Valgbestyrelsen for Folketingsvalg fremsender forslag om udbetaling af en halv diæt mere til formænd på afstemningsstederne på grund af varetagelse af flere opgaver i forbindelse med valghandlingen.
Merudgiften tages på budgettet for Folketingsvalg.
I forbindelse med afholdelse af Folketingsvalg foreslår Valgbestyrelsen, at der udbetales en halv diæt ekstra til formændene på afstemningsstederne. Beløbet er 405 kr.
Begrundelsen for dette er, at der i forbindelse med hvervet som formand er nogle ekstra opgaver som at afhente stemmemateriale, deltage i informationsmøde dagen før valget samt aflevere stemmemateriale efter valghandlingen er afsluttet på valgaftenen.
Det skal bemærkes, at alle valgstyrere og valgtilforordnede modtager en diæt på 810 kr., hvis hvervet varer mere end 4 timer.
Der gives information om ændringen til de politiske partier om beslutningen.
Folketingsvalgloven. Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget.
at | Valgbestyrelsens forslag om udbetaling af en halv diæt til formændene på afstemningsstederne godkendes. |
Indstilles godkendt.
Fraværende: Hans Kr. Skibby