Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 19. januar 2015
Mødested: Hedensted Rådhus Mødelokale 5
Dagsordenpunkter
3. Tidsplan for budgetarbejdet i 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Tidsplan for budgetarbejdet i 2015
Beslutningstema
Godkendelse af plan for budgetarbejdet i 2015, herunder afklaring af særlige temaer i budgetprocessen
Økonomi
Se sagsfremstilling
Sagsfremstilling
Med afsæt i byrådets drøftelser og beslutninger vedrørende såvel budgetprocessen som retningslinjer for overførsler er der udarbejdet vedlagte oplæg til tidsplan for budgetarbejdet i løbet af 2015.
Elementerne i tidsplanen er baseret på vedlagte opsamling fra henholdsvis Budgetforslag 2015, Aftale om Budget 2015-2018 samt Retningslinjer for Overførsler.
Forberedelsen af tidsplanen har resulteret i tre temaer, som ønskes drøftet i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi (PKØ) med henblik på en konkret planlægning af budgetprocessen.
1. Dato-ændring
I oplæg til mødekalender for 2015 er førstebehandling i byrådet af budgetforslag 2016-2019 placeret den 16/9-15. I mødekalenderen er PKØs møde i september fastsat til mandag den 14/9-15.
For at give PKØ mulighed for at drøfte og udarbejde budgetoplæg til førstebehandlingen, foreslås PKØs møde flyttet til mandag den 7/9-15. Dette vil kollidere med de planlagte møder i de stående udvalg, hvorfor disse foreslås flyttet til henholdsvis 31/8-15 og 1/9-15.
2. Anlægsproces
Byrådet har i to år arbejdet med strategiplaner for anlæg, og det giver mulighed for at evaluere på processen.
Hensigten med strategiplanerne har været at understøtte en tæt kobling mellem anlægsprojekterne og Byrådets Strategi 2016 (Vækst, Råderum til Innovation og Fokus på Kerneopgaven), men det har vist sig vanskeligt at udfolde disse intentioner. Det kan derfor overvejes, om en anderledes anlægsproces ville kunne sikre en højere grad af kobling mellem anlægsprojekterne og Strategi 2016.
Som udgangspunkt er den økonomiske ramme til anlæg i 2016 afklaret i og med byrådets skabelse af råderum på 100 mio. kr., hvoraf 70 mio. kr. er reserveret til anlæg. Indenfor denne ramme på 70 mio. kr. er der disponeret 45,3 mio. kr. i 2016, heraf 34 mio. kr. til skolerenoveringer , hvorefter der som udgangspunkt resterer 24,7 mio. kr. til byrådets prioritering.
Frem for at lade anlægsovervejelser begynde i udvalgene og slutte i byrådet, foreslås at anlægsbudgetlægningen indledes i byrådet. Der kan planlægges en temadag i foråret 2015, hvor byrådet får lejlighed til at drøfte kriterier til brug for prioritering af anlægsprojekter, og hvor byrådet i fællesskab kan udpege indsatsområder.
3. Geninvesteringspuljen
Geninvesteringspuljen blev introduceret i budgetforslag 2014-2017 med virkning fra budgetår 2015. Hensigten med Geninvesteringspuljen er at give byrådet mulighed for at geninvestere en lille del af de 1,7 mia. kr. som hvert år anvendes til velfærd. Geninvesteringen sker ved, at finde ud af hvad man ”helst vil holde op med” for at investere i det man ”helst vil”, når der er fokus på at skabe Bæredygtig Velfærd gennem vækst og innovation.
I budgetaftalen for budget 2015-2018 blev Geninvesteringspuljen ikke skabt i 2015 med henvisning til at 2015 er et overgangsår med særlig fokus på udvalgenes kerneopgaver, men puljen er medtaget i planlægningen af 2016 og frem.
Arbejdet med at finde det økonomiske bidrag til Geninvesteringspuljen skal igangsættes i udvalgene i løbet af foråret 2015, og forinden denne proces sættes igang ønskes en drøftelse i PKØ om Geninvesteringspuljen skal medtages i planlægningen af Budget 2016.
Økonomichef Søren D. Carlsen deltager i sagens behandling
Kommunikation
Mødekalenderen justeres tilsvarende.
Administrationen indstiller,
at | Oplæg til tidsplan for budgetarbejdet godkendes, |
at | Udvalgenes mødedatoer i september 2015 justeres i henhold til sagsfremstilling, |
at | forslag til justering af anlægsprocedure godkendes, og |
at | grundlaget for Geninvesteringspuljen i 2016 drøftes. |
Beslutning
Godkendes.
Geninvesteringspuljen for 2016 fastholdes.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGForslag til tidsplan for budgetarbejdet mv. i 2015
- BILAGOpsamling på procedurer m.v. i forbindelse med budget 2015 og 2016
4. Justering af styrelsesvedtægtenKlik her for at folde ud og læse mere om Justering af styrelsesvedtægten
Beslutningstema
Justering af styrelsesvedtægten.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Historik
Den nuværende styrelsesvedtægt blev behandlet i Byrådet 30. oktober og 18. december 2013.
Sagsfremstilling
Statsforvaltningen har i en skrivelse dateret den 19. november bekræftiget modtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt vedtaget på byrådsmøderne 30. oktober og 18. december 2013. I samme skrivelse giver de udtryk for de ikke er af den opfattelse at det er i overensstemmelse med Styrelseslovens § 18 stk. 6 at kommunen benævner Økonomiudvalget " Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi" idet styrelseslovens § 18 stk. 6 ikke giver mulighed for at undlade at anvende betegnelsen Økonomiudvalget. Den giver alene mulighed for at tilføje en relevant betegnelse til dette navn. Betegnelsen skal tilføjes efter og ikke før betegnelsen Økonomiudvalget.
Desuden er er det statsforvaltningens opfattelse, at det ikke er i overenstemmelse med styrelsesloven at der i styrelsesvedtægten (§10) er fastsat en bestemmelse om at 1. viceborgmester er født medlem af Økonomiudvalget.
Statsforvaltningen anmoder Hedensted Kommune om at ændre styrelsesvedtægten således den er i overenstemmelse med dette.
Styrelsesvedtægten justeres i henhold til Statsforvaltningens bemærkninger således at navnet Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi i styrelsesvedtægten ændres til betegnelsen "Økonomiudvalg - Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi".
§ 10 stk. 1 justeres således sætningen om at 1. viceborgmester er født medlem af Økonomiudvalg - Udvalget for politisk Koordiination & Økonomi undlades. Denne justering ændrer ikke på den eksisterende fordeling af pladser i Økonomiudvalg-Udvalget for Politisk koordination og Økonomi.
Administrationen indstiller, 8. december 2014, pkt. 230:
at Hedensted Kommunes styrelsesvedtægt justeres efter Statsforvaltningens bemærkninger som beskrevet ovenfor.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 8. december 2014, pkt. 230:
Indstilles godkendt.
Fraværende; Jørn Juhl Nielsen
Byrådet, 17. december 2014, pkt. 178:
Godkendt.
Kommunikation
Forslag til ændringer af styrelsesvedtægten skal undergå 2 behandlinger i Byrådet. Statsforvaltningen skal efterfølgende orienteres om ændringen.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov § 18 og 25
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGSkrivelse fra Statsforvaltningen vedr. justeringer til styrelsesvedtægten 2014-2017
- BILAGEndelig underskreven styrelsesvedtægt 2014-2017
5. Justering af vederlag og godtgørelser Byrådets medlemmer 2014-2017Klik her for at folde ud og læse mere om Justering af vederlag og godtgørelser Byrådets medlemmer 2014-2017
Beslutningstema
Godkendelse af ændring af vederlag og godtgørelser, Byrådets medlemmer, 2014-2017.
Økonomi
Lille udgiftsstigning til befordringsgodtgørelse afholdes indenfor den samlede budgetramme.
Historik
Retningslinierne om vederlag og godtgørelser blev senest godkendt af Byrådet 30. april 2014. Der er senere pr. 1. januar 2015 sket en administrativ ændring i pkt. 2.7, idet man ikke kan få befordringsgodtgørelse, når man af borgmesteren er bemyndiget som giftefoged.
Sagsfremstilling
I forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-f nævnte møder m.v. ydes der befordringsgodtgørelse.
Af kommentar til Styrelsesloven § 16, stk. 1, litra a – deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg – fremgår, at ”møder i kommunalbestyrelsens politiske grupper ikke er omfattet af bestemmelsen”.
Der er i overensstemmelse hermed ikke udbetalt befordringsgodtgørelse til gruppemøderne.
I punkt 2.7 er det endvidere anført hvilke aktiviteter, som det ifølge Styrelsesloven § 16, stk. 11, er besluttet at yde befordringsgodtgørelse til i forbindelse med udførelse af de i § 16, stk. 1, litra g nævnte aktiviteter.
Styrelsesloven § 16, stk. 1, litra g omhandler ”udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.” Dette kan ifølge kommentar til Styrelsesloven f.eks. være mødeforberedelse.
Da en del Byråds-dagsordenpunkter bliver drøftet mellem de politiske partier som forberedelse til byrådsmøder for at få at finde mulige løsninger / aftaler, foreslåes at sætte en pind ekstra ind i retningslinierne under pkt. 2.7, således at der fremover gives befordringsgodtgørelse hertil. Som eksempel kan nævnes forhandlinger mellem de politiske partier om budgetforslag eller –ændringer.
Retningslinierne ændres i overensstemmelse hermed, se vedhæftede bilag (tilføjelse er markeret med rød).
Der udbetales fortsat ikke befordringsgodtgørelse til møder i de kommunalpolitiske grupper.
Til beskrivelse af gældende befordringsregler vedhæftes endvidere notat af 6. januar 2015.
Kommunikation
De ændrede retningslinier gøres tilgængelig på e-dagsorden.
Lovgrundlag
Den Kommunale Styrelseslov § 16,
Administrationen indstiller
at retningslinierne ændres således, at der fremover udbetales befordringsgodtgørelse til møder mellem de politiske partier, hvor dagsordenpunkter bliver drøftet forud for Byrådsmødet for at få finde mulige løsninger / aftaler, f.eks. budgetforhandlingsmøder.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGNotat af 6. januar 2015 vedr. befordringsregler
- BILAGVederlag og godtgørelser Byrådets medlemmer 1.pdf
6. Godkendelse Skema A, bofælleskab BygmarkenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse Skema A, bofælleskab Bygmarken
Beslutningstema
Godkendelse af nyt Skema A, bofællesskab på Bygmarken i Hedensted
Økonomi
Bofællesskabet med 14 boliger forventes at beløbe sig til 22.275.000 kr. Østjysk boligselskab er bygherre.
Heraf skal kommunen afholde 10% i form af indskud til Landsbyggefonden, svarende til 2.228.000 kr.
I forbindelse med tidligere behandling af sagen er der afsat 2,2 mio. kr. i budgettet i 2015 til indskud i Landsbyggefonden.
Tilhørende servicearealer vil beløbe sig til 3,0 mio. kr., der finansieres af boligselskabet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet har den 28.05.2014 godkendt skema A for et tilsvarende projekt, men som blev opgivet at opføre på grund af dyr licitation
Sagsfremstilling
Byrådet har tidligere behandlet et projekt, som på grund af for høje licitationspriser ikke kunne gennemføres indenfor de af staten fastsatte rammebeløb.
Der er nu lavet et andet mere traditionelt projekt, hvor bygggeomkostningerne vil være mindre.
Boligselskabet har fremsendt nedstående nøgletal:
mio. kr.
Grundudgifter 4,4
Håndværkerudgifter 14,7
Øvrige omkostninger 2,4
Gebyrer/konkurrence 0,8
Ialt 22,3
Dette beløb svarer til til statens rammebeløb.
Udgifter til servicearealerne er kalkuleret til 3,0 mio. kr.
Kommunikation
Boligselskabet skal indformeres om Byrådets behandling
Lovgrundlag
Lov om almene ældreboliger
Administrationen indstiller,
at | Byrådet godkender skema A for boligareal og serviceareal |
at | kommunen yder de nødvendige lånegarantier i henhold til gældende lovgivning |
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
7. Godkendelse af Skema B 10 ungdomsboliger i TørringKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af Skema B 10 ungdomsboliger i Tørring
Beslutningstema
Godkendelse af Skema b efter afholdelse af licitation for ungdomsboliger i Tørring.
Økonomi
Efter afholdelse af licitation udvises der en samlet anskaffelsessum på 8.481.000 kr.
Statens rammebeløb for projektet er 9.206.000 kr.. Projektet ligger således 725.000 kr. under maksimalbeløbet.
Heraf skal kommunen finansiere 10%, svarende til 848.000 kr., hvoraf lokale foreninger betaler et bidrag på 82.000 kr.
Der er i 2014 bevilget 578.000 kr. til projektet. Dette beløb kan overføres til 2015, og skal forhøjes med 188.000 kr.
Beløbet kan finansieres via en forventet større indtægt af børnehaven i Ølholm, som er under salg til en pris af 1.500.000.
Der skal da ligeledes meddeles tillæg til anlægsbevilling på 188.000 kr. vedr. salg af børnehaven i Ølholm.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Byrådet har den 17.12.2014 godkendt skema A med et anskaffelsessum på 5.852.000 kr.
Sagsfremstilling
Efter afholdt licitation kan det konstateres at byggeriet bliver dyrere end først antaget.
Jordbundsforholdene er meget dårlige, hvilket har fordyret projektet mere end først antaget
Anlægsarbejdet udføres fortrinsvis af lokale håndværkere. De indkomne priser fra de almindelige håndværkerydelser er rimelige.
Huslejen bliver på 3.817 kr/md incl. forbrug og der forventes ikke problemer med udlejning.
Lovgrundlag
Lov om almene boliger
Administrationen indstiller,
at | byrådet godkender projektet til en samlet pris af 8.481.000 kr. |
at | der gives tilsagn om indskud i landsbyggefonden på ialt 848.000 kr. |
at | det forhøjede indskudsbeløb på 188.000 kr. finansieres ved salg af Ølholm Børnehave samt tillæg til anlægsbevilling på 188.000 kr. |
at | skema B godkendes |
at | der gives tilsagn om lånegaranti efter gældende regler. |
Beslutning
Anbefales med tillæg til anlægsbevilling på 188.000 kr.
Sagsfremstilling tilrettes jævnfør udleveret materiale.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
8. Samarbejdsaftale mellem Horsens og Hedensted Kommuner om uddannelse og uddannelsesvejledningKlik her for at folde ud og læse mere om Samarbejdsaftale mellem Horsens og Hedensted Kommuner om uddannelse og uddannelsesvejledning
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udkast til ny samarbejdsaftale om uddannelse og uddannelsesvejledning mellem Hedensted og Horsens kommuner pr. 1. august 2015. Eksisterende samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted foreslås opsagt med virkning fra 1. august 2015.
Økonomi
Der er i budget 2015 afsat 4.043.000 kr. til Ungdommens Uddannelsesvejleding (UU). Reorganisering af samarbejdet vil ske inden for denne økonomiske ramme.
Historik
Sagen har været behandlet i Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse den 12. januar 2015 og i Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune den 12. januar 2015.
Sagsfremstilling
Med henblik på at fastholde og styrke samarbejdet om uddannelse og uddannelsesvejledning mellem Hedensted og Horsens kommuner og med de uddannelsesinstitutioner, der er beliggende i de to kommuner, foreslås det at reorganisere det nuværende samarbejde. Det sker i kraft af en ny samarbejdsaftale om uddannelsesvejledning og uddannelse mellem Hedensted og Horsens kommuner, som foreslås at træde i kraft pr. 1. august 2015.
Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre et fortsat tæt og forpligtende samarbejde mellem Hedensted og Horsens kommuner om uddannelse og uddannelsesvejledning på alle niveauer, herunder:
- Samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i henholdsvis Hedensted og Horsens kommune.
- Samarbejdet mellem kommunerne og ungdomsuddannelserne i de to kommuner, hvoraf de fleste af uddannelsesinstitutionerne er fysisk beliggende i Horsens Kommune.
- Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne i de to kommuner.
- Samarbejdet om uddannelsespolitik i de to kommuner.
Det overordnede formål med samarbejdet er at skabe sammenhæng, kontinuitet og perspektiv i uddannelse for den enkelte unge og kommunernes unge generelt både inden for og på tværs af de organisatoriske rammer, herunder kommunegrænserne.
Det foreslås, at ophæve den eksisterende samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted med virkning fra 1. august 2015 med henblik på at give bedre mulighed for at fokusere på Ungdommens Uddannelsesvejlednings indsats i den enkelte kommune. Den lovgivningsmæssige baggrund herfor er den ændring i UUs kerneopgave, som følger af henholdsvis kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2014, og ændringer i vejledningsloven som følge af erhvervsuddannelsesreformen, der træder i kraft pr. 1. august 2015.
Administrationen indstiller, 12. januar 2015, pkt. 1:
- At ny samarbejdsaftale om uddannelsesvejledning og uddannelse mellem Hedensted og Horsens kommuner indgås med virkning fra 1. august 2015.
- At eksisterende samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted opsiges med virkning fra 1. august 2015.
- At Ungdommens Uddannelsesvejledning organisatorisk placeres i "Læring i skolen".
- At formand og chef for Udvalget for Beskæftigelse indtræder i Horsens Uddannelsesråd.
Udvalget for Beskæftigelse. 12. januar 2015 pkt.1:
Indstillingen godkendt.
Udvalget for Læring, 12. januar 2015, pkt. 1:
Anbefales godkendt.
Kommunikation
Horsens Kommune orienteres om Byrådets beslutning.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
9. Anlægsbevilling til etablering af vuggestuepladser ved Stjernevejens BørnehaveKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til etablering af vuggestuepladser ved Stjernevejens Børnehave
Beslutningstema
Stillingtagen til anlægsbevilling til etablering af vuggestuepladser ved Stjernevejens Børnehave, så anlægsarbejdet kan påbegyndes.
Økonomi
I forbindelse med vedtagelse af budget besluttede Byrådet, at ”Der afsættes kr. 32,8 mio. kr. til skolerenoveringer i 2015, 34 mio. kr. i 2016 og 35 mio. kr. i 2017. Investeringerne retter sig mod Hedensted, Rask Mølle og Lindved skoler samt nye låsesystemer og vuggestueafdeling i Stjernevejskvarteret.”
I budgetfasen blev fremlagt et anlægsbudget for etablering af vuggestueafdeling ved Stjernevejens Børnehave på 1.25 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Stjernevejens kvarter har gennem de sidste år oplevet et kraftigt faldende børnetal. Det har haft konsekvenser for dagplejen og børnehaverne i området, og de første små årgange starter snart i skole.
Det er samtidig konstateret, at en del børn tager i andet skoledistrikt for at kunne gå i vuggestue.
Med den hensigt at kunne tilbyde forældre til børn i Stjernevejskvarteret vuggestuepladser og sikre ”fødekæden” i distriktet var der politisk ønske om etablering af vuggestueafdeling ved Stjernevejens Børnehave.
Der er nedsat og påbegyndt arbejde i byggeudvalg.
Administrationen indstiller, 12. januar 2015, pkt. 3:
At der meddeles anlægsbevilling på 1.250.000 kr., som finansieres af det i investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb.
Udvalget for Læring, 12. januar 2015, pkt. 3:
Anbefales godkendt.
Kommunikation
Information til Stjernevejens Børnehave og Intern Byg.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
10. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - kloakseparering i Rask MølleKlik her for at folde ud og læse mere om Endelig vedtagelse af tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - kloakseparering i Rask Mølle
Beslutningstema
Der skal tages stilling til endelig vedtagelse af tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - separering af kloaksystem i del af Rask Mølle.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Byrådet vedtog den 29. oktober 2014 at fremlægge forslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen i høring. Forslaget til spildevandsplantillægget har i overensstemmelse hermed været fremlagt i offentlig høring fra den 3. november 2014 til den 5. januar 2015.
Udvalget for Teknik har på mødet den 2. september 2014 godkendt hovedprincipperne for tillæg nr. 23 til spildevandsplanen.
Udvalget for Teknik er på mødet den 2. september 2014 blevet præsenteret for ideoplæg og kvalitetsniveau 2015, og udvalget har godkendt en investeringsplan for spildevandsplan 2015.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi har på mødet den 16. juni 2014 godkendt ideoplæg og kvalitetsniveau for spildevandsplan 2015.
Sagsfremstilling
I høringsperioden er der indkommet en bemærkning fra Hedensted Spildevand A/S. På baggrund af denne henvendelse foreslås mindre justeringer af afgrænsning af et kloakopland. Ændringerne fremgår af Bilag 1 – Oversigtskort.
Endviderer præciseres i teksten, at der er tale om ophør af opspædet spildevand fra overløbsbygværket ved Rask Mølle. Herved undgås misforståelser i forhold til overløbsbygværket længere nedstrøms mellem Flemming og Hornborg, der også udleder til Møllebækken.
Der er ikke indkommet andre indsigelser eller bemærkninger til forslaget til spildevandsplantillægget i høringsperioden.
Administrationen indstiller, 13. januar 2015, pkt. 4:
at Udvalget for Teknik anbefaler byrådet, at tillæg nr. 23 til spildevandsplanen vedtages med følgende ændringer:
- afgrænsning af et kloakopland justeres som vist på bilag 1
- teksten i tillægget rettes så det fremgår, at der alene er tale om ophør af overløb af opspædet spildevand til Møllebækken fra overløbsbygværket ved Rask Mølle.
Udvalget for Teknik, 13. januar 2015, pkt. 4:
Indstillingen tiltrådt.
Kommunikation
Det endeligt vedtagne tillæg til spildevandsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. De berørte grundejere vil få individuel besked.
Tillægget træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse.
Lovgrundlag
Lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 879 af 26/06/2010, §32
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGForslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - Kloakseparering af del af Rask Mølle
11. Anlægsbevilling til cykelsti ved Kirkholm langs GludvejKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til cykelsti ved Kirkholm langs Gludvej
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling i 2015 til projektering og anlæg af cykelsti langs Gludvej mellem Kirkholm og Hosby.
Økonomi
Der søges en udgiftsanlægsbevilling på 6,7 mio. kr og en indtægtsanlægsbeviling på 2,7 mio. kr.
Rådighedsbeløbene på netto 4,0 mio. kr. kan finansieres af rådighedsbeløb afsat til cykelstier på investeringsoversigten i 2015.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
På udvalgsmødet for Teknik den 4. marts 2014 blev der udpeget de 2 cykelstiprojekter, Gludvej ved Kirkholm samt Løsning - Hedensted bymidte, som der skulle ansøges til i Vejdirektoratets cykelpulje 2014.
Begge cykelstiprojekter opnåede tilsagn om 40% tilskud.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter anlæg af 1,5 km dobbeltrettet cykelsti langs Gludvej mellem Kirkholm og Hosby, som derved færdiggør en sammenhængende cykelstistrækning på ca. 12 km mellem Juelsminde og Glud.
I forbindelse med det fysiske projekt gennemføres der kampagneaktiviteter, der har til fomål at sætte fokus på den forbedrede adgang for cykelturisten på Juelsmindehalvøen, samt øvrige målgrupper af cyklister, der vil få glæde af den trafiksikrede forbindelse.
Projektet har fået støtte fra Vejdirektoratets cykelstipulje på 40% af anlægsudgiften.
Ved at igangsætte en projektering allerede i starten af 2015 er det målet at gennemføre anlægsdelen af cykelstien inden sensommeren 2015.
Administrationen indstiller, 13. januar 2015, pkt. 6:
at der søges en udgiftsanlægsbevilling på 6,7 mio. kr.
at der søges en indtægtsanlægsbevilling på 2,7 mio. kr
at bevillingerne finansieres som anvist.
Udvalget for Teknik, 13. januar 2015, pkt. 6:
Indstillingen tiltrådt.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGBeskrivelse af projekt Stiprojekt Kirkholm - Juelsmindehalvøen og øerne på cykel.
- BILAGBilag 1 -Oversigtskort
12. Anlægsbevilling til etablering af cykelforbindelse fra Ribevej i Løsning til Bredgade i HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Anlægsbevilling til etablering af cykelforbindelse fra Ribevej i Løsning til Bredgade i Hedensted
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling i 2015 til projektering og anlæg af cykelforbindelse fra Ribevej i Løsning til Bredgade i Hedensted.
Økonomi
Der søges en udgiftsanlægsbevilling på 4,5 mio. kr. og en indtægtsanlægsvilling på 1,8 mio. kr.
Rådighedsbeløbene på netto 2,7 mio. kr. kan finansieres af rådighedsbeløb afsat til cykelstier på investeringsoversigten i 2015.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
På Udvalgsmødet for Teknik den 4. marts 2014 blev der udpeget de 2 cykelstiprojekter, Gludvej ved Kirkholm samt Løsning - Hedensted bymidte, som der skulle ansøges til i Vejdirektoratets cykelpulje 2014. Begge cykelstiprojekter opnåede tilsagn om 40% tilskud.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter anlægsaktiviteter med henblik på at skabe sammenhæng i cykelstinettet mellem Løsning og Hedensted ved opgradering af grusstier til asfalterede cykelstier (ca 1300 m), etablering af nye asfalterede cykelstistrækninger (ca. 685 m), omprofilering af vejanlæg med afmærkning til cykelstrimler (ca. 1680 m), stibelysning, hastighedsdæmpende foranstaltninger mv.
I forbindelse med det fysiske projekt gennemføres adfærdsfremmende kampagneaktiviteter for at få flere til at cykle, samt event ved åbning af stiforbindelsen.
Projektet har fået støtte fra Vejdirektoratets cykelstipulje på 40% af anlægsudgiften.
Ved at igangsætte en projektering i starten af 2015 er det målet at gennemføre anlægsdelen af cykelstien inden sensommeren 2015.
Administrationen indstiller, 13. januar 2015, pkt. 5:
at der søges en udgiftsanlægsbevilling på 4,5 mio. kr.
at der søges en indtægtsanlægsbevilling på 1,8 mio. kr.
at bevillingerne finansieres som anvist.
Udvalget for Teknik, 13. januar 2015, pkt. 5:
Indstillingen tiltrådt.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
13. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
- Orientering om projekt sundhedsindsats for enlige mænd behandlet og godkendt af Udvalget for Social Omsorg den 12. januar 2015.
- Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal 2014
Beslutning
Til efterretning.
Fraværende:
Kim Hagsten Sørensen
Bilag
- BILAGSundhedsindsats for enlige mænd
- BILAGLikviditet opgjort efter kassekreditreglen for 4 kvartal 2014.pdf