Fastlæggelse af rammer og tidsplan for udvalgenes arbejde med Geninvesteringspuljen
Fremgår af sagsfremstilling
Med aftalen om Budget 2016-2019 er det besluttet, at Geninvesteringspuljen introduceres i budget 2016 og at processen forankres i de enkelte udvalg.
Formålet med Geninvesteringspuljen er at fremme en omstilling af opgaveløsningen, så den i endnu højere grad rettes mod kerneopgaven og dermed de bevægelser, som borgerne skal opleve.
Puljen etableres som 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til 17,8 mio. kr., og udgør følgende beløb pr. udvalg i 2016:
(mio. kr.)
Udvalget for Læring | 5,7 |
Udvalget for Beskæftigelse | 4,3 |
Udvalget for Social Omsorg | 4,6 |
Udvalget for Fritid & Fællesskab | 0,6 |
Udvalget for Teknik | 0,4 |
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi | 2,2 |
At processen forankres i udvalgene medfører, at udvalget
· tilrettelægger sin egen proces indenfor de tidsmæssige rammer,
· udpeger de områder indenfor udvalget, hvor midlerne skal frigøres,
· definerer egne målsætninger eller pejlemærker for kerneopgave-transformationen, og
· beslutter hvor og hvordan midlerne skal geninvesteres
For at sikre den fornødne tid til frigørelse af midler samt forberedelse af selve geninvesteringen vil processen følge en cyklus, der forskydes et halvt år i forhold til kalenderåret. Tidsplanen vil være som følger:
Inden 31/12 | Udvalget beslutter sig for, hvordan midlerne til puljen skal frigøres. Dette vil forløbe over to udvalgsmøder: November – drøftelse af mulige områder, hvorfra der kan frigøres midler December – udvalget beslutter, hvor midlerne til puljen skal komme fra |
16. december 2015 | Byrådet vil i tilknytning til temamødet få en orientering om udvalgenes planer for Geninvesteringspuljen. |
1. kvartal | Udvalget overvejer hvilke områder, der skal tilgodeses ved geninvestering af midler og beslutter målsætninger/pejlemærker for udbyttet af geninvesteringen (=effekt på borgerens bevægelse) |
2. kvartal | Udvalget beslutter konkret anvendelse af midlerne Ved afslutning af en cyklus (første gang ultimo 2. kvartal 2017) vil udvalget endvidere få en redegørelse for de opnåede effekter af de igangsatte initiativer. |
Juni | Byrådet drøfter udvalgenes erfaringer med processen og de besluttede initiativer |
1. juli | Iværksættelse af initiativerne |
Byrådet vil på temamøde i juni få en redegørelse for udvalgenes erfaringer for procesforløbet. Disse erfaringer vil indgå i afklaring af rammerne for næste cyklus. Byrådet får herudover en præsentation af de besluttede initiativer og udvalgenes forventninger til udbyttet i forhold til kerneopgaven og borgerens bevægelse.
Når første cyklus er gennemløbet vil byrådet ligeledes på temamødet i juni (første gang juni 2017) få forelagt udvalgenes opfølgning på, om målsætningerne er blevet realiseret.
Økonomichef Søren D. Carlsen deltager i sagens behandling
at | udvalget godkender tidsplan og rammer for Geninvesteringspuljen i 2016 |
Godkendt.