Stillingtagen til ansøgning om udvikling af nyt boligområde ved Remmerslund i Hedensted
Projektet forudsættes ikke at påvirke den kommunale økonomi.
Charles Kastberg, der er ejer af en landbrugsejendom i Remmerslund, ønsker at udvikle et nyt boligområde med 80 - 100 boliger.
Dele af området er udlagt som skovrejsningsområde og en anden del er lokalplanlagt til jordbrugsparceller. Det lokalplanlagte areal ønskes omdannet til tæt/lavt byggeri og udnyttes til almene boliger (tæt/lavt). Et ikke planlagt areal ønskes udlagt til parcelhusbyggeri med en glidende overgang til Sebberup skov. Parcelhusområdet vil særdeles attraktive vis a vis Sebberup skov og vil kunne betegnes som "luksusboliger ved skoven". Byggemodning og evt. indskud til Landsbyggefonden forudsættes ikke at ville påvirke den kommunale økonomi.
Området henhører under Stjernevejens skoledistrikt og der kan sikres en sikker skolevej fra området. Der vedlægges oversigtkort visende området og placering af stjernevejsskolen. "S"
Det nye boligområde ved gamle hovedvej vil være en flot markering af indgangen til Hedensted by. Et nyt boligområde med 80-100 boliger vil understøtte væksten i kommunen.
Der vedlægges 2 alternative forslag til disponering af området, som er på 10 ha. Alternativ nr. 2 foretrækkes af udstykker, men forudsætter en ombytning af skovrejsningsarealerne i området.
Den skitserede dagligvarebutik kan ikke indgå i planlægningen, jævnfør byrådets beslutning om placering af butikker i Hedensted området.
Besked om beslutning til ansøger.
at | der igangsættes en planlægning, der muliggør realisering af boligprojektet - uden dagligvarebutik. |
Godkendt.