Præsentation af FLIS
Som optakt til udformningen af budget 2015, hvor der med afsæt i kommunens 4 kerneopgaver skal skabes et råderum på 100 mio. kr., har der i foråret 2014 været gennemført en række aktiviteter for at give input til en ændret tilrettelæggelse af velfærdsopgaven. Således har fyraftensmøder, tillidsrepræsentantsmøder, ledermøder og kernegrupper foranstaltet dialog med borgere, brugere, interesseorganisationer samt ledere og medarbejdere. Resultatet af denne dialog er udmøntet i en lang række forslag og ønsker til den fremadrettede varetagelse af kerneopgaverne. Det bør også undersøges, om der kan hentes inspiration ved at se på andre kommuners opgaveløsning. Hedensted Kommune er med i et kommunalt nøgletals-samarbejde, FLIS, hvor en lang række nøgletal er validerede og gjort sammenlignelige. Byrådet fik en præsentation af FLIS i forbindelse med byrådets temamøde den 25. juni 2014, hvor alle byrådsmedlemmer fik installeret en FLIS-app på iPad’en.
FLIS er i en fortsat udbygning, og vil på sigt indeholde økonomi- og aktivitetsdata for kommunernes opgaveområder. På nuværende tidspunkt er økonomidata generelt på plads, hvorimod der endnu kun er aktivitetsdata for et begrænset antal områder. Det vil være mest interessant, når aktiviteterne kan holdes op mod ressourceforbruget. Det giver det bedste fingerpeg om mulige potentialer. Men en sammenligning på rene økonomidata kan også foranledige en nærmere undersøgelse, såfremt der er store afvigelser i ressourceforbruget pr. bruger/borger. På mødet præsenteres forskellige FLIS-nøgletal på kommunens område, der på forhånd er udvalgt. Men det vil også være muligt at udsøge nye nøgletal undervejs i mødet, afhængig af udvalgets interesser.
På den korte bane er det tanken at FLIS skal nyttiggøres i forhold til udvalgenes budgetlægning for 2015. Men det er også tanken, at FLIS på sigt skal anvendes til at følge op på, hvordan udvalgenes beslutninger vedrørende ressourceforbrug og aktiviteter/resultater understøtter kerneopgaven, forudsætningerne og bevægelsen hos brugeren/borgeren. Der kan således vælges nøgletal, som udvalget løbende ønsker af følge.
En repræsentant fra Løn & Økonomi deltager i behandlingen af dette punkt.
at | Udvalget får en præsentation af udvalgte nøgletal fra FLIS, og |
at | udvalget drøfter, på hvilken måde nøgletallene kan give input til tilrettelæggelsen af opgaveløsningen, så kerneopgaver og bevægelse forfølges. |
Gennemgangen til efterretning. Umiddelbart peges konkret ikke på særlige nøgletal.