen er, som aftalt på PKØ, blevet fulgt op af interviews med 11 virksomhedsledere, som via deres inputs har kvalificeret resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Virksomhederne som har deltaget i interviews er; ENORM, AEROPAK, ELTRONICS, BGI, PALSGAARD, JUELSMINDE FISK, ULDUM HUSE, DRIAS, HOTEL VEJLE FJORD, LEARNMARK, SUPERBRUGSEN
Virksomhederne har engageret sig i denne undersøgelse både via spørgeskemaundersøgelsen samt interviews. Generelt er der et positivt billede af erhvervslivet og erhvervssamarbejdet i kommunen. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 55% af virksomhederne, at de er meget tilfredse med at drive virksomhed i Hedensted Kommune, mens 38% vurderer, de i nogen grad er tilfredse med dette. 81% af de adspurgte virksomheder svarer, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at det er nemt at få hjælp, når de henvender sig til Hedensted Kommune.
Samme billede tegner sig i interviewene, hvor der generelt er en meget positiv opfattelse af kommunens velvillighed over for erhvervslivet. De fleste fremhæver Hedensted som en erhvervsvenlig landkommune, der er placeret godt infrastrukturmæssigt midt i Danmark. Langt de fleste oplever kommunen som hjælpsom og interesseret i at løse udfordringer sammen, samt at det er let at komme i kontakt med kommunen, og at de føles tæt på. Mærker fordele ved at være en lille kommune og mærker, at der er fokus på erhvervslivet.
Når man ser på hvilken påvirkning Covid-19 og de medfølgende restriktioner har haft på virksomhedernes udvikling, svarer 18% af virksomhederne at Covid-19 i høj grad har påvirket negativt, mens 71% vurderer, at dette kun i lille grad eller slet ikke har påvirket virksomhedens udvikling. Udfordringerne med Covid-19 er ikke overraskende brancheorienteret, hvor specielt virksomheder inden for Detailhandlen, Turisme, hotel og restauration og anden serviceydelse inkl. værksted og rengøring er hårdest ramt.
Når virksomhederne skal vurdere, hvad der er deres største udfordring er dette at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det vigtigste for virksomhedernes fremtid også, at kunne tiltrække, fastholde og udvikle kvalificeret arbejdskraft. Alle understreger også vigtigheden af dette i de 11 interviews.
Interessant i forlængelse af dette, at spørgeskemaundersøgelsen viser, at 35% af virksomhederne i nogen grad eller i høj grad har oplevet vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Særligt indenfor Industri & produktion samt Bygge, anlæg og håndværk opleves udfordringer med at rekruttere, det gælder både faglærte, ufaglærte og folk med videregående uddannelser, men specielt de faglærte.
Dette store ønske om kvalificeret arbejdskraft forklarer derfor også, at alle brancher har bosætning og arbejdsmarked blandt de tre indsatsområder, som de fleste virksomheder har angivet som havende stor betydning for den erhvervsmæssige vækst og udvikling i Hedensted Kommune.
I arbejdet med ny erhvervspolitik skal vi have belyst Hedensted Kommunes erhvervsidentitet. I den sammenhæng er et af budskaberne fra interviewrunden, at det er godt, at brande sig som en erhvervsvenlig kommune. Men pas på med for meget fokus på produktion: Specialiseret arbejdskraft og viden er helt afgørende og vil fylde endnu mere i fremtiden. Både som konkurrenceparameter for virksomhederne og som tiltrækningskraft for medarbejdere. I kommunen er der tale om en specialiseret produktion målrettet forskellige niche målgrupper.
Og så fremhæves det ligeledes, at vi har en meget central geografisk placering og vi skal arbejde på at udnytte denne placering endnu mere.
Når virksomhederne skal vurdere deres fremtid, tegner der sig her et positivt billede, hvor 43% af de spurgte virksomheder vurderer en positiv vækstfremskrivning inden for de næste 3-5 år. Vurderingen af årlig vækst er branchebestemt, hvor virksomhederne indenfor E-handel, Industri & produktion og Videnservice er noget mere positive i forhold til den forventede vækst i omsætning, mens virksomhederne indenfor Detailhandel er meget delt. Der er både en stor andel der forventer positiv vækst, men også en større andel, end for det samlede billede, som forventer negativ vækst.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt interviewene vil nu i den videre proces danne grundlaget for dialogen i branchesporene, som igangsættes medio marts. Her er virksomheder indenfor brancherne: Detail, web og turisme; Fødevare området; Produktionsvirksomheder;
Landbrug; Bygge & Anlæg; Transport/Lager/Logistik og Virksomhedsledere indkaldt til virtuelle møder, hvor resultaterne vil blive præsenteret og der vil blive arbejdet med mulige fokusområder, mål og indsatser for erhvervsindsatsen i Hedensted Kommune.
Herefter er planen, at byrådet på dialogmøde den 12. april 2021 vil blive præsenteret for det foreløbige arbejde med erhvervspolitikken, og der vil være mulighed for at kommentere og komme med input til dette samt det videre forløb.
Der arbejdes med at arrangerer en inspirationstur til 3 kommuner den 25. maj 2021, hvor formålet er, at få inspiration fra andre kommuners arbejde med deres erhvervspolitik samt indkredsning af erhvervsidentitet samt hvordan de har eksekveret deres erhvervspolitik. Alt dette skal i sidste ende lede til at PKØ den 14. juni præsenteres for ny erhvervspolitik med henblik på behandling i Byrådet den 23. juni 2021.
Erhvervs- og Detailchef Carsten Steffensen deltager med Konsulent Karsten Vind i behandlingen af sagen i Politisk Koordination & Økonomi.
Interviewene er vedhæftet som lukket bilag.
Administrationen indstiller,
at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewene drøftes og tages til efterretning samt
at det besluttes, hvorvidt inspirationstur den 25. maj for PKØ skal finde sted.
Beslutning
Drøftet.
Der planlægges studietur 25. maj 2021.
Der sættes et punkt om erhvervspolitik på næste møde i PKØ 19. april 2021.
Jacob Ejs deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Bilag
92. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Digital underskriftsside