Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Godkendelse af plan for budgetarbejdet i 2016

Økonomi

Se sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Med baggrund i såvel politiske beslutninger som erfaringer fra budgetarbejdet i 2015 er der udarbejdet vedlagte oplæg til tidsplan for budgetarbejdet i 2016. Tidsplanen følger i store træk sidste års tidsplan, men processen omkring anlægsbudgettet foreslås tilrettelagt på en anderledes måde.

De seneste års anlægsprocesser har vist, at det er vanskeligt at få gennemført en prioritering af anlægsrammen undervejs i budgetprocessen. Udvalgene har haft egne ønsker og prioriteringer, men Byrådet har udskudt den endelige prioritering af anlægsrammen til sidste fase af budgetlægningen i forbindelse med budgetaftalen.

Det foreslås derfor, at der i indeværende år ikke iværksættes prioriterings-initiativer i Byrådet undervejs i budgetforløbet, men at anlægsrammen først prioriteres i slutningen af budgetforløbet. Tidsplanen indeholder dog fortsat en proces, hvor udvalgene får lejlighed til at drøfte anlægsønsker og beslutte udvalgets egen prioritering, som efterfølgende bliver præsenteret for Byrådet på økonomidagen i juni og på budgetseminaret i august.

Udover den kronologiske tidsplan vedlægges endvidere en oversigt, der opdeler budgetarbejdet efter 4 temaer: Generelt, Budget 2017, Regnskab 2016 og Overførsler/Regnskab 2015

Økonomichef Søren Dreiø Carlsen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBudgetprocedure 2017 og tidsplan for budgetarbejdet m.v. i 2016 til PKØ
• BILAGBudgetprocedure 2017 og tidsplan for budgetarbejdet m.v. i 2016 til PKØ

Beslutningstema

Viborg Byråd har den 16. december 2015 søgt om at blive en del af Business Region Aarhus (ansøgning er vedlagt i bilag).

Business Region Aarhus fremsender ansøgningen til orientering og drøftelse i de 11 byråd i Business Region Aarhus i januar 2016.

Historik

Viborg Byråd har den 16. december 2015 søgt om at blive en del af Business Region Aarhus (ansøgning er vedlagt i bilag).

Ansøgningen fremsendes hermed til orientering og drøftelse i de 11 byråd i Business Region Aarhus i januar 2016.

Formandskabet for Business Region Aarhus er inviteret til at orientere Viborg Byråd om strategi og initiativer i Business Region Aarhus på et temamøde den 4. januar 2015.

Herefter behandles ansøgningen endeligt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus den 24. februar 2016

Sagsfremstilling

Business regioner er ved at blive en stadfæstet enhed i Danmark. Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er 8 ud af 10 danske kommuner en del af en business region. Samarbejdet i de enkelte business regions er forskelligt, men et gennemgående fællestræk er en målsætning om, at tiltrække vækst og arbejdspladser. Den stigende urbanisering og deraf øgede konkurrence mellem byerne i et internationalt perspektiv forklarer delvist denne udvikling.

I Region Midtjylland er der to business regioner: Business Region Aarhus og Business Region MidtVest, der blev annonceret i november 2015.

Viborg Kommune er på nuværende tidspunkt den eneste kommune i Region Midtjylland der ikke er en del af en business region.

Business Region Aarhus består aktuelt af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner. Det svarer til en befolkning på 860.000 indbyggere. Viborg Kommune har ca. 95.000 indbyggere.

Business Region Aarhus definerer sig som et politisk interessefællesskab om vækst og udvikling. Business Region Aarhus er også en byregion, der udnytter de enkelte byer og områders styrker, så de komplementerer hinanden. Vi taler om at ’låne størrelse’, fordi den enkelte by i byregionen får flere arbejdspladser og en større arbejdsstyrke end, hvad vi så for byerne af den størrelse der er i Østjylland for blot 5-10 år siden. Det er blandt andet betinget af arbejdskraftens, varers og tjenesteydelsers øgede mobilitet – samt af de erhvervsmæssige styrkepositioner.

Viborg Kommune ansøgning om medlemskab af fællesskabet Business Region Aarhus skal ses i lyset af, at kommunerne i Danmark i stigende grad varetager interesser i forhold til byernes fremtidige konkurrenceevne internationalt og nationalt i business regioner. Dertil kommer at udviklingen af Viborg Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner (investeringer på IKT området, styrket videnmiljø på fødevareområdet og globale orienterede produktionsvirksomheder) hænger tæt sammen med de erhvervsmæssige styrkepositioner i Business Region Aarhus, og hvor IKT, fødevarer, og produktion er i særligt strategisk fokus.

Business Region Aarhus står over for mange spændende opgaver i 2016. Det primære fokus på infrastrukturområdet er en udvidelse af Østjyske Motorvej E45, i første omgang på den mest belastede strækning mellem Skanderborg og Aarhus og en masterplan for en udvidelse af hele strækningen fra Vejle til Randers. Samtidig arbejdes der med at konkretisere fælles udvikling inden for turisme, produktion, fødevarer, IKT og smarte fællesskaber.

Business Region Aarhus har således også en interesse i at samarbejde med Viborg Kommune om fælles interesser og rammevilkår for virksomhederne.

Såfremt den politiske styregruppe godkender udvidelsen af Business Region Aarhus med Viborg Kommune, træder udvidelsen i kraft den 24. februar 2016, hvor en samarbejdsaftale underskrives.

Kommunikation

Drøftelse og eventuel beslutning meddeles Business Region Aarhus.

Borgmesteren indstiller,

Bilag

• BILAGAnmodning om optagelse fra Viborg.pdf

Beslutningstema

Behandling af ansøgning fra Juelsminde almene boligselskab om støtte og kommunegaranti til opførelse af 25 almene boliger

Økonomi

Projektet vil fordre kommunal finansiering på 1 mio. kr., der skal anvendes som restindskud til landsbyggefonden.

Det maksimale statslige rammebeløb er på 19.000,- pr. m2 inklusiv energitillæg og moms, men boligselskabet vil arbejde på en anskaffelsessum i nærheden af 17.000,- pr. m2, hvilket vil give en total anskaffelsessum på ca. 42 mio. kr. Heraf skal kommunen indskyde 10% som kommunal indskudskapital, svarende til 4,2 mio. kr. Beløbet vil kunne finansieres via grundsalg.

Sagen skal genoptages i forhold til ansøgning om bevilling og rådighedsbeløb.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

 Boligselskabet oplever for tiden, en større efterspørgsel på boliger i Juelsminde og det kan konstateres, at alle ungdoms- familie- og seniorboliger er udlejet. Mange er skrevet op på venteliste.

Selskabet har peget på et velegnet areal på 7435 m2, beliggende på Peder Holsts Vej i Juelsminde. Arealet er i privat eje, men kan erhverves af kommunen for ca. 1,8 mio. kr. og herefter videresælges til boligselskabet med en avance, der kan finansiere den kommunele indskudskapital.

Peder Holsts Vej ligger i umiddelbart nærhed af skole, børnepasnings- og fritidsfaciliteter og det vurderes, at der vil være stor interesse for familieboliger i dette område.

Området er lokalplanlagt og der er mulighed for at bygge tæt/lav med en bebyggelsesprocent på 40. Det betyder at der kan bygges 25 familieboliger med en gennemsnitsstørrelse på 100 m2 + carport og skur.

Opførelse af 25 nye boliger vil styrke befolkningsudviklingen i Juelsminde og dermed være med til at understøtte kommunens strategi om vækst.

Der vedlægges kort visende placering af arealet.

Projektet har været til udtalelse ved visionsrådet i Juelsminde. Rådet er positiv og ser gerne projektet realiseret.

Vicekommunaldirektør Johan Stadil Petersen deltager i udvalget for Politisk Koordiniation- & Økonomis behandling af sagen

Lovgrundlag

Lov om almene boliger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGHedensted Kommune vedr. Peder Holsts Vej
• BILAGkort

Beslutningstema

Ekspropriation af ejendommen Vesterbyvej 4, Hedensted til opsætning af solvarmeanlæg.

Økonomi

Da der eksproprieres for Hedensted varmeværk afholdes alle udgifter af varmeværket

Historik

Byrådet har den 16. december 2015 godkendt lokalplan, der giver mulighed for opstilling af solvarmeanlæg.

Sagsfremstilling

Ejendommen Vesterbyvej 4, 8722 Hedensted med tilhørende jordstykker 10ex og 10k Hedensted by er udlagt til opstilling af solvarmeanlæg.

Arealet er beliggende langs Vestre Ringvej.

Hedensted Fjernvarme ønsker at overtage ovennævnte ejendom med tilhørende jord med henblik på realisering af lokalplan 1096 .

I den anledning har varmeselskabet bedt byrådet om at foretage ekspropriation af ejendommen til fordel for Hedensted varmeværk. Hedensted Fjernvarme afholder alle udgifter hertil.

Som alternativt kan der indgås en aftale om overtagelse på ekspropriationslignende vilkår.

Lovgrundlag

Planloven

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGkort

Beslutningstema

Der skal tages stilling til et forslag til samarbejdsaftale angående Vejle Museernes varetagelse af det arkæologiske ansvar i Hedensted Kommune i henhold til museumslovens kapitel 8.

Økonomi

Udgifter til arkæologiske undersøgelser afholdes inden for de respektive byggemodningsprojekter.

Sagsfremstilling

Udvalget for Fritid og Fællesskab behandlede på sit møde den 5. oktober 2015 en henvendelse fra Horsens Kommune, der ønskede betaling for den del af basisudgiften til det arkæologiske arbejde, der vedrører Hedensted Kommune. Blev dette ønske ikke imødekommet, ville Horsens Kommune afbryde samarbejdet med Hedensted Kommune pr. 1. januar 2016.

Udvalget for Fritid og Fællesskab besluttede på mødet ikke at imødekomme Horsens Kommunes ønske. Beslutningen skyldes ikke utilfredshed med samarbejdet med Museum Horsens, men Hedensted Kommune havde så sent som i 2013 af flere årsager ønsket at samarbejde med VejleMuseerne om det arkæologiske arbejde. Et samarbejde Horsens Kommune modsatte sig på dette tidspunkt. Ved at sige nej til Horsens Kommunes betalingskrav kan samarbejdet med Vejle Kommune realiseres nu.

Horsens Kommune har efterfølgende meddelt Kulturstyrelsen, at man med virkning fra den 1. juli 2016 ønsker at frasige sig ansvaret for varetagelsen af det arkæologiske ansvar i Hedensted Kommune.

I forlængelse heraf har der været dialog med VejleMuseerne og Kulturstyrelsen om varetagelsen af det arkæologiske ansvar fremadrettet, og der foreligger nu et forslag til en "Samarbejdsaftale angående VejleMuseernes varetagelse af det arkæologiske ansvar i Hedensted Kommune i henhold til Museumslovens kapitel 8".

Aftalen indgåes under forudsætning af godkendelse af Hedensted Byråd samt efterfølgende Vejle Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg, Byrådet i Vejle Kommune samt Kulturstyrelsen.

Administrationen indstiller, 11. januar 2016, pkt. 3:

at forslag til samarbejdsaftale godkendes, så VejleMuseerne varetager det arkæologiske ansvar i Hedensted Kommune med virkning fra den 1. juli 2016.

Udvalget for Fritid & Fællesskab, 11. januar 2016, pkt. 3:

Anbefales godkendt.

Oversendes til Byrådet.

Kommunikation

VejleMuseerne, Byrådet i Vejle samt Kulturstyrelsen skal orienteres om Byrådets beslutning.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af museumsloven, lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2004, kapitel 8.

Bilag

• BILAGForslag til samarbejdsaftale
• BILAGSkrivelser fra Horsens Kommune m.m.

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en anmodning fra Lindvedhallen om en lånegaranti på maksimalt 3,5 mio. kr. samt lokale- og driftstilskud i henhold til gældende regler i forbindelse med en tilbygning til hallen.

Økonomi

Lokaletilskudskontoen er i budget 2016 og efterfølgende år forhøjet med 150.000 kr./år, så der er taget højde for den forventede merudgift ved udbygning af Lindvedhallen.

Optager Lindvedhallen et lån på maksimalt 3,5 mio. kr., skal Hedensted Kommune deponere et beløb svarende til den del af anvendelsen af hallen, som henføres til kommunen.

I lignende sager er kommunens anvendelse af hallen vurderet til 70 % af den samlede udnyttelse af hallens timeforbrug. Hedensted Kommune skal dermed deponere 2,45 mio. kr. eller fratrække 2,45 mio. kr. fra kommunens låneramme, som er forudsat anvendt 100 %. Det deponerede beløb tæller ikke med i kommunens likviditet og vil kunne rummes inden for kassebeholdningens nuværende niveau. Det deponerede beløb friviges med 1/25 pr. år efter det første år af lånets løbetid.

Lindvedhallen har i øvrigt en sund økonomi, og det forventes, at driftsbudgettet som minimum vil balancere med de forventede udgifter og indtægter.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ombygningen og renoveringen af Lindved Skole bliver skolens gymnastiksal nedrevet.

Da Lindvedhallen p.t. er fuldt udlejet, frygter foreningerne i Lindved, at de kan blive nødsaget til at lukke aktiviteter ned, hvis ikke der findes lokaler til erstatning for gymnastiksalen.

Lindvedhallens bestyrelse har efter de nødvendige undersøgelser og sonderinger omkring en eventuel tilbygning til hallen truffet principbeslutning om at gå ind i projektet. Projektet indebærer en tilbygning på 474 kvadratmeter, der kan erstatte eksisterende gymnastiksal samt anvendes til andre formål.

For at finansiere anlægs- og driftsudgifter til tilbygningen anmoder Lindvedhallen Byrådet om tilsagn om følgende:

• Driftstilskud for Lindved Skoles brug af tilbygningen på 85.880 kr.
• Lokaletilskud på 215 kr. pr. udlejet time
• Et kommunegaranteret lån på 3,5 mio. kr. uden gebyrer til finansiering af tilbygningen

Under forudsætning af ovennævnte tilsagn går bestyrelsen i gang med endelig udformning af tilbygningen, så denne forhåbentlig vil være klar til at afløse skolens gymnastiksal den 1. august 2017.

Peter Hûttel deltager i Udvalget for Politisk Koordination- & Økonomis behandling af sagen.

Administrationen indstiller, 11. januar 2016, pkt. 4:

at der gives en lånegaranti på maksimalt 3,5 mio. kr.

at der gives drifts- og lokaletilskud som ansøgt finansieret inden for udvalgets driftsramme.

Udvalget for Fritid & Fællesskab, 11. januar 2016, pkt. 4:

Anbefales godkendt.

Kommunikation

Byrådets beslutning meddeles til Lindvedhallens bestyrelse.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 paragraf 3 stk. 1, nr. 3 og paragraf 6 stk. 1 og 3.

Bilag

• BILAGLindvedhallen Ny Multihal_21.12.2015
• BILAG2015.12.21 Anlægsbudget Lindvedhallen
• BILAGAnsøgning fra Lindved Hallen

Beslutningstema

Alle Folketingets partier har indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. Til behandling i Rammeaftale 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 Central Udmelding vedr. Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med faglig følgegruppe.

KKR Midtjylland har på møde den 20. november 2015 behandlet udkast til afrapportering på Socialstyrelsens Central Udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

Sagsfremstilling

Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen.

Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering.

Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.

Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.

Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger:

-      Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

-      Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med en faglig følgegruppe.

Antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 184 børn og unge. Dette tal adskiller sig fra Socialstyrelsens opgørelse af målgruppen via Synsregistret, som er på i alt 135 børn og unge i de midtjyske kommuner. Afvigelsen vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallene skal læses og anvendes med dette in mente.

De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

Indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse sker via abonnementsaftaler, som fastsættes på årsbasis. Således har alle midtjyske kommuner samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre.

De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området.

I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder. 

DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i byråd og regionsråd. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts 2016.

Administrationen indstiller, 11. januar 2016, pkt. 4:

At Udvalget for Læring indstiller afrapporteringen fra kommunerne i Region Midtjylland på Socialstyrelsens Centrale Udmelding vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse godkendes.

Udvalget for Læring, 11. januar 2016, pkt. 4:

Indstilling godkendt.

Bilag

• BILAGFølgebrev Afrapportering for to centrale udmeldinger 2015
• BILAGAfrapportering Den Central Udmelding - børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 101115

Beslutningstema

Udvalget drøfter den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Historik

Alle Folketingets partier har indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. Til behandling i Rammeaftale 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 Central Udmelding om Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med faglig følgegruppe.

KKR Midtjylland har på deres møde den 20. november 2015 behandlet udkast til Central Udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

Sagsfremstilling

Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen.

Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering.

Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.

Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.

Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale Udmeldinger:

-      Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

-      Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

Af afrapporteringen fremgår det, at antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering.  Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed – bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse.

Ligeledes fremgår det, at de midtjyske kommuner i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og det samlede udbud heraf – ikke mindst understøttet med kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser.

De midtjyske kommuner er enige om, at der imidlertid også findes en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Et af disse opmærksomhedspunkter er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. Et andet opmærksomhedspunkt er – jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering – de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud.

I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som – af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet – tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem.

DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i byråd og regionsråd. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts 2016.

Administrationen indstiller, 11. januar 2016, pkt. 3:

at udvalget drøfter udkast til Central Udmelding om voksne med kompleks, erhvervet hjerneskade.

Udvalget for Social Omsorg, 11. januar 2016, pkt. 3:

Drøftet og godkendt.

Kommunikation

Udvalget for Læring behandler sagen om den centrale udmelding om Børn og Unge med alvorlig synsnedsættelse. Sagerne videresendes til Byrådet.

Bilag

• BILAGFølgebrev Afrapportering for to centrale udmeldinger 2015
• BILAGAfrapporteing Den Central Udmelding - kompleks erhvervet hjerneskade 101115

Beslutningstema

Godkendelse af revideret forløbsprogram for hjertesygdom.

Sagsfremstilling

Nyt Forløbsprogram for hjertesygdom

Forløbsprogram for hjertesygdom er i overensstemmelse med Sundhedsaftalen 2015-2018 blevet revideret.

De væsentligste ændringer i det reviderede forløbsprogram er:

• at målgruppen udvides, så den er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering
• at den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering (fysisk træning, diætbehandling, rygestop, patientuddannelse, psykosocial omsorg) overgår fra hospitaler til kommuner (undtaget en nærmere beskrevet risikogruppe)
• at forløbsprogrammet præciserer kvalitetskrav til indsatsen ift. at leve op til behandlingsmål og kvalitetskrav beskrevet i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabases dokumentalistrapport samt National Klinisk Retningslinje for   Hjerterehabilitering.

Forløbsprogrammet har været behandlet administrativt i Sundhedsstyregruppen 4. november 2015 og er efterfølgende godkendt politisk i Sundhedskoordinationsudvalget på møde 9. december. Herefter skal programmet godkendes i Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser primo 2016.
 

Implementering

Forløbsprogrammet beskriver, at implementering - herunder opgaveoverdragelse - skal finde sted senest ved udgangen af 2016, men det er på klyngeniveau muligt at aftale og at foretage opgaveoverdragelsen tidligere. 

Hospitalsenhed Midt har allerede pr. 1. februar 2015 overdraget den non-farmakologiske del af fase 2 rehabilitering til Skive og Viborg Kommuner. Erfaringer herfra samt diverse implementeringsunderstøttende materiale planlægges præsenteret for hospitaler og kommuner i forbindelse med en implementeringskonference 29. februar 2016.  

Monitorering

Der er vedhæftet en model for de estimerede økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelsen samt fremtidig monitorering af disse. Denne har primært fokus på de økonomiske konsekvenser for kommunerne, og der resterer et internt regionalt arbejde med at afdække de detaljerede økonomiske konsekvenser for hospitalerne.

Forløbsprogrammet indeholder, at der skal tastes data i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase.

Denne er imidlertid ude af drift pt., hvorfor der pågår et arbejde med udfærdigelse af et skema, der midlertidigt skal sikre ensartet opsamling af relevante data. Dette med henblik på, at vi fra opgaveoverdragelsens start kan følge væsentlige kvalitetsparametre,

selvom Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase aktuelt er ude af drift.

Administrationen indstiller, 11. januar 2016, pkt. 4:

at udvalget godkender det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom i den midtjyske region.

Udvalget for Social Omsorg, 11. januar 2016, pkt. 4:

Godkendt.

Kommunikation

Videresendes til PKØ og Byråd.

Bilag

• BILAGModel for monitorering af økonomiske konsekvenser
• BILAGKonference forløbsprogram hjertesygdom
• BILAGForløbsprogram for hjertesygdom 231115

Beslutningstema

• Orientering om likviditet opgjort efter kassekreditreglen fort 4. kvartal 2015
• Byggesagsstatistik for december måned 2015.

Bilag

• BILAGLikviditet opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal 2015.pdf
• BILAGByggesager - december 2015.pdf