Byrådet skal tage stilling til kommunens halvårsregnskab 2017.
Halvårsregnskabet skal aflægges af Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år.
Regeringen og KL blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 enige om at afskaffe kravet om et halvårligt regnskab. Lovforslag fremsættes i efteråret 2017, så pligten til at udarbejde halvårsregnskab kan ophæves med virkning for halvårsregnskabet for 2018. Kommunerne skal således fortsat udarbejde et halvårsregnskab for 2017. Derimod ophæves med virkning allerede fra halvårsregnskab 2017 kravet om indberetning af halvårsregnskabet til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Halvårsregnskabet omfatter et halvårsregnskab opgjort pr. 30. juni samt et forventet årsregnskab.
Halvårsregnskabet skal indeholde to obligatoriske oversigter - Regnskabsopgørelse og Regnskabsoversigt - der bl.a. tjener som grundlag for vurderingen af det forventede årsregnskab set i forhold til budgettet.
Uddrag fra Regnskabsopgørelsen:
Hele 1.000 kr. (+=udgifter/underskud, -=indtægter/overskud) | Budget 2017 | Tillægsbevilling 1. halvår 2017 | Korr. Budget 2017 | Forbrug pr. 30. juni 2017 | Forventet årsregnskab 2017 |
Primært driftsresultat | -133.777 | 66.705 | -67.072 | -61.979 | -81.800 |
Anlæg, netto | +86.950 | +117.350 | +204.300 | +68.165 | +177.864 |
Resultat af det skattefinansierede område | -46.827 | +184.055 | +137.228 | +6.186 | +96.064 |
Resultat af forsyningsområdet | -2.358 | +2.550 | +192 | -13.974 | +192 |
Resultat i alt | -49.185 | +186.605 | +137.420 | -7.788 | +96.256 |
Regnskabsopgørelsen indeholder ikke oplysninger om afdrag på lån, optagelse af lån samt balanceforskydninger, hvorfor "Resultat " ikke må betragtes som det samlede resultat for 2017.
Tillægsbevillinger i 1. halvår 2017 på 186,6 mio. kr. vedrører primært overførsler af drifts- og anlægsmidler fra 2016 til 2017, men Byrådet har også i løbet af 2017 bl.a. givet tillægsbevilling på 21,7 mio. kr. til visse anlæg finansieret af ekstraordinære indtægter.
Resultatet af den primære drift (indtægter fra skatter og generelle tilskud fratrukket driftsudgifter) forventes at blive et overskud på 81,8 mio. kr. for 2017, hvilket er 52 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Dette skyldes primært at overførte driftsmidler fra 2016 i vid udtrækning forventes afholdt i 2017.
Nettoanlægsudgifter forventes i det endelige regnskab 2017 at udgøre godt knap 178 mio. kr., hvilket er 91 mio. kr. mere end i oprindeligt budgetteret for 2017. Dette skyldes også primært at overførte anlægsmidler fra 2016 i vid udstrækning forventes afholdt i 2017. Med disse skøn over alle driftsudgifter, anlægsinvesteringer og forsyningsområdet forventes det, at 2017 vil ende med et nettoforbrug på ca. 96 mio. kr. (excl. afdrag på lån, optagelse af lån og finansforskydninger).
I Budget 2017 er afsat en pulje til konstaterede merudgifter til flygtninge på 4,6 mio. kr. På nuværende tidspunkt kan konstateres merudgifter for 1. halvår 2017 til 2-sprogstildeling samt ungehold i Læring i skolen på 1,7 mio. kr. samt på dagtilbudsområdet, hvor der kan konstateres 35 flere børn, hvilket medfører merudgift på 1,7 mio. kr. For at få de korrekte budgetter anmodes Byrådet om at overføre 3,4 mio. kr. fra puljen til merudgifter til flygtninge til Udvalget for Læring.
Det godkendte halvårsregnskab offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Lov nr. 176 af 21. februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse.
Den kommunale styrelseslov §§ 45a og 57 indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med aflæggelse af halvårsregnskabet. I bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række proceduremæssige krav, herunder tidsfrister for byrådets godkendelse af halvårsregnskabet.
at | Halvårsregnskab 2017 godkendes. |
at | Udvalget for Læring får tilført 3,4 mio. kr. fra puljen til merudgifter til flygtninge. |
Indstilles godkendt.
Fraværende: Kirsten Terkilsen