Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Med udgangspunkt i Arbejdsgrundlag 2014, som Byrådet godkendte juni 2013, samt det følgende års arbejde med de fire kerneopgaver ligger der en beskrivelse af den politiske ansvarsfordeling. Med fokus på kompetencer, bevægelser og rådemidler er ansvaret således fordelt mellem Udvalget for Fritid & Fællesskab, Læring, Beskæftigelse, Social Omsorg, Teknik samt Politisk Koordination & Økonomi.

Økonomi

Som en del af ansvarsfordelingen hører de enkelte udvalgs rådemidler og dermed budgetansvar.

Historik

Ud over Arbejdsgrundlag 2014 bygger den politiske ansvarsfordeling videre på det arbejde der bl.a. er udført af de fire Kernegrupper, på de fire fyraftensmøder samt på de ideer der kommet i forbindelse med det ”interne udbud” i løbet af første halvår 2014.

Den her beskrevne politiske ansvarsfordeling blev herefter resultatet af byrådets seminar i juni måned.

Sagsfremstilling

Den politiske ansvarsfordeling tager med afsæt i tænkningen om bæredygtig velfærd, udgangspunkt i nedenstående principper:

1. Ansvarsfordelingen skal knytte direkte op på kerneopgavernes bevægelse og forudsætninger. Vi skal ikke begynde at opfinde noget nyt.

2. Alle aktiviteter, der udføres for at understøtte kerneopgaven og dennes bevægelse, skal samles og understøtte hinanden.

3. Der skal organiseres (politisk) efter helheder (mennesker). Fokus på opgaven frem for faget.

4. Vi skal ikke lave ”det samme” to eller flere steder.

Udvalgsansvaret baserer sig hermed på kerneopgaven og bevægelsen samtidig med, at man forholder sig til, hvilke kompetencer der vurderes at skulle til for at løse opgaverne. 

I de to bilag ses:
- Notatet "Politisk ansvarsfordeling - kompetencer, bevægelser, rådemidler", der beskriver  ansvarsfordelingen med udgangspunkt i de fire kerneopgaver og dertil hørende bevægelser, forudsætninger og kompetencer. I notatet kan man se hvert enkelt udvalgs ansvar, herunder rådemidlerne (Institutioner inkl. personale, Øvrigt Personale samt Kroner (til køb eller til personlige ydelser))
- En samletabel, hvor sammenhængen i hele den kommunale opgaveløsning kan ses i et Kerneopgaveperspektiv. Samletabellen giver således overblikket over, hvordan kompetencerne spiller sammen, og hvordan udvalgsansvaret er fordelt med baggrund i fokus på bevægelsen for det enkelte menneske.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGPolitisk ansvarsfordeling - Kompetencer bevægelser rådemidler.doc.pdf
• BILAGTabel, Aktiviteter bevægelse og rådemidler 1

Beslutningstema

Drøftelse af udvalgets budgetforslag.

Økonomi

Ingen umiddelbare bemærkninger.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at der fra og med 2015 skal være et råderum på 100 mio. kr., som fordeles med 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til kasseopbygning.

For at opnå dette råderum, skal udgifterne reduceres. Udgiftsreduktionen i 2015 anslås p.t. til godt 45 mio. kr. for hele kommunen, men kan blive korrigeret såfremt kommunens ansøgning til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner (§16-puljen) helt eller delvis imødekommes.

Resultatet af denne ansøgning samt udfaldet af byrådets budgetseminar den 27/8 2014 vil foreligge til udvalgets møde, hvorved udvalgets bidrag til råderumsskabelsen kan opgøres.

Byrådet har ikke ønsket, at udgiftsreduktionen skal findes gennem traditionelle spareøvelser, som meget ofte har karakter af ”simpel” servicereduktion og som i alt for høj grad fokuserer, på det, der fremover må undværes.

I stedet skal der være fokus på alt det vi kan gøre for de budgetmidler, der er til rådighed, og som skal anvendes på en sådan måde, at kommunens kerneopgaver løses til bedste for borgere og brugere – og meget gerne ved hjælp af samskabelse.

Samtidig med at byrådet fokuserer på de midler, der er til rådighed, skal det også anerkendes, at transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, at der vil være nogle konkrete aktiviteter og opgaver vi ophører med at udføre.

Med bæredygtig velfærd menes, at vi vil være i stand til at tilbyde den ønskværdige bevægelse for borgeren uafhængig af ændringer i de økonomiske, personalemæssige og indholdsmæssige krav.

Udfordringen på det korte sigt er, at råderummet skal skabes fra 2015, men omlægningen til en ny og bæredygtig velfærdsproduktion på de fleste områder må ske i en koordineret og involverende proces, hvor både medarbejdere og brugere/borgere får en aktiv rolle …og som ikke kan gennemføres på 2 måneder, hvis der skal være et bæredygtigt resultat.

For at sikre, at vi lykkes med at skabe råderummet i 2015, må råderumsskabelsen derfor køre i 2 parallelle spor!! 

Spor 1 (”Grundforløbet”):

På grundlag af input fra forårets initiativer (fyraftensmøder, ledermøder, kernegrupper mm), FLIS-drøftelsen i august samt udvalgets egne idéer udpeger de respektive udvalg de aktiviteter, hvor udførelsen skal revideres og tilrettelægges på nye måder.

Udvalget skal inden det afleverer sit budgetforslag sikre sig, at det skønnede potentiale ved den ændrede udførelse af aktiviteterne indfrier en overholdelse af budgetrammen.

Udvalget får i løbet af efteråret 2014 en tilbagemelding på, hvornår gevinsten reelt skønnes at forfalde i budgetperioden 2015-2018, og såfremt der er en manko mellem summen af gevinster og udvalgets budgetramme i 2015, skal det håndteres i Spor 2.

Udvalget får i 2015 løbende information om status på omlægningen af aktiviteter og bruger disse informationer til at justere initiativerne i Spor 2

Spor 2 (”Den traditionelle vej”)

Administrationen danner sig på de respektive udvalgsområder et overblik over initiativer, der med kort varsel kan bringes i spil og resultere i sparede udgifter. Eksempler på initiativer kunne være:

• udskyde anskaffelser fra 2015 til 2016

• undlade at disponere uforbrugte beløb i 2014, men reservere dem til eventuel buffer i 2015

• ophør af specifikke aktiviteter i 2015

• servicejusteringer i 2015

• m.fl.

Når der i efteråret 2014 er skabt en indledende klarhed over, i hvilket omfang de besluttede aktivitetsændringer (den langsigtede bæredygtige velfærdsløsning) medvirker til en overholdelse af udvalgets budgetramme i 2015, skal udvalget ved en eventuel manko tage beslutning om anvendelse af de mere traditionelle initiativer i Spor 2.

I takt med at der i løbet af 2015 skabes stadig større vished for effekten af den ændrede udførelse af aktiviteterne justeres anvendelsen af de traditionelle elementer. Enten udstrækkes implementeringen af den bæredygtige velfærd, hvorved flere af de traditionelle elementer fra planen skal bringes i spil. Eller også går det hurtigere end forventet, og dele af Spor 2-planen kan bringes til ophør.

Byrådet får i november 2014 og maj 2015 forelagt en oversigt over, hvordan de enkelte udvalgs medvirken til råderumsskabelsen i 2015 er fordelt på henholdsvis effekt af bæredygtig velfærd og bidrag fra udvalgets reserveplan.

Transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, jfr. ovenfor, at der ved vedtagelsen af budgettet ikke er opnået fuld klarhed over den konkrete udmøntning af alle udvalgets aktiviteter. Udvalgets budgetforslag vil derfor ved budgetvedtagelsen indeholde en negativ pulje, der modsvarer udvalgets bidrag til råderummet. Denne negative pulje vil blive reduceret i takt med at udvalget træffer konkrete beslutninger i henhold til spor 1 og spor 2.

Der kan opstilles følgende tidsplan for den resterende del af budgetfasen:

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAdministrative besparelser

Beslutningstema

Drøftelse af budgetforslag med henblik på fremsættelse af budgetforslag til byrådets førstebehandling den 17. september 2014

Økonomi

Fremgår af sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Med Arbejdsgrundlag 2014 godkendte byrådet at der skulle være et økonomisk pejlemærke om et økonomisk råderum på 100 mio. kr., som skulle disponeres til anlæg, kasseopbygning og afdrag på lån. Hensigten var at sikre, at der årligt er et økonomisk grundlag til nødvendige investeringer i velfærd og den påkrævede kasseopbygning.

Dette pejlemærke er omsat i en økonomisk strategi, hvorefter råderummet på 100 mio. kr. skal skabes fra og med 2015 og disponeres med henholdsvis 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til kasseopbygning.

I budget 2014 blev det i budgetoverslag 2015 forudsat, at råderummet blev frembragt via reduktioner og tilpasninger af budgettet på 63,7 mio. kr.

I nærværende budgetforslag 2015 er behovet for reduktioner og tilpasninger nedbragt til 37,6 mio. kr., som en nettokonsekvens af følgende forhold:

I Kommuneaftalen vedr. 2015 er kommunerne tilført midler til patientrettet forebyggelse. For Hedensted Kommunes vedkommende udgør beløbet 2,75 mio. kr., der ikke er indarbejdet i budgettet. Det foreslås istedet, at der i konkrete tilfælde og efter velbegrundet ansøgning kan frigives midler, finansieret af bufferpuljen (der i budgetforslag 2015 udgør 8,3 mio. kr.).

I budgetforslagets overslagsår er behovet for reduktion og tilpasning igen øget til 50-60 mio. kr., hvoraf tilpasninger på 37,6 mio. kr. er sket i 2015. Skønnet er dog behæftet med stor usikkerhed, primært som følge af stor usikkerhed om udviklingen i tilskud og udligning. Siden 2013 har kommuneaftalerne mellem regeringen og KL medført et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., men det vides ikke, om dette tilskud videreføres efter 2015. Hedensted Kommunes andel af finansieringstilskuddet i 2015 er forudsat videreført i overslagsårene i nedenstående opstilling af hovedtallene for 2015-2018:

Med budgettet for 2015 skabes endvidere en geninvesteringspulje på 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til 17,5 mio. kr. Formålet med puljen er at give byrådet mulighed for at nyprioritere midler til velfærd og udvikling. I 2015 er der forlods disponeret 5 mio. kr. af puljen, idet der i budgetforlig 2014 blev reserveret 5 mio. kr. til seniorområdet til løft primært på plejecentrene, og hvor udgiften i 2015 skal finansieres af geninvesteringspuljen.

Byrådet har besluttet at den reduktion og tilpasning, der er nødvendig for at skabe et råderum på 100 mio. kr. fra 2015 og frem ikke skal ske ved traditionelle spareøvelser og "grønthøster"-metoder, men ved at kommunen udvikler nye måder at skabe og tilrettelægge velfærden på, bl.a. ved fokus på de 4 kerneopgaver.

Med en målrettet fokus på den bevægelse, som borgeren/brugeren skal opleve i kommunens opgaveløsning, og ved at inddrage borgeren/brugeren i opgaveløsningen gennem samskabelse, vil kommunen etablere en bæredygtig velfærd, der er mere uafhængig af de økonomiske og ressourcemæssige rammer.

De 4 kerneopgaver varetages af hver sit udvalg, jfr tabellen nedenfor. Herudover varetages en række tekniske og forsyningsmæssige opgaver af et femte stående udvalg, Udvalget for Teknik. Endelig er Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi ansvarlig for koordinering af økonomiske, administrative og planlægningsmæssige forhold.  For en nærmere beskrivelse af udvalgenes opgaver henvises til budgetbemærkningerne.

Udvalgenes rådemidler, der svarer til oprindeligt budgetgrundlag fratrukket bidrag til skabelse af råderum og geninvesteringspulje, udgør i 2015:

Transformationen mod bæredygtig velfærd via fokus på kerneopgaver og samskabelse vil have en vis implementeringsperiode og vil vanskeligt kunne være fuldt indfaset til primo 2015. Derfor er det forudsat vedrørende budgetår 2015 at overholdelsen af udvalgenes rådemidler i 2015 vil blive indfriet gennem såvel nye velfærdsløsninger som mere traditionelle initiativer (f.eks. ophør eller udskydelse af planlagte initiativer, reduktion af serviceniveau e.l.).

For at overholde den økonomiske ramme, som rådemidlerne udgør, vil udvalgene ligeledes have mulighed for at indtænke en eller anden form for disponering af overførte driftsmidler.

Intentionen er, at de traditionelle initiativer i løbet af år 2015 udfases og erstattes af de tilstræbte nye og bæredygtige velfærdsløsninger. Byrådet vil løbende i år 2015 blive informeret om, hvordan udvalgene får udmøntet deres bidrag til råderumsskabelsen.

Udvalgene har i møder den 1. og 2. september 2014 haft de indledende drøftelser af, hvorledes rådemidlerne skal anvendes, herunder hvordan bidraget til skabelsen af råderum udmøntes. Udskrifter af udvalgenes drøftelser vedlægges.

Den økonomiske strategi indebærer, at der årligt afsættes 70 mio kr. til anlæg (netto). Byrådet har på temamøde den 27. august 2014 drøftet de fremførte anlægsprojekter, og de politiske partier har på temamødet prioriteret projekterne indenfor rammen på 70 mio. kr. Partiernes forslag til udmøntning af anlægsrammen i 2015 vedlægges. (Kristendemokraterne har ikke udformet eget forslag).

Råderumsskabelsen på 100 mio. kr. sikrer, at der kan gennemføres en genopbygning af kassebeholdningen. Den aktuelle status på gennemsnitslikviditeten, jfr. nedenstående tabel, er påvirket af et kortfristet lån til styrkelse af likviditeten og de opsparede driftsmidler, og den årlige styrkelse på 30 mio. kr. vil sikre, at byrådet i løbet af budgetperioden vil kunne indfri målet om en "disponibel" likviditet på 100-120 mio. kr.:

Budgetlægningen for 2015-2018 samt implementering af bæredygtig velfærd vil forløbe efter følgende tidsplan:

Der vedlægges udkast til budgetbemærkninger, som p.t. har et foreløbigt præg, da flere konkrete budgetforhold endnu ikke er helt på plads, jfr. bemærkningerne ovenfor om udmøntning af rådemidler og bidrag til råderumsskabelse. Bemærkningerne vil løbende blive justeret i overensstemmelse hermed, ligesom der er planlagt en layout-mæssig fornyelse frem mod den endelige trykning af budgettet.

Økonomichef Søren Dreiø Carlsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi's behandling af sagen.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAG1. Generelle budgetbemærkninger
• BILAG2. Bemærkninger Politisk koordination og Økonomi
• BILAG3. Bemærkninger Udvalget for Læring
• BILAG4. Bemærkninger Udvalget for Beskæftigelse
• BILAG5. Bemærkninger Udvalget for Social omsorg
• BILAG6. Bemærkninger Udvalget for Fritid og Fællesskaber
• BILAG7. Bemærkninger Udvalget for Teknik
• BILAG8. Bemærkninger renter, tilskud, skatter m.v.
• BILAGstrategiplaner 2014 oversigt over partiers prioritering
• BILAGUdvalget for Læring Beslutning
• BILAGUdvalget for Beskæftigelse Beslutning
• BILAGKollektiv trafik beslutning Fritid og Fællesskab
• BILAGUdvalget for Fritid og Fællesskab Beslutning
• BILAGUdvalg for Social Omsorg Beslutning
• BILAGUdvalg for Teknik Beslutning Budget

Beslutningstema

Strategi for anvendelse af renoveringspulje på 1,0 mio. kr og udpegning af landsby, hvor midlerne skal anvendes.

Økonomi

Der er afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til opkøb og nedrivning af boliger. Derudover søges der om at der afsættes 1,0 mio. kr. til renovering af boliger.

De 2,5 mio. kr. er finansieret. Det foreslåes, at 1 mio. kr. finansieres via vækst- og initiativpuljen. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget vedtog den 12. maj. 2014, at der skulle udarbejdes et sæt rammer anvendelse af puljen på 1,0 mio. kr.

Sagsfremstilling

På baggrund af udvalgets drøftelse er der udarbejdet et forslag for anvendelse af 1,0 mio. kr.  Puljen anvendes til opkøb og renovering af boliger, som så efterfølgende søges solgt til ressoucestærke familier. Sagen er bilagt notat, der beskriver fremgangsmåden.

Regelsættet  sikrer overholdelse af lovgivningen og  sikrer samtidig stor indflydelse og motivation for lokalrådene.

Berørte boligejendomme ejes under hele forløbet af kommunen og disponering af midler sker i et tæt samarbejde mellem lokalråd og kommune. Eventuelt overskud tilgår lokalrådet til egen disponering.

Udpegning af  bolig foretages af lokalrådet, hvorefter kommunen køber til lavest mulig pris. Herefter udarbejdes i samarbejde med en kommunal byggesagkyndig et budget for renoveringen - herunder hvilke aktiviteter, der kan udføres af frivillige og hvad der skal udføres af professionelle håndværkere. Kommunen afholder alle udgifter i byggefasen. Der udbetales ingen  midler til lokalrådet. Kommunen holder de frivillige forsikrede med hensyn til arbejdsskade.

Efter færdiggørelse sælges af huset af kommunen, idet der anvendes de gældende udbudsregler for offentlige ejendomme. Huset kan sælges via lokal mægler.

Salgsprovenu tilgår kommunen, hvorefter der opgøres en eventuel fortjeneste, som overdrages til lokalrådet i form af et ekstraordinært tilskud. Lokalrådet kan anvende beløbet til lokale almene kulturelle tiltag i overensstemmlese med kommunale formål.

Fremfor at eventuelt overskud tilgår kommunekassen vil udbetaling af overskud til lokalrådet skabe øget motivation til udføre det frivillige arbejde. Formålet med puljen er at skabe billige boliger for ressourcestærke familier. Der kan ikke forventes det store overskud. - maksimalt i størrelsesordenen 30 - 40.000 kr. Omvendt er der også en risiko for, at den nyrenoverede bolig må sælges med tab, som så må finansieres af puljen.

Det er vigtigt at der i den aktuelle landsby er saneringsmodne boliger til nedrivning og at der et antal "ildsjæle", som vil påtage sig renoveringsarbejdet af 1-2 boliger.

Landsbyer, som søger at blive udpeget, skal redegøre herfor.

Kommunikation

Alle lokalråd tilskrives om de ønsker at deltage i projektet.

Lovgrundlag

Lov om byfornyelse §98.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGRetningslinier for anvendelse af lokalpuljen

Beslutningstema

Efter forårets proces med kernegrupperne, skal arbejdet med kerneopgaverne indarbejdes i den eksisterende, tilpassede, struktur. I det vedhæftede notat beskrives det, hvordan dette arbejde forventes struktureret.

Historik

Arbejdet med kerneopgaverne skal nu indarbejdes i praksis hos medarbejderne, ligesom der skal igangsættes en række projekter med afsæt i kernegruppernes outputkatalog, som blev præsenteret i slutningen af maj (se også vedhæftede).

På byrådets seminar i juni måned var der en klar tilkendegivelse af, at man ønskede at arbejde videre med implementeringen af projekterne i en form for kernegrupper.

De stående udvalg har drøftet sagen på deres møder henholdsvis den 1. og 2. september og beslutningerne herfra var følgende:

Udvalget for Beskæftigelse 1. september:
Indstillingen godkendt.

Formand og næstformand drøfter, hvornår Udvalget inddrages. 

Udvalget for Fritid & Fællesskab 1. september:
Udvalget besluttede at kernegruppen består af administrativt personale med reference til udvalget for Fritid & Fællesskab. I novembermødet drøftes det fortsatte arbejde med outputkataloget.

Udvalget for Læring 1. september:

Kasper Glyngø og Peter Sebastian Petersen deltager i kernegruppen.

Desuden deltager de 2 chefer for Læring og afdelingslederne inden for området.

Udvalget for Social Omsorg 1. september:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det skal besluttes, hvordan man ønsker at arbejde med kerneopgaverne fremad i nye kernegrupper.

Der er forskel på struktur og opgaver indenfor de fire kerneområder (Fritid og Fællesskab, Læring, Social Omsorg og Beskæftigelse), og derfor er oplægget en ramme, som efterfølgende præciseres og udfyldes af den administrative og politiske ledelse inden for det respektive område.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGDet fremadrettede arbejde med kerneopgaverne
• BILAGOutputkatalog fra kernegruppernes arbejde

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Revisionsberetning nr. 12 Afsluttende revision 2013 samt kommunens årsregnskab 2013.

Historik

Årsregnskab 2013 med tilhørende bilag blev behandlet på Byrådets møde den 30. april 2014 pkt. 66, hvor beslutningen blev: Årsregnskab 2013 godkendes og afgives til revision.

Beretning nr. 12 er udsendt på mail til Byrådets medlemmer 19. august 2014.

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har efter revision af årsregnskab 2013 fremsendt Revisionsberetning nr. 12 - Afsluttende revision 2013 til Byrådets behandling.

Af afsnit 1.5.2 fremgår, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.

På baggrund af revision af årsregnskabet er der i det foreliggende endelige årsregnskab 2013 foretaget enkelte korrektioner, som er konsekvensrettet i taloversigter, noter og i bemærkninger til årsregnskabet. Korrektionerne vedrører primært ændret klassificering som følge af orienteringsskrivelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Her fremgår at udgifter og indtægter, som vedrører indeværende år, som først betales efterfølgende regnskabsår, skal registreres som henholdsvis kortfristet tilgodehavende og gæld. Desuden er der foretaget korrektion i regnskabet på grund af yderligere hjemtagelse af momsrefusion for årene 2009-2013. Denne korrektion medfører, at overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed og dermed på det skattefinansieriede område forøges med yderligere 2,5 mio. kr. til henholdsvis 163 mio. kr. og 90,9 mio. kr. Øvrige korrektioner vedrører primært materielle anlægsaktiver og har kun et mindre omfang set i forhold til de samlede aktiver.

Med disse bemærkninger til Revisionsberetning nr. 12 og til årsregnskabet indstilles, at Årsregnskab for 2013 med de ovennævnte ændringer kan godkendes endeligt sammen med Revisionsberetning nr. 12 for 2013.

Kommunikation

Beslutning meddeles Statsforvaltningen Midtjylland, BDO Kommunernes Revision A/S samt diverse ministerier.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGRevisionsberetning nr 12 afsluttende 2013
• BILAGÅrsberetning 2013
• BILAGBilag til Årsberetning 2013

Beslutningstema

Beskæftigelsesplan 2015 til møde i Udvalget for Beskæftigelse 1. september 2014 med bemærkninger fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplan 2015 er bl.a udarbejdet på baggrund af følgende:

• Resultatrevisionen.

• Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2015.

• Beskæftigelsesplan 2014.

Administrationen indstiller, 18. august 2014, pkt. 23:
Beskæftigelsesplan 2015 drøftes og godkendes.

Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR, 18. august 2014, pkt. 23:
Godkendt med enkelte bemærkninger:

Ved kontakten med virksomhederne har Jobcentret fokus på arbejdsgivernes ansvar for uddannelse af arbejdskraft for at imødegå evt. flaskehalse.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 88:
at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget for Beskæftigelse, 1. september 2014, pkt. 88:
Indstillingen godkendt.

Oversendes til Byrådet til godkendelse.

Kommunikation

Beskæftigelsesplan 2015 fremlægges for Det Lokale Beskæftigelsesråd til drøftelse d. 18. august 2014.

Senest 15. oktober 2014: Beskæftigelsesplan 2015 godkendes af Kommuneledelsen.
LBR's og Beskæftigelsesregionens bemærkninger fremlægges i samme forbindelse.

Senest 31. oktober 2014: Den godkendte Beskæftigelsesplan 2015 fremsendes til Beskæftigelsesregion Midtjylland med LBR's bemærkninger.

31. januar 2015: Den godkendte Beskæftigelsesplan 2015 samt LBR's og Beskæftigelsesregionens bemærkninger offentliggøres.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Bilag

• BILAGBeskæftigelsesplan15TilUFBseptember2014
• BILAGHøringsbrev til Hedensted

Beslutningstema

Udvalget for Fritid & Fællesskab skal beslutte, om der skal oprettes et kommunalt busselskab.

Økonomi

Et kommunalt busselskab skal have en ansvarlig transportleder ansat. Denne skal have et busvognmandskursus der koster 24.000 kr. (momsfrit).

For at kunne oprette et busselskab, skal der stilles en sikkerhedsstillelse til Færdselsstyrelsen - bankgaranti - på 150.000 kr. for de 2 første tilladelser til erhvervsmæssig busbefordring, og herefter 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.

Finansiering af kursus og evt. bankgaranti vil kunne ske af besparelsen på den reducerede betaling til Midttrafik grundet mindre kørsel som følge af skolereformen. Den del af besparelsen som ikke går til kursus og bankgaranti vil blive indregnet i den generelle besparelse for Kørselskontoret.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har 2 kommunalt ejede/leasede busser på henholdsvis Hedensted Skole og Stouby Skole.  Busserne er indregistreret til de pågældende skoler, og må kun køre med børn eller personale med fra den skole, de er indregistreret til – såkaldt ”tilladelsesfri” kørsel.

Busserne kan således ikke lånes ud til en anden skole, børnehave el.lign.

Med en tilladelse til buskørsel må busserne også medtage passagerer, der ikke har direkte tilknytning til den skole, bussen betjener. Busserne kan således køre med elever fra andre skoler, kommunale institutioner, personale på rådhusene osv.

For busser der er indregistreret til "tilladelsesfri" kørsel skal der betales 60% i registreringsafgift, hvorimod der ikke skal betales registreringsafgift for busser der er indregistreret til buskørsel.

For at kunne få en tilladelse til buskørsel kræves det, at der oprettes et kommunalt busselskab, og at busserne indregistreres hertil.

En bustilladelse koster i sig selv ikke noget, men kommunen skal stille en sikkerhedsstillelse – bankgaranti - på 150.000 kr. for de to første tilladelser, og herefter 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.

For at kunne oprette et busselskab kræves det, at der er ansat en ansvarlig transportleder i kommunen. En ansvarlig transportleder skal have gennemgået og bestået et godkendt busvognmandskursus der koster 24.000 kr. (momsfrit). 

Administrationen indstiller, at der: 1. september 2014, pkt. 60:

• oprettes et kommunalt busselskab

• uddannes en ansvarlig transportleder

• oprettes en sikkerhedsstillelse for 2 bustilladelser på i alt 150.000 kr.

Udvalget for Fritid & Fællesskab, 1. september 2014, pkt. 60:
Indstillingen anbefales godkendt.

Bemærkning til Udvalget for Politisk Kordination & Økonomi.
I det omfang Udvalget godkender ordningen, skal der peges på et navn for ordningen.

Kommunikation

Sagen videresendes til Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi.

Lovgrundlag

Busloven.

Busbekendtgørelsen.

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på netto 4 mio. kr. til etablering af en kunstgræsbane i Hedensted.

Økonomi

Der er afsat et rådighedsbeløb på kr. 4 mio. til etablering af kunstgræsbane vest for Hedensted Centret. Dansk Boldspil-Union støtter projektet med yderligere 750.000 kr., hvoraf dog Hedensted Kommune skal afregne en momsdel på 17,5 pct. til momsudligningsordningen svarende til 131.250 kr. Der ansøges herefter om anlægsbevilling til udgifter på 4.618.750 kr. og anlægsbevilling til indtægter på 618.750 kr., netto 4 mio. kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Ved flere lejligheder har der været drøftelser om et kunstgræsanlæg i Hedensted Kommune. Efter godt samarbejde med Hedensted IF er det lykkedes at skaffe et tilskud fra DBUs puljemidler til den slags formål. Igennem flere år har vores 21 fodboldklubber lejet sig ind til vintertræning og afvikling af træningskampe på private anlæg ved efterskolerne i kommunens østlige del. Dog har det i den periode været et stort ønske fra klubbernes ca. 4000 fodboldspillere, at få etableret et anlæg centralt i Hedensted Kommune.

Sagsfremstilling

Efter en positiv behandling af Lokalplan 1086 kan anlægsarbejdet af et kunstgræsanlæg vest for Hedensted Centret nu påbegyndes. Banen vil være til stor gunst for både talentklasseelever samt mange andre brugergrupper fra foreningsverdenen fra hele Hedensted Kommune. Det tilstræbes at anlægsarbejdet i størst muligt omfang vil blive udført af lokale interessenter. Anlægget skal, hvis muligt, stå færdigt inden vinteren 2014/2015 sætter ind.  

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 66:
at der meddeles anlægsbevilling til udgifter på 4.618.750 kr. og til indtægter på 618.750 kr.

Udvalget for Fritid & Fællesskab, 1. september 2014, pkt. 66:
Indstillingen anbefales godkendt.

Beslutningstema

Behandling af udbudsmateriale.

Økonomi

Forpagtningen har gennem de seneste år givet en årlig indtægt på 770.000 kr.

400.000 kr. tillagt 14% af omsætningen.

Historik

Byrådet vedtog på sit møde den 26.02.2014 at campingpladsen udbydes for en 12 årig periode med start den 1.1.2016.

Sagen genoptages med henblik på udbudsbetingelser.

Sagsfremstilling

Nuværende aftale udløber den 31. december 2015, og Byrådet har vedtaget at forpagtningen skal sendes i udbud.

Der er lavet et udbudsmateriale, hvor der lægges vægt på at den kommende forpagter har nogle visioner og udviklingsplaner for området, idet der ønskes flere overnatninger på pladsen.

Tilbudsgiver skal redegøre for fremtid drift - herunder hvorledes det tidligere vandrehjem og det nye grusbelagte areal kan indgå i driften. Desuden lægges vægt på fremtidig samarbejder med andre turistaktører.

Tilbud og forpagtningsafgift vægtes med 2/3 medens femtidsplaner/vision vægtes med 1/3.

Bygningsmassen trænger til renovering og tilbudsgiver skal redegøre for hvordan en renovering kan gennemføres.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 67:
at vedlagte udbudsmateriale behandles/godkendes og

at forpagtningen sættes i udbud medio september og

at sagen genoptages efter udbuddets gennemførelse.

Udvalget for Fritid & Fællesskab, 1. september 2014, pkt. 67:
Notat vedrørende udbudsmateriale blev udleveret på mødet. Indstillingen godkendt. Ideer fra turistforeningerne indarbejdes og foreningen tilbydes plads i udvælgelse af forpagter.

Vicekommunaldirektør Johan Stadil Petersen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi's behandling af sagen.

Kommunikation

Udbud vil ske via annonce i Jyllandsposten og de lokale blade medio september.

Desuden annonceres på kommunens hjemmeside.

Bilag

• BILAGUdbudsmateriale udleveret på mødet
• BILAGSupplerende notat omdelt på mødet

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt høringssvarene giver anledning til ændring af indstilling fra 11. August 2014 i forbindelse med omorganisering af dagplejen, så de to selvstændige dagplejeområder, som Hedensted Kommune har i dag sammenlægges til én dagpleje senest pr. 1. januar 2015.

Økonomi

Ved sammenlægning til én dagpleje vil der ske en reduktion i antallet af ledere, tillidsvalgte og en forventning om bedre udnyttelse af ressourcerne. Den endelig økonomiske reduktion kan ikke beregnes præcist, men vil være 1.5-2 mio. kr. årligt.

I år 2015 vil der ikke være en helårlig reduktion på grund af opsigelses varslinger ind i året. Forventet reduktion i år 2015 er 1-1.2 mio. kr.

Historik

Udvalget for Læring drøftede på sit møde den 11. august 2014:

Forslag til omorganisering af dagplejen er fremkommet ved forårets arbejde med fokus på kerneopgaven og samskabelse. Kernegruppen udarbejdede i den forbindelse vedhæftede forslag (bilag), der kort blev præsenteret for kommunalbestyrelsen den 28. Maj 2014.

Der har været afholdt møde mellem formand for Udvalget for Læring Ole Vind, Chef for Læring René G. Nielsen og FOA, hvor FOA blev orienteret om kernegruppens forslag til omorganisering af dagplejen.

Der var enighed om, at fremlægge forslaget til politisk behandling med ændring af pind 3 og 4 i afsnittet ”Anbefaling til organisering af dagplejen”.

Anbefaling til fremtidig organisering af dagplejen er:

• Dagplejen organiseres som én institution med én ledelse (leder og souschef).

• Legestuegrupperne placeres fysisk i daginstitutionerne. De steder hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre arbejdes der for muligheden.

• Når omorganisering af dagplejen er faldet på plads, forventeligt sommer år 2015, nedsættes en arbejdsgruppe med den hensigt at kikke på muligheder for øget fleksibilitet i dagplejen, øget samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner og direkte samdrift for dagpleje og daginstitutioner.

• Dagplejen overgår til lønsumsstyring.

Sagsfremstilling

Anden behandling af sag om omorganisering af dagplejen. Udvalget indstillede Jf. nedenstående på sidste udvalgsmøde den 11. August 2014, at

• Dagplejen organiseres som én institution med én ledelse (leder og souschef) seneste pr. 1. januar 2015.

• Legestuegrupperne placeres fysisk i daginstitutionerne. De steder hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre arbejdes der for muligheden.

• Når omorganisering af dagplejen er faldet på plads, forventeligt sommer år 2015, nedsættes en arbejdsgruppe med den hensigt at kikke på muligheder for øget fleksibilitet i dagplejen, øget samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner og direkte samdrift for dagpleje og daginstitutioner.

• Dagplejen overgår til lønsumsstyring.

Indstillingen har været sendt i høring ved forældrebestyrelser og MED-udvalg.

Der er indkommet høringssvar fra:

• Lokaludvalget Dagplejen Vest 

• Lokaludvalg Dagplejen Øst

• Forældrebestyrelsen Dagplejen Øst

• Forældrebestyrelsen Dagplejen Vest

Udvalgets indstilling sendes videre til udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og Kommunalbestyrelsen.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 55:
at de indkomne høringssvar drøftes.

Udvalget for Læring, 1. september 2014, pkt. 55:
Fremsendes med anbefaling af følgende:

• Dagplejen organiseres som én institution med én ledelse (leder og souschef).

• Legestuegrupperne placeres fysisk i daginstitutionerne. De steder, hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, arbejdes der for muligheden.

• Når omorganisering af dagplejen er faldet på plads, forventeligt sommer år 2015, nedsættes en arbejdsgruppe med den hensigt at kigge på muligheder for øget fleksibilitet i dagplejen, øget samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner og direkte samdrift for dagpleje og daginstitutioner.

• Dagplejen overgår til lønsumsstyring.

Bilag

• BILAGHøringssvar fra Lokaludvalget Dagplejen Vest
• BILAGHøringssvar fra LokalMED Dagplejen Øst
• BILAGHøringssvar forældrebestyrelsen Dagplejen Øst
• BILAGForældrebestyrelsen Dagplejen Vest

Beslutningstema

Som et led i arbejdet med vækst og branding foreslås fleksible åbningstider i 2-6 årige institutioner tidlig morgen og sen eftermiddag. Formålet er at give børnefamilierne mere fleksibilitet i hverdagen, og ikke mindst at kunne kommunikere om denne fleksibilitet i vores markedsføring af kommunen.
Det anbefales at kombinere en løsning baseret på samskabelse og frivillige (model 1) med en "traditionel" løsning med ordinært personale (model 2).

Økonomi

Der er begrænsede økonomiske konsekvenser ved model 1, idet der typisk vil være tale om udbetaling af et aktivitetstilskud i henhold til Folkeoplysningsloven på ca 165 kr. pr medlem om året. Der vil ikke være tale om lokaletilskud, da lokalerne allerede er finansieret over daginstitutionernes budgetter.
Ved model 2 er behovet for finansiering til dækning af timeløn samt arbejdstidstillæg beregnet til 500.000 kr. om året.

Midlerne foreslås finansieres fra Vækst- og Initiativpuljen i en 2-årig forsøgsperiode. Herefter vurderes effekten på vækst og branding og eventuel yderligere finansiering.

Der vil ikke blive opkrævet særskilt forældrebetaling.  

Historik

Ideen om mere fleksibel børnepasning er en følge af kommunens brandingstrategi. Den oprindelige ide var "Døgnpasning", dvs. en mulighed for pasning døgnet rundt.

En Temagruppe nedsat af byrådet har i foråret 2014 arbejdet videre med ideen. Som det fremgår af sagsfremstillingen er ideen - på baggrund af brugerundersøgelser hos forældre og virksomhedsledere - ændret til et tilbud om pasning tidlig morgen og sen eftermiddag.
Indenfor nuværende rammer og budget har institutionerne mulighed for at søge om udvidet åbningstid (dvs. mere end 52 timer om ugen) indenfor tidsrummet kl. 6-17 (undtagen institutionen Tippen, der fast åbner 05.30). Erfaringerne viser at institutionerne bruger denne mulighed i "begge retninger", dvs. hvis der ikke er behov for 52 timers åbent nedsættes åbningstiden og dermed udgifterne. Og omvendt, hvis der er behov for mere tid. Institutionerne viser således stor ansvarlighed ved brugen af denne ordning.  

Sagsfremstilling

En af de fire målgrupper i den vedtagne brandingstrategi er ressourcestærke børnefamilier. En væsentligt del af børnefamiliers hverdag er at få "puslespillet" mellem familie- og arbejdsliv til at gå op.

Ved at tilbyde mere fleksible pasningstider sætter vi alvor bag ordene om at være en attraktiv bopælskommune for børnefamilier. Vi viser, at vi er åbne overfor den travle hverdag som familie, og tilbyder derfor at give en hånd med i børnepasningen, når det ikke lige passer. Fleksible åbningstider vil samtidig være et plus for de lokale erhvervsvirksomheder, da gode vilkår for de ansattes familieliv indirekte er en fordel for virksomheden.

En analyse blandt forældre til kommunens ca. 6.000 folkeskoleelever og ca. 4.400 børnehave- og dagplejeforældre (hvoraf 1.484 svarende til 17% svarede) viser, at der ikke er et særligt behov for pasning aften, nat og weekend. Udvidede åbningstider sen eftermiddag (flest) og tidlig morgen (færre) vil derimod øge fleksibiliteten for børnefamilierne. 21% af de knap 1500 respondenter svarer således ja til "at have behov for pasning ud over nuværende åbningstid". Tidsmæssigt handler det typisk om ½-1 time (max 2 timer) ud over nuværende åbningstid.  
Analyseresultatet kan ses i bilag.

En opfølgende analyse foretaget via børnehaveledere bekræfter, at der er behov hos ca. 2-6 børn i hver institution, at det primært er eftermiddag og at behovet er det samme over hele kommunen (geografisk).

Telefoninterviews blandt 6 lokale direktører/-personalechefer fra virksomheder, der kører produktion i 3-holdsskifte bekræfter, at :

- der ikke er behov sen aften, nat og weekend.
- der er behov for udvidede åbningstider, både for administrativt personale og produktionspersonale. Eksempelvis udtaler både Glud & Marstrand samt Palsgaard at
det være et ubetinget plus, hvis kommunen tilbyder udvidede åbningstider i pasningsordningerne. Det gælder både ift. at tiltrække erhvervsvirksomheder (hvor gode pasningsmuligheder vil være et ekstra plus blandt mange andre fordele) og i forhold til at tiltrække tilflyttere.
Opsummering på interviews kan ses i bilag.

Som det fremgår af ovenstående kan behovet for udvidede åbningstider ikke siges at være markant, men der er dog et vist behov. Muligheden for ekstra pasning vil således under alle omstændigheder være til gavn for et vist antal familier i kommunen.  
Set i brandingsammenhæng er kommunikationsværdien derimod markant. At kunne tilbyde muligheden for pasning fra kl. 6 om morgenen til kl. 19 om aftenen vil være et stærkt signal til børnefamilier, der i perioder kan være pressede på tiden. Og som en af virksomhedslederne udtaler, vil attraktive vilkår for børnefamilier være endnu en fordel ved at drive erhverv i Hedensted Kommune. Da erhvervslivet også er en målgruppe i vækst- og brandingsammenhæng opnås således yderligere en gevinst.
Dagtilbud vurderer, at der er to modeller for tilbud om udvidet åbningstid i kommunens daginstitutioner.
Model 1:
Den ene model er baseret på samskabelse og frivillighed, hvor det er forældre eller andre voksne med relation til daginstitutionen, der frivilligt møder ind i daginstitutionen efter normal lukketid og varetager pasningen af de tilmeldte børn. Denne model forudsætter en juridisk enhed, fx i form af en folkeoplysende forening, således at der er et regi for indhentelse af børneattest, tavshedspligterklæring og lign. En folkeoplysende forening skal have en vedtægt og en bestyrelse. Idet behovet formentlig vil være af varierende karakter foreslås én folkeoplysende forening for hele kommunen. I givet fald foreslås en bestyrelse på 3 personer – en konsulent fra Dagtilbud, en daginstitutionsleder samt en repræsentant for de frivillige. Børn/forældre med behov for udvidet åbningstid skal være medlem af foreningen.
Model 1 er både i tråd med kommunens fokus på samskabelse og brandingstrategiens værdier om lokalt sammenhold, samarbejde, handlekraft og innovation
Model 2:
Den anden model er baseret på, at der afsættes en pulje på 500.000 kr. til dækning af timeløn samt arbejdstidstillæg svarende til i gennemsnit en medarbejder pr. institution samt en øget åbningstid på gennemsnitligt en time om ugen. Denne model forudsætter, at antallet af medarbejdere, der opnår arbejdstidstillægget begrænses, således at der fx er 2 medarbejdere i institutionen, der dækker den udvidede åbningstid.

Det betyder at institutionen løbende er i dialog med forældrene om deres behov for åbningstid, således at institutionerne tilpasser derefter.
Model 2 sikrer gennemførsel af en fleksibel pasning, hvor model 1 jo er baseret på frivillighed.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 56:
at både model 1 og 2 godkendes, således at model 2 gælder for alle institutioner samtidig med at model 1 iværksættes i de institutioner, hvor der er forældreopbakning til det.

at ordningerne træder i kraft snarest muligt.

at udgiften på max. 500.000 kr. kan finansieres fra Vækst- og Initiativpuljen i en 2-årig forsøgsperiode.

Udvalget for Læring, 1. september 2014, pkt. 56:
Anbefales godkendt.

Chef for Læring Rene G. Nielsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi's behandling af sagen.

Bemærkning til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi

På baggrund af anbefaling fra sektorudvalget MED daginstitutioner sendes sagen efter behandling i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi til kommentering ved forældrebestyrelser og Lokal udvalg MED. Sagen genoptages på oktobermøderne.

Kommunikation

Som beskrevet i sagsfremstillingen er den eksterne kommunikation (branding) om den fleksible børnepasning et centralt element.
Herudover skal både model 1 og 2 naturligvis kommunikeres til forældrene.

Bilag

• BILAGOpsamling analyse Døgnpasning.pdf
• BILAGInterview af virksomhedsledere om Døgnpasning.pdf

Beslutningstema

Der skal tages stilling til godkendelse af anlægsregnskab vedrørende ombygning af køkkener på plejecentrene til afdelingskøkkener i Hedensted Kommune samt tillægsbevilling til driften i 2014 på 269.196 kr.

Økonomi

Den samlede anlægsbevilling og rådighedsbeløb udgør i alt 5,5 mill. kr. Anlægsudgifterne beløber sig til 5.230.797 kr., hvilket betyder, at der er et mindre forbrug på 269.196 kr. i forhold til rådighedsbeløbet i 2014. Mindreforbruget ønskes tilbageført til en pulje under Senior Service Fælles drift, idet rådighedsbeløbet på 5,5 mill.kr. i 2012 er finansieret af det i december 2011 godkendte overførte overskud på seniorområdets drift fra 2011 til 2012 på ca. 20 mill. kr. Formålet med tilbageførsel af midler til driften er, at der afsættes økonomiske midler til uforudsete udgifter herunder vedligeholdelse og udskiftning af større køkkenmaskiner på køkkenområdet.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Byrådet har i sit møde den 25. oktober 2011, sag nr. 127 godkendt senarie 2 (Bøgely-modellen) jf. kostanalysen for den fremtidige organisering af kostområdet.

Anlægsbevilling og rådighedsbeløb på kostområdet på 5,5 mill.kr. er godkendt i Byrådets møde den 29. februar 2012, sag nr. 28.

Sagsfremstilling

I 2010 indledtes et samarbejde mellem Hedensted Kommunes Senior Service og BDO Kommunernes Revision A/S, Kostøkonomisk Team om udarbejdelse af en analyse om den daværende organisatoriske og produktionsmæssige tilrettelæggelse af forplejningen og de enkelte forplejningstilbud herunder at få undersøgt og beregnet de økonomiske konsekvenser m.v. og muligheder for en eventuel omlægning af forplejningstilbuddet.

Analysens resultater beskriver 4 scenarier, hvor senarie 2 - Bøgely modellen blev vedtaget i Byrådet ultimo 2011. Modellen har fokus på nærhed, hvor al maden til afdelingernes beboere produceres i afdelingskøkkenet af kostfagligt personale og tæt på plejepersonalet. På plejecenter Nederbylund og Øster Snede produceres maden fortsat i det fælles køkken grundet mangel på fysisk mulighed for etablering af afdelingskøkkener.

Modellen har medført renovering og ombygning samt nye investeringer m.v. af køkkenudstyr på samtlige plejecentre herunder caféer med undtagelse af Højtoften. I projektet indgår ligeledes køkkenudstyr og renovering af Løsning Produktionskøkken og Centralkøkkenet i Rårup. Til sidstnævnte køkken er der investeret i en ny pakkemaskine til ca. 1 mill. kr.

Afdelingskøkkenerne på plejecentrene indgår i beboernes fællesareal og husleje. De respektive boligforeninger varetager efter den kommunale renovering/investering drift og vedligeholdelse af køkkenerne.

Anlægsoversigt for køkkenprojektet 2012-2014 i hele 1 kr.:

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 97:
at regnskabet for anlægsprojektet godkendes

at mindreforbruget på 269.196 kr. tilbageføres via tillægsbevilling til driften i 2014 under Senior Service Fælles

Udvalget for Social Omsorg, 1. september 2014, pkt. 97:
Godkendt.

Kommunikation

Anlægsregnskabet optrykkes i Hedensted Kommunes regnskab for 2014. Organisationen orienteres om beslutningen.  

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes Styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet samt Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystemer for kommuner.

Beslutningstema

Stillingtagen til åbning for visitering til plejeboliger på Højtoften.

Historik

Højtoften:
Social- og Seniorudvalget besluttede på sit møde den 2. november 2011 at indstille at Højtoften i Lindved nedlægges som plejecenter, og at der opføres nyt plejecenter på kommunal ejet jord i Hedensted området.
Økonomiudvalget besluttede på sit møde 21. november 2011 at Social- og Seniorudvalgets indstilling af 2. november indstilles godkendt. Byrådet afholder et temamøde i foråret 2012 om seniorområdet i Hedensted Kommune.
Byrådet besluttede på sit møde den 29. november 2011 at følge indstillingen fra Social- og Seniorudvalget.
I forlængelse af temadrøftelsen med Byrådet i foråret 2012 blev der konkluderet følgende:
I forhold til plejecenter.
"Byggeri af nyt plejecenter udskydes minimum 1 år. I mellemtiden nedsættes der en bredt sammensat arbejdsgruppe, der skal undersøge og opsøge ny viden om fremtidens boformer på seniorområdet, undersøge og udfordre udviklingen omkring Region Midts Bygninger på Bygmarken samt betydningen af fremtidens sundhedsvæsen for boligbehovene på seniorområdet". (Dette arbejdes der med).
"Af etiske og effektivitetsmæssige hensyn tilbydes de nuværende borgere på Højtoften løbende andre boliger i kommunen. Det sker med henblik på en fornuftig ibrugtagning af Højtoften til andet formål. Frem til sommerferien løber der en proces i forbindelse med diskussion af udviklingsplanen for Lindved, hvor borgerne kan komme med forslag til fremtidig anvendelse af bygningerne".
Gammel Præstegaard:
Social- og sundhedsudvalget 27.11.2013
Sagsfremstilling af 2 modeller – model 1:
Nedlæggelse af bygningen DGP Kirkegade 17, Hedensted som botilbud og, at botilbuddet flyttes midlertidigt til Højtoften. Efterfølgende foreslås det, at borgerne spørges i forsommmeren 2014, hvordan de befinder sig på Højtoften med henblik på en afklaring af om de ønsker at blive boende eller vil flytte tilbage til Hedensted.
Beslutning:
Model 1 anbefales. Samtidig vil der indenfor 6 måneder foreligge en overordnet plan for hvordan de beboere, der ønsker det, kan flytte tilbage til Hedensted midtby, eventuelt i et "opgangsfællesskab".

Dette drøftes under andet punkt på dagsordenen.

Sagsfremstilling

Der er et politisk ønske om at åbne for visiteringen til Plejeboliger på Højtoften.
Status på Højtoften august 2014:
Der bor 5 borgere, som tilhører Frydenlyst og 1 lejlighed anvendes til kontor.
Der bor 6 borgere, der er visiteret til plejebolig.
Der er 4 ledig bolig - som er aftalt at Handicapområdet kan råde over - men der er ikke et behov pt.
Status ældreboliger ved Højtoften august 2014:
Der er 4 boliger det anvendes af til borgere fra Gammel Præstegård
Der er 1 ledig bolig.
Status på Plejeboligområdet i Hedensted Kommune 25.8.2014:
Der er 17 ledige boliger i Hedensted Kommune - plus 4 ledige boliger på Højtoften - det vil sige 21 ledige boliger ialt.
Visitering til Højtoften fremadrettet:
Ved ledige boliger vurderes behovet på handicap- og Seniorområderne.
Herefter vil der være en mulighed for at visitere borgere, der har behov for plejebolig og er berettiget i følge kriterierne, til en bolig på Højtoften.
Borgere der fremadrettet visiteres til bolig på Højtoften, skal være indstillet på flytning ved eventuel nedlukning/ændret anvendelse af Højtoften.
Der er ikke venteliste til plejeboliger på Højtoften, det vurderes/tilbydes ved ledige boliger.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 96:
 

Udvalget for Social Omsorg, 1. september 2014, pkt. 96:
Godkendt, at der åbnes for visitation til plejebolig på Højtoften.
Visitationskriterierne godkendt.
Sagen videresendes til behandling i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og Byråd.

Beslutningstema

Hedensted kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer som timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til hvilken takstmodel, der skal anvendes for 2015, eller om byggesagsgebyrer skal afskaffes helt.

Udvalget for Teknik og siden Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi skal tage stilling til gebyrmodellen.

Økonomi

Byggesagsbehandling i Hedensted Kommune er fra 2012 forretningsgjort. I den forbindelse er det besluttet, at omkostningen til byggesagsbehandlingen skal finansieres med ca.  DKK 2,0 mio. fra gebyrindtægter og ca. DKK 1,2 mio. via skattefinansiering.

Besluttes det, at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling, vil hele byggesagsområdet skulle skattefinansieres, og der vil derved være en mindreindtægt på ca. DKK 2,0 mio.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger mv.), som kan faktureres efter faste gebyrtakster. Kommunen kan således ved disse sagstyper vælge, om der skal opkræves efter fast takst eller efter timepris.

Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger. Kommunen skal opkræve samme timepris i alle typer byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier. Gebyropkrævning i forhold til kategorier fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager, og at være medvirkende til, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Gebyr efter timepris vil betyde, at den ansøger, der ikke indhenter den fornødne byggetekniske indsigt, vil kunne risikere at blive afkrævet et højere gebyr.

Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager. Generel vejledning af borgere, forespørgsler, registerregistrering kan der ligeledes heller ikke opkræves gebyr for. Alene en tredjedel af den forbrugte tid i Byggeservice kan danne baggrund for gebyropkrævning.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere detaljerede krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer, at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Kommunen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling. Flere kommuner har valgt at afskaffe byggesagsgebyret, og lader det dermed være rent skattefinansieret: Odense, Assens, Stevns, Odsherred, Rebild, Viborg, Helsingør, Halsnæs. En rundspørge blandt kommunerne omkring os viser at følgende kommuner lige nu overvejer at undlade at opkræve byggesagsgebyr fremover: Silkeborg, Norddjurs, Skanderborg, Billund, Sønderborg. Følgende kommuner omkring os forventer at fortsætte med at opkræve byggesagsgebyr: Aabenraa, Vejle, Varde, Kolding, Horsens, Aarhus, Randers.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2. 

Byrådet skal tage stilling til følgende 2 muligheder: 

1. Skal kommunen helt undlade at opkræve byggesagsgebyr?

2. Vedtagelse af gebyrmodel for opkrævning af byggesagsgebyr

1. Skal kommunen helt undlade at opkræve byggesagsgebyr?

Som nævnt er lovens intentioner at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager, modsat i dag, hvor gebyropkrævningen sker som en kollektiv ordning: En pris for alle. Måtte det besluttes helt at undlade at opkræve byggesagsgebyr, vil nedenstående afledte effekter kunne undgås:

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejdet) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå øget dialog med ansøger herunder, hvornår tidsregistrering i en sag opstartes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Opkrævning af byggesagsgebyr vil gøre byggesagsbehandlingen mere ufleksibel, da man i modsætning til tidligere vil være nødt til aktivt at følge en byggesag til bunds hele tiden. Dette for at kunne afslutte byggesagen og derved få hjemmel til at opkræve 2. rate af byggesagsgebyret, se nedenfor. Når det er tilfældet, vil det ikke være muligt i samme grad som nu at omdirigere ressourcerne i teamet til periodevis bedre udnyttelse. Det forventes, at de nye administrationsbyrder vil nedsætte produktionsevnen svarende til ca. 5% af ressourcerne i dag.

2. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

Forslaget til ny betalingsvedtægt fremgår af bilag 3. Lovens mulighed for at opkræve fast gebyr for helt små byggerier i kategori 1 (udhuse mm.) udnyttes, og nuværende takstniveau fortsætter herfor. Dette for at undgå at der i en sag udløses et gebyr, der overstiger værdien af byggeriet. Øvrigt byggeri takseres med en timepris på DKK 690,-.

Gebyret vil blive opkrævet i to rater. Første rate forfalder til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug.  Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning. Ved nogle byggerier udstedes der byggetilladelse, som ikke udnyttes, andre byggerier kan vare op til flere år. Derfor er betaling i rater nødvendig.

Bilag 4 indeholder modeleksempler, der viser de udsving, der kan være i sammenlignelige sager samt et enkelt eksempel på, hvordan det kan have betydning at opkræve gebyret i 2 rater.

Administrationen indstiller, 2. september 2014, pkt. 128:
at der fremover ikke opkræves gebyr for byggesagsbehandling.

eller, såfremt den primære indstilling ikke følges, at vedlagte forslag til betalingsvedtægt godkendes.

Udvalget for Teknik, 2. september 2014, pkt. 128:
Udvalget indstiller til PKØ at der ikke efter den 1. januar 2015 opkræves gebyr for byggesagsbehandlingen, såfremt der i budgetforhandlingerne kan findes 2 millioner til financiering af opgaven.

Et mindretal bestående af Steen Christensen finder at den nye betalingsvedtægt bør vedtages.

Et samlet udvalg anmoder administrationen om en redegørelse for tidsforbruget på byggesagsbehandlingen.

Teknisk Chef Anette Marqvardsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi's behandling af sagen.

Kommunikation

Borgere, medier og virksomheder skal underrettes om den nye betalingsvedtægt, og den nye måde at opkræve gebyret på. Dette kan ske ved annoncering i de lokale aviser samt på hjemmesiden. Såfremt det besluttes ikke at opkræve byggesagsgebyr, vil der kunne forventes et fald i sagstilgangen fra annoncering til ikrafttræden.

Lovgrundlag

Lov nr. 640 af 12. juni 2013 (Ændring af Byggelovens § 28)

Bekendtgørelse nr. 1383 af 9. december 2013 (Ændring af Bygningsreglementet BR 10 kap. 1.12)

Gebyrvejledning af 6. januar 2014 fra Energistyrelsen (Bilag 2)

Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 (Bygningsreglementet BR 10)

Bilag

• BILAGByg betalingsvedtægt 2014
• BILAGKTC faggruppen Byggelov's inspirationskatalog vedr. implementering af timebaseret byggesagsgeby.docx
• BILAGUdkast til betalingsvedtægt
• BILAGModeleksempler

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 1074 for Bråskovgård Efterskole med tilhørende kommuneplantillæg nr. 8.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

På møde den 28. marts 2012 besluttede Hedensted Byråd at nedlægge et §14 -forbud mod nedrivning af Bråskovgård Efterskoles hovedbygning og som følge heraf at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag.

Den 20. marts 2013 vedtog Hedensted Byråd at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan 1074 til fremlæggelse i offentlig høring.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan 1074 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 4. april til den 30 maj 2014. Planforslagene er ledsaget af en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer på grundlag af hvilken, Hedensted Kommune har truffet afgørelse om, at planforslagene ikke skal miljøvurderes i henhold til lovens § 3, stk. 2. Afgørelsen er ikke påklaget.

Den 30. maj 2013 gør Naturstyrelsen indsigelse imod planforslagenes vedtagelse med den begrundelse, at lokalplanen ikke fastlægger, at hele skolens område skal overføres til byzone.

Den 13. maj 2014 sender Hedensted Kommune til Naturstyrelsen en anmodning om ophævelse af indsigelsen på baggrund af, at en overførsel til byzone af hele skolens ejendom vil medføre en fordobling af skolens grundskyld.

Den 30. juni 2014 ophæver Naturstyrelsen sin indsigelse mod vedtagelse af lokalplan 1074 og det tilhørende kommuneplantillæg.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er blevet udarbejdet, da der er nedlagt forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af skolens hovedbygning. Lokalplanens formål er at sikre, at de bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdierne i området som helhed bevares samt at sikre gode rammer for den fremtidige udviklingen af Bråskovgård Efterskole. Lokalplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med  Bråskovgård Efterskole og Glud Museum. Derfor er der i planen taget højde for efterskolens ønsker til den fremtidige udvikling.

Størstedelen af lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 3.O.05 og en lille del i 3.L.13. En lille del af lokalplanområdet er ikke udlagt i kommuneplanens rammeområder. Desuden fremgår det af ramme 3.O.05, at lokalplanområdet ligger i landzone og skal overføres til byzone. Området (3.O.05) skal forblive i landzone. Disse faktorer gør, at lokalplanen  er i uoverensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021. Derfor udarbejdes der et kommuneplantillæg sideløbende med lokalplan 1074, som inddrager det ikke udlagte areal i rammeområde 3.O.05, og hvor den fremtidige zone ændres til landzone.  

Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 13,9 ha og er inddelt i delområderne I og II. Hovedparten af arealet; delområde I, udlægges til offentlige formål i form af efterskole med tilhørende aktiviteter. Her er det muligt at bygge i 2 etager plus tagetage med en maksimal højde på 12 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 50. En mindre del af området ud mod Søndergade, delområde II, udlægges til boligformål i form af åben-lav boliger. Her er det muligt at bygge i 1 etage med udnyttelig tagetage med en maksimal højde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 30.

Lokalplanens delområde I vejbetjenes via de eksisterende vejadgange fra Bråskovvej. Delområde II vejbetjenes fra Søndergade. Der må ikke ske parkering på disse to veje. Lokalplanens bestemmelser om parkering sikrer, at der til enhver tid er tilstrækkeligt areal til at håndtere dels det daglige parkeringsbehov på faste pladser, og dels det lejlighedsvise parkeringsbehov ved arrangementer og lignende. Samtidig giver lokalplanen mulighed for, at den eksisterende parkering i det centrale gårdrum kan nedlægges, så der etableres et rekreativt frirum i det centrale gårdrum.

Et areal langs Bråskov Bæk udlægges som naturområde, som skal friholdes for faste anlæg. I dette areal må der, hvis det bliver nødvendigt, etableres et forsinkelsesbassin for overfladevand, inden dette ledes videre til Bråskov Bæk. Lokalplanen sikrer muligheden for at etablere en gangbro til en boldbane øst for bækken.

I kommuneplanen er hele lokalplanområdet udpeget som kulturmiljø, samt flere bygninger indenfor området er udpeget som bevaringsværdige.

Lokalplanen udpeger en række bygninger som bevaringsværdige i tre forskellige kategorier.

Lokalplanen fastlægger på baggrund heraf bestemmelser, som skal sikre, at bevaringsværdige strukturer bevares og om muligt forbedres, og at bevaringsværdige bygninger ikke nedrives eller skæmmes. Desuden er der fastlagt bestemmelser for at sikre, at nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger og tekniske anlæg og kun må ske under hensyntagen til, at enkeltelementer eller sammenhænge mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt.

Der er indkommet i alt 4 bemærkninger til planforslagene.

Naturstyrelsen gjorde indsigelse mod planforslagenes vedtagelse begrundet med, at alle skolens arealer lå op ad bymæssig bebyggelse, som i kommuneplanen forudsættes at skulle overføres til byzone, og at skolens samlede arealer derfor også burde overføres til byzone med lokalplanens endelige vedtagelse. Naturstyrelsens indsigelse har vetovirkning.

Efterskolen har landbrug og ridning som sit væsentligste friluftstema, hvorfor Naturstyrelsens krav om overførsel til byzone var uhensigtsmæssig. Desuden er lokalplanens væsentligste formål er at bevare det oprindelige kulturmiljø, for hvilket herregårdspræget  er meget væsentligt med hovedbygningen beliggende i et åbent parklandskab med tydelig afstand til bygrænsen og det tilhørende staldkompleks med dyrehold og opdyrkede arealer omkring. Samtidig ville det næppe kunne undgås, at skolens grundskyld ville forhøjes ved en overførsel til byzone.

På baggrund af en juridisk udmelding fra Skat kunne ligningsmæssige beregninger efterfølgende godtgøre, at skolens grundskyld ville blive fordoblet, hvis hele ejendommen blev overført til byzone. På baggrund heraf har Naturstyrelsen trukket sin indsigelse tilbage.

Derudover er der kommet en bemærkning fra Dong Energy, som påpeger, at området er naturgasforsynet, dog uden tilslutningspligt. Dette vil medføre en mindre justering af lokalplanens redegørelsestekst.

Glud Museum har takket for det gode samarbejde omkring lokalplanforslagets udarbejdelse, hvilket tages til efterretning, og det er Hedensted Kommune, som har årsag til at takke Glud Museum for at stille deres særlige kompetencer til rådighed for planlægningsopgaven.

Efterskolen har lige inden planforslaget blev fremlagt i offentlig høring fremsat ønske om at få flyttet et af de udlagte parkeringsarealer beliggende nord for alléindkørslen fra Bråskovvej til syd for samme indkørsel. Dette foreslås imødekommet i den endelige plan og vil medføre en helt ubetydelig tilretning af illustrationen på side 13 samt lokalplanens kortbilag 2 og 4. Vedlagt til orientering er et justeret kortbilag 2.

De foreslåede ændringer er ganske ubetydelige og uden betydning for andre end de, som har gjort bemærkninger til planforslagene, hvorfor planerne kan vedtages med disse justeringer uden supplerende høring.

Da der i den mellemliggende periode er sket en kommuneplanrevision vedtages det oprindelige forslag til tillæg nr. 17 til Hedensted Kommuneplan 2009-2021 desuden som tillæg nr. 8 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025.

Administrationen indstiller, 2. september 2014, pkt. 130:
at Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet, at tillæg nr. 8 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 og lokalplan 1074 vedtages med de foreslåede ubetydelige justeringer.

Udvalget for Teknik, 2. september 2014, pkt. 130:
Indstillingen tiltrådt med den tilføjelse af byggefelt for indgangsparti til samlingssal tilføjes.

Kommunikation

Vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan bekendtgøres offentligt på kommunens hjemmeside i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herom.

Derudover modtager de, som har fremsendt bemærkninger, direkte besked om vedtagelsen.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013)

Bilag

• BILAGKommuneplantillæg 17 til Kommuneplan 2009 Forslag
• BILAGScreening Lokalplan 1074 Forslag
• BILAGLokalplan 1074 Forslag
• BILAGKortbilag 2 Tilrettet Lokalplan 1074
• BILAGFrafald af indsigelse - Bråskovgård Efterskole
• BILAGIndsigelsesnotat LP1074

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en forøgelse af anlægsbevilling samt rådighedsbeløb til finansiering af gennemførelse cykelsti mellem Ørum og Daugaard på 0,75 mio. kr. og beslutning om mulig gennemførelse af ekspropriation.

Økonomi

Cykelstiprojektet kan efter nærmere gennemgang af de mulige linieføringer gennemføres for en anlægssum på 2,9 mio. kr.

Der er 25. april 2012 meddelt anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,15 mio. kr og en indtægt på 0,85 mio. kr.

Tillægsbevillingen foreslås finansieret af mindreforbrug til anlæg af cykelsti mellem Glud og Snaptun.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Byrådet godkendt d. 25. april 2012 en anlægsbevilling til anlæg af cykelstien mellem Ørum og Daugård. Forinden havde Ørum Lokalråd søgt og modtaget tilsagn fra Vejdirektoratets cykelstipulje og yderligere fonde på ca. 0,8 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ørum Lokalråd har siden 2011 haft tilsagn fra Vejdirektoratet mv. om støtte til cykelstiprojektet. På grund af at det ikke har været muligt at gennemføre projektet for den bevilgede anlægssum, og fordi cykelstien anlægsmæssigt har været afhængig af en afgørelse på spørgsmålet om en omfartsvej om Ørum, er den endnu ikke gennemført. Nu kræver Vejdirektoratet og de øvrige bidragydere dog, at der tages en beslutning om anlæg, ellers vil støttetilsagnet blive trukket tilbage.

Linieføringen for cykelstiprojektet er blevet grundigt vurderet og afprøvet i et tæt samarbejdede med Lokalrådet. Den billigste vejføring, der kan gennemføres inden for de krav, der stilles til en cykelsti mellem Ørum og Daugård, er den, der skitseres på vedlagte bilag. Stien starter på nordsiden af Ørumvej ved Svends Møllevej, krydser Ørumvej ved Hedensted Spildevand A/S og løber på sydsiden af Ørumvej til Højkildevej i Ørum. Rohden å krydses med 9 m træbro.

Før Ørum skal der til den planlagte omfartsvej laves svingbane ind til omfartsvejen. Dette betyder, at vejanlægget vil kræve, at vejen sideudvides væsentligt på dette sted, hvilket vil kræve en del jordarbejder. Omkostningen til dette arbejde vil blive finansieret fra anlægskonto til omfartsvejen og igangsat uanset, om alle planmæssige og projekteringsmæsige arbejder til dette projekt er fuldt gennemført.

Der igangsættes detailprojektering, jordkøb og udbud nu og anlægsarbejdet forventes gennemført i første halvår 2015.

I forbindelse med etablering af de nye cykelstier, er det nødvendigt at overtage privatejede arealer til formålet. En sådan overtagelse kan ske ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ”ekspropriationslignende vilkår”. ”Ekspropriationslignende vilkår” sikrer de samme skattemæssige forhold som hvis der foretages en egentlig ekspropriation, og kræver at kommunen er indstillet på at foretage en egentlig ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed med lodsejerne.

Frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår kan være hensigtsmæssige i mindre, ukomplicerede sager, hvor lodsejerne overvejende er positivt stemt omkring projektet. Til gengæld er det uhensigtsmæssigt i mere komplicerede sager med mange lodsejere. I det aktuelle stiforløb anbefales at der søges indgået frivillige aftaler med de berørte lodsejere dog skal kommunen være indstillet på at ekspropriere hvis der ikke kan indgås en aftale.  

Administrationen indstiller, 2. september 2014, pkt. 134:
at der meddeles tillægsbevilling til anlægsbevilling på 0,75 mio. kr., og at rådighedsbeløbet finansieres, som beskrevet under Økonomi.

at der foretages ekspropriation af de nødvendige arealer til cykelstiprojektet mellem Ørum og Daugaard  hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler om jordkøb med de berørte lodsejere.

Udvalget for Teknik, 2. september 2014, pkt. 134:
Indstillingen tiltrådt.

Kommunikation

Ørum Lokalråd og Vejdirektoratet orienteres om opstart af anlægsprojektet.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje

Bilag

• BILAGCykelsti Ørum

Beslutningstema

Det skal besluttes, om Udvalget for Teknik vil anbefale Byrådet at godkende projektforslaget "Fjernvarmeforsyning af en række områder i Hedensted".

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Byrådet besluttede efter anbefaling fra Udvalget for Teknik og Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi at sende projektet i høring den 28. maj 2014.

Sagsfremstilling

De principielle spørgsmål i denne sag er, om Hedensted Fjernvarme skal gives retten til at forsyne en række områder i Hedensted Syd Øst,  og om der i områder, hvor der endnu ikke er udarbejdet lokalplan, skal pålægges tilslutningspligt. Såfremt der bygges et lavenergihus har bygherre et retskrav på at få dispensation for tilslutningspligten.  Disse forhold blev drøftet i Udvalget for Teknik og Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi forud for beslutningen om at sende sagen i høring.

Projektforslaget har været sendt i høring i 4 uger hos de berørte parter: DONG og samtlige ejere af ejendomme, der er omfattet af projektet. Administrationen har modtaget i alt fire høringssvar. Svarene udtrykker primært bekymring for, at der vil blive gravet og etableret fjernvarme i deres område, da de ikke mener, der er behov. Dette imødekommes ved, at Hedensted Fjernvarmeværk kun etablerer fjernvarme, såfremt det bliver direkte efterspurgt af en forbruger, og kun såfremt det er teknisk og økonomisk forsvarligt for Hedensted Fjernvarme. Derudover efterlyses en præcisering af, at der ikke er tilslutningspligt i bestående udstykninger.

Høringssvarene er samlet i et notat med et resume af hver enkelt svar og administrationens bemærkninger hertil. Notatet og de enkelte svar er vedlagt sagen som bilag.

Administrationen vurderer, at høringssvarene kan imødekommes uden ændringer i projektforslaget, såfremt det ved fremsendelse af afgørelsen til berørte parter præciseres, at der ikke er tilslutningspligt for bestående byggeri og ubebyggende grunde i bestående udstykninger.

Høringssvarerne giver ikke anledning til at ændre på projektet, der derfor indstilles til endelig godkendelse i sin helhed.

Administrationen indstiller, 2. september 2014, pkt. 140:
at Udvalget for Teknik anbefaler byrådet at godkende projektforslaget i sin helhed.

Udvalget for Teknik, 2. september 2014, pkt. 140:
Indstillingen tiltrådt.

Kommunikation

Beslutningen meddeles berørte parter.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 Godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning.

Bilag

• BILAGProjektforslag for fjernvarmeforsyning af nye områder i Hedensted Syd, Marts 2014.pdf
• BILAGNotat om indkomne hørinmgssvar i forbindelse med høring af projektforslag for varmeforsyning a omr.
• BILAGsamlet PDF af indkomne høringssvar
• BILAGkortbilag over området

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om nedlukningen af Deponi.net pr. 31. december 2014 kan godkendes.

Økonomi

Det takstfinansierede område er et selvstændigt budget og regnskab, som skal hvile i sig selv, og har ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.

Historik

Deponi.net blev stiftet i 2008 som følge af, at en række kommuner stod overfor, at de eksisterende deponeringsanlæg skulle nedlukkes senest juli 2009. Det primære formål med selskabet var at etablere og drive deponeringsanlæg på vegne af ejerkommunerne, alternativt at købe eller indgå aftale omkring deponering.

Sagsfremstilling

Status for Deponi.net er, at det ikke har været relevant og økonomisk fordelagtigt at etablere eget deponi. I stedet er afsætningen af det deponeringsegnede affald sket efter aftale med anlæg uden for Deponi.nets geografiske opland. Denne løsningsmodel har i praksis fungeret fint, og de anlæg, der er indgået samarbejdsaftale med, har kunnet oppebære en fornuftig drift til fælles fordel som følge af tilgangen af mængder fra Deponi.net.

De seneste kapacitetsvurderinger fra Miljøstyrelsen viser, at der er stor kapacitet og gode udvidelsesmuligheder på de anlæg, der er i drift p.t.

Ovenstående elementer medvirkede til, at Deponi.nets daværende bestyrelse i 2013 fastlagde en hensigtserklæring om nedlukning af selskabet. Den nuværende bestyrelse besluttede i enighed på møde den 2. juni 2014, at Deponi.net nedlukkes pr. 31. december 2014. Af selskabets vedtægter, punkt 5.7, fremgår det, at bestyrelsen kan vælge at opløse selskabet med 2/3 flertal. Der kan imidlertid sås tvivl omkring bestyrelsens adgang hertil, idet de seneste afgørelser fra Statsforvaltningen fastslår, at beslutning om opløsning af fælleskommunale selskaber skal ske i ejerkommunerne.

Bestyrelsen for selskabet anmoder på den baggrund, om at Byrådet godkender nedlukningen af Deponi.net pr. 31. december 2014.

Nedlukningen af Deponi.net betyder, at den til selskabet overførte kompetence pr. 31. december 2014 hjemtages til kommunen.

Det er administrationens vurdering, at Hedensted Kommune herefter skal kompetenceoverdrage opgaven til Østdeponi (se særskilt sag).

Administrationen indstiller, 2. september 2014, pkt. 141:
at udvalget for teknik anbefaler Byrådet, at bestyrelsens beslutning om opløsning af Deponi.net pr. 31. december 2014 godkendes.

Udvalget for Teknik, 2. september 2014, pkt. 141:
Indstillingen tiltrådt.

Kommunikation

Byrådets beslutning meddeles Deponi.net samt øvrige ejerkommuner. Deponi.net sender efterfølgende sagen til Statsforvaltningens endelige godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om kommunal styrelse

Beslutningstema

Bilag 1 i Østdeponis vedtægter af 2013 vedrørende de opgaver, Hedensted Kommune har kompetenceoverdraget til Østdeponi, er opdateret. Det opdaterede bilag 1 skal godkendes af Byrådet, inden det sendes til godkendelse i Statsforvaltningen.

Økonomi

De økonomiske forpligtigelser Hedensted Kommune har i forbindelse med interessantskab af Østdeponi samt varetagelsen af de opgaver, der er kompetenceoverdraget til selskabet, skal finansieres via det takstfinasierede område, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.

Historik

I vedtægterne af 2013 blev der indført et bilag 1, som viser de opgaver, hver kommune har kompetenceoverdraget til Østdeponi i en periode.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har, som det fremgår af det tidligere bilag 1, kompetenceoverdraget nogle opgaver til Østdeponi. De opgaver vil fortsat være overdraget til selskabet, blot er perioden nu ændret. Hertil kommer en række nye kompetenceoverførsler til selskabet. Ændringerne er beskrevet nedenfor.

Deponeringsegnet affald:

Som en konsekvens af nedlæggelsen af Deponi.net pr. 31. december 2014 overdrages opgaven med afsætning af det deponeringsegende affald til selskabet. For virksomheder og andre vil der ikke opleves nogen ændringer, idet Hedensted Kommune fortsat vil anvise affaldet til omlastning på anlægget i Fasterholt. Det vil nu blot være Østdeponi og ikke deponi.net, der vil afsætte affaldet.

Omlastning af forbrændingsegnet affald:

Opgaven med omlastning af forbrændingsegnet affald skal i nyt udbud, da kontrakten udløber i 2015. Lige som ved sidste udbud løses udbudsopgaven af Østdeponi for Hedensted Kommune. Nyt er, at det er Østdeponi, der bliver kontraktholder i forhold til i dag, hvor det er kommunen selv. Grunden til dette er, at Østdeponi har langt mere erfaring i denne opgave, og at Østdeponi allerede idag løser faktureringsopgaven også. Der er således 3 parter involveret i opgaven. Det gør at det ikke altid er smidigt, og et ekstra led er tidsmæssigt en bremse i hurtige løsninger.

Have-park affald:

Opgaven er hidtil blevet løst på vores genbrugsstationer, men jf. sag på mødet i august er dette ikke en holdbar løsning.

For øvrige fraktioner er der tale om, at Hedensted Kommune er med i fælles udbud i afsætning og for visse fraktioner også behandling af affaldet. Dette er for at opnå stordriftsfordele og bedste pris.

For alle de udbud, der laves i Østdeponi-regi, vil der hver gang blive lavet et udbud som tilgodeser de forskelligheder, der er i kommunerne, og som også giver mulighed for at lokale entreprenører fortsat kan byde på opgaven eller dele af en opgave.

Administrationen indstiller, 2. september 2014, pkt. 142:
at Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet at godkende bilag 1 til vedtægterne for Østdeponi.

Udvalget for Teknik, 2. september 2014, pkt. 142:
Indstillingen tiltrådt.

Kommunikation

Kommunens afgørelse meddeles til Østdeponi og de øvrige ejerkommuner, samt sendes til Statsforvaltningens endelige godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om kommunal styrelse

Bilag

• BILAGBilag 1 i Østdeponi vedtægter 2013 (kompetenceoverdragelse)

Beslutningstema

• Orienteringsskrivelse om status på monopolbrudsprojekternes fremdrift og den kommende proces.

Bilag

• BILAGStatus på monopolbruddet projekternes fremdrift og den kommende proces.pdf